Kommentar

Dansk Folkeparti graver sin egen grav

Det er ikke efterløn og pensionsordninger, der er truer fremtidens velstand det er Dansk Folkeparti
6. maj 2011

Dansk Folkeparti (DF) betragtes normalt som en politisk succes. Det skyldes, at partiets indflydelse er meget stor i forhold til antallet af mandater, men også at DF helt har undgået de politiske nedture, som alle andre partier ellers på skift har været plaget af i de senere år.

Grundlaget for partiets umiddelbare succes er, at DF i årevis har været langt foran de andre partier i det aktuelle politiske spil, der formes af markedsdemokratiet i mediekulturen.

De andre partier har været udsat for et stort og vedvarende politisk konkurrencepres, og har reageret ved generelt at efterligne DF's form og indhold. Derfor er tilslutningen til DF nu stabiliseret og konkurrencesituationen er mere åben. Det skaber politiske problemer for DF, som hidtil har kunnet tage deres succes for givet. Men partiet står i stigende grad over for et mere langsigtet og dybdegående problem. DF er nemlig et symptom på velstandssamfundets forfald. Det ligner en solid succes, men er i realiteten en fatal fiasko.

Den politiske debat om fremtidens velstand handler stort set kun om at skabe større vækst i det danske BNP ved at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, for hermed at undvige mangel på arbejdskraft og tiltagende global konkurrence.

Det ser vi aktuelt i forbindelse med forhandlingerne om regeringens 2020-plan. Denne dagsorden er firkantet og forældet. Den hænger fast i industrisamfundet. Velstanden er i dag meget kompleks og sammensat.

Velstand og værdier

Det, der henvises til i den fremherskende offentlige diskurs, er den økonomiske side af velstanden, som viser sig gennem BNP og forbruget, herunder også det offentlige forbrug, som populært kaldes velfærd.

Men velstanden har også en værdimæssig side, der handler om demokrati, ligestilling, viden, sprog, livskvalitet osv.

I velstandssamfundet er permanent stigende velstand omdrejningspunktet for samfundsudviklingen og DF er et meget præcist billede af dette samfunds aktuelle tilstand. DF arbejder målrettet og ensidigt for, at forsvare og forøge danskernes velstand, med et særligt fokus på den værdimæssige dimension, som ellers ofte er fortrængt i den politisk-økonomiske diskurs.

DF ønsker vækst og velfærd for danskerne og denne udvikling ses som økonomisk truet af snyltende udlændinge. Samtidig fremstiller DF danskerne som værdimæssigt truet af først og fremmest ikke-danske personer og grupperinger, der er modstandere af demokrati, ligestilling, viden osv.

DF's succes reflekterer altså på overfladen velstandssamfundets økonomiske og værdimæssige virkemåde i en national kontekst.

Reduktion af velstanden

På et dybere plan fremskynder DF dog velstandssamfundets krise, idet partiet repræsenterer de mest fatale aspekter af dette samfunds forfaldsproces. DF's voksende indflydelse er nemlig hovedårsagen til, at velstanden reduceres. Det er partiets grundlæggende problem.

I de 10 år, hvor DF har været værdipolitisk dominerende og medansvarlige for den økonomiske politik, har der som gennemsnit været næsten nulvækst i BNP, produktiviteten har været stagnerende og den værdimæssige velstand er blevet decideret forringet. Danmark er raslet nedad i det globale velstandshierarki.

Angsten for det fremmede har bidraget til mangel på arbejdskraft. Danmarks stærkt aftagende brandværdi medfører fald i turisme og eksport. Innovation og produktivitet afhænger også i stigende grad af værdimæssig velstand og denne type velstand bliver konsekvent reduceret af småborgerlig selvtilstrækkelighed.

Mere generelt er det danske velstandssamfund præget af en velstandshæmmende indadvendt og statisk kultur, der kommer markant til udtryk som velfærdsnostalgi og anti-globalisering.

Fremtidens velstand

Hvis det politiske samarbejde mellem regeringen og DF videreføres, vil velstandskrisen vokse.

Nye aftaler om økonomiske reformer, udlændingepolitik og finanslove med det gældende politiske flertal, vil forøge velstandstabet og intensivere dét grundlæggende problem, som DF står over for. De aktuelle meningsmålinger afspejler denne tendens.

Det er altså ikke efterlønnen, pensionsalderen og uddannelsestiden, der er afgørende for fremtidens velstand. Den helt essentielle faktor er DF's politiske indflydelse. Og det er i denne forstand, at det kommende folketingsvalg er afgørende for velstandssamfundets fremtid.

DF's størrelse og position efter valget vil indikere omfanget af velstandssamfundets degeneration og krise. DF er ligesom velstandssamfundet sin egen værste fjende.

