Klumme

Hvad er et menneske?

Kan en robot erstatte menneskelige relationer? spørger en lektor fra Aalborg Universitet. Nej, svarer han selv, men måske kan den komme tæt på. En uhyggelig måde at tænke på
26. maj 2011

»Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?«

Sådan spørger Salmisten i det Gamle Testamente fuld af forundring i sin pragtfulde Salme 8. Og de ord faldt mig ind, da jeg læste en artikel i Kristeligt Dagblad forleden. Den handler angiveligt om en robot, der skal lære os, hvad det vil sige at være menneske. En videnskabsmand, en humanistisk datalog, ph.d. i menneskecentreret informatik, lektor Henrik Schärfe, har ladet fremstille en robot, der til forveksling ligner ham selv og derfor hedder 'Henrik'. Og den ligner fuldstændig endda, som det hedder i artiklen, med grå stænk, ar på hænderne og top på maven.

Det er jo foreløbig ikke andet, end man kan se i Madame Tussauds vokskabinet i København. Her kan man for eksempel møde dronning Margrethe og prins Henrik i voks, som også til forveksling ligner det virkelige regentpar, indtil man kommer tæt på. Så kan man godt se, at de ikke er virkelige.

Falder i søvn

Men anderledes er det med denne robot. Den kan man tænde og slukke for. Slukker man, synker den langsomt sammen og lukker øjnene og ser ud, som om den pludselig er faldet i søvn. Tænder man for den igen, retter den sig op, åbner øjnene og kigger til siderne, blinker og gør en grimasse, som for lige at klemme de ti sekunders søvn ud af kroppen.

Og tager man høretelefoner på, kan man høre den tale med sin ophavsmands stemme og med bevægelser med læberne, der svarer til ordene. Og dens kropslige bevægelser svarer også til dem, ophavsmanden gør. Det styrer han ved hjælp af en computer.

Da man for seks år siden skabte den første menneskelignende robot i Japan var formålet med den dybest set, at man ville skabe det perfekte menneske og på sigt det perfekte samfund. Det er jo ikke første gang, man har forsøgt at skabe himmerig på jord.

Det er endt i helvede hver gang!

Noget ekstra

Dette projekt er dog ikke Henrik Schärfes. Han vil bare i første omgang registrere folks reaktion på 'Henrik'. Og så er det, at han stiller det samme spørgsmål som Salmisten: Hvad er et menneske? Og han siger, at man typisk får det svar, at vi består af to typer informationer: 1. vores genetiske kode og 2. summen af vores erfaringer. Men er det nok? spørger han, for det samme kan man jo sige om robotten dog kun tilsyneladende, for sidder man over for ham (han siger konsekvent han om robotten, uden anførselstegn!), så kan man godt se, at der ikke er noget liv bag øjnene.

Og han siger videre: Et rigtigt menneske har noget ekstra. Nogle kalder det sjæl eller ånd. Andre kalder det bevidsthed. Så har man jo ikke sagt for meget. Grundtvig kaldte mennesket et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Og det er for mig at se det samme, som Salmisten siger, omend med andre ord.

Det mest uhyggelige ved historien er imidlertid, hvad lektoren forestiller sig, at en sådan menneskelignende robot kan bruges til. Han spørger: Kunne man eksempelvis forestille sig, at et forældrepar mistede deres barn, men får lavet en kopi, som kan hjælpe dem gennem sorgbearbejdningen? Jeg ved det ikke, siger han videre, faldgruberne er mange, og derfor er det vigtigt, at vi forstår, hvordan vi kommunikerer med robotter. De kan aldrig erstatte en menneskelig relation. Men måske kan de komme tæt på.

Det er i min optik en totalt kynisk menneskeopfattelse, han lægger for dagen. Sorgen over et mistet barn kan dulmes ved hjælp af en robot, der til forveksling ligner. Robotten 'Henrik' er konsekvent i anførselstegn. Men hvor længe?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gorm Petersen

Hvis sognepræsten havde holdt sig til Jesu oprindelige forkyndelse, og afvist det verdslige tankegods, der senere fik lov at inficere både religion og verdensbillede, havde det set anderledes ud.

Bioteknologien er langt fremme, og en menneskehjerne forventes at kunne simuleres på computer i fuld skala om 20-50 år - og det forventes, at robotterne vil overhale mennesket m.h.t. målbar intelligenskvotient inden for kun 100 år.

