Kommentar

Frivillige er ikke statens reservetropper

Hvis politikerne vil øge frivilligheden, skal de indse, at frivillige ikke motiveres af at løse opgaver for staten
Debat
2. maj 2011

»Det frivillige område bliver en mærkesag i en ny regering. Derfor bliver der udnævnt en minister, der har frivilligt arbejde som sit ansvarsområde.« Sådan lød det for nylig fra Helle Thorning Schmidt (S).

Socialdemokraterne har altså i lighed med regeringen fået øje på det store potentiale hos de frivillige.

Og i Danmark har vi da også en lang tradition for frivillighed og frivillige foreninger at bygge på. Frivillighed er en fundamental del af det danske samfund, der bygger på demokratisk deltagelse og aktivt medborgerskab.

Det bidrager ikke kun til sammenhængskraften, men også til samfundsøkonomien. Undersøgelser viser, at de frivillige foreningers årlige indsats svarer til mellem 120.000 til 130.000 fuldtidsstillinger.

I DUF har vi undersøgt, hvor mange timer eksempelvis spejderledere, elevrådsaktive og ungdomspolitikere hver uge bruger i deres foreninger. 54 pct. er aktive op mod fem timer om ugen, mens 25 pct. bruger fem til ti timer om ugen.

Forståeligt nok ønsker de politiske partier flere frivillige. Der er nemlig et kæmpe potentiale i at booste dette område. Det må dog ikke være for at løse pengemanglen i den sociale sektor. Målet skal være at sikre frivilligheden som er fundamentet for vores demokratiske deltagelse og aktive medborgerskab. Hvis man vil frivilligheden, må man først forstå fænomenet rigtigt.

Forskel på frivillige

Groft skitseret kan de frivillige inddeles i to typer: de velfærdsfrivillige og de foreningsfrivillige.

De velfærdsfrivillige yder en uvurderlig indsats i foreninger, der typisk hører under den sociale kategori. Det kan være som indsamlere, besøgsvenner eller medhjælpere i butikker.

Karakteristisk for disse foreninger er, at de ledes af en professionel organisation med ansatte til at varetage en række ledelses- og administrative opgaver.

De velfærdsfrivillige tilpasser ofte deres engagement i forhold til deres tid og lyst. Det betyder, at de yder en kæmpe og passioneret indsats i de aktive perioder, og lader andre velfærdsfrivillige eller ansatte tage over i andre perioder.

De foreningsfrivillige opfører sig anderledes. De er drevet af bærende værdier, som de arbejder for at udbrede. De engagerer sig i foreninger som politiske ungdomsorganisationer, spejderforeninger eller naturforeninger.

Foreningerne er alle frivilligdrevet, og de frivillige her er derfor både udførende og bærende i organisationen.

Et konstant engagement er forudsætningen for foreningens eksistens. Der stilles derfor meget større krav til denne type frivillige for, at foreningerne fungerer.

Skal give mening

Fælles for begge typer af frivillige er, at de ikke arbejder, som blev de betalt for det. Lønnet arbejde udfører man, fordi man får penge for det. Frivilligt arbejde engagerer man sig i, fordi det giver mening for én.

Frivilligt arbejde formes af den frivillige selv, mens jobbet som ansat er betinget af kontrakt og arbejdsbeskrivelse.

Frivillige byder derfor ikke ind på en jobbeskrivelse og bliver ikke aktive for at løse opgaver for staten.

Det har konsekvenser for, hvordan man kan og bør øge frivillighedsindsatsen. I DUF mener vi ikke, at frivillige alene skal udføre velfærdsopgaver, der er udbudt af staten. I stedet bør vi fremme deltagelse i foreningslivet og demokratiet, for derigennem at styrke frivilligheden.

Mere end 'feel good'

Der er ingen tvivl om, at foreningsfrivillige er nettobidragydere til samfundet. Både fordi de løfter reelle opgaver, og fordi de udvikler demokrati og medborgerskab. Disse kompetencer gavner erhvervsliv og samfundsliv og er en grundsten i hele opbygningen af vores samfund.

Selv om det er fristende at bruge frivillighed som et aktivt supplement til udførelsen af statens ydelser, er det langt mere perspektivrigt, hvis en kommende regering fokuserer på, hvordan man skaber eller genskaber vækstlaget for den del af Foreningsdanmark, der selv kan og vil løfte opgaver.

Det frivillige Danmark er mere komplekst, end det ofte bliver fremstillet.

Ideen om at styrke vilkårene for foreningslivet og dermed fundamentet for den danske frivillighed er rigtig god. Det skal blot ske på den rette måde. Frivillighed er mere end 'feel good' og gratis arbejde.

Rune Siglev er næstformand for Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ebbe Lauridsen

Tak til Rune Siglev for de kloge ord om frivillighed.

Jeg er et af de privilegerede medlemmer af den kreative klasse og arbejder flittigt fra morgen til aften. Men det er ikke lønarbejde. Der er nemlig langt mellem arbejdsgivere, der vil ansætte en med mit personnummer.

Jeg arbejder frivilligt og ulønnet. Arbejdet bærer så at sige lønnen i sig selv. Det er meningsfyldt – ikke noget med at producere overflødige dippedutter. Forudsætningen for at det kan lade sig gøre, er min folkepension. Jeg har siden jeg som 60-årig blev ”tvunget” på efterløn nydt godt af en slags borgerløn eller mere præcist: en basisindkomst.

Jeg har fået frihed til at bruge min tid efter mit eget hoved. Jeg skal ikke ”stå til rådighed”. Jeg behøver ikke at stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler/skrankepave.

Den ordning kunne sagtens udbredes til hele samfundet. Sagen er faktisk den, at vi allerede har indført borgerløn eller mere præcist basisindkomst. Hvert år udbetaler staten ca 300 mia kr til danskerne i form af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp, folkepension osv. osv.

Alle disse meget dyre og indviklede ordninger kunne erstattes af en negativ skat på fx 9.000 kr pr måned. Det ville nogenlunde svare til niveauet i dagens overførselsindkomster. Hæng mig ikke op på beløbet. Pointen er, at det kan finansieres inden for det nuværende statsbudgets rammer.

Hvad mon der ville ske, hvis vi indførte den ordning? Mon danskerne ville lægge sig på sofaen? Næppe. Vi er et af Europas flittigste folk og elsker at arbejde. Hvis vi indførte basisindkomst efter denne model, ville det pludselig kunne betale sig at arbejde også for de lavtlønnede eller dem, der i dag er uden for arbejdsmarkedet.

Og frivilligt arbejde ville blomstre

Se beregningerne her:
http://www.basisindkomst.dk/

Anne Marie Pedersen

Ebbe Lauridsen

Bortset fra, at jeg er uenig med beløbet, så synes jeg at ideen er virkelig god!