Peter Nielsen er lektor på RUC og forfatter til bogen 'Velstandssamfundet'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De er nærmere ved at grave vores allesammens grav.

Men ellers er det forfriskende klar tale om hvor forfejlet Løkkes og Hjorts økonomiske projekt er. Og hvor giftig Foghs værdiprojekt har været.

Jens Høybye

I 2001 skete jfr. DF et systemskifte, og resultatet ses og mærkes nu også helt ud i de mest afsidedes dele af samfundet.

Før 2001 gik meget af den politiske debat ud på visioner og udvikling af samfundet som helhed, og så måtte man jo så se om ens visioner kunne gennemføres.

Nu er visionerne erstattet af, om man i første omgang kan tælle eller handle sig til 90 mandater.

Resultatet er et gældsat landbrug, privatiseringer af samfundsskabte værdier, som så skal tilbagebetales en gang til,, og samfundet har fået et visionsløst skattetænkende erhvervsliv frem for at det er en del af et udviklende samfund.

Det hele er udviklet og nu gennemført alene for at få en omfordeling af samfundskagen, og alene støttet af DF's visioner og afsky for "fremmedelementer" i det danske samfund.

Peter Nielsen's artikkel når forhåbentlig ind til andre partier end DF.

Alan Strandbygaard

Lige nøjagtig, Søren Lom og Jens Høybye.

Dansk Folkeparti trækker os alle med ned i sølet.

Sjældent læser man en fremstilling der belyser tingene så klart. Hatten af for dig, Peter Nielsen.

Nogle gange så finder man guldkorn der lyser det hele op, som på et stadion - selvom man vidste det hele i forvejen, men ikke fik sat de rette ord på, så det blev til et samlet hele.

Lad os håbe dette bliver en kilde til en bredere debat.
Jeg skal i hver tilfælde gøre mit til det.

Søren Kristensen

Det er måske at give det lille invandrerskeptiske parti lige lovlig meget credit, at påstå at det alene er årsag til en konsekvent reduktion i innovation og produktivitet, hvis der overhovedet er tale om en reduktion? Sandheden er vel snarere at DF ikke i nævneværdig udstrækning har haft brug for at appellere til de skarpere knive i skuffen og indtil videre kun i meget begrænset form har været optaget af at sætte direkte ind mod den kreative klasses privilegier

Måske ligger årsagen til det påståede åndelige forfald, for så vidt det udtrykker sig i et faldende antal patentansøgninger, i noget så simpelt som manglende risikovillighed, for ikke at sige manglende mod til forandring, jævnt fordelt på samtlige partier i folketingssalen. Jeg mener, når politikere over en kam ikke engang kan se det konstruktive i at justere deres egen pensionsalder, før de begynder at justere befolkningens, fristes man til at spørge hvor meget omløb der egentlig er i spil i den sal - eller spørge om ikke politikerne i samlet flok graver deres egen, demokratiets og dermed velstandens grav?

Rene Hansson

På trods af, at den gode mand underskriver sig som lektor, så savner ovenævnte jo enhver videnskabeligt belæg i indlægget (måske det findes i hans bog), lige nu fremstår blot som endnu et lommefilosofisk indlæg fra en af dem, som synes at Dansk Folkeparti synes er det værste skabt på jord ----og den slags indlæg er der i hobevis af i forvejen.
Man kunne vel med rette godt have forventet 'a bit more flesh on the bone here' !

Robert Kroll

Indlægget er noget tyndbenet (for nu at være venlig).

DF's indflydelse på Danmarks konkurrenceevne og produkltivitet er nærmest nul - uanset hvem, der havde haft regeringsmagten i de sidste 10 år, så ville den danske økonnomi næppe have været stort anderledes end idag - set fra f eks udlandet så er det kun på marginalerne, der er forskel på rød og blå blok , hvilket er udtryk for en stor politisk stabilitet i Danmark.

RUC leverer sommetider nogle sjove , men lidt verdensfjerne indlæg - dette er et af dem.

Søren Nørbak

"Mere generelt er det danske velstandssamfund præget af en velstandshæmmende indadvendt og statisk kultur, der kommer markant til udtryk som velfærdsnostalgi og anti-globalisering."
Det er så beskrivelsen af alle partier på christiansborg på nær LA, Radikale og dele af konservative...

Egon Maltzon

Så længe over 50% af BNP omfordeles gennem Staten, vil der være fokus på hvem der bidrager og hvem der modtager.

Dem der bidrager vil naturligis forsøge at begrændse mængden af dem som modtager.

Det er ikke raketvidenskab.

