Læserbrev

Konfirmander er alt for unge

Piger i hvide kjoler og drenge i jakkesæt får besøg af familie og venner fra nær og fjern i anledning af, at børnene har bekræftet deres tro på Gud og dermed er trådt ind i de voksnes rækker. Det er jo hyggeligt nok, men desværre tror jeg bare, at det reelt er meget få børn, der i en alder af 13 år kan tage kvalificeret stilling til noget så komplekst som tro og religion
Debat
1. juni 2011

Forårets helligdage er højsæson for konfirmationer, som er synonym med fine fester med taler og gaver i massevis. Piger i hvide kjoler og drenge i jakkesæt får besøg af familie og venner fra nær og fjern i anledning af, at børnene har bekræftet deres tro på Gud og dermed er trådt ind i de voksnes rækker.

Det er jo hyggeligt nok, men desværre tror jeg bare, at det reelt er meget få børn, der i en alder af 13 år kan tage kvalificeret stilling til noget så komplekst som tro og religion.

Det er ikke mere end fem år siden, jeg selv skulle tage stilling til, om jeg ville konfirmeres, så jeg husker tydeligt, hvad snakken i klassen gik på: konfirmationstøj, gaveønsker og blå mandag. Kristendom var ikke et særligt sexet frikvatersemne, og det var vel også meget naturligt vi gik jo kun i 7. klasse.

Jeg husker flere af mine klassekammeraters uofficielle begrundelse for, at de ville konfirmeres: fest og gaver. Mange af forældrene havde nemlig stillet dem det ultimatum der hed konfirmation eller ingen fest.

Efter min opfattelse var det ekstremt upædagogisk af forældrene, da det reelt ikke giver 14-årige Rasmus eller Sofie noget valg.

At konfirmationsforberedelse i den danske folkeskole er en del af skoletiden, finder jeg i øvrigt meget mærkeligt. Konfirmation er på ingen måde skolens ansvar. Skolen skal undervise og være med til at gøre eleverne til selvstændigt tænkende individer.

Det virker især helt absurd, at konfirmationsforberedelse er på skoleskemaet, når den danske folkeskole også huser børn, der har en anden religiøs baggrund end kristen, foruden børn der bare ikke ønsker at lade sig konfirmere.

Mere oplysning

Når man fylder 15 år, har man passeret den seksuelle lavalder og kan komme i fængsel, og når man fylder 18 år, er man myndig og får stemmeret. Folkeskoleelever har af gode grunde ikke stemmeret.

Men børn skulle åbenbart godt kunne finde ud af, hvad deres religiøse overbevisning er, når de er 13 år, selvom de altså først er i stand til at kende deres politiske holdninger, når de er 18 år? Det tager altså mere end 13 år at finde sin religiøse overbevisning såvel som sit politiske ståsted.

Nøgleordet er oplysning: Børn og unge skal øge deres kendskab til især de tre verdensreligioner, hvorfor pensum i religionsundervisningen også bør reformeres, så eleverne lære mere om livet og sig selv, før de skal træffe valget om konfirmation.

Religion, og dermed konfirmation, bør være et aktivt tilvalg, som det almindeligt velorienterede individ kan gøre sig: Det ligger i ordet tro, at det er noget, man tror på. Troen er vel ikke ægte, før det enkelte individ selvstændigt tilvælger den, og det er et barn af gode grunde ikke i stand til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

lars grønnegaard

Ikke at jeg grundliggende er uenig i synspunkterne i indlægget, men det er faktisk ikke konfirmanden der konfirmerer sin tro, men derimod Gud der konfirmerer konfirmanden som sit barn :-)

Chris Green

Er konfirmation ikke en 'påtvunget religiøs ritual'...? Det i lighed med genomdragelsesrejser og andre religiøse 'påfund' der borde forbydes....?

Anne Marie Pedersen

Jeg husker selv, hvordan jeg valgte konfirmationen fra. Og jeg valgte en hel masse fællesskab fra. Alle fra klassen (undtagen 3 tror jeg) skulle konfirmeres og gik til præst sammen. Jeg vidste på forhånd godt, at det indebar en udelukkelse for fællesskabet, men jeg vidste, at det kunne jeg godt klare. Alligevel var det da irriterende, når frikvarteret gik med snak om dumme præster og problemer med at lære trosbekendelsen udenad. Jeg var ligesom ikke med!