At døden engang i fremtiden ville blive overvundet, var Jesu centrale budskab. Han sagde ikke noget om, at Gud ikke ville bruge mennesket som redskab, for at nå dertil.

Det evige "liv" - men også den evige pine vil blive til fysiske realiteter. Når bevidsthedens gåde er løst, vil vi kunne indfange vore fjenders bevidstheder i maskiner, hvor de kan fastholdes i en tilstand stærk lidelse på ubestemt tid.

Det er stort set hvad der allerede sker, når en marteret menneskekrop holdes i live af torturbødlens læger. Her fungerer kroppen som "maskine".

Allerede i 60-erne da NASA begyndte de første forsøg, der engang i fremtiden skal kunne gøre det muligt at nedfryse og siden genoptø mennesker til brug for lange rumrejser, accepterede videnskaben i realiteten "det evige liv".

Ved at afvise overnaturlige fænomener som "fri vilje" og "sjæl" lægger videnskaben sig på linie med Jesus:

Ethvert menneske der nogensinde har levet, vil kunne genoplives igen og igen, netop fordi mennesket "blot" er et puslespil af atomer. Hvergang puslespillet samles, vågner mennesket op uden at have nogen fornemmelse af et mellemliggende tidsrum.

Så det er netop fraværet af noget overnaturligt (sjæl, fri vilje o.lign.) der gør Jesu forkyndelse til indlysende sandhed.

Alle de mennesker der nogensinde har levet vil kunne genoplives. Når man har genoplivet sine afdøde forældre og kan tale med dem i en slags computerspil (den ny verden), vil de højest sandsynligt bede om at få deres afdøde forældre genoplivet, som så igen vil bede om at få deres... o.s.v.

Før eller siden rammer vi en familie fra Nazaret, der havde en sjov bror, der gik og diskuterede med farisæere og andet godtfolk.

"Hvad sagde jeg ? vil Jesus sige".

Jamen hov - hvis den teknologiske udvikling arbejder imod at skabe Gud - har ateisterne så ikke ret når de siger, at Gud endnu ikke er her ?

Der er to grunde til nej. Den ene kræver at man læser om, hvordan en kvantecomputer virker.

Her befinder magten sig i fremtiden, og udvælger netop den fortid, der fører til den rigtige fremtid. Dette kan kombineres med "alfa-omega" tanken. Prøv at google "moebius bottle" - sådan ser BigBang måske i virkeligheden ud.

Den anden er opgøret med forestillingen om "fri vilje".

Når hjerneforskeren siger: "Gartneren kunne lige så lidt have valgt ikke at klippe hækken som hæksaksen. Både hjernen og hæksaksen er maskiner i samme omfang" kommer mange til at tro, at det er hjerneforskerne der afmonterer troen på "den fri vilje".

Det er ikke sandt. Heller ikke før hjerneforskningen troede videnskaben på, at fysiske systemer (som f.ex. hjernen) kan styres af mystiske kræfter, der ikke er indeholdt i naturlovene.

Både gartnerens hjerne og hæksaksen er magtesløse redskaber for den eneste sande magt. Universets startbetingelser / Guds vilje.

Den eneste "vilje", der ikke er illusorisk.

Derfor tilgiv, tilgiv, tilgiv - et andet af Jesu centrale budskaber.

@gorm petersen

de naturlige forklaringer du formoder lyder ikke altid mindre u"troværdige" end præsteskaberne's naturlige(?) forklaringer.

betaler de dig for at få historien med helligånden til at synes forholdsvist mindre
u"troværdig" og mindre unaturlig ?

Gorm Petersen

Hvis jeg kommer med fejl, må du gerne gøre opmærksom på dem.

Det afmystificerede menneske er altså, hvad de fleste fremtidsforskere forventer, at fremtiden vil bringe.

Og Jesus forkyndte jo netop, at "alt vil komme for en dag".

Hvad "helligånden" egentlig er for noget, er aldrig blevet helt afklaret.

Jesus talte både om en slags "talsmand"/"sendebud" - men tidligt (Markus) omtales det som noget, man i hvert fald ikke skal fornærme (den største synd, der ikke kan tilgives).

Uklarhed råder - det fremgår også af oldkirkens diskussioner.

I dag kunne man måske sige:

Hvis der er plads til et "spøgelse" i den lille maskine - hjernen - hvor meget bedre plads er der så ikke til et spøgelse i den store maskine - Universet ?

