Kommentar

Drømmen om et universelt bibliotek

Google bekendtgjorde i 2004, at de ville og kunne realisere mange intellektuelles hedeste drøm: et bibiliotek med alt, der nogensinde er skrevet. Siden er projektet stødt på adskillige forhindringer
16. maj 2011

Intellektuelle har længe drømt om et universelt bibliotek, som rummede alt, der nogensinde er skrevet. Så en dag i 2004 bekendtgjorde Google, at de ville begynde at scanne og digitalisere samtlige bøger fra fem store forskningsbiblioteker.

Pludselig forekom det utopiske bibliotek inden for rækkevidde. Et universelt digitalt bibliotek ville da også være endnu bedre end noget, nogen tidligere tænker kunne have forestillet sig, for hvert eneste værk ville nu være tilgængelig for enhver, overalt, til enhver tid. Og biblioteket ville ikke blot rumme bøger og artikler, men også malerier, musik, film og enhver anden kreativ udtryksform, som kan indfanges digitalt.

Men Googles plan havde en hage.

Ophavsretten

De fleste af forskningsbibliotekernes værker er stadig omfattet af copyright. Google har sagt, at de vil scanne hele bogen uagtet dens copyrightstatus, men at en bruger, der søger i copyright-beskyttede bøger, kun ville få vist et uddrag. Dette, argumenterede Google, var inden for 'fair brug' og således tilladt under copyrightloven på samme måde, som enhver har lov at citere en sætning eller to fra en bog f.eks. i en anmeldelse eller en diskussion.

Forlag og forfattere var uenige, og nogle sagsøgte Google for brud på copyright for senere at indgå forlig til gengæld for en andel i Googles omsætning. Sidste måned underkendte dommeren Denny Chin ved en domstol i Manhattan det foreslåede forlig, bl.a. fordi det ville have givet Google de facto monopol på digitale versioner af såkaldt 'forældreløse' bøger dvs. bøger, som stadig er omfattet af copyright, men som ikke trykkes i nye oplag og hvor det er svært at fastslå, hvem der er indehaver af copyright.

Midlertidigt tilbageslag

Chin gjorde gældende, at det er USA's kongres, ikke en domstol, der bør afgøre, hvem der skal betros myndigheden over forældreløse bøger og på hvilke betingelser. Han havde uden tvivl ret, i hvert fald hvad angår forhold, der hører under amerikansk jurisdiktion. Dette er store og væsentlige spørgsmål, som angår ikke blot forfattere, forlag og Google, men enhver med interesse i viden og kulturs spredning og tilgængelighed. Med andre ord, mens Chins afgørelse er et midlertidigt tilbage- slag på vejen mod et universelt bibliotek, udgør den samtidig en mulighed for at genoverveje, hvordan denne drøm bedst kan realiseres.

Det afgørende spørgsmål er: Hvordan kan vi gøre bøger og artikler ikke blot uddrag, men hele værker tilgængelige for enhver, og samtidig beskytte de rettigheder, som skaberne af værkerne har? For at svare på det, må vi naturligvis afgøre, hvad disse rettigheder nærmere består i. Ligesom opfindere får patenter, så de kan tjene på deres opfindelser i en begrænset periode, tildeles forfattere på samme måde et givent copyright oprindeligt i en relativt kort periode.

Mickey Mouse-beskyttelse

I USA gjaldt det i starten kun de første 14 år, fra værket blev udgivet første gang. For de fleste forfattere ville det være en tilstrækkelig periode til at tjene hovedparten af den indkomst, som deres værker nogensinde ville indbringe; herefter ville værkerne så indgå i det offentlige rum. Men virksomheder tjener formuer på copyright og har igen og igen presset Kongressen til at udvide den, så langt at copyright i USA nu gælder i 70 år efter forfatterens død. (1998-lovgivningen, hvori den seneste forlængelse blev indført, fik øgenavnet Mickey Mouse Protection Act, fordi den tillod Walt Disney Company at bibeholde copyright til sin berømte tegneseriefigur).

