Kommentar

Rød plan kan koste danske familier 20.000 kr. i skat

S og SF har fremlagt deres 2020-plan. Den indebærer bl.a. højere skatter for 26,3 mia. kr. Det svarer til en skattestigning på omtrent 10.000 kr. pr. husstand, hvilket vil øge verdens højeste skattetryk yderligere til skade for vækst, velstand og erhvervslivets konkurrenceevne
25. maj 2011

S og SF har i mandags fremlagt deres 2020-plan. Den indebærer blandt andet højere skatter for 26,3 mia. kr.

S og SF har i den offentlige debat hævdet, at disse skattestigninger primært (eller sågar udelukkende) skulle komme fra banker og millionærer. Imidlertid vil millionær- og bankskat ifølge S og SF kun give ekstra indtægter for henholdsvis 1,2 og 2,0 mia. kr. Mere end ni ud af 10 skattekroner kommer fra en lang række andre skattekilder, for eksempel rygere, flypassagerer, bilister i Københavns-regionen, forbrugerne, investorer i aktier, landmænd osv.

De reelle skattestigninger risikerer dog at blive omkring det dobbelte. Sagen er nemlig, at mange af finansieringsforslagene er urealistiske.

12 minutter er tvivlsomt

For eksempel forslaget om, at danskerne skal arbejde 12 minutter ekstra hver dag, hvilket ville øge skatteindtægterne med 15 mia. kr.

Det vil S og SF opnå ved at tale med arbejdsmarkedets parter. Det er højst tvivlsomt, om sådanne samtaler vil føre til det ønskede resultat.

Det er fint, at S og SF vil gøre forsøget. Det er imidlertid stærkt problematisk, at partierne allerede nu har lagt planer for, hvordan de vil bruge de højst usikre ekstra skatteindtægter, hvis og i fald danskerne rent faktisk begynder at arbejde mere.

Arbejdsmarkedskommissionens undersøgelse viser, at kun seks pct. af de fuldtidsbeskæftigede ønsker at arbejde mere hver dag, mens 20 pct. ønsker at arbejde mindre. Nettoeffekten ville være et fald i beskæftigelsen med, hvad der svarer til 116.000 fuldtidsbeskæftigede altså det modsatte af, hvad S og SF ønsker at opnå.

Læg dertil, at S og SF's egne forslag om højere skatter bidrager yderligere til at trække i den forkerte retning.

Højere skatter mindsker incitamentet til at yde en ekstra indsats og mindsker derfor arbejdsudbuddet. Det samme gør en række af S og SF's øvrige forslag, f.eks. forslaget om at hæve dagpengeperioden fra to til fire år.

Det er derfor meget usandsynligt, at S og SF kan finde 15 mia. kr. i ekstra indtægter til statskassen ved at få danskerne til at arbejde mere. I givet fald vil pengene mangle, og S og SF må finde på noget andet. Dette andet må forventes at blive højere skatter.

De 12 minutter er ikke det eneste urealistiske finansieringsforslag. S og SF forventer at få fem mia. kr. mere i kassen fra mere og hurtigere uddannelse, hvilket for det første er meget vanskeligt at realisere i praksis.

Det har været forsøgt i årtier uden de store resultater. For det andet, vil det ikke kunne give ekstra skatteindtægter på fem mia. kr. så tidligt som i 2020, selv hvis det realiseres.

Under EU-gennemsnit

Hvordan S og SF vil opnå øgede skatteindtægter på 2,5 mia. kr. via bedre integration står ligeledes hen i det uvisse. De få konkrete forslag partiet fremsætter, såsom afskaffelse af starthjælpen, trækker nemlig i den forkerte retning.

Bedre forebyggelse kan alle gå ind for, men hvordan det skal realiseres, så der kommer 1,5 mia. kr. ekstra i statskassen er uklart. Det samme gælder 'lavere strukturel ledighed'. Faktisk trækker S og SFs forslag om fjernelse af kontanthjælpsloft, starthjælp, 450-timers regel og længere dagpengeperiode i den modsatte retning.

Med andre ord er der stor fare for, at en rød regering ikke vil kunne nøjes med at hæve skatterne med 26,3 mia. kr. for at indfri deres mange løfter, men i stedet med omtrent det dobbelte, hvilket svarer til en skatteregning på små 20.000 kr. pr. familie årligt.

Det vil cementere Danmarks position som et land med en rig stat og en fattig befolkning.

Danskernes privatforbrug ligger ni procent under gennemsnittet i de 15 gamle EU-lande. Vi havde inden finanskrisen et lavere privat forbrug end i for eksempel Grækenland, Italien og Cypern.

Det lave private forbrug skyldes blandt andet, at vi har verdens højeste skatter. Fra 1997 til 2009 er det offentlige forbrug i Danmark vokset ca. dobbelt så meget som det private. S og SF vil have, at denne udvikling skal fortsætte.

Hvor længe, mon? Hvornår er den offentlige sektor stor nok og danskernes privatforbrug lille nok?

Martin Ågerup er direktør for tænketanken CEPOS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stig Bang-Mortensen

Hvor ville det være rart om Cepos og andre borgelige meningsdannere holdt op med at tale om skattetryk og i stedet begyndte at tale om samlede omkostninger. I Danmark har vi en høj personskat, men prisen for at den kommer ned bliver en øget mængde af private forsikringer. Med andre ord skatten kommer ned, men omkostningsniveauet er det samme (for den der har råd vel at mærke). Hvis man i stedet for at sammenligne personskatter, sammenligner samlede omkostninger er der ikke den store forskel på om man bor i Danmark, Tyskland, Svejts eller U.S.A.. At solidaritetsdelen så er noget større ved den danske model er en anden diskussion. At tale om stort skattetryk alene er en diskussion taget ud af en større sammenhæng.

Dorte Sørensen

Ja det er trættende at vi altid får den med det højeste skattetryk. Mon ikke de danske familier fik større byrder med OVKs plan, når de selv skal til at betale for dit og dat som de tidligere har fået over den solidariske fælleskasse.
Men Ågerup har ret i, at vi behøver en ny regering så vi kan få ryddet op i alle de regler, kontrol og styring som OVK har indført og være hoved årsagen til at den offentlige sektor er vokset.

Marianne Mandoe

Det kan godt være at det vil koste os lidt mere i skat. Men de sidste ti år har kostet os stort set alt hvad der hedder socialt sikkerhedsnet og retssikkerhed.
Så vil jeg hellere betale mere i skat.

Stig Bang-Mortensen

Det ensidige fokus på skattryk forvirrer nemlig venstrefløjen, så de begynder at sige det samme og så er vi lige vidt.

Frej Klem Thomsen

"Vi havde inden finanskrisen et lavere privat forbrug end i for eksempel Grækenland, Italien og Cypern."

Vil varmt opfordre Ågerup til at flytte til et af de lande hvis offentlige økonomi han åbenbart mener at foretrække for den danske. Gerne sammen med resten af CEPOS.

Og ligeledes varmt opfordre Information til at holde op med at lægge gratis spalteplads til organiseret propaganda. I trykker jo heller ikke annoncer for f.eks. fagbevægelse og politiske partier uden betaling.