Dagbladet Information har aldrig interesseret sig så meget for professionshøjskolesektoren som for indeværende, hvor den går på institutionskritik, for megen ledelse og administration. Det er der faktisk grund til at være glad for. Særligt hvis avisen underbyggede det med et tilsvarende uddannelsespolitisk engagement, avisen har alle odds for at prioritere med sine Fakultet-sider, men sjældent gør det. Men avisens kernelæsere er jo også akademikere, der primært interesserer sig for universiteterne ikke pædagogers, læreres og sygeplejerskers uddannelse fristes man til at tænke. Selv publiciteten er på et marked.
Information har med stort opsatte artikler onsdag den 4. maj og mandag den 9. maj om Professionshøjskolen Metropols økonomi sat kritisk fokus på et underskud i 2010 på omtrent 34, mio. kr. ud af en omsætning på over 700 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 25 mio. kr. og betydelige overskud de foregående år som tilsammen giver et overskud på 28 mio.kr. over tre år.
Det vinkles dramatisk som en skole i krise. Det er vi ikke. Vi har i 2010 haft en ubalance i vores økonomi tilsat regeringens ikke ubetydelige besparelser i sektoren.
Det går godt
Udfordringer har vi alle, dem står jeg ved og ønsker ikke at forklejne. Men det går på mange fronter godt i Metropol. Frafaldet er blevet mindre, de studerende er mere tilfredse med undervisningen end for bare et år siden. Vi bidrager til nye samarbejdsformer mellem professionshøjskoler, universiteter og kommuner til gavn for de studerendes uddannelser. Vi omsætter for 100 mio. kr. mere i 2011 end i 2008 og uddanner langt flere. Vi har skabt nye, søgte og samfundsrelevante uddannelser, og institutionen har etableret sig som en væsentlig aktør.
En sådan udvikling kan ikke gennemføres uden ledelse og en stærk administrativ understøttelse. Det er der blevet mere af, men vurderet ud fra en samlet betragtning. Derfor reducerede vi med en tilpasning i december 2010, hvor 57 stillinger blev nedlagt, herunder hovedparten inden for administrative funktioner.
Det anføres i Informations artikler, at der er sparet fire mio. kr. på uddannelserne siden 2008, og det udtales af en underviser, at der i dag er 100 færre undervisere på Metropol.
Begge dele er ukorrekt, hvilket research kan bekræfte eller blot brug af de til avisen fremsendte data. Der er mere end 150 årsværk flere ansat på Metropol i dag end i 2008, og udgifterne til uddannelse er steget, bl.a. fordi der er ansat mange flere til at uddanne de lærere, sygeplejersker, socialrådgivere o.a., som gerne skulle bidrage til at forny velfærdssamfundet. Dem vil vi gerne sikre et godt timetal og et solidt fagligt grundlag; derfor ønsker vi, at der undervises mere og bruges mere tid på forskning og udvikling, som er en god forberedelse til undervisningen.
Nødvendig ledelse
Men det gøres ikke uden ledelse og administration, selv om det er et bekvemt synspunkt og nemt at vinkle kritisk, hvilket Information gør ganske ukritisk.
Men hvorfor er ledelse og administration pr. definition problematisk? Ledelseslag omtales uanfægtet som unødvendige. Det er noget, som der skal være mindre af, og som rituelt kan prygles. Et bizart synspunkt ikke mindst da forskningsundersøgelse på undersøgelse har påvist ledelse som afgørende for ydelsernes kvalitet, dels i et tiår har figureret som afgørende for at indfri samfundsmæssige målsætninger med uddannelse.
Informations artikler er journalistisk lødige, for så vidt de sikrer, at ledelse, studerende og medarbejdere høres og får lejlighed til at gå i rette, lufte synspunkter etc. Det er godt. Fagligt set er de mindre vellykkede, da de dels ikke baserer sig på en kyndig gennemgang af regnskaberne, dels på ingen måde forholder sig professionshøjskolernes tilblivelse, vilkår og lokale kendetegn.
Informations nyvundne interesse for sektoren er det dog svært ikke at kvittere for. Gad vide, om den rækker videre end til almindelig og forudsigelig ledelses- og administrationsbashing? Jeg venter spændt.
Stefan Hermann er rektor på Professionshøjskolen Metropol
Patetisk indlæg fra en desperat mand, som prøver at forsvare eksorbitant brug af midler på bureuakrati i stedet for dem, som retteligt burde tilgodeses: de studerende !
Svært er det at finansiere strategiske visioner med lige dele kommunale tilskudsordninger og privatbetalte uddannelser. Når disse disse efteruddannelser, opkvalificering, merit-uddannelser udover iboende konjunktur følsomhed. Ikke nyder samme anerkendelse som de hele uddannelser som deres markedsføring udspringer af. Som det lader udmønte i lærekollegiets brændende uvilje, som teatralske undvigelse af deres pligt til at tage ledelsens fordringer til efterretning. Der bliver gårsdagens overskud til morgendagens underskud under svære økonomiske prioriteter. Om end en større tilfredshed blandt studerende snart melder sig i statistik når disse kurser, budgettes 'gynger', falder fra.
Stefan Hermann:
Jeg er ikke "Information" og aner intet om hvordan det gaar paa din institution. Men jeg vil gerne anfaegte dit generelle argument:
"forskningsundersøgelse på undersøgelse har påvist ledelse som afgørende for ydelsernes kvalitet"
Min nu desvaerre afdoede saerdeles dygtige matematiklaerer blev ydmygt spurgt af en oevrigt opvakt (danmarksmester i badminton) men ikke saa matematisk staerk elev: "Er laereren skuffet over os?"
"Nej da, det er laenge siden laereren holdt op med at vaere skuffet. Skolens lod er jo, at naar det gaar godt skyldes det dygtige elever, og naar det gaar skidt skyldes det en daarlig laerer."
Ingen kan maale kvaliteten af undervisning - hvad der jo ogsaa fik Adam Smith til at anbefale af uddannelse ikke blev varetaget af markedet.
Saa hvis nogen "forskere" haevder, at de ligefrem har paavist en positiv aarsagsvirkningssammenhaeng mellem ledelse og undervisningskvalitet - traenger deres artikler nok mere til et redelighedstjek end et citat.