Læsetid: 3 min.

Vi tager talent alvorligt

Kritikerne rammer skævt, når de påstår, at regeringens talentstrategi kun kommer de mest talentfulde elever til gavn. En styrket talentindsats er også et løft i bredden, for talent smitter. En dygtig elev trækker sine kammerater med op, og det bidrager til fællesskabet
3. maj 2011

Prioriteringen af talentudvikling i folkeskolen er det endelige opgør med tesen om, at hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære.

Regeringen vil gøre det attraktivt for alle børn at gå i skole. Der har været en tendens til, at de særligt udfordrede, altså børnene med problemer, har været i fokus de seneste år i debatten. Og det er også rigtigt, at vi politikere har været meget fokuserede på at skabe en mere inkluderende folkeskole. For det kan ikke være rigtigt, at vi som samfund placerer 12 procent af en årgang på sidelinjen med et stempel i panden, der siger 'anderledes'.

Det skal vi have lavet om på. Også fordi den alt for massive brug af specialundervisning sluger omkring en tredjedel af de udgifter, vi bruger på folkeskolen. En mere inkluderende folkeskole er derfor et fokusområde af både sociale og økonomiske årsager.

Problemet er, at vi med denne fokusering risikerer at glemme en anden gruppe af elever. De stærke. Dem med det særlige talent. Dem, der med den rigtige hånd i ryggen og lidt opmuntring kan veksle talentet til at blive de dygtigste på deres felt. Til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet.

Bedre plads til udfoldelse

Derfor er jeg glad for, at den talentarbejdsgruppe, som min forgænger nedsatte, netop er barslet med en række initiativer. En række af de initiativer er så konkrete, at jeg har dem med til de forhandlinger om folkeskolens fremtid, jeg netop har taget hul på.

Danmarks konkurrencedygtighed i det globale videnssamfund afhænger af, at vi bliver dygtigere til at udvikle talenter. Derfor skal de mest talentfulde have bedre plads til at udfolde sig, så de kan udnytte deres potentiale til fordel for samfundets og deres egne fremtidsmuligheder.

Med det mener jeg, at alle børn og unge skal have muligheden for at komme så langt med deres evner som muligt. Det er ikke kun den matematisk begavede, den sprogligt dygtige eller hende, der kan svømme længst, som vores talentstrategi vil komme til gode. Det er også den pædagogstuderende, som kan læse mennesker. Tømrerlærlingen med en god rumfornemmelse. Den ordblinde, der har sans for geometri. Og sådan kan jeg blive ved.

Et samfund i vækst

Og vi har heldigvis masser af talenter i folkeskolen. De skal motiveres og udfordres fagligt, for det er til gavn for os alle.

Talenterne får en mere meningsfuld hverdag, deres klassekammerater bliver løftet fagligt og socialt, og det fremtidige velfærdssamfund styrkes. I den inkluderende folkeskole skal der være plads til alle også de dygtigste.

Prioriteringen af talentudvikling i folkeskolen er det endelige opgør med tesen om, at hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære. Med arbejdsgruppens afrapportering og mit fortsatte fokus på området, er talentdagsordenen kommet for at blive. Og ikke kun som en politisk dagsorden, men også som en professionel og faglig dagsorden ude på skolerne. For det må være enhver lærers målsætning at se sit fag forløst i de største talenter.

I de senere år har der heldigvis også været et stigende fokus på at gøre en ekstra indsats for talenterne i det danske uddannelsessystem, for at vi kan opretholde og videreudvikle Danmark som et samfund i fortsat vækst og velstand. Vi har ikke råd til, at unge mennesker, som har viljen og talentet til at yde en særlig indsats, oplever, at de ikke bliver udfordret tilstrækkeligt i vores uddannelsessystem, måske med det til følge at de mister interessen for at videreuddanne sig.

Løft i bredden

Regeringens talentstrategi beror ikke på at udpege talenter, men at skabe rammerne og forny eller forstærke metoderne, så alle med særlige forudsætninger eller lyst til at yde en ekstra indsats får de optimale betingelser.

Når børn og unge får mulighed for at arbejde med det, de er bedst til, følger motivationen med. I vores plan for talentudvikling har vi derfor også taget højde for, at den utilpassede og skoletrætte muligvis blot mangler at få den rette opmærksomhed og støtte til at udvikle sig.

Vores talentstrategi kommer ikke kun de mest talentfulde elever til gavn, som Per Schultz påstår i sin kronik i Information den 27. april. En styrket talentindsats er også et løft i bredden, for talent smitter. En dygtig elev trækker sine kammerater med op, og det bidrager til fællesskabet.

Vi har haft en pædagogisk tradition uden et stærkt blik for talenterne. Vi skal fremme en ny professionel dagsorden, hvor vi også går efter det ypperste; fra folkeskole over erhvervsskoler og gymnasier til professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter.

