Læsetid 3 min.

Den neonliberale planøkonomi

Neoliberaliseringen af uddannelse præsenterede sig som anti-bureaukratisk og effektiv. Men det virker som om, det modsatte er tilfældet: På ironisk vis er bureaukratiet genopstået i hjertet af et system, der har erklæret at ville afskaffe det
25. maj 2011

En af Sovjetunionens mest notoriske brister var den slående irrationalitet i den statslige planøkonomi. I henhold til de bureaukratiske femårsplaner fremstillede man senge og loftlamper i støbejern for at nå målene, der på det tidspunkt blev angivet i vægt. Baserede man målene på antal blev det ikke meget bedre: En sovjetisk skofabrik fremstillede 100.000 par sko i børne- i stedet for voksenstørrelse, eftersom dette var en måde at opnå de kvantitetsbaserede bonuskrav. I det sovjetiske satireblad Krokodil gjorde man nar af systemet i en tegning, hvor et gigantisk søm løftedes frem med en kran foran en stolt arbejder, og under stod teksten »Fabrikken opfylder sit produktionsmål.«

Nye femårsplaner

Som modsætning har de sidste årtiers neoliberale regeringer i uendelighed fremført markedsargumentet: Lader vi private virksomheder indtage det offentlige og vægte konkurrencen, vil irrationaliteterne forsvinde.

Det virker derfor som et paradoks, at bureaukratierne er vokset under de sidste årtiers neoliberale regeringer. Bureaukrati indebærer her, at en autoritet formulerer officielle mål for, hvad der skal produceres og siden lader arbejdere evaluere på deres præstationer i henhold til målene. Nye typer bureaukrati er opstået i termer som 'evalueringer', 'akkrediteringer', 'mål', 'benchmarking', 'resultater' og 'internationale ratings'. For øjeblikket sidder ledelsen på Københavns Universitet og formulerer endnu en såkaldt strategiplan, der skal erstatte den forrige Destination 2012 med andre ord en femårsplan.

Nye irrationaliteter

Hvert år under agurketiden skriver medierne desperat om de faldende standarder i ungdomsuddannelserne. Og politikerne gentager mantraet om 'verdens bedste folkeskole'. Men hvis eleverne er mindre dygtige og vidende end deres forgængere, er dette ikke nødvendigvis pga. eksamenerne i sig selv, men fordi al undervisning orienterer sig mod at bestå eksamenerne. Snævert fokuserede eksamensøvelser og formkrav erstatter et bredere engagement, der pga. elevernes mangfoldige vidensbegær ville undsige sig en ensformig sammenligning a la de eksamener, vi har nu. Problemet er, at læringen kun sætter sig overfladisk. Alle studerende kender følelsen: Når man har gennemført eksamen, har man glemt det hele blot et par dage efter.

Det er åbenlyst, at karakterræset både pædagogisk, men også på grund af de ressourcer, som dets bureaukrati kræver er på bekostning af læring.

Afvis bureaukratiet

Men det voksende evalueringsbureaukrati omfatter ikke kun studerende og elever. Evalueringstyperne har formeret sig, og overalt i uddannelsessektoren klager ansatte over, at de mange nye evalueringer tager tid fra deres kerneydelse. For også forskerens publikationer skal tælles, der skal laves statistik over udgivelsesraten, og instituttet belønnes for antal studerende, der kommer igennem etc. Mere generelt: Hvad sker der, når evalueringer træder i forgrunden? Uundgåeligt leder dette til en kortslutning, hvor arbejdet orienterer sig efter produktionen af repræsentationer af arbejde snarere end arbejdets officielle formål. Det lærer én i første omgang at prioritere arbejde, der er dokumenterbart, måleligt og synligt, frem for at prioritere arbejdets indhold.

Dette leder til følgende, der desuden gælder for arbejdsmarkedet som sådan: De, der bruger mest tid på at tælle og synliggøre sine bidrag og således tager tid fra at bidrage, belønnes højere inden for det nuværende system end dem, der ikke tæller deres bidrag.

Modstanden bør levere det, som neoliberaliseringen af uddannelse ikke kunne opnå: En massiv reduktion af bureaukrati. Gennem kollektive strejker mod særlige typer af arbejde som evalueringer og indirekte tællearbejde, der ingen effekt har på kvaliteten af uddannelse og forskning, men kun vil blive bemærket af ledelsen.

Malte Max Roed Lundén er psykologistuderende på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu