Kommentar

De forsmåedes mediemagt

Medierne elsker dem, de forsmåede. Fra prins John over Anders Samuelsen, Gitte Seeberg og Naser Khader til skuffede grever og senest sociologen Henrik Dahl; medierne altid parate til at give dem næsten al den opmærksomhed, de kan rumme
25. maj 2011

Sidste sommer fortalte den forsmåede Carl Christian Erik Leopold greve Danneskiold-Samsøe, at han forlod sit fædreland til fordel for Sverige. En domstol havde bestemt, at han ikke længere kunne blive boende på slottet Gisselfeld. Danmark blev en greve fattigere, og medierne blev beriget af grevens udfald mod det danske retsvæsen.

Men han er ikke den eneste forsmåede notabilitet. Nyheden om NYPD's anholdelse af en tidligere mester i hurtigspisning nåede Jorden rundt. Japaneren Takeru Kobayshi havde vundet konkurrencen seks gange tidligere. Men da amerikaneren Joey Chestnut sidste år var i færd med at speed-tygge sig til 2010-mesterskabet ved at indtage 54 hot dogs inden for den afmålte tid på ti minutter, stormede Kobayshi scenen og måtte føres bort i håndjern.

De forsmåede i kærlighed, forretningsforhold, politik og alt andet, der kan stimulere den menneskelige forfængelighed, er storleverandører til medierne.

Fænomenet Ny Alliance blev båret frem af tre forsmåede politikere fra konservative og radikale rækker. Både Samuelsen, Seeberg og Khader havde tiltænkt sig selv langt større roller i deres gamle partier. Men hvor de gamle partifæller ikke kunne se triumviratets potentiale, pustede medierne til gengæld de forsmåede og deres nye parti op til en gigantisk boble.

Resterne er næsten historie, hvis der lige ses bort fra den nu liberale alliance, der måske skal bruge hele to valg på at blive andet og mere end et hår i den politiske suppe.

Sociologen Henrik Dahl er nu ikke alene gået i kødet på venstrefløjen. Han forsøger at begå temmelig blodigt karaktermord på Helle Thorning-Schmidt. Selv de, der måtte være skeptiske over for den måske kommende statsministers evner, vil nok lige vende skråen en gang, når Dahl sender hende ned på niveau med de mest spejlblanke kommunalpolitikere.

Nu er det ikke til at vide, om Henrik Dahl faktisk er vred eller skuffet, fordi han trods drømme om politikerkarriere og endeløse bidrag til S og SF's åndelige udvikling aldrig rigtigt har drevet det til andet end medfølgende eksmand til en nuværende politiker. Men skulle der være tale om en ægte og renhjertet trang til at pege katastroferne ud, gør det nu heller ikke den store forskel.

Motiverne spiller nemlig ikke den store rolle for medierne. Det vigtigste er, at de mere eller mindre ensomme hævnere opfører sig, som var de forsmåede. De skal stille deres utilslørede følelser til skue, så det lyder som en sammensværgelse mellem Facebook og netavisen 180 Grader.

Derfor er der altid håb for de forsmåede eller dem, der bare lader, som om de er det i hvert fald i medierne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Artuiklens forfatter ser vist omverdenen og medierne gennem et par stærkt filtrerende briller.

DE i artiklen nævnte personer repræsenterer eksempler på "opblæste egoer", idealister, ufrivillige pauseklovner og nogen, der følger deres samvittighed m v.

Ingen af dem er i min optik "forsmåede" - og de er alle fornøjelige at læse om.

morten hansen

I oldtiden fandtes de ultimative redskaber for tænkning. Trivium og Quadrivium er disse uovertrufne redskaber. Trivium er sproget, logikken og talens kunst. Grammatik, logik og retorik. De andre er matematik, geometri, musik og astronomi.

I logikken opererer man med de logiske fejlslutninger. Det er en serie knivskarpe redskaber til at modstå alle forsøg på forførelse via uholdbare resonnementer. 'En sten kan ikke flyve, Morlille kan ikke flyve. Ergo, Morlille er en sten!', som Holberg så skarpt parodierede det.

En af de klassiske - der er ca. 25 klassiske logiske fejlslutninger - hedder 'Ad Hominem'. Det består i, at man tillægger en person nogle egenskaber eller relationer. Derefter slutter man, at fordi vedkommende har disse egenskaber, relationer, personlige træk, personlige historie, osv., så kan vedkommende ikke have ret, blive taget alvorligt. På jævnt dansk: man går efter manden og ikke efter bolden.

Ovenstående artikels forfatter begår denne fejlslutning.

Hvis skoleevlever i dag, eller folk generelt, ville træne sig selv i at gennemskue logiske fejlslutninger, ville politikere, såkaldte eksperter, præster af alle slags, dovne videnskabsfolk, demagoger = ondsindede retorikere = korrupte folkeforførere = spindoktorer = mediepampere ikke kunne slippe afsted med deres tryllekunster.

Folk ville stoppe op og sige: "Hør lige engang! Du står der og siger ... og så konkluderer du, og derefter vil du ha' og til at ... Den går ikke!"

Trivium og Quadrivium er kunsten at tænke selv. Det er enhver magthavers mareridt. Tænk nu, hvis folket kom i besiddelse af dette 'Weapon of Mass Destinction', der er stærkere end noget 'Weapon of Mass Corruption'.