Læserbrev

Skolen dumper i dannelsesmål

Med folkeskoleloven har vi som samfund en forpligtelse til at danne vores børn til at blive demokratiske medborgere, men nationale test og elevplaner vidner om en individualiseret skolekultur med endeløse evalueringer
Debat
24. maj 2011

Siden den første Pisa-måling af danske skoleelever i 2000 har det været et nationalt dogme, at danske børn og unge skal blive bedre til læsning, matematik og naturfag, hvis de skal nå op på niveau med de lande, Danmark normalt sammenligner sig med.

Det, samt intentionen om at styrke de svage elever, er baggrunden for, at regeringen i 2005 indførte nationale test, som skal give lærerne mulighed for løbende at vurdere, hvor godt eleverne klarer sig, så undervisningen kan tilrettelægges derefter.

Politikerne hævder således, at nationale test kan være et redskab til at styrke undervisningen i en række fag.

En ting er, hvorvidt testene overhovedet virker; og noget andet er, hvorvidt det centrale princip i den danske folkeskole om at danne børnene til at være 'demokratisk dannede medborgere i velfærdsstaten', er i fare for at forsvinde. Er vi nået dertil, hvor lærerne underviser eleverne i at bestå testen frem for at danne børnene til det forpligtende fællesskab, de forventes at indgå i?

De nationale test tager udgangspunkt i såkaldte kompetencemål. Kompetencemål måler kognitive individbaserede færdigheder, gradueret i niveauer. Helt enkelt måler de, hvor dygtig det enkelte barn er til at læse, skrive og regne.

Dannelse derimod handler ikke kun om den enkeltes kompetencer, men også om vedkommendes evne til at begå sig i et fællesskab. Eleven skal lære at lytte til andres meninger og opnå forståelse for forskellighed og kunne forholde sig kritisk til egne og andres synspunkter.

Medborgerskab

Demokratisk medborgerskab kommer blandt andet af erfaring med at indgå i et forpligtende fællesskab, men den megen fokus på individuelle kompetencer og mål, ser vi som nedbrydende for dette dannelsesfundament. Med folkeskoleloven har vi som samfund en forpligtelse til at danne vores børn til at blive demokratiske medborgere, men nationale test og elevplaner vidner om en individualiseret skolekultur med endeløse evalueringer.

I P1 Morgen 1. april kunne man høre undervisningsministeren bruge ordet 'uddannelseskarriere' om skolebørn. Et at landets største dagblade reklamerer for evalueringer af folkeskolen, som læseren kan købe adgang til, og spørger læseren om vedkommende har valgt den rigtige skole til sit barn.

Forældre tiltales som forbrugere, ikke borgere, og børn som fremtidige lønarbejdere. I denne markedslogik har skolerne vanskeligt ved at profilere sig på værdier, som ikke er målbare, og derfor er der en fare for at de alment dannende værdier bliver mindre anerkendte. For hvordan måler man graden af demokratisk dannelse? I længden undergraves således elevens opdragelse til at blive en demokratisk dannet medborger i velfærdsstaten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Krogh

Hogwash. Alle, næsten alle tilnærmelser til en markedsførelse af dannelse som produkt er dømt til sin egen undergang. Man kan fra kateteret underholde ideen med et smil. Men udfordringerne er ofte langt større. Undervisningsministeren er forsat 'ny'. Ethvert skridt kysses af af et hav af guldfisk. Er artiklens underdrejet længde ikke også et udtryk for dette indtryk?

måske især mht. matematik og naturfag, ( og sevlf.
denne's fortolkninger ) af forløbene i skolerne:

at elever's afvigelser, fra de tre regler for logic, som vanligvist tilskrives aristoteles, ( på undervisning til og med gymnaise eller hf ) mildest talt ikke(!) belønnes mht. mulighederne for at fuldføre udannelser, eller mht. eksamenskarakterer eller årskarakterer, oftest tværtimod, med temmelig ligefremme følger for senere evt., arbejdslivskarriere.

( og omvendt )

--------------------

så hvor frie og frit tænkende mennesker, muliggør samfundet og undervisningssystemet, egentligt , uden repressalier i form af mindre gode karakterer eller mindre gode arbejdslivskarrierer ?