Men der er yderligere ubehagelige sider ved arrangementet.
Når det bliver nemmere at få sine penge fra Staten end at tjene dem selv, og siden få 60% konfiskeret.

Det er derfor at socialisme ikke kan give andet end brødnid og rethaveriskhed.

DF er jo bare et højreorienteret socialdemokrati, som tør sige det de fleste socialdemokrater tænker.

Jens Høybye

Skulle lige have ild i smøg, og da jeg tog ned i lommen, fandt jeg også lidt filosofi.

DF vil få ret i, at fremmede er skyld i vældfærdsdanmarks forfald.

Enten får DF ret i, at ikke danskere er dyre for Danmark, eller også får de ret ved, at DF's indbyggede argumentation og angst for fremmede er så stor, at DF stemmer og øver indflydelse på hvad som helst, bare der vedtages noget der især vil ramme samfundets ikke danskere, også selv om det rammer flere danskere end de fremmede DF ikke kan lide.

Det er i sig selv ikke en forkert politisk holdning, fra DF's side, der er problemet ved finanslovsvedtagelser og 2020 planer, men derimod V og K's holdning til hvor langt man som mindretalsregering bør/kan gå for at kunne tælle til 90 mandater, og derved få genneført sin/deres omfordelingspolitik.

Min opfattelse af kendsgerningerne siden 2010 er, at samtidig med hævdelse af at leve i en globaliseret verden, har samfundet lukket sig mere og mere om sig selv i forhold til udlandet og fremmede, ved den store indflydelse DF har ydet som regeringsgrundlag. Samtidig har landet så mistet et utal af virksomheder og arbejdspladser, også til lande hvor skattetrykket er større.

Som det fremgår af pressen i skrivende stund:

DF stemmer kun for regeringens 2020-plan hvis der blandt mere også kommer grænsekontrol.

Hvad er logikken i denne holdning fra DF's side?

Hjælper det f.eks. på fremtidens velfærdssammfund og udvikling, at tilbagetrækningsalderen exclusive folketingspolitikernes, vedtages på grund af en grænsekontrol?

Peter Nielsen har fat i noget af det rigtige, når han fremhæver problematikken omkring VKO's fastholdelse af industri- vækst- og forbrugstankegange, især når man ser resultatet og konsekvenserne af industrialiseringen af landbruget. Det er ikke disse ting og konsekvens der ligefrem er fremherskende politisk udviklingstankegang, når DF handler indflydelse med V og K, og derfor er jeg blevet bange for samfundets fremtid, visioner og udvikling.

I hvert fald er det politisk ikke nok for mig, at vi lever i et tørklædefrit Danmark.

Martin Jeppesen

DF's største problem er, at de alle dage har været villige til at stemme for næsten en hvilken som helst politik, så længe de får lov at liste stramninger af indvandrings- og udlændingelovgivningen ind af bagdøren. Det er en kræmmeragtig holdning, som ikke hører hjemme i politik, synes jeg.

Forhåbentligt vil flere af deres vælgere med tiden få øjnene op for at deres politik er fuldstændig halsløs - de har ikke nogen planer eller mål for Danmark udover at reducere antallet af ikke-indfødte danskere og at fastlåse dansk kultur i en bestemt stilling. Resten af deres politik skifter som vinden blæser, og har gjort det i 10 år.

Denne artikel må jeg sandelig sige er meget lærerig.
Endelig synes jeg kan finde hænder og hoved i den politiske jungle.

Problemet er med DF må jo siges, at være deres populistiske politik og deres mangel på, at tage viden frem for populistisk fremmedhad.

I 2020 planen er det jo meningen, at regeringen skal spare, men hvad vil DF, de vil have øget udgifterne ved øget grænsekontrol.

Oven i købet har de været betydeligt medvirkende til, at gøre Danmark mindre attraktivt for begavede udlændinge. Hvordan skal man dog som udlænding finde sig i, at samtidig med man betaler høj skat også skal finde sig i, at blive set ned på.

Hvis Danmark vil tilbage til toppen af velstand og vidensamfund bliver man nød til, at acceptere udviklingen og følge med strømmen.

DF svarer jo til en bunke landmænd der ville forhindre Danmark i, at blive industrialiseret. Dengang Danmark kun var et landbrugssamfund.

Hvis udviklingen bliver nægtet adgang, kommer man jo til, at halte bag de andre!