Jeg er derfor tilbøjelig til at mene, at konfirmation bør ske EFTER folkeskolens ophør. For det lægger et urimeligt pres på den enkelte i form af social eksklusion.
I dag er der givetvis områder, hvor den kulturelle mangfoldighed har fjernet problemet. Men lur mig om det er alle steder...

Henrik Bjerre

Anja Katrine - argumenterer den skoenne ungdom nu igen for at man skal vaere gammel som Metusalem for at foretage sig noget som helst?

Livet er ikke saa farligt endda - og det bliver bedre af at man proever noget selv. Man kan forlade sin barnetro, man kan saette sit kryds et andet sted og man kan kysse en anden hvis den foerste ikke var den rigtige. Men jo tidligere man goer det jo mere har man tilbage.

Karsten Aaen

Konfirmationen var afskaffet i 200 år - fra 1536 til 1736 (sådan cirka). Konfirmationen er ikke en del af af den danske lutherske folkekirke - en af dens sakramenter.
Kun dåben og nadveren er det - det siger Luther nemlig selv.

I 1736 besluttede Frederik den femte (mener jeg) at alle skulle kunne læse den lille katekismus. Og derfor oprettede han rytterskoler, hvor børn af almuen kunne lære at læse og skrive. Og under indtryk af den pietitiske bevægelse blev konfirmation igen en del af den danske statskirke (som det var på det tidspunkt).

Og hvis man ikke var konfirmeret, kunne man ikke få en plads - en tjenesteplads, vel at mærke.

Og derfor kan og bør man afskaffe det at børn på 13-15 år går til præst i 7. eller 8.klasse - i skoletiden, hvis børn gerne vil konfirmeres må gå til præst om lørdagen f.eks.

Derudover nørn kristendomskundskab afskaffes totalt, og erstattes at et fag i 8. og 9.klasse (med de 300 timer som kristendomskundskab har i dag). Faget skal handle om oldtidens civilisationer, lige fra den kinesiske, over den persiske, til den sumeriske (babyloniske) og selvfølgelig også om den romerske og den græske antik (oldtiden). Og formålet skal være at eleverne lære at der engang var andre civilisationer end vores. Derfor skal de selvfølgelig også lære om islam og jødedom...

Anne Marie Pedersen

@ Henrik Brondum

Du har ret. Selvfølgelig kan unge en hel masse. Og i dag skal de også tage ret mange valg selv. Derfor skal unge selvfølgelig også have stemmeret som 14-årige. Det er her, samfundet kan dømme dem og dermed gøre dem ansvarlige for egne handlinger. Alternativt må vi sætte den kriminelle lavalder op til 18 år. Altså en fælles alder for myndighed ville være på sin plads.

Men konfirmation er i dag uløseligt forbundet med folkeskolen. Man har ikke kristendom det år, hvor de unge går til konfirmation. Det er simpelt hen ikke i orden.

Heinrich R. Jørgensen

I teologisk forstand er det korrekt, at konfirmanderne ikke skal konfirmere deres tro eller indmeldelse i klubben. Ikke desto mindre, opleves det givetvis af de unge, at projektet handler om deres aktive tilslutning til deres indmeldelse.

Det er mit indtryk, at selv om konfirmationsberedelsen handler én guddom, er det reelt en anden guddom hovedparten af de umodne og usikre teenagere bekræfter at tro på. Guldkalven. Troen på forstillelse, løgn og opportunisme, i målrettet søgen efter mammon og social status. Troen på nemme, bekvemme og overfladiske løsninger, hvor man blot skal sige ja og amen på de rigtige tidspunkter, for at få del i gaveregnen.

det værste var at skulle gå til præst, selve konformationen var ligegyldig, men pengene var gode nok. Og så meldte jeg mig ellers ud, da jeg blev 18.
Det er da udmærket at have en fest når man er 14, sådan den sidste barnefest for de fleste

odd bjertnes

Der er et rationale i konfirmationen, nemlig at folk der helst vil 'vælge selv' og 'selv har skabt sig selv' også kan være med i Folkekirken på eget præmis,
Og ikke blot ud fra forældrenes 'religiøse påfund', som det bliver kaldt i et indlæg ovenfor, selvom det er de færreste forældre der sådan har påfundet 'kristendommen' helt selv ude i bryggerset, men smart lyder det jo ...selvom formålet er totalt det modsatte af forældrenes eventuelle automatdåb.

Så automat-konfirmation for gaver og sociale point alene er nok noget af det mest pjoskede der findes indenfor selvrealisation.
Men hvad kan man forvente andet af ateistisk motivation end den sociale overlevelses lavere krejlerier .. næh.. ?

Søren Kristensen

Jeg gik til præst to gange. Første gang, da jeg ureflekteret selv skulle konfirmeres, alene fordi det var normen. Et år senere og en anelse mere reflekteret gik jeg med til konfirmationsforberedelsen det nye sted vi var flyttet hen, fordi jeg var forelsket i en af konfirmandaspranterne. Overfor præsten foregav jeg at være interesseret i teologi, hvilket der kom en sjov lille diskussion ud af. Men jeg opnåede hverken at frelse nogen fra at blive konfirmeret eller at vinde pigens hjerte. Det var på mange måder spild af tid med den der kirke. Alle konfirmander blev i øvrigt konfirmeret (der var således ingen der blev afvis af gud).

Søren Kristensen

(Gid jeg havde skrevet Gud med stort)

Tom W. Petersen

Konfirmanderne er ikke for unge. Meningen er netop ikke, at de skal tage selvstændig stilling til den lutherske kristendom; snarere tværtimod.
Meningen med konfirmationen er, at de bekræfter, at de nu bliver ordentlige borgere, der deltager i de vedtagne ritualer og gør, som man gør og bekræfter deres tilhørsforhold til fællesskabet.
(Iøvrigt er det vist længe siden, at drengene var i jakkesæt.)

Peter Hansen

Nemlig, Tom W. Petersen. Man bliver lidt træt af den danske bekendelse til idealistisk inderlighed. Hvorfor har folk så svært ved at acceptere, at visse ting i samfundet er konventionelle og identitetsbærende på et ydre plan? Troen i hjertet er et personligt anliggende, men bekendelse til et trossamfund er en samfundssag, hvor man anerkender, at mennesket rummer en åndelig dimension.

Niels-Simon Larsen

@Lars Grønnegaard: Undrer mig meget over, at du kan sige, at der er en Gud, der konfirmerer konfirmanden. Topmålet af manipulation, vil jeg kalde det. Du har ret til at mene det personligt, men bringes det ud i det offentlige rum, bliver det politisk.

@Anja: Man kan også se hele vores religionsvæsen ud fra en magtpolitisk vinkel, og så er det nemmere at forstå, hvorfor man døber spædbørn og konfirmerer meget unge mennesker. Hvis det hele skulle basere sig på personlig, moden tilkendegivelse ville det nuværende samfund ikke kunne fungerer. Vi er opdraget til at følge med strømmen. I århundreder gjaldt det om at presse borgerne ind i en form, og det er ikke slut endnu.

Niels-Simon Larsen

@Debatvært: Hvem har fundet på dette nye og latterlige anbefalingssystem?

Tom W. Petersen

Anbefalingssystemet har været der hele tiden.
Nu kan det bare ses, hvem der har anbefalet; det er forskellen, og det er da fint nok, synes jeg.

Anne Marie Pedersen

Du har nok ret Tom W. Petersen. Det handler om riter. Men i dag har vi bare en hel masse andre sekulære ritualer ritualer.(Blandt andet i forbindelse med afslutning af skole med karameldag, studenterkørsel osv.) Så måske tiden er inde til afskaffelse af religiøse overgangsritualer og ind med en mere reflekteret tilgang til folkekirken.

@ Niels-Simon Larsen

Man skulle hellere have et link ved fx "11 personer har anbefalet dette indlæg", som førte hen til en liste. På samme måde, som man kan klikke på folks navne og se deres historik.

Nu forstyrrer det bare tråden, men er meget sjovt at se.

Heinrich R. Jørgensen

Tom W. Petersen:
"Meningen med konfirmationen er, at de bekræfter, at de nu bliver ordentlige borgere, der deltager i de vedtagne ritualer og gør, som man gør og bekræfter deres tilhørsforhold til fællesskabet."

