Kronik

Biomasse er bedre end sit rygte

Biomasse baseret på træpiller anklages for at forværre klimaproblemerne. Og så længe man henter træpillerne i naturskove eller omlægger skove til plantager, har kritikerne ret. Men hvis man øger produktiviteten i de skovbrug, vi allerede har, kan biomasse faktisk blive bæredygtigt
Hvis blot vi effektiviserer skovdriften, behøver vi ikke at tage regnskoven i brug for at mætte vores energibehov.

Hvis blot vi effektiviserer skovdriften, behøver vi ikke at tage regnskoven i brug for at mætte vores energibehov.

Mikkel Østergaard

Debat
24. maj 2011

80 pct. af den globale energiforsyning kan dækkes af vedvarende energi allerede om 40 år. Det fremgår af FN's klimapanels nye rapport om vedvarende energi som klimastrategi.

Biomasse spiller en ikke uvæsentlig rolle for at få det regnestykke til at gå op.

Også i Danmark er biomassen udråbt som en del af fremtidens klimavenlige energiløsning. Klimakommissionen regner med, at 30 pct. af vort nationale energibehov vil kunne dækkes af biomasse allerede i 2050, og i regeringens nyligt lancerede Energistrategi 2050 lægges op til at forfølge det mål, uden dog at kvalificere hvordan.

Men selv om der næres store forhåbninger til energiformen, er det svært at overhøre de kritiske røster, der fra tid til anden sætter spørgsmålstegn ved, om biomasse vitterligt er en CO2-neutral løsning på vores fremtidige energibehov.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at bæredygtig biomasseproduktion rummer et underudnyttet potentiale. Men det vil kræve både mere viden og en målrettet politisk og praktisk indsats at omsætte dette potentiale til virkelighed. Den aktuelt førte skovpolitik tyder imidlertid ikke meget på, at regeringen ved, hvad der skal til.

Samtidig udtrykkes fra flere sider en betydelig skepsis over for en stigende anvendelse af biomasse. Der sættes spørgsmålstegn ved om brug af biomasse overhovedet er CO2-neutralt og bæredygtigt. Gavner det overhovedet klimaet, når man f.eks. bruger palmeolie til diesel og træpiller fra Sibiriens skove i danske kraftvarmeværker? spørger kritikerne.

Nøglen ligger i skoven

Biomasseskeptikerne har en pointe, men undlader som oftest at forholde sig til de potentielle muligheder for bæredygtig produktion.

Mange fortalere for biomasse gør på sin vis det samme, idet de ikke prøver at anvise, hvor de nødvendige mængder af bæredygtigt produceret biomasse skal komme fra. Forestillingerne er ret vage og begrænser sig i vidt omfang til uspecificeret import og i nogle tilfælde til endeløse marker af energiafgrøder, der måske truer fødevareproduktion og den tilbageværende natur.

Der er et udpræget behov for at kvalificere debatten. De centrale spørgsmål er egentlig ret enkle: Hvor meget kan man rent faktisk producere bæredygtigt, og hvor skal det foregå?

I den sammenhæng er træ særlig interessant. Af de 13 pct. af vor samlede energi, som i dag kommer fra biomasse, er mere end halvdelen træ. Træ kan produceres effektivt på jord, som er mindre egnet til landbrug og med et langt mindre forbrug af gødning og pesticider end andre jordbrugsafgrøder. Træ kan høstes, når som helst der er brug for det i modsætning til enårige afgrøder, der skal høstet kontinuert på ganske bestemte tidspunkter. Træ er et fleksibelt råstof, der kan bruges til næsten alt. Træer er blandt de mest produktionseffektive planter målt i tørstof per arealenhed. Træ er endnu kun i beskedent omfang forædlet. Derfor rummer det et stort uforløst potentiale.

Energistyrelsen forudser da også, at næsten hele væksten i brug af biomasse til energiformål i Danmark vil komme fra træ, om end med en betydelig import. Derfor nytter det naturligvis ikke alene at se på Danmark. Det er også rigtigt, at man ikke blot kan hente træet i verdens naturskove eller omlægge de tilbageværende naturskove til plantagebrug. Det øger ikke bæredygtigheden. Derfor ligger muligheden i at øge produktiviteten i de mange skove og plantager, som drives med produktion for øje og i at dyrke nye højproduktive skove på en bæredygtig måde.

Plant mere skov

Skov dækker ca. en tredjedel af jordens landoverflade eller omkring fire milliarder ha. Mere end en fjerdedel heraf anses for at være produktiv, og der høstes i alt ca. 3,5 milliarder kubikmeter træ om året, hvoraf mere end halvdelen bruges til energiformål, især i form af brænde i udviklingslandene.