Troels Lund Poulsen (V) er undervisningsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Poulsen er politiker og uddannet student. Han bør så holde sig til politik, da det bør stå klart for enhver, at hans pædagogiske indsigt må være yderst begrænset.
Det er jo ikke i alle situationer, at magt og vilje rækker. Og da næppe på skoleområdet, hvor dannelse og uddannelse er i centrum.

Troels Poulsen er politiker og uddannet student. Han bør så holde sig til politik, da det bør stå klart for enhver, at hans pædagogiske indsigt må være yderst begrænset.
Det er jo ikke i alle situationer, at magt og vilje rækker. Og da næppe på skoleområdet, hvor dannelse og uddannelse er i centrum.

Mads Kjærgård

"en pædagogisk tradition uden blik for talenterne"
Det vil jeg vove at påstå er en direkte misforståelse, vi har netop ikke haft en pædagogisk tradtion med blik for hvordan de dårlige elever kunne udvikle sig, skolen er lavet og indrettet for talenterne!

Mette Hansen

TLP. hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære.

Sådan noget ævl ja undskyld mig. Sådan foregår det ikke i den danske folkeskole. Han dæmoniserer!

Kurt Svennevig Christensen

Hvis de danske skolelærere og ledelse køber ministerens argumenter, er der al mulig grund til bekymring for standarden i den danske folkeskole.

Men bortset fra de enkelte og så selvfølgelig de alt for mange som i dag lever godt af at skulle lave om, stresse og skabe nye problemer for skolen, som de selv skal finde løsninger på, vil der ikke være ret mange skolelærere og ledere som køber ministerens argumenter. Og det er godt.

Men det ved ministeren og hans stab af rådgivere selvfølgelig også, så ministeren må have et andet ærinde end et forsøg på at overbevise de dagligt ansvarlige for skolen. Og det vil sige at ministeren er ude i et politisk ideologisk ærinde, og som sådan må han modtages.

Peter Hansen

Folkeskolens opgave er ikke at lade sig styre af, at hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære - men af, hvad det er nødvendigt og gavnligt for samfundet og den enkelte borger in spe at lære. Skolen er som altid først og fremmest tænkt som en indføring i den verden, man fødes ind i, og hvis udvikling man fremover skal være en del af. På den måde er folkeskolen forhåbentlig også interesseskabende, så den enkelte elev finder ud af, i hvilken retning man vil bevæge sig i sit voksenliv, og hvordan man kommer til det, når næste skridt - ungdomsuddannelsen - skal tages.

Mads Kjærgård

Det er jo fordi at regeringen har droppet specialundervisningen og gerne vil stoppe 40-50 elever ind i en klasse. Da de ikke er dumme, så har jo indset, at der ikke er nogen der kan lære noget under de betingelser. Derfor er det nødvendigt at hive eliten ud og sætte i separate klasser. Så kan du bruge pengene der, hvor de giver en umiddelbar gevinst. Men TLP har åbenbart aldrig hørt om det begreb der hedder "lagspecifik resocialisering" nemlig at borgerskabets børn har en elaboreret sprogkode og at folkeskolen er specifikt indrettet derpå. Det er dermed kun mennesker med den rette sociale baggrund, der får noget ud af skolen, resten har ikke de nødvendige forudsætninger. Men TLP er fortabt i sine Neoliberale fantasier.

nanna færgemann

Jeg ser ikke, at I kommenterer på det reelle indhold i artiklen. Det er rigtigt, at udtrykket om hvad ikke alle kan lære skal ingen lære er dumsmart. Men indholdsmæssigt, forholder Troels Lund Poulsen til at der bør være et øget fokus på hvad det enkelte barn er særligt god til. At bruge udtrykket talent giver os desværre associationer til de få - eliten. Men ser man anderledes på det, så er der en meget stor gruppe børn der er særligt gode til noget - op imod 40% alt afhængig af hvordan man ser på det. Denne gruppe af børn kan ikke længere betragtes som en elite, og hvis man i folkeskolen bliver bedre til at tilgodese de mange børn, der er gode til noget, bliver bedre til at skabe fleksibilitet (og ikke måler alt i snævre tests), så vil man få nogle børn, der har et styrket selvbillede.

Thomas Krogh

Velkommen Troels Lund til kommentarfeltet. For det er således jeg læser dit indlæg. Kun en tåbe frygter ikke havet, som er uddannelsesområdet. Så om end du må synge til havet for at skabe orden. Er det værd at lytte til flertal der taler imod. Din forgænger måtte smide håndklædet i ringen for sine egne forestillinger.
En afskaffelse af flere tests af hvad garvet lære allerede ved er en begyndelse.