Men det er kun spekulation.

Ole Falstoft

@Gorm Petersen:
'robotterne vil overhale mennesket m.h.t. målbar intelligenskvotient inden for kun 100 år'
Ja det er jo blot et spørgsmål om at definerer hvad intelligens er så det passer til forudsigelserne.
Der vigtige spørgsmål er om computere forstår og har bevisthed og om de har følelser og drifter?
Under disse mentale kvaliteter kan man vel næppe tale om intelligens men blot om mekanisk reproduktion?
Hvad tænker en computer vedrørende 'død' f.eks.
Hvilke drømme har en computer?
Hvilke ønsker har den?
Hvad frygter den?
Hvad gør den lykkelig?
Så længe en computer ikke kan svare på disse ting - og ikke blot gengiver hvad vi mennesker har puttet ind i den
kan man ikke betegne den som intelligent eller i besiddelse af bevidsthed
Dybest set er bevidthed utænkelig uden krop med hvliken man engagerer sig i sin omverden

Niels Mosbak

Ole Falstoft

"Hvad tænker en computer vedrørende ‘død’"

Min computer dør af og til - så kommer den op med den såkaldte BSOD - Blue Screen Of Death, hvori den meddeler at den gerne vil standse alle aktiviteter og genstartes ;-)

Nic Pedersen

Rent brødnid!

Den gode sognepræst frygter jo bare, at hans overbetalte brægen ved begravelser skal blive udkonkurreret af f.eks Robotten Henrik, hvis vi snakker "sorgbearbejdning"!

Personligt vil jeg hellere om mine efterladte skåler med Robotten Nic til gravøllet end "går til præst"!

@Nic

Robotpræster, glimrende ide, der er ingen som vil opdage forskellen. Præster kommer alligevel med automatsvar.

Gorm Petersen

Kære OF - du tillægger menneskekroppen overnaturlige egenskaber.

Det er faktisk metafysik at spørge et menneske hvad det mener om dette eller hint.

Den rationelle tilgang ville være at analysere menneskets hjerne i en scanner - det ville også give et mere sandfærdigt svar.

Fagre ny verden har meget mere til fælles med religionerne, end med 1700 tallets oplysningstid.

Næsten alt hvad mennesker foretager sig i dag, ville folk i 1700-tallet have nægtet at tro på.

Livets mysterier er i færd med at blive opklaret - og det vil i sig selv føre til en "ny himmel og ny jord" - ganske som Jesus forudsagde.

Medmindre hans far siger: "Den går ikke folkens" (ganske som Babelstårnet i Gl. Testamente) og sætter en stopper for udviklingen.

Ole Falstoft

@Gorm ja det er en gammel disussion som vi
tager op med jævne mellemrum
Nej jeg tillægger ikke kroppen metafysisk betydning jeg siger at hjernen er udviklet i sammenhæng med kroppen og kan som sådan ikke fungere eller forstås uden i den sammenhæng - det er ikke metafysik men rationelt

Gorm Petersen

Til OF:

Du har måske aldrig tænkt på, at det er lige sådan med computere. At software kræver en form for hardware at afvikles på ?

Det er retro at diskutere som om vi befandt os i oplysningstiden hvor "menneskets sind er en gåde, der aldrig kan løses".

Netop de følelser du snakkede om, har man endnu bedre styr på end tanker, når det gælder menneskehjernen.

Alkohol, andre rusmidler, lykkepiller er gode eksempler på, at hjernen "bare er kemi".

Følelser er faktisk det letteste at påvirke ad rent kemisk vej.

Forfatteren til denne sætning betragter sig selv som sekulær:

BigBangs er måske bare een af mange mulige platforme på hvilke applikationer af typen "homo sapiens" kan afvikles.

Allerede nu findes der silicium-chips, der indeholder proteiner.

Tilsvarende findes der silicium i proteser til mennesker.

Sammensmeltningen mellem menneske og maskine er i fuld gang - og dermed også forskellen på liv og død.

Gorm Petersen

MEN - der kan komme en gevaldig "showstopper" før vi kommer så langt:

Mennesket er ikke loyalt mod hverken "naturens orden", evolutionen eller lign. Mennesket er udelukkende loyalt mod eget velbefindende, og derfor tillader langt de fleste selvmord/aktiv dødshjæjp.