Kristian Rikard

Nu er det anden gang jeg læser, hvorledes hr. lektor Peter Nielsen promoverer sin bog. Og det skal han da have lov til, hvis redaktionen hos Information, mener det er rigtigt. Det ændrer dog i mine øjne ikke noget ved det faktum, at hr. Peter Nielsen ikke rigtigt har set skoven for bare træer.
Det er jo forjættende simpelt blot at skyde alle dårligdomme på DF (og så antyde, at deres tid snart er forbi - det har mange ment de sidste 40 år - men de sidder der endnu). Og så vores velfærdsegoisme! Men der er vist andre end DF, som er vefærdsegoister.
Nok har DF siddet mageligt i de sidste 8-10 år, men de har nu ikke haft absolut majoritet.
Så jeg kan ikke lade være med at se hr. lektor Peter Nielsens skrift som et ikke alt for kløgtigt forsvar for den borgerlige regerings førte politik, som også "rød blok" faktisk bevidst eller ubevidst har understøttet, ved at lade os betalende gæster få milde gaver ved festlige lejligheder.

Peter Hansen

Springet til konklusionen er noget usubstantieret. Men det er da tydeligvis rigtigt, at DF udviser stor ligegyldighed med det, der sikrer et godt samfund - og som var normen i politik, til Fogh Rasmussen kom til med sit tunnelsyn og sin revanchisme.
Danmark er ikke alene blevet et mere liberalistisk samfund i de sidste ti år - og det er nok i højeste grad Hjort Frederiksens fortjeneste - det har overhalet mange lande indenom, bl.a. ved at skifte vore traditionelle meningsfæller på kontinentet ud med de angelsaksiske og deres helt anderledes samfundsskeptiske - for ikke at sige -fjendske - grundlag.

Mon ikke alligevel lektor Nielsen har så meget skovlen under sit materiale, at han enten har eller får ret.
Jeg har svært ved at se andre rigtig plausible tolkninger af tidens trends.

Herdis Stjer

Jeg er fuldkommen ligeglad med DF (Dansk Folkeparti)
Jeg er også fuldkommen ligeglad med LA og deres rablende budskaber
Jeg er sådan set også fuldkommen ligeglad me de Radikal Venstre, der bare fisker i oprørte vande
Jeg vil bare så gerne have mit Danmark tilbage, med sit åbne sind, med sin evne til "know how" visioner, sin ranke holdning til modstand mod diktatur, tortur, demagogi, racisme
Kort sagt: Giv mig vores folkesjæl tilbage.

Per Thomsen

Glimrende analyse af Peter Nielsen.

Regeringens samarbejde med det danske parti må vel nærmest defineres som en art landsskadelig virksomhed.

Kristian Rikard

Jeg er delvist enig med både Peter Hansen og Lars Dahl, men jeg synes fortsat, at det er både for let og kyllingeagtigt blot at tro at det er DFs skyld. For mig går der en lige linie fra Sarah Palin og hendes Rednecks over "de sande finner"
og til DF. Det er jo ikke blot xenofober og nyfascister allesammen, men også en ikke helt lille del af befolknignen, som føler sig fremmedgjorte i forhold til magtens centrum. Ind imellem føler jeg mig sku også temmelig forvirret :-( .
I øvrigt er jeg helt enig med Peter Hansen. Efter Murens fald (ca.) er det som om vi helt har opgivet vores europæiske identitet og tankemæssige arvegods.

Torben Skov

Peter Hansen kalder konklusionerne for "usubstantierede". Hvilket jeg mildest talt må give ham ret i.

Jeg håber, at Peter Nielsen i sin bog formår at præsentere de argumenter han har udeladt i artiklen.

På den anden side kan det bare være, at jeg ikke evner at læse alt det "der står mellem linierne" ?

Morten Kjeldgaard

Peter Nielsen kommentar fremhæver en vigtig pointe om sammenhængen højre-nationalismen og Danmarks frie fald på samtlige økonomiske parametre.

Imidlertid hviler en del af argumentationen på den fejlagtige præmis, at Dansk Folkeparti skulle have nogen speciel interesse i velfærdssamfundet. Intet kunne være mere forkert.

Dansk Folkeparti er foregiver interesse for ældre og socialt udsatte (etnisk rene) danskere udelukkende af taktiske hensyn: man har brug for deres stemmer.

Husk, at DF udsprang af Fremskridtspartiet, hvis ideologi var lige dele ekstremistisk libertarianisme og ekstremistisk racisme. DF har ingen overhovedet interesse i efterløn, andet end det er vigtigt for en stor del af deres vælgersegment.

Vi ser da også nu, at DF er mere end villige til at ofre efterlønnen til gengæld for grænsebomme. DFs politiske vision er den autoritært liberalistiske, racerene natvægterstat.

Anne Marie Pedersen

Morten Kjeldgaard,

I forlængelse heraf kan man jo fx også pege på, O-S-SF aldrig har været på tale. Og det tror jeg da mere handler om forskel på den økonomiske politik og ikke om forskel på indvandrerpolitiken.