Læserbrev

Harald eller Manuel?

Debat
30. maj 2011

Der er et hul i regeringens økonomiske plan. Claus Hjort-Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt at lukke det med et spinkelt håb om en EU-rabat fra 2014.

Jeg ville bestemt også imod tage en dansk rabat med kyshånd, men jeg ville aldrig bruge pengene, inden jeg havde dem i hånden. Og jeg kan jo passende spørge mig selv, om jeg helst vil forhandle med Harald Børsting eller med Manuel Barroso?

SF og S har netop fremlagt en ambitiøs og fremadrettet vækstpakke, der skal sætte gang i den danske økonomi og skabe arbejdspladser her og nu. Planen er enkel:

Vi skal investere og arbejde os ud af krisen, og det er rigtigt, at vi skal forhandle 15 milliarder kroner på plads i trepartforhandlingerne på baggrund af en forhåndsaccept af fagforeningerne. Alternativet er, at vi skal spare os ud af krisen med velfærdsforringelser og efterlønsreformer, som regeringen og Dansk Folkeparti foreslår.

Når økonomer snakker om fugle på taget eller luftige løsninger, bør de kigge nærmere på regeringens luftige indregning af en EU-rabat. Regnestykket afhænger af, at de 26 andre medlemslande accepterer, at Danmark i fremtiden skal betale mindre til det fælles budget.

Hvis det er valget, foretrækker jeg at forhandle med Harald, på baggrund af en aftale vi allerede har drøftet, frem for at sidde i forhandlingslokalet med EU's sværvægtere på baggrund af et luftigt ønske, jeg kom på i sidste uge.

Konsekvenserne rækker længere end til et falleret regnestykke for Danmarks økonomi. Det danske EU-formandskab står for døren og med krav om rabatter er vores forhandlingssituation voldsomt forringet.

Dårligt for Danmark

Danmark har i flere år påpeget, at rabatordninger i EU skulle afskaffes. På baggrund af vores vedholdenhed og ved at vise, vi er et land, der gerne vil bidrage til fællesskabet, har vi opbygget et økonomisk ansvarligt renommé i Europa.

Det har endvidere betydet, at vi har haft indflydelse og en position ved forhandlingsbordet, når de store økonomiske reformer skulle forhandles.

Under det danske formandskab i 2012 var tiden kommet til at reformere EU's landbrugsstøtte. I hvert fald indtil Claus Hjort kom på den idé, at hans hullede plan kunne reddes med en fantasi om at skaffe pengene i EU.

Vores økonomiske troværdighed er på spil, og vores chancer for at have indflydelse på den europæiske økonomi forringet alene på baggrund af regeringens noget fallerede regnestykke.

Vi indrømmer gerne, at vores Fair Løsning 2020 ikke er en snuptagsløsning. Vi skal forhandle med de danske fagforeninger men det har vi en lang tradition for i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

I mine øjne er Hjort Frederiksens løfte om at ændringerne i efterlønnen vil give 18 mia. kr. endnu mere luftige. Dels ved INGEN hvor mange der kan få tildelt den særlige førtidspension til ældre eller hvor mange arbejdsgivere , der vil lukke ældre lønmodtagere ind.
Hertil kommer regeringens dyre fradragsordning til genopretning af Mini Jacobsens hjemmeserviceordning samt fradrag til private til håndværkerlønninger noget usikkert. Dels vil denne ordning kunne bremse sortarbejde og vil ordningen ikke blive lige så dyr for at få mindskes det sorte arbejde, som den del der snydes med. Dels har samfundet ikke mere brug for renoveringer af de offentlige anlæg og bygninger end at få udskiftet naboens udestue ol. _
Lad os dog få det valg så vi kan komme videre.

Dorte Sørensen

Det er en meget tynd måde at argumentere på, når du ikke forholder dig til, at det er S+SFs løsning, der diskuteres, men i stedet debattere VK's løsning.