Læsetid: 3 min.

'En optøning af boligskatten vil ikke sende folk fra hus og hjem'

Tvangsauktionerne står ikke lige for døren hos landets boligejere, hvis Radikale Venstre får gennemtrumfet en ophævelse af boligskattestoppet efter valget, vurderer boligøkonom
Ifølge boligøkonomen Morten Skak skaber debatten om boligbeskatningen øget nervøsitet på bolig-markedet, hvor det i forvejen er meget svært at sælge ejendomme.

Ifølge boligøkonomen Morten Skak skaber debatten om boligbeskatningen øget nervøsitet på bolig-markedet, hvor det i forvejen er meget svært at sælge ejendomme.

Simon Knudsen

24. maj 2011

Privatøkonomien rundt omkring i landets parcelhuskvarterer får et hårdt slag, hvis en forhøjelse af ejendomsværdiskatten bliver en realitet på den anden side af folketingsvalget.

Men indtil videre har Radikale Venstre kun krævet, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, som VK-regeringen indførte i 2002, skal afskaffes, og det vil næppe få de store konsekvenser for boligejernes husholdningsbudgetter.

Det vurderer Morten Skak, lektor og ekspert i boligøkonomi ved Syddansk Universitet.

Han påpeger, at man i den politiske debat nemt kommer til at sammenrode to vidt forskellige økonomiske modeller med vidt forskellige konsekvenser for de danske boligejere og det skaber forvirring,

»Hvis man forstår de politiske udmeldinger fra de ra-dikale på den måde, at de ønsker at ophæve skattestoppet på det nuværende niveau altså at vi her og nu betaler det samme i ejendomsværdiskat, som vi hele tiden har gjort, hvorefter man fremover lader skatten følge udviklingen i ejendomspriserne vil det ikke ramme nogen hårdt og sende folk fra hus og hjem. Medmindre vi altså får et pludselig og meget kraftig udsving i boligpriserne, hvilket der ikke er udsigt til foreløbig,« siger Morten Skak.

Hvis man derimod planlægger en reel forhøjelse af ejendomsværdiskatteprocenten, vil det formentlig have alvorlige økonomiske konsekvenser for mange af landets boligejere.

»Hvis vi skal indhente det økonomiske efterslæb, vi har haft, siden ejendomsværdi- skatten blev fastfrosset i 2002, vil det betyde en kraftig stigning i forhold til, hvad boligejerne betaler i skat i dag, og den stigning vil godt kunne sende folk fra hus og hjem,« vurderer Morten Skak.

Store gevinster

I går argumenterede Radikale Venstre i Politiken for afskaffelsen af skattestoppet for ejendomsværdiskatten, fordi det ifølge partiet skaber mere ulighed, da den nuværende fastfrysning af skatten giver de mest velhavende boligejere med de dyreste boliger de største skattelettelser.

Men der er også andre argumenter for at afskaffe skattestoppet, mener Morten Skak.

»Statskassen er gået glip af milliarder af kroner, som vi f.eks. kunne have brugt til at reducere underskuddet på de offentlige budgetter i dag.«

Konkret ville det give 15 milliarder nutidskroner i 2040, hvis man fra 2012 ophævede skattestoppet på boligbeskatningen og lod skatten følge prisudviklingen, viser beregninger fra vismand og økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner.

Indtil videre har en reel skattestramning ikke været på tale i de radikales forslag til en omlægning af ejendomsværdiskatten. Men det kunne gavne samfundsøkonomien på lidt længere sigt, vurderer Morten Skak.

»Hvis boligpriserne stiger markant, som de gjorde i løbet af 00'erne, ville man skulle betale mere for at bo i sin bolig, fordi man skulle betale mere i skat, og det ville dæmpe boligefterspørgslen og i sidste instans prisudsvingene på boligmarkedet. Grundlæggende er det gunstigt for samfundsøkonomien at få en vis udjævning i prisudsvingene. Boligprisboblen ville have været væsentligt mindre, hvis ikke VK-regeringen havde fastfrosset ejendomsværdiskatten i 2002,« siger Morten Skak.

Giftig debat

Uanset hvilken boligskattemodel, en eventuel kommende socialdemokratisk ledet regering går ind på, vil den næppe påvirke boligmarkedet mere, end den politiske debat allerede gør det i øjeblikket.

Ifølge Morten Skak er det nemlig først og fremmest debatten, der holder et tiltrængt opsving på boligmarkedet nede.

»Debatten herhjemme skaber en nervøsitet i markedet, uanset hvad der rent faktisk ender med at ske efter valget. Debatten påvirker allerede boligmarkedet i dag,« siger han.

Den seneste opgørelse fra Realkreditrådet viser, at der i slutningen af april måned i år var knap 45.000 parcelhuse til salg på landsplan.

Det kalder Morten Skak for »et ustyrligt højt tal« det højeste siden 2004.

»Jeg mener derfor, det er uheldigt, at vi tager debatten om boligbeskatningen nu, fordi det gør markedet ner- vøst. Folk tør ikke springe til som købere, og dermed sidder mange i dag som stavnsbundne i deres bolig. Det hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet, fordi det så bliver sværere at flytte efter et nyt arbejde. I dag tillader bankerne jo ikke, at man køber et nyt hus, før man har solgt sit gamle, så alt i alt havde det været mere snedigt, hvis vi kunne udsætte debatten, til der var bedre tider på boligmarkedet.« siger Morten Skak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja lad os få afskaffet det tåbelige statiske skattestop, der næsten nu kun fungerer for dette lille hjørne af boligskatten, men som med tiden øger uligheden i samfundet. Jeg forstår ikke hvorfor S og SF ikke vil tage et åbent opgør med OVK og specielt med DF, der jo igen , igen viser, at de absolut ikke er den lille mandsbeskytter.
OVK vil bruge en afskaffelse af skattestoppet som skræmmekampagne, men mon ikke danskerne er så oplyste, at de kan se at skattestoppet mest gavner de største husejere.
Tænk om der kom fokus på, at de tabte mia. kr. som Fogh Rasmussens tåbelige statiske skattestop har givet Danmark kunne ha´sparet de danske lønmodtagere fra forringelserne i deres efterløn så slidte lønmodtagere stadig kunne forlade arbejdsmarkedet i værdighed.