Moralsk fordring

Det er netop, fordi copyright gælder så lang tid, at tre fjerdedele af alle biblioteksbøger er 'forældreløse'. Langt størstedelen af al viden, kultur og litterære bedrifter er utilgængelig for de fleste. At digitalisere det ville gøre det til tilgængeligt for enhver med internetadgang. Som Peter Brantley, leder af Californiens Digitale Biblioteks teknologiske afdeling, har formuleret det:

»Vi har en moralsk fordring om at række ud på vores bibliotekshylder, gribe det forældreløse materiale og lægge det på en scanner.«

Robert Darnton, leder af Harvard Universitetsbibliotek, har fremsat et alternativ til Googles planer: et digitalt offentligt bibliotek, finansieret af en sammenslutning af foreninger, der arbejder tæt sammen med en sammenslutning af forskningsbiblioteker. Darntons plan opfylder dog ikke drømmen om et universelt bibliotek, fordi det ikke ville omfatte værker på tryk og værker beskyttet af copyright; men han er overbevist om, at Kongressen formentlig ville tildele et ikke-kommercielt offentligt bibliotek retten til at digitalisere forældreløse bøger.

Dette ville være et kæmpe skridt i den rigtige retning, men vi bør ikke opgive drømmen om et universelt digitalt offentligt bibliotek. Det er trods alt i trykte bøger, at man oftest finder den mest opdaterede information, og det er også dem, folk er mest ivrige efter at læse.

Ikke astronomi

Mange europæiske lande, såvel som Australien, Canada, Israel og New Zealand har adopteret en lovgivning, som skaber en 'offentlig udlånsret' det vil sige, at regeringen anerkender det som et offentligt gode, at hundredvis kan læse det samme eksemplar af en bog, men at denne praksis sandsynligvis samtidig forringer salget og derfor må kompenseres.

Det universelle offentlige bibliotek skulle i givet fald have ret til at digitalisere selv trykte værker og værker omfattet af copyright til gengæld for afgifter til forlag og forfattere udregnet efter, hvor mange gange en digital version bliver læst.

Hvis vi kan sende en mand til månen og kortlægge menneskets gensekvens, bør vi også være i stand til at udtænke noget i retning af et universelt offentligt bibliotek. Til den tid vil vi stå over for en anden moralsk fordring, en som vil være endda sværere at opfylde: udbredelsen af internetadgangen ud over de 30 pct. af verdens befolkning, der lige nu har det.

Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton Universitet og laureate professor ved Universitetet i Melbourne. Hans seneste bog hedder 'The Life You Can Save'

© Project Syndicate, 2011. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Svendsen

Personligt synes jeg man helt burde afskaffe copyright når det gælder ikke-kommerciel brug. Den er alligevel allerede degenereret til en ineffektiv og umulig undertrykkelsespolitik her i internet-alderen.

Problemet med Googles ide, er at den er ond.
Google vil have eneret på digital formidling af al indformation på denne planet, det er ondt.

Thomas Dybdahl Ahle

#Søren Lom:
Har du nogen henvisninger til det?
Jeg kan huske, at Google sagde, at de gerne ville scanne bøger gratis for bibliotekerne, men så var det kun dem og bibliotekerne, der måtte bruge de specifikke scanninger. Jeg kan ikke se, at de har gjort krav om at andre ikke måtte scanne dem også.

Ideen om, at man kan søge i copyrightede bøger, og få et par linjers uddrag som "citat" lyder også helt fair.

Mange europæiske lande, såvel som Australien, Canada, Israel og New Zealand har adopteret en lovgivning, som skaber en ‘offentlig udlånsret’ det vil sige, at regeringen anerkender det som et offentligt gode, at hundredvis kan læse det samme eksemplar af en bog, men at denne praksis sandsynligvis samtidig forringer salget og derfor må kompenseres.

Det universelle offentlige bibliotek skulle i givet fald have ret til at digitalisere selv trykte værker og værker omfattet af copyright til gengæld for afgifter til forlag og forfattere udregnet efter, hvor mange gange en digital version bliver læst.

-----------

hvis det er offentligheden der gør det, så er det jo den velkendte almindelige ekspropriation, ( mod erstatning altså ), eller tvungen salg, om man hellere vil kalde det det. imo: det ville være bedre at begynde med jord eller fabrikker.

@Thomas

Du husker næsten rigtig, men bibliotekerne skulle indgår en kontrakt så andre ikke måtte scanne bøgerne, og bibliotekerne måtte ikke bruge scanningerne online.