Læserbrev

Boliger på almene vilkår

Den almene boligsektor er ikke i fokus hos politikkerne, men det bør den være.

Den almene boligsektor er ikke i fokus hos politikkerne, men det bør den være.

Martin Stampe

10. maj 2011

Ole Nørgaard Madsen, Aarhus

Boligpolitik handler om mere end skattestop og begunstigelser for boligejere. Selv om den almene boligsektor ikke huser mere end en femtedel af Danmarks befolkning, løser den problemer, som ejerboligmarkedet afviser at beskæftige sig med. Derfor kan man godt bede de politiske partier om lidt opmærksomhed over for sektoren.

Boligpolitiske garantier til den almene boligsektors beboere er ikke et tema, der ser ud til at ville præge valgoplæg synderligt . Ligesom politikere åbenbart mener, at problemet med udsættelser fra almene boliger blot kræver lidt mere formynderi over for fattigdom, som tvinger beboere fra hus og hjem. Hvilken politiker forestiller sig at kunne behandle boligejere på den måde?

Politikerne kappes om gyldne løfter til boligejerne. Uanset hvilken statsminister vi får efter valget, vil hun eller han repræsentere parcelhuspartiet som landets mest udbredte politiske bevægelse. Uanset om valgløfter er blå eller røde, er det reelle indhold, at den enkelte boligejer stort set selv bestemmer, hvor stor boligudgiften er her og nu. Det holder bare ikke økonomisk på længere sigt.

Danskerne er verdens mest forgældede. Det skyldes først og fremmest ejerboligsektoren. Gældsproblemet skyldes ikke primært offentlig låntagning som i andre europæiske lande. Dansk gæld står i parcelhuse, som bliver mere og mere tabsgivende eller usælgelige.

I det lys er der brug for garantier til den almene boligsektor, som sikrer, at boligejerne selv betaler deres, når ejerboligbobler brister. I stedet for offentlige besparelser vendt mod andre, i stedet for krisebeskatning af forbrug eller lejerindkomster uden fradragsbegunstigelser og i stedet for overgreb på den almene boligsektors opsparede midler.

Økonomisk slagtekvæg

Når luksusfælden klapper for den enkelte boligejer, skal den almene boligsektor stå parat med en fortrinsstilling i køen til almene boliger. Og når ejerboligboblen brister, er der ingen fredningsbestemmelser for den almene boligsektor og dens beboere.

Tværtimod kan man frygte, at politikerne vil hente kalve til slagtning i den almene boligsektor, når parcelhusejere er kommet eller tvunget til fornuft efter at have brugt rub og stub som den bibelske lignelses fortabte søn.

Den almene boligsektor bygger på princippet om at spare op til reinvesteringer og fornyelser. Som politiske overgreb mod Landsbyggefonden viser, giver det en udsat position i tidens økonomiske galehus, hvor fænomener som Ebberød Bank trives i bedste velgående.

Ejerboligen er økonomisk sårbar på egne, den samlede boligsektors og samfundets vegne. Den almene bolig er politisk sårbar. Derfor efterlyses reel boligpolitisk stillingtagen til andet og mere end ejerboligfordele i valgkampen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

Godt brølt da ...

Det er noget firkantet at dele feltet op i KUN ejerboliger og almene udlejninger.
Oveni er der det forhold, at privat spekulation i udlejningsboliger er gået ganske grassat på det seneste. Utvivlsomt ikke uforbundet med den 'liberale' tidsånd.
Den lejlighed jeg udspyer disse griflerier fra her er nu blevet handlet gentagne gange indenfor få år. Medens vedligeholdelse af simple ting som el, vand, udluftning sejler totalt for vinden. Skal en regel selv med små omkostninger pludselig nødvendigvis overholdes skynder man sig at sælge. 'Køb og Salg af Ejendomme' kaldes det. Eneste vedligeholdelse løbende er facadesminkning.
En samfundsskadelig metier ligegyldig hvad det måtte skabe af 'ikkeværdier' til BNP-ets pynt.

Jeg håber jo trods alt denne murstens-blok-opgang er et udsædvanligt ekstrem. Navnet lige her er efterhånden velkendt i det halvkriminelle erhvervsmiljø i Århus : Colliers, repræsenterende en type firmaer der muligvis har en berettigelse for lagerbygninger og kontorkomplekser. De burde forbydes at 'administrere' boligudlejningsejendomme, for de gør det ikke. De køber dem og sælger dem, hurtigere og hurtigere, med loven halsende bagefter....
At udskifte et vandrør, eksempelvis, ligger den slags 'administration' meget fjernt. Hvis altså ikke det er med henblik på 'salg'. Der findes endda en lov der påbyder disse nasse-røve at forsøge at sælge lejligheder enkeltvis i forbindelse med salg af boligejendomme!
Jae ...??? Det behøver man vist ikke at 'påbyde' ved lov. Måske bedre det modsatte.