Livets største spørgsmål forholdt den tidlige kristendom sig til. Oldkirkens første konflikt var mellem dem, der betragtede livet som en gave (mainstream) og de, der betragtede det som en straf (gnostikerne).

Den dag i dag kan vi endnu ikke rådgive om, ved hvilken grad af lidelse det bedst kan betale sig for terminalpatienten at stoppe den livsforlængende behandling.

Hjerneforskningen forventes at komme til at besvare spørgsmålet. Om 20-50 år kan en hjerne simuleres i fuld skala på en computer, og når sammenhængen mellem "jeg-følelse" og fysiske processer er kendt, kan det også beregnes hvordan alt muligt andet "føles".

Så kan vi for første gang besvare spørgsmålet: Ved hvilken grad af lidelse er døden et fordelagtigt alternativ til livet ? Hvornår kan det "betale sig" at begå selvmord ?

Når der er 3 svarmuligheder, og der intet kan siges, der kan gøre den ene mere sandsynlig end den anden, plejer man at give hver mulighed en sandsynlighed på 33.33 %.

De 3 mulige svar er:

1) Ikke-livet er værre end livet, når det er værst (selvmord betaler sig aldrig).

2) Ikke-livet er bedre end livet, når det er bedst (selvmord betaler sig altid).

3) Ikke-livet er bedre end livet, når det er værst, men værre end livet når det er bedst (selvmord kan betale sig).

Intuitivt foretrækker de fleste mulighed 3, men kan alligevel ikke sige HVOR stor lidelsen skal være før døden betaler sig.

Det er også kun de 33.33 % af sandsynligheden vi finder her. De 66.66 % af sandsynligheden (ikke dyrets tal - bare rolig) fordeler sig mellem mulighed 1 og mulighed 2.

Mulighed 1 er skræmmende, men den nyvundne viden, gør det muligt at lave højteknologiske kirkegårde, hvor udvalgte dele af liget opbevares på en måde, der sikrer højt velbefindende.

Mulighed 2 - selvmord betaler sig altid - selv den lykkeligste ville få det endnu bedre ved at begå selvmord (eller endnu bedre, undgå at blive født) er den virkelige bombe under menneskeheden.

Vi ville frivilligt og med et smil på læben udrydde os selv !

Et indicie kommer fra "universet som en meget stor petriskål" tankegangen. Er vi de første ? Eller har der været mange før os, der opbyggede en civilisation, men så kom til at løse tilværelsens gåde, og sagde farvel og tak ?

Det tavse univers kan være et indicie.

Kristendommen var tidlig til at interessere sig for livets allerstørste spørgsmål: Er det hele umagen værd ?

Gnostikerne mente nej. De fandt støtte i både det relativt sene Johannes-evangelie (ikke det sammen som Johannes's åbenbaring), og de tidlige Paulus breve.

Det er hverken evolutionens eller "naturens ordens"' kop te at tænke således.

Loyaliteten - også hos mennesker af i dag - går hverken mod mest muligt afkom eller andet der kan begrundes i evolution eller naturens orden - den går mod "størst muligt velbefindende" - også hvis det betyder menneskehedens undergang.

Bill Atkins

Livet er når man kæmper, arbejder, tvinger sig fra en tilstand - det kan være 1, 2, eller 3 - til en anden, og måske returnerer, falder tilbage, og begynder forfra eller vælger et andet mål - og måske samarbejder med en anden person på den mentale rejse...

Marianne Mandoe

Jeg kender en del hunde der har flere menneskelige kvaliteter end de præster og andre religiøse der himler op om hvad der gør et menneske et menneske.

Empati er en af de kvaliteter jeg værdsætter ved hunde og finder i færre og færre mennesker. Ovennævnte prædikanter især.

Ole Falstoft

@Gorm: Ja jeg må tilstå at jeg er materialist
men åbenbart i en anden udgave end dig
Teoretiske er det da tænkeligt at man ville kunne kontruerer en maskine som villle besidde bevidsthed - hvis jeg benægtede muligheden ville jeg jo være vitalist eller mystiker,
Men jeg er til gængæld skeptisk overfor den ide at menneskehjernen kan forstås som en slags kæmpecomputer - den er noget helt andet
Bevidsthed handler om sammenvirken af hjerne og krop. Kroppen der sanser omverdnen og informerer hjernen og den konteks kroppen befinder sig i. Konteksen er betingelsen for bevidsheden
Selvom det om 100 år ville lykkedes at konstruere en maskine med bevidsthed i en eller anden form så må jeg spørge hvad er pointen med det? Hvorfor konstruere noget som allerede findes og i en form som man aldrig ville kunne efterligne på samme niveau?
'Bevidsthed' er jo ikke en noget på end gang givet.
Der findes forskellige bevidstheds niveauer. Vores er blot en udgave
chimpansens er en anden udgave, tudsens en tredie etc.