Det med at blive "ordentlige borgere" handler jo reelt om at fralægge sig al anstændighed og lyve overfor alle og enhver om at man skulle være troende. At man er villig til at praktisere opportunisme i ren form, for at opnå personlige fordele. At man velvilligt og skamløst tager løgn og bedrag i anvendelse, når det er belejligt.

At man tilslutter sig et fællesskab, hvis kerneværdier er baseret på opportunisme, forstillelse, og legitimerer usandhed når det er nyttigt. Et fællesskab, der i vid udstrækning er centreret om viljen til kollektiv dumhed, uansvarlighed og foragt for enhver form for tankesæt der udfordrer den laveste fællesnævner, såsom selvstændig tankevirksomhed,personlig integritet.

Ser man bort fra al det overtros-bavl kreeret af den romersk-katolske kirke, og forsøger at fornemme hvad der engang var kristelig tankegang (med de kilder der trods alt er bevaret), var der tale om en gnostisk reformbevægelse, hvor bl.a. stoicisme var et centralt element. Viljen til at tale sandt, uagtet opstændighederne.

Hovedparten af de unge, der lader sig konfirmere gør det utvivlsomt under den klare og udbredte opfattelse, at opportunisme er vejen frem. De, der burde anses for kristelige, er sjovt nok de få stoikere der nægter at lade sig bøje for gruppepres og løfter om mammon og personlig hyldest i fald de opgiver deres integritet.

Kenneth Jacobsen

Ak, er der ikke én, der kan huske at man konfirmerer sin dåb? det er altså - hvad man så skal mene om det - en myndig person, der skal bekræfte sin barnedåb, hvor man som bekendt ikke selv havde så meget at sige. Dvs helt i den oprindelige pietistiske ånd et spg om personlig stillingtagen. Og vi er jo ellers i vor samfund så glade for den slags, endda også for de unge, som frit kan gøre, hvad der passer dem udi forbrug, kønsliv, fester osv. At de unge udnytter lejligheden til at score status og mammon - ja, det er ærgeligt at den slags ikke kan holdes ude af kirken, som vel kunne være det eneste sted, hvor mennesket holdt sig for god til sligt. Men det er unægteligt svært at gennemføre sindelagskontrol ved indgangen. Endelig: ideen om de unges manglende interesse for livets tolkning er meget stærkt overdrevet - snarere er der - også - indblandet en forventning om at man skal tage offentlig afstand fra kirke og kristendom - ligesom skolen, iøvrigt.

Anne Marie Pedersen

@ kenneth jacobsen

Men det er jo ikke den unge men Gud, der konfirmere...

Deraf vendingen: jeg bliver konfirmeret eller jeg skal konfirmeres.

Kenneth Jacobsen

@anne marie pedersen

Jo - fuldstændigt rigtigt! Det er for såvidt en passiv - ligesom dåben. Hvilket netop er et argument for barnedåben. Min pointe var osse bare at det handlede om at konfirmere - dåben. Det videre perspektiv med Guds rolle kan jo godt være for skrap kost i dette forum... Men tak for rettelsen.

Anne Marie Pedersen

:)

Christopher Sjølander

Jeg må sige, at jeg er ret enig i hovedparten af dine synspunkter.
Da jeg som en trettenårig dreng skulle træffe beslutningen om konfirmation, havde jeg heldigvis nogle fornuftige forældre i ryggen. Jeg fik lov at holde fest, få gaver og alt det sjove. Men jeg fik også lov at beslutte, hvorvidt jeg ønskede at bekræfte min 'tro', eller lade det vente. Betingelsen var dog så, at jeg skulle deltage i konfirmationsforberedelserne med resten af min klasse, uanset mit valg.

Og dér er jeg uenig med dig i dit udsagn om at gå til præst, som det populært kaldes. Jeg lærte utroligt meget af konfirmationsforberedelsen, som i mit tilfælde ikke havde noget med skolen at gøre, men foregik torsdag eftermiddag i den lokale kirke. Præsten var utroligt engageret, og lærte mig mindst lige så meget om livet, som om religionen kristendom. Jeg tror, jeg har været heldig i den henseende, men ikke desto mindre synes jeg om ideen om at lade kristendom/religionsundervisningen foregå i nogle andre rammer, end det pubertetslumre klasselokale, resten af syvende skoleår tilbringes i.