Biomasse bidrager med ca. 10 pct. af verdens energi, og tæt på 90 pct. af al biomasse er af træ eller træbaseret. Som Energistyrelsen i Danmark regner det Internationale Energi Agentur med at forbruget af biomasse til energi vil stige i de kommende år. I 2050 forventes det således at udgøre 30 pct. af det samlede globale energiforbrug.

Forbruget af træ er generelt stigende, dels fordi jordens befolkningstal stiger, dels fordi forbruget af træ per indbygger stiger med den økonomiske vækst. I den sammenhæng er det interessant, at plantet skov aktuelt udgør beskedne 7 pct. af det samlede skovareal (eller lidt mere end 2 pct. af jordens landoverflade), men dækker mere end halvdelen af det samlede forbrug af træ! Denne udvidelse af produktionen gennem etablering af plantet skov har altovervejende fundet sted inden for det sidste halve århundrede. Og den vil kunne øges meget betydeligt. Optimal skovdrift er nemlig en sjældenhed.

Danmark i front

Danmark kan karakteriseres som foregangsland på området. Her nøjes vi ikke med at proklamere, at vi vil være verdens bedste sådan som det er blevet moderne i Dansk politik. Vi har rent faktisk udført et solidt velgennemtænkt stykke arbejde gennem et par hundrede år. Det har været drevet af stærke visionære politikere fra C.D.F. Reventlow til Svend Auken.

Skovarealet er udvidet fra 2 til 14 pct., produktiviteten er gradvist hævet markant, og Danmark har uddannet nogle af de dygtigste botanikere, biologer og jordbrugskandidater i verden.

Desværre må man konstatere, at den omhyggeligt opbyggede ressource og kompetence i det seneste årti har lidt under en udpræget mangel på politisk kløgt, og derfor er godt i gang med at blive udhulet. Det bliver mere og mere sjældent at finde den rette kombination af akademi og praktik, håndens og åndens arbejde hos de udøvende fagfolk. Derfor er der risiko for, at vi rammes af inkompetence på et tidspunkt, hvor der er lige så meget brug for kombinationen af politisk vilje, viden og kunnen, som for et par århundreder siden, da et stærkt truet dansk landskab skulle bringes på fode efter voldsom rovdrift.

Mellem Reventlow og Auken udøvedes en meget bevidst og langsigtet politik for opbygning af produktive, stabile skove i Danmark. Der er naturligvis lavet fejl undervejs, men man besad en internationalt højt profileret ekspertise, som også var drivende i internationalt udviklingsarbejde.

Det er den ekspertise, som er ved at tørre ud. Det er trist i en tid, hvor der bruges meget tid på at tale om behov for mere biomasse og beskyttelse af jordens skove.

Effektivisér skovdriften

Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at sikre os den nødvendige biomasse på en bæredygtig måde.

Faktisk er det muligt at øge produktiviteten i de danske skove med 30 pct. eller mere, uden at de omdannes til 'skovørkner'. Udvider vi tillige skovarealet med beskedne områder dedikeret til biomasseproduktion, vil hjemligt produceret træ kunne dække i hvert fald halvdelen af de 30 pct. biomasse, som er Klimakommissionens mål i 2050. Det vil vel at mærke kunne lade sig gøre, uden at vi forarmer naturen.

Resten af vores behov for biomasse må vi nok regne med at skulle opfylde gennem import. Og her nytter det naturligvis ikke at basere sig på træpiller fra Sibiriens urskove eller olie fra palmer, der dyrkes, hvor der nu står kulstofrige og biologisk mangfoldige tropiske skove. Det vil blot resultere i, at man pumper mere CO2 ud i atmosfæren, og der vil gå halve eller hele århundreder, før man vil kunne have skabt nye skove, der vil kunne optage noget, der bare ligner de frigjorte mængder af kulstof.

Derfor er det vigtigt, at Danmark bruger sin botaniske, biologiske og jordbrugsmæssige ekspertise til at bistå vore partnere i udviklingslandene med at institutionalisere bæredygtig skovdrift og træplantning.

Kunne vi få et bud fra folkets øverste tjenere i ministerierne for miljø, klima, udviklingsbistand og videnskab på, hvad man har tænkt sig at gøre for at fastholde viden, øge produktionen i Danmark og sikre en bæredygtig global produktion af træ?

Lars Graudal og Vivian Kvist Johannsen er begge forstkandidater og forskningschefer ved Skov & Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Træ kan produceres effektivt på jord, som er mindre egnet til landbrug og med et langt mindre forbrug af gødning og pesticider end andre jordbrugsafgrøder."

Så er man da lige vidt. Hvis der skal gødning (kunstgødning, forstås) og pesticider til, så er det ikke længere bæredygtigt. Hvis der skal pumpes olie op for at drive skovene, hvad er så meningen med det hele?