Katsia Barshchynskaya

Demokratisk medborgerskab indebærer blandt andet kunnen at skelne mellem saglige og falske argumenter, forståelsen for den naturlige verden og samfundet, evnen at ræsonnere logisk og at udtrykke sig sprogligt og indholdsmæssigt korrekt - også at kunne fortolke andres meninger rigtigt. Derfor synes jeg, at det er i en meget høj grad vigtigt, at man tilegne sig faglig viden på folkeskolen. Mens "erfaring med at indgå i et forpligtende fællesskab" er vigtigt for et demokrati, man skal derudover udvikle sin kritiske og skeptiske sans for at blive en oplyst borger. Et forpligtende fællesskab af uoplyste og labile mennesker skaber en god grund til fordommer, skadende beslutninger eller i værste tilfald tyranni (bl.a. af medier eller individuelle samt forretningsmæssige interesser).

Så længe nationale og andre test bruges som redskaber at styrke folkeskoleundervisningen og ikke som et mål i sig selv, ser jeg ikke noget galt med denne ide.

P.S. For en god diskussion af forudsætninger for et demokratisk samfund kan jeg varmt anbefale den klassiker Democracy and Its Critics af Robert A. Dahl.

Jens Bastian Kjar

@Katsia:

"Så længe nationale og andre test bruges som redskaber at styrke folkeskoleundervisningen og ikke som et mål i sig selv, ser jeg ikke noget galt med denne ide."

Hvad så når lærerne begynder at indføre "teaching to the test" som resultat af elevernes dårlige resultater o. lign ?

Test bruges ikke til at styrke undervisningen, men til at finde ud af hvor den halter. Når det halter for en klasse, kan man undervise dem i at svare rigtigt til den næste test. Men vil vi have elever, der bliver undervist i at komme med det rigtige svar, eller til at tænke sig frem til det rigtige svar?

jens peter hansen

For hvordan måler man graden af demokratisk dannelse?
Skriver de to fra DPU. Tja det ville vel være rart at de to universitetsfolk kom med et bud, når det nu er deres emne.

Katsia Barshchynskaya

@Jens Bastian Kjar
Jeg tror, vi er alle sammen enige, at "teaching to the test" ikke er et holdbart uddannelsespolitisk strategi. Men man behover ikke at anvende tests på en slavisk rigid måde. Det er snarere op til lærere og uddannelsesstrateger at finde ud af, hvordan tests kan bruges til at styrke, ikke at begrænse undervisningen, og hvordan limiterer man tendensen til at anvende tests til at undervise kun "i at svare rigtigt næste gang".

Jeg er hverken for eller imod tests i sig selv. Men jeg tror bestemt ikke, at anvendelse af tests indebærer, at man ikke undervises i at tænke sig frem til det rigtige svar (f. eks. se International Baccalaureate program, som jeg selv havde gode oplevelser med). Nogle gange er der tale om helt basale færdigheder som arifmetik og læsning, der mangler, og tests kan bruges som et diagnostisk redskab i dette forhold. Hvis nu over 40% af ledige unge ikke kan læse godt nok til at tage en ungdomsuddannelse skyldes det vist ikke dårligt sammenlagte tests eller brug at disse i skolen - snarere mangel på løbende tjek af elevernes kompetencer, mens det stadig er tid til at rette problemet. Jeg siger bare, at et fokus på kompetencer ikke nødvendigvis er slemt eller elitistisk, men derimod en vigtig forudsædning for et demokratisk og produktivt samfund.
(Kilde: http://politiken.dk/indland/ECE1272924/unge-ledige-skal-laere-at-laese-i...)

Thomas Robinson

Selv financial times forstår at de standardiserede tests er idiotiske.....

http://www.jhu.edu/virtlab/course-info/ei/notes/KAL_cartoon.jpg

Thomas Robinson

Og du tror måske at der findes apolitisk forskning - hmmmm interessant.

@Katsia Barshchynskaya, mener at der findes et 'vi' som omfatter os 'alle sammen', og at dette 'vi' mener, at teaching to test ikke er nogen holdbar uddannelsespolitisk strategi.
Kære Katsia der findes et politisk flertal, som har eksisteret i mange år, som er ret ligeglade med uddannelse - deres uddannelsespolitik får plads, der hvor anden politik ikke behøver plads. Og vi må tro, at der i dette politiske flertal findes netop den mening, at teaching to test er det helt rigtige. Det emmer jo formelig ud af de politiske meldinger, at det er det man tænker.
Verden, Katsia, verden den er lige her - og om du vil eller ej så er du med.
Undskyld.

Thomas Robinson

Der er jo ingen der påstår at være videnskabelige i en halvanden sides formidlende artikel i en avis. Det kan ikke forventes at teoretiske, metodologiske eller data hensyn lægges frem. Formidlende artikler kan også være polemiske. Sidst men ikke mindst er de standardiserede tests blevet stærkt kritiserede af internationalt særdeles velrenommerede forskere:

http://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U

jens peter hansen

Demokratisk medborgerskab kommer blandt andet af erfaring med at indgå i et forpligtende fællesskab, men den megen fokus på individuelle kompetencer og mål, ser vi som nedbrydende for dette dannelsesfundament. Med folkeskoleloven har vi som samfund en forpligtelse til at danne vores børn til at blive demokratiske medborgere, men nationale test og elevplaner vidner om en individualiseret skolekultur med endeløse evalueringer.

Skrives der, og endeløse evalueringer er selvfølgelig til ingen verdens nytte. Imidlertid kunne man vel forlange af de to skribenter, at de fortalte hvordan de mener eleverne skal blive demokratiske medborgere. Én betingelse er vel at individet bliver så selvstændigt, at det er i stand til at tage stilling. For at kunne dette kræves der vel et minimum af faglig kompetance. Alle de mere eller mindre heldige initiativer vedrørende elevplaner går jo i sit udgangspunkt ud på at give eleven de bedste muligheder for at for et vellykket skoleliv.
Den demokratiske dannelse ligger vel ikke i at nedprioritere faglig dygtighed og individuelle færdigheder, herunder samarbejde.
Problemet ligger såvidt jeg kan se et helt andet sted, nemlig at de muligheder, som den opstramning af fagligheden i en række fag som tidligere blev brugt som fyld fx biologi, geografi, historie og samfundsfag ikke er blevet udnyttet særlig godt. Her var der mulighed for at praktisere fornem demokratisk fællesskabsdannende undervisning og prøver. Som det er nu ligner prøverne mest af alt en paratvidenstest af værste angelsaksiske skuffe.
Fællesskab og faglighed, individuel udvikling og et godt skoleliv er ikke modsætninger. Hvis piveriet er det eneste to fra DPU kan komme med er der desværre ingen hjælp at hente derfra.

@Thomas Robinson

tak for tegningen den reddede min dag.

Thomas Krogh

Typisk. Ikke et eneste forsvar fra forfatterne til artiklen. Er DPU for højspændt, fraværende og forfængeligt til at engagere sit publikum? Overflødige?
Kom nu Katia og Marianne. I har begge 'forsker' stillinger, hund(mand), et 'moderne' køkken, forstads villa i provinsen med glaseret tegl og en hårdt tilkæmpet
'smag'
.

Katsia Barshchynskaya

@Lars Dahl
Doom is nigh... Nå, oprindeligt mente jeg "vi som kommenterer denne artikel", men hvis du skal spørge så tror jeg også, at der findes et "vi" som omfatte en stor del af praktiserende lærere, elever, forældre og andre interesserede i uddannelsesområdet på verdensplan der ikke betragter teaching to the test som effektivt, hvilket er bekræftet af store undersøgelser (f.eks. http://documents.latimes.com/measures-of-effective-teaching/). Ang. plads til uddannelsespolitik på dagsordenen så er det jo en bivirkning af, at offentlige investeringer har ikke været et særlig sexet emne i et stykke tid samt manglende politiske engagement på ministerniveauet. Jeg tror ikke på, at langt de fleste danske forældre og deres børn er ligeglade med uddannelseskvalitet og -indhold.

@Thomas Robinson
Tak for en rigtig underholdende video.

@Thomas Krogh
Haha - ud af det hele, du nævnede, har jeg en mand. Har du nogle yderlige kommentarer til selve artiklen eller mine indlæg eller kommer man til at diskreditere sig bare ved at citere sine kilder?

Niels Mosbak

"For hvordan måler man graden af demokratisk dannelse?"

Ja, vi forstår jo tingene gennem deres modsætninger.

Lad mig fremdrage et par udmærkede eksempler på mennesker, der har en lav grad af demokratisk dannelse:

Pia Kjærsgård og Søren Pind.