Michael Kongstad Nielsen

Hvordan kan en lektor og ekspert i boligøkonomi
Morten Skak, udtale, at det først og fremmest er debatten, der holder et tiltrængt opsving på boligmarkedet nede? Mener han, at hvis debatten holdt op, så ville huspriserne begynde at stige igen, og der ville komme gang i salget? Sådan en ekspert ville jeg ikke rådgives af.

Sagen er, at salget er gået i stå, fordi priserne stadig er alt for høje, alle ved, at den ekstremt lave rente ikke kan blive der nede, og når den begynder at stige, så rasler priserne ned, ned, ned.

Skatten har ikke været den vigtigste faktor i markedet, det har snarere været de afdragsfrie lån, den lave rente og så finanssektorens ivrige udlånspolitik.

PS. Hvordan kan økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner forresten vide, hvordan prisudviklingen vil være frem til år 2040? Ak ja, de kloge hoveder.

L Jørgensen

Jeg har virkelig svært ved at forstå debatten og rimligheden i de ekstremt høje boligskatter. Nogen må forklare mig det.

Jeg bor i et hus i hovedstadområdet, klods op ad en station. vi købte i 2005. Dvs. huset er mindre værd nu, end da vi købte det. Vi har ingen potentiel fortjeneste - tværtimod.

Vi betaler 70.000 kr. i skatter og afgifter om året for 186 m2. Det er en udgift pr. kvadratmeter, der er højere end den husleje, jeg havde pr. kvadratmeter i vores forrige lejlighede i samme område. - dertil har vi i runde tal udgifter for 20.000 til vedligehold (hvide håndværkere) samt udgifter til renter på lån.

De 70.000 stiger med ca. 5 % om året, indtil den når 100.000 kr. Der er ingen lejer, som ville accepterer en husleje stigning på 5 %, hvert år. Og en udlejer ville ende i retten, hvis de hævede huslejen med de beløb, uden meget tungtvejende argumenter.

Selv hvis vores hus var steget i værdi, vil det ikke være penge, som vi bare kunne realiserer. Det er penge, som vi skal tage ud af vores husholdningsbudget.

Jeg vil meget gerne have, at nogen forklarer mig, hvor rimligheden er...

L Jørgensen

Søren, vi kan hurtigt blive enige om, at vi har købt for dyrt. Det beklager jeg mig som sådan ikke over. Det er en risiko, og vi havde brug for noget større. Men hvorfor skal jeg beskattes af en fortjeneste, som ikke er der?

Skatten er IKKE en husleje. Vi har også andre udgifter ved et hus. Jeg finder det blot grotesk, at den er lige så høj som en husleje i en lejlighed. desuden er 3% mindre end 5%. Så kan der være tilfælde, hvor huslejen stiger mere et enkelt år, som det er tilfælde for Jesper. Men den stigning jeg referer til er hvert år.

Jeg synes stadig ikke jeg har fået de gyldne argumenter. Men gør gerne et forsøg mere.

L Jørgensen

Jeg bør for en god ordens skyld tilføje. Jeg EJER det hus jeg bor i. Det kan stige og falde i værdi, og jeg tager derved en risiko. Jeg har også selv vedligeholdet. Jeg skal ikke OGSÅ betale husleje. Der er ikke andre, der har investeret i mit hus, som så skal have en gevinst af sin investering.

Jannik Sørensen

Selvom man bor alment, så kan jeg love for, at en optøning af boligskatten vil ramme undertegnede også. Der er ikke andre til at betale regningen end lejerne. Det er faktisk fra boligforeningen blevet påpeget, at vi skubber fastfrysningen af ejendomsvurderingen foran os. Huslejestigningen er ekstraordinær stor i år, den plejer at ligger på 2-3%, vel svarende til inflationen.

Jeg har altid stemt i mod budgettet, men da huslejestigningen medfører en regulering af boligsikringen, er flertallet mere eller mindre ligeglade! Jeg får i parates bemærket ikke boligsikring...

Når det gælder ejendomsskatter så er lejere og ejere ligestillet, dem er vi alle dømt til at betale. Forskellen er at ejerne kan tage lottogevinsten med sig, det kan lejerne ikke.

Jannik Sørensen

Lige præcis. Og nu kan man også få fradrag til boligforbedringer, som alt andet lige fører til en værdistigning af boligen - som er skattefri. Som lejer føler jeg mig lidt til grin for egne penge...

L Jørgensen

Jeg kan stadig ikke se, hvorfor at jeg skal betale det samme i boligskatter, som lejer betaler i husleje. Gevinsten er af en investering - risiko koster penge. Der er ikke meget gavebod i det. Indtil videre er den udeblevet. Vedligehold øger ikke boligens værdi - den koster kun penge. Penge, som man ikke får igen uanset fragdrag eller ej. Der er allerede nu fradrag på den vedligehold, som foretages på jeres lejligheder, da det er et firma, som står for det.

Man får ikke sådan lige ændret sin ejendomsvurdering, fordi man er uenig.

Økonomiske beregninger viser, at bolig er en meget dårlig investering. Der er væsentligt lavere afkast på boligen en der er på aktier. I må passe på, at I ikke danner jeres mening udfra 2003-2005, hvor priserne steg unormalt meget.