Hvis I vil snakke bæredygtighed, så snak det seriøst - dvs. 100% bæredygtighed. Og det må være ekstremt nemt med skovbrug.

Derudover en god gennemgang synes jeg.
Hvis vi omlægger landbrugsjord til skov, vil vi desuden binde CO2, så det kan have en gavnlig effekt på CO2-regnskabet.

vibe nielsen

Kuldioxid er ikke farligt, alt grønt lever af det og afgiver så ilt til os :) ingen Kuldioxid = ingen ilt,

Her er løsningen

http://www.youtube.com/watch?v=B601aMfBirw

Forfattererne tager heller ikke stilling til kulstoftabet i jordbunden. Kulstoftab betyder jordfyning, udvaskning af næringsstoffer og CO2.

Jannick Højrup Schmidt

De generelle overvejelser i artiklen er helt afsporet, men der har givet vis ikke været foretaget en test på virkelighedens verden! Fx viser en hurtig udregning af, hvor meget intensiv skov fx 20% af verdens elproduktion ville kræve, at det svarer til Indiens areal *se nedenfor*… og det var kun 20% af verdens elproduktion. Hertil kommer de resterende 80% af verdens el, samt brændsel til varme/damp og til transport… og så er vi vist ved at være oppe på 2-3 jordkloder dækket med intensiv skov… og så skal vi også stadig finde lidt land til vores stigende fødevareproduktion, som i dag dækker 38% af jordens landareal… => Ifølge ovenstående holder artiklens budskab ikke.

Artiklen nævner heller ikke, at højproduktive intensive skove indeholder mindre kulstof end ekstensivt dyrkede skove. Derfor vil en omlægning af verdens ekstensive skove betyde både et fald i kulstoflagning (og det betyder jo CO2-emissioner) og i struktur som kan rumme biodiversitet.

*Ifølge IEA (energy outlook 2008) så vil verdens elproduktion i 2020 være 27708 TWh. Hvis 20% skal komme fra biomasse, så svarer det til 5542 TWh. Hvis vi antager at el produceres ved en virkningsgrad på 35%, så kræves der 15833 TWh biomasse. Dette er lig med 3,600,000 GJ/TWh*15833 TWh = 57,000,000,000 GJ. Højeffektivt Intensivt skovbrug bruger omtrent 0.0026 ha yr/GJ (eucalyptus, Brazilien) til 0.0060 ha yr/GJ (pine, Chile). Det vil sige, at der kræves 148-342 millioner ha intensiv skov. Indiens areal er 297 millioner ha. EU’s areal er 430 millioner ha.

Jannick Højrup Schmidt

Rettelse: Første linje i forrige kommentar skulle have været: "De generelle overvejelser i artiklen er IKKE helt afsporede..."

Boe Carslund-Sørensen

Vi skal være glade for, at skoven er her, for uden skovene var CO2-konsentrationen i atmosfæren endnu større.

Nedenstående citater er fra Miljøministeriets pjece "Skovene omkring os".

Citat 1:
”Der er ikke uden gode grunde, at vi fejrer skovens år og skovens dag. For skoven kan det hele. Den giver os en fantastisk natur, der rummer enestående oplevelser. Den er vores klo-des lunger.”

Citat 2:
”Verdens skove dækker 31 % af klodens landareal. Der ryddes ca. 13 mio. ha skov årligt, overvejende i troperne. Tilplantning og tilgroning udgør knap 8 mio. hektar.
Nettotabet er derfor ca. 5 mio. hektar – lidt mere end Danmarks areal.”

Citat 3:
”Ved plantning af blot 1 hektar løvskov bindes der cirka 10 tons CO2 om året i de 100 år, det tager skoven at vokse op. Det svarer til én gennemsnitsdanskers årlige CO2 - udledning.”

Citat 4:
”Træprodukter er lige så godt for miljøet som genbrug. Begge dele sparer på ressourcerne, træer vokser nemlig, og er en fornybar ressource. Og begge dele sparer affald da træ kan brændes af og give miljøvenlige energi.”

Citat 5:
”Træ er verdens stærkeste materiale i forhold til vægten. Derfor er højhuse af træ kraftigt på vej frem. Desuden er træ elastisk, og derfor bliver træhuse fx stående under jordskælv, hvor betonhuse kollapser.”

Citat 6:
”Skoven er også vigtig for dyr og planter, fordi den vokser i højden. Det giver forskellige lag af lys og fugtighed, og det betyder fx, at der i trækronerne lever fugle og insekter, der ikke ville være der, hvis der kun var skovbund.”

Citat 7:
”Der dannes den sammen mængde grundvand under løvskov som under drænede land-brugsarealer. Tidligere mente man ikke, at det var tilfældet, fordi regnvandet bliver hæn-gende i trætoppene, men forskerne ved nu, at langt det meste grundvand dannes om vinte-ren, hvor der ikke er blade på træerne – og derfor er der ingen forskel mellem skov og mar-ker, hvis der er tale om løvskov.”