Martin Pedersen

Hvornår er man gammel nok?
Sex, tro og religion er spørgsmål som mennesker forhåbentligt og heldigvis tumler med hele livet.
Jeg forstår den undren, der ligger til grund for indlægget: Hvornår er man gammel nok at svare. Jeg tror bare, at svaret er både, at det er man aldrig, og at det er man, lige så snart man er i stand til at formulere spørgsmålet.
Da jeg blev konfirmeret (for 15-16 år siden) snakkede vi også om mest om gaver - men samtidigt stiftede vi via konfirmationsundervisningen i skoletiden et nærmere bekendtskab med vores religiøse ståsted (det er vel ikke som sådan et sted, man selv vælger), end vi nogensinde havde fået via kristendomsundervisningen. Det var sundt. Og det har i hvert fald ikke forhindret folk fra min årgang i efterfølgende at blive både kristne, muslimer, skilt, gift, glade og ullykkelige.
Troede vi på gud, da vi lod os konfirmere eller løj vi for at få gaver?
Vi tænkte i hvert fald over tingene, mens vi lærte en helt masse om vores forældres og bedsteforældres måde at erfare på.
Jeg tror på, at 13-årige sagtens er i stand til at tage stilling. Og jeg er sikker på, at jo mere viden de 13-årige tilføres om åndelige emner, jo mere får de af den ydmyghed, der er nødvendig for at kunne tage stilling til dem. Og som det tidligere er blevet påpeget, lever vi jo heldigvis i en tid, hvor det tilladt at vælge forfra senere i livet.
En mulighedernes tid, der dog i den grad nødvendiggør øvelse i stillingtagen samt kendskab til eget ståsted. Begge dele kan de unge få gennem konfirmationen - og derfor er konfirmation i en ung alder en god idé! Den giver noget at vælge udfra, når alle valgene kommer væltende. Det, og så gaverne selvfølgelig.

Thomas Schumann

Jeg synes at dette indlæg, har ramt rigtigt på et meget aktuelt problem og jeg har faktisk selv gjort mig tanker om lige præcis dette.
Ser man på hvad det vil sige at være barn og voksen i dag, så er det begreber der har ændret betydning i forhold til fortiden. Konfirmationen burde, hvis denne tradition fortsat skal eksistere, rykkes aldersmæssigt, da børn i dag, først bliver voksne (mentalt set), omkring attenårs alderen.

Karsten Aaen:

"I 1736 besluttede Frederik den femte (mener jeg) at alle skulle kunne læse den lille katekismus. Og derfor oprettede han rytterskoler, hvor børn af almuen kunne lære at læse og skrive. "

Det var selvfølgelig Christian d. 6., den pietistiske konge, som også afskaffede skuespil (og derved satte en midlertidig stopper for Holbergs skønlitterære produktion) og anden lystighed. Rent administrativt var han efter den nuværende historieforskning at dømme en af de bedre af vores enevældige konger (det siger nu ikke så meget, da ingen af dem kan siges at være over middel i evner), men det rokker ikke ved at han var periodens største dødbider, tæt fulgt, men ikke overgået, af Frederik d. 6.

Men ellers en god kommentar, Karsten. Kan kun anbefales.

Martin Pedersen

@Thomas Schumann
Hvorfor skal man være voksen for at tage stilling til, om man vil konfirmeres?

Jeg er enig i, at vi der er sket en hel del i forhold til "hvornår man er voksen" - før i tiden blev selv helt små børn betragtet som en slags "voksne, der ikke var færdigudviklede". I dag fortsætter barndommen langt ind i 20'erne. Men forskellen er i samfundet ikke børnenes mentale tilstand.

13-årige er ret kloge, og konfirmation er næppe skadelig. Så hvorfor ikke lade dem få lejlighed til at træffe et oplyst valg om forholdet til den kirke, der på mange måder er grundlaget for vores samfund?

Peter Hansen

Nu går der jo også en konfirmationsforberedelse forud for konfirmationen, netop for at forberede de unge mennesker.
Iøvrigt er det faktisk synd for non-firmanterne, som det fremgår af denne debat, fordi mange af de emner og overvejelser, jeg er sikker på disses forældre gerne så, at deres børn deltog i, foregår i det filosofiske og reflekterende rum, som det at gå til præst giver adgang til.