Olav Bertelsen

Et godt og vigtigt tema at få bragt i spil. Hele boligdebatten handler enten om spekulationsfest og -deroute, eller om nedrivning af såkaldte ghettoer. Det er på tide at der fokuseres på gode spekulationsfrie boliger. Vi har faktisk mange af dem i danmarks almene boliger.

Robert Kroll

Bortset fra dem, der købte lige før krisen satte ind, så har de fleste boligejere en friværdi (opsparing) i deres hus, så "mantraen" om de dybt forgældede boligejere ( der er skyld i alt muligt ondt) holder ikke.

Artiklen er rigtig på et punkt, nemlig at boligpolitik i dag ikke er "rigtig boligpolitik" men et stykke "skatte- og afgiftspolitik".

Når udbuddet af en vare er mindre end efterspørgslen, så skyder priserne i vejret - og det er hvad der skete med markedet for ejerboliger.

Vi mangler en landsdækkende planlægning af boligområder og placering af arbejdspladser.

Med en næsten stagnerende befolkning og med de mange ældre boligejere , der vil "falde fra" i de kommende år, så skulle det være muligt at få udbuddet af boliger til at være lidt større end efterspørgslen, og så får man en reel pris frem ( uden overpris p g a , at ejerboligen er en mangelvare).

Der vil altid være "snobbe-områder" hvor priserne er "for høje" og udkantsområder, hvor priserne er helt nede i kælderen, men for de typiske boligområder vil man kunne få en forbrugervenlig boligomkostning.

Hvis det lykkes, så er der ikke nogen såkaldte "spekulations-gevinster " at beskatte, så politikerne er måske slet ikke helt intereserede i at få et velfungerende boligmarked ??

I øvrigt, så gør boligskatter og afgifter det ikke billigere at bo i en bolig - Det prisen måske falder opvejes jo tilfulde af skatterne og afgifterne.
- så taberne bliver bare dem,. der tilfældig vis bor i boligen den dag skatten sættes i vejret - og de nye købere vinder intet , for den totale boligudgift falder ikke en tøddel.

Olav Bo Hessellund

God artikel af Ole Nørgaard Madsen, fordi den peger på et af de ømmeste punkter overhovedet i dansk politik, nemlig den skandaløse boligpolitik, der er ført her i landet siden afslutningen af 2. verdenskrig. Modsat Sverige har ingen dansk regering formået at føre en boligpolitik, der sikrer den brede befolkning gode boliger til overkommelige priser.

Tåbelige og indviklede huslejereguleringer i efterkrigsårene betød, at efterspørgslen efter udlejningsboliger ikke kunne tilgodese familier med almindelige indkomster, der havde behov for større lejligheder - mens ældre lejere uden børn, som sad i store lejligheder til en lav husleje, ikke havde nogen tilskyndelse til at finde en mindre bolig.

Og senere i 60’rne og 70’rne førte urealistisk gunstige skatteregler for ejerboliger til overefterspørgsel i byggefagene og dermed til en disallokering af anvendelsen af det samlede produktionsapparat, hvilket igen bidrog til de store betalingsbalanceunderskud, vi måtte slås med indtil Anker Jørgensen måtte slippe tøjlerne i 1982, fordi udviklingen i eksporterhvervenes konkurrenceevne i de foregående år i den grad var blevet forsømt på grund af en overeksponeret, skattebegunstiget byggesektor.

Byggesektoren har herhjemme i alt for høj grad via skattereglerne været brugt til at regulere de almindelige konjunkturer til stor skade for almindelige mennesker – det gælder også under de socialdemokratiske regeringer.

Peter Hansen

Robert Kroll, er du da fuldstændig uvidende om, at friværdi følger boligprisen? Friværdi er intet værd for den, der er teknisk insolvent. Friværdi er ikke-eksisterende penge.

Erik Nissen

Enig med tidligere indlæg. Godt at temaet bliver taget op. Boligområdet er noget snavs. Information bør gå dybere ind i sagen og gerne lave lidt journalistik om samenhængen mellem indkomster og boligpriser - både for ejere og lejere.