Citat 8:
”Folketinget besluttede i 1989, at det danske skovareal skal fordobles inden for én skovge-neration.”

Når SDE sammenholder ovenstående udsagn, så er der nogle forhold, der står lysende klart:

At citaterne ikke kan have lige stor sandhedsværdi!

At der ikke er sammenhæng mellem de videnskabelige fakta og den førte energipolitik.

At vi ikke kan afbrænde biomasse fra vore skove, uden at det går ud over balancen mellem vores CO2-udledning og skovenes evne til at indfange denne CO2.

At Danmark skal plante 5,6 millioner hektar med løvskov, for at skoven skal kunne nå at indfange vort årlige CO2-udslip over en periode på 100 år.

At vi ikke kan tillade os, at fjerne hele skovenes årlige tilvækst, for så bidrager skovene ikke til at reducere CO2 udslippet.

At hvis vi vedbliver med at fjerne mere skov, end vi genplanter, så får vi meget svært ved at ned-bringe CO2-konsentrationen i atmosfæren.

At der er en hurtigere omsætning af CO2, hvis vi i stedet for at bruge træ til energiformål anvender biomasse fra etårige planter f.eks. halm.

At vi må og skal have styr på kulstofkredsløbet.

At afbrænding af biomasse kan ske på en måde, så en del af kulstoffet føres tilbage til de jordarea-ler, hvor biomassen kommer fra. Afbrændingen kan ske enten som pyrolyseforbrænding eller som en forgasningsafbrænding.

At det ikke nytter noget, at vi flytter ”minedriften” efter kul fra kulminerne til landbrugs- og skovarea-lerne.

At vi ikke kan tillade os, at reducere kulstofindholdet i humuslaget.

At vi skal finde en anden form for energikilde end skovenes træer og landbrugets biomasse.

At vi må finde en anden måde til at skaffe energi til boligopvarmning, der ikke ubetinget kræver af-brænding af et eller andet.

Mona Blenstrup

Biogasanlæg basseret på gylle er kun opfundet for at skaffe industrilandbruget af med deres husdyrs eksskrementer.

Jo flere biogasanlæg jo flere husdyr på livsvarig opstaldning.

@Mona

Når du ser majs på danske marker, er det fordi det er den eneske plante som kan vokse i knæhøj gylle. Så er biogas bedre.
Mejsen bliver forøvrigt tid bare pløjet ned, hvis bonden ikke har køer som kan bruge det som foder.

Mona Blenstrup

Hvorfor skulel vi dog have majs på markerne, hvis ikke vi havde køer til at æde det?

at dyrke såkaldte energiafgrøder sker jo ved hjælp af ikke så lidt fossilt brændsel: såsæd importeres, såsæd transporteres, gødning udkøres, dyrenes der giver gødningen skal have bragt foder ind med traktor/lastbil, affaldet skal transporteres ud igen.
endelig skal man´jsen høstes, transporteres og forarbejdes (hvis til gyllegasanlæg, så igen ud på marken bagefter).

energiregnskabet går slet ikek op elelr blot går i nul.

Men dyreholdet på stald øges for at klare eftersprøgslen.

Spørg dem, der bor nær en svinefabrik, om de kan færdes/sidde i haven, hænge vasketøj ud, læge små´børn i barnevogn til middagssøvn, lufte ud i huset og så mange andre ting, der hænger sammen med den konstante stank fra de urensede udluftningskanaler i svinefabrikken.

Svineejeren bor som reglen langt væk fra svineriet.

Mona Blenstrup

Undskyld slafejlene.

Boe Carslund-Sørensen

Naboerne til animalsk landbrugsproduktion kunne sidde ude og nyde naturen, hvis landmanden blot gad trække varmen ud af gyllen. Frosen gylle lugter ikke nær så meget som varm gylle, og varmen fra gyllen kunne evt. bruges til boligopvarmning og varmt brugsvand.

claus nielsen

det er lidt underligt ingen nævner hamp.
1. hamp giver op til 400% pulp i forhold til træ.
2. kan dyrkes organisk og bæredygtigt, forbedrer jorden.
3. har langt flere udnyttelses former end træ.tøj, foder, biomasse,

det ærger mig at lovgivningen og medicinal industrien skal bremse dette, for ikke at nævne tekstil industrien. der bliver brugt urimeligt mange kræfter på at modarbejde disse forhold trods virkeligheden bag dem. men stort set ingen på forskning inden for dette felt.
sidst er det vel også værd at nævne at cannabis sativa planten optager mere co2 end nogen kendt træ form gør pr. cm3 masse, mig bekendt.