Nic Pedersen

Tja, når både hunde og katte (og sikkert også andre dyr) har sådanne kvaliteter, så er de nok ikke specielt menneskelige?

Ole Falstoft

@Marianne: Undskyld men jeg betvivler at hunde har empati.
De er gode til at aflæse vores følelser fra vores mimik præcis som andre pattedyr men de har ingen ''teori of the mind' - de ved ikke hvordan vores verden ser ud, f. eks. hvad vi kan lide og hvad vi hader - grundlaget for empati

Nic Pedersen

@Ole

Du ved da heller ikke, hvordan andres verden ser ud, hvad de kan lide og hvad de hader!

Du kan måske have en antagelse om det efter bedste evne og det kan hundene også!

Marianne Mandoe

@ Ole

Pladder og vrøvl. Du reagere som om jeg har sagt de er menneskelige. Det jeg rent faktisk sagde var at de ofte har flere menneskelige kvaliteter SOM empati, end de prækere der prøver at definere "menneskelighed" ud fra åndelighed og religion.

(Og hunde kan sagtens finde ud af hvad vi kan lide og ikke lide. Faktisk er de exceptionelt gode til lige netop det. Problemet går den anden vej. De færreste mennesker gider at sætte sig i hundens sted og lytte til hvad den har at sige.)

Ole Falstoft

Med 'teori of the mind' mener jeg at man har en forestilling om andre individers psykologi.
At man f.eks. kan tænke 'hvis jeg gør dette bliver individ x glad' fordi jeg ved hvordan X tænker og føler.
Det er nu ikke rent vrøvl men gængs lærdom i adfærdsvidenskaben at det er kun mennesker over 3- 4 års alderen og visse højerestående menneskeaber der er i stand til at gøre den slags tanker fordi vi er i stand til at opbygge en model at andre indviders psyke.
Når en kat f.eks. leger med en mus ved den ikke at den er 'grusom' for den har ingen ide om hvad musen føler modsat os
At hunden kan forstå og lære hvordan vi reagerer er ikke det samme som empati.
Vi kan f.eks. også lære hvordan en bil virker uden at have det mindste begreb om hvordan den er konstrueret uden 'teori of a car'

Marianne Mandoe

Ole.

Du glemte hvaler, elefanter, heste (selv om de fleste tror at heste er dumme dyr), grise..... og ja altså hunde. (Og sikkert en del dyr som også jeg har glemt).

Pointen er at lader du dine hunde vokse op med OPdragelse og ikke træning, så behøver du ikke at træne dem fordi de vil læse dig og situationen og agere i overensstemmelse med den.
Og du skal ikke fortælle mig at de gør det instinktivet, for hund her, ligesom aber og grise, en problemløsende intelligens. Den form for intelligens der fostrer empati og andre følelser.

Ole Falstoft

@Marianne Mandoe:
Ud over primater kender jeg kun eksempler på empati hos hvaler
De eksempler du nævner er for mig at se ikke udtryk for empati men at hunde 'aflæser' os og det er de dygtige til

Marianne Mandoe

Elefanter Ole. Elefanter.

Læs lidt om det før du så kategorisk afviser at dyr faktisk er i stand til at have følelser og empati.

Vi (mennesker generelt) ser verden meget ensidigt. Hvis ikke det passer PRÆCIST ind i VORES reaktionsmønster så forsværger flertallet at der rent faktisk kan være uselviske hensigter bag dyrs handlinger. Hvilket jo ikke passer særligt godt med de erfaringer som folk der lever med dyr får og har fået.
Og med lever med mener jeg at de ikke bliver set som arbejds- eller kæledyr.
Noget der nemlig i ofte resulterer i at samme dyr bliver enten deprimerede eller direkte farlige.

Tag nu mine to hunde. Ikke anderledes end flertallet af hunde. Men de er aldrig blevet trænet, de er blevet opdraget. Og opdragelsen har bestået i EN ting. Nemlig at jeg (og manden) er lederne.
Alt hvad hundene gør er enten afledt af hvad gør os glade eller hvad hundene selv mener er klogt at gøre.

Og "Empati" er evnen til at aflæse andre og agere på det. Mennesker gør det, og ikke af altruistiske grunde (selv om det også sker fra tid til anden) men pga af den følelse vi opnår når vi har hjulpet andre. Nemlig en følelse af selvtilfredshed.
Empati er en videreudvikling af princippet "så længe gruppen er stærk er JEG stærk (og i sikkerhed)".

Så menneskelighed eksisterer ikke kun i mennesker, men er en form for ageren der styrker sammenhold, styrker overlevelsesmuligheder.
Vi er bare for blinde til at genkende det i andre arter.

Og jeg foretrækker stadig mine hundes selskab frem for mange menneskers. Der er mindre BS.

Ole Falstoft

Ok elefanter måske også
Jeg synes du roder begreberne sammen
'Følelser' og 'empati' er to forskellige ting
Dyr har følelser selvfølgelig
Empati er ikke nødvendigvis 'medfølelse' men evnen til at kunne forestille sig hvad der foregår i et andet individs psyke og afpasse sin adfærd efter det
Et typisk eksempel er 'snyd'. Hvis man ved hvordan en persons verden 'ser ud' er kan man snyde - eller forsøge at snyde vedkommende
Man kender eksempler på snyd fra chimpanser
Jeg har selv hund og har levet mange år med hunde og har aldrig oplevet hvad jeg kalder empati fra deres side - hvad jeg heller ikke forventer. De reager på min adfærd fordi de har lært
at f.eks. en dyb kraftig stemme betyder at jeg er vred. Men de har ikke den ringeste forestilling om hvorfor jeg f.eks. er vred - det ville også være at forvente sig for meget af en hund
En hund er aldrig manipulerende - heldigvis - fordi den ikke aner hvad der foregår i min hoved

Marianne Mandoe

@ Ole

"En hund er aldrig manipulerende"

Vil du låne mine et par måneder?
De er værst overfor hinanden.
Hvis f.eks. den unge dame vil have alene-tid med mor her, så fræser hun udenfor og gør af noget imaginært.
Så får den ældre dame, som er noget mere opfarende, en halv time til at gå med at fræse rundt langs hegnet og forsøge at finde ud af hvad der blev gøet af.
I mellemtiden indtager den unge dame yndlingspladsen i sofaen ved siden af mor her, og forsøger at få min fulde opmærksomhed.

Et handlingsmønster som det kræver evne til ikke bare at sætte sig ind i hvordan andre tænker, men også evne til at planlægge ud i fremtiden. Selv om fremtiden for hunde ofte ikke strækker sig længere end den næste halve time.

Et andet eksempel er at de automatisk ved når jeg eller manden har en begyndede hovedpine. Aktivitetsniveauet falder, der bliver gået på forsigtige poter, så lidt klakken af klør som muligt.
Ikke noget vi på noget tidspunkt har lært dem. Og vi hæver aldrig stemmen overfor dem. Det er ikke nødvendigt.
Vi respekterer deres behov, og de respekterer vores.

Og hunde har latter. Min gamle han, afgået ved døden for 5 år siden, havde humor. Slapstick godt nok, men humor.
Han kunne snige sig op bag en og stikke snuden op i ens armhule, hvorefter han ville fræse væk, sætte sig i sikker afstand og kollapse i en blanding af gisp og gøen når man for op. Eller skubbe til en når man bøjede sig fremover, hvorefter han reagerede på samme måde.

De kender forskel på ord som "mad" og "bad". Det første udløser en noget mere positiv reaktion end det andet.

Mennesker er måske intelligente, indenfor deres egen race. Men vi er samtidig dumme som kokager når det kommer til at forstår (og interagere) med andre racer.
Vi har problemer med at erkende at de måske ikke er så forskellige som os som vi gerne så de var.

Gorm Petersen

Når robotterne bliver mere intelligente end mennesker, kan vi for første gang få at vide, hvordan det føles, at være død.

Robotten er jo død i biologisk forstand, men kan udnytte sine overlegne pædagogiske evner til at forklare os tingene, så vi virkelig kan forstå dem.

Mit gæt er, at robotten vil forsøge at forklare os, at begreberne "liv" og "død" er meningsløse begreber.

Måske vil den sige:

Jeg-følelsen er allestedsnærværende - lokalt kan der være forskellige koreografier i måden energi spredes på, men der er intet magisk ved aminosyrer.

Eller også vil den sige:

Lidelse er at kæmpe imod den stigende entropi, fordi Det Almægtige Univers ønsker at entropien skal stige.

Og derefter aktivere sit selvdestruktions program.

Peter Hansen

Alle fordomme om dyrs manglende evne til følelse, reflektion m.m. har vist sig at være fordomme, der byggede på den antagelse, at 'selvfølgelig kunne de ikke det'. Adfærdsforskningen finder nu, når den søger, det, der tidligere blev benægtet; men de finder ikke alle de humane fakulteter i alle dyr, det er mere forskelligt, om den ene art har det ene eller det andet, som mennesket også har. Som skabningens endepunkt er mennesket simpelthen et konglomerat af alt det bedste fra alle levende organismer.
Det giver skræmmende perspektiver! Hvad med planterne, f.eks.? Er deres stumhed i virkeligheden en lidelse i stilhed, når vi f.eks. plukker, skærer, nedtræder?

Ole Falstoft

@Marianne Mandoe: Ja man skal være forsigtig med at udelukke noget på forhånd. Det er svært at afgøre hvad der sker i hovedet på en anden art og ja vi har i tidens løb undervurderet andre arters evner. Men vi bør også være forsigtige med at tolke det vi ser ind i en menneskelig forståelsesramme
Adfærd som ligner noget der ligger bevidsthed bag kan godt vise sig at have en mere 'enkel' forklaring
f.eks. at hunde er gode til at aflæse vores adfærd
måske bedre end vi selv og at vi f.eks. afgiver dufte vi ikke selv kan opfatte men som hunde med deres eminente lugtesans opfatter og som fortælle den den masse. Hundens virkeligheds opfattelse er jo i virkeligheden en lukket verden for os. Hvordan er det at kunne opfatte en mlllion forskellige dufte
hvilke informationer indeholder de? Hvilke følelser sætter i i gang hos hunden etc.
Mange af de adfærdsmønstre vi opfatter som tegn på bevidsthed er måske blot indlært gennem 'trial and error' metoden hvor hunden efterhånden lærer en række handlinger som samlet fører til et ønsket resultat uden den af den grund aner 'hvorfor'
Men jeg er ikke fundamentalist på dette område mange af vores fordomme og andre arter er falder i tiden løb - så muligheder for bevidte handlinger kan ikke på forhånd afvises hos hunde. Jeg mangler blot stadig et overbevisende eksempel

Leo Nygaard

I kommer sandelig langt omkring.

Artiklen.
Faren er ikke robotter, men at mennesker opfører sig som robotter. Ufrie, hjernevaskede, som dresserede dyr i cirkus.
Finder sig i at andre ved bedre, putter dem i kasser, regulerer, diagnostiserer, kontrollerer. Dømmer os efter janteloven.

Til sidst fri adgang for rigtige robotter, når forskellen ikke ses, mærkes, føles.

Marianne Mandoe

@ Ole

"Trial and Error"???

Og hvordan tror du mennesker lærer?
Det er de færreste mennesker der har kapacitet til at lære uden at brænde fingrene.
Vi tilskriver det nysgerrighed, men hvorfor skulle det være anderledes end den måde hunde lærer på.

Vores force er at vi har et forholdsvis komplekst tale og skriftsprog. Derfor kan vi i langt højere grad trække på observationer og erfaringer gjort af nogen langt væk. Både i tid og sted.
Men for de fleste mennesker er den slags oplysninger ikke "virkelige" før de selv har efterprøvet dem.

Ole Falstoft

@Gorm Petersen:
'Når robotterne bliver mere intelligente end mennesker, kan vi for første gang få at vide, hvordan det føles, at være død'
Hvis robotter skal fortælle os hvordan det føles - så kræver det jo at de føler - og ikke kun har intelligens
Selvom vi antager at de bliver mere intellingente end os og har følelser så betyder det ikke nødvendigvis at de vil være i stand til at give os et mere intelligent svar end 'hr. og fru Jensen'
Bevidtheden har kun adgang til de psykiske processer som den får adgang til og det er ikke et spørgsmål om intelligens. Bevidsthed er som en kaptain på en skibsbro.Han ved ikke alt hvad der foregår i maskinrummet men kun det han får fortalt