Interview

'Udvidet hjemmeservice kan cementere klasseforskelle'

Fremover skal hjemmeservice ikke blot være til pensionister, men et tilbud til alle. Det foreslår S og SF, der med ordningen håber at hjælpe de hårdtarbejdende børnefamilier og få flere ufaglærte i job. Ideen er værd at afprøve, men risikerer at øge de nuværende samfundsskel, vurderer velfærdsforsker Jon Kvist
17. maj 2011

Græsslåning og støvsugning skal ikke længere blot være et offentligt støttet tilbud til pensionister.

Socialdemokraterne og SF lægger i deres nye 2020-plan op til, at den eksisterende hjemmeservice-ordning skal bredes ud, så særligt børnefamilier bedre skal kunne kombinere arbejds- og familieliv. Samtidig skal de løn- tilskudslignende job få flere ufaglærte ind på arbejdsmarkedet.

Jon Kvist, der er professor på Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, bifalder ordningen.

»Det kan muligvis få nogle i arbejde, som ellers ikke ville være det. Samtidig kan staten afhjælpe nogle familier i det daglige ved at få deres arbejds- og familieliv til at gå op. Og fordi vi har et højt lønniveau i Danmark, er der nogle job, der ikke bliver udbudt. Det er job som rengøring, som mange familier får udført sort,« siger han.

Men er det smart, at staten skal ind og betale for, at folk får gjort rent derhjemme?

»Det giver mening at hjælpe nogle ind på arbejdsmarkedet, som ellers ikke er 100 procent parate til det. Men det giver også god mening at hjælpe nogle af de børne- familier, der har svært ved at få det praktiske til at gå op med deres krævende arbejdsliv.«

»En af farerne ved en udvidet hjemmeserviceordning er, at man får en socialt skæv profil, hvor det alligevel er de mest velhavende, som vil benytte sig af ordningen. Og at man fra offentlig side er med til at cementere de eksisterende forskelle i samfundet.«

Mere i Hørsholm

Hvad mener du med, at ordningen kan skabe større social skævvridning?

»Selv om man giver løn- tilskud, kræver ordningen stadig en egentlig betaling. Derfor vil det være mellem- og højindkomstgrupperne, der vil benytte sig af ordningen. Der vil blive efterspurgt mere af det i Hørsholm end i Hvidovre.«

»Men udgangspunktet er, at denne type job vil få svært ved at konkurrere på markedsvilkår, fordi vi har så høje skatter og høje niveauer for arbejdstiden. Så hvis man ikke putter offentlige kroner i halen på jobbene, vil de nok ikke blive udbudt andre steder end i den sorte økonomi. Men det gode ved løn- tilskudslignende job inden er, at de kun vil konkurrere med den uformelle økonomi.«

Men er det ikke et dårligt argument for, at disse job behøver at blive udbudt?

»Historisk har man haft en mandlig forsørgermodel, hvor konen gik hjemme og havde tid til lave en masse af de praktiske opgaver. Men hvis vi tager eksemplet med børnefamilierne, har de i dag svært ved at få enderne til at mødes, ved vi fra undersøgelser om tidsforbrug. Derfor kan de godt i en periode af deres liv synes, det er en god idé at efterspørge eksempelvis rengøringshjælp. Men de har ikke råd til det for tiden, fordi det simpelthen er for dyrt. På den måde får du gang i noget, der nok ikke ville være blevet til noget uden løntilskud.«

Tror du, det er muligt at opkvalificere personer, der tager disse job og slår græs hos dig?

»Det tror jeg ikke er sandsynligt. Det er en støttet form for beskæftigelse for nogle, der af forskellige grunde har svært ved at fungere på arbejdsmarkedet. Der er mange, der får udbetalt førtidspension af psykiske årsager, da de eksempelvis har nogle sociale fobier. Her kan rengøring være en fin mulighed for at komme ud i verden, hvis man ellers ikke vil være sammen med andre mennesker.«

Men skal mine skattekroner gå til, at du får slået græs eller får støvsuget nullermænd op bag sofaen?

»Ja, hvis du synes det er en god idé, at en person udfører noget arbejde for de penge, han får, og at det kan hjælpe andre samtidig. I øjeblikket får du ikke noget for dine skattekroner, og der vil vedkommende bare være på passiv forsørgelse.«

»Vi afskaffede det her i 2004, fordi man vurderede, at der ikke var nogen grund til at have et subsidieret arbejdsmarked. Spørgsmålet er, med den stigende arbejdsløshed, om det ikke igen er værd at indføre denne ordning, så flere kan få noget at rive i?«

Men er det så det rigtige at rive i?

»Jeg ved ikke, om det er det rigtige, men det er nok det realistiske. At der nu er en mindre konkurrence om arbejdskraften, end der var før. Og der står de ufaglærte ikke nær så stærkt, som de gjorde for bare fire år siden, hvor økonomien var sundere.«

Forældet idé

Er det ikke mere fair, at det er pensionister og ikke alle mulige børnefamilier, der kan benytte sig af ordningen?

»At vi giver det til pensionister, tilhører en idé fra det forrige århundrede, hvor man opfattede gamle som både fattige og skrøbelige. Derfor har man haft en masse ordninger med hjemmehjælp, hjemmesygeplejersker og skatterabatter, der har tilgodeset ældre. Men billedet af ældre har ikke længere den samme gang på jord, da de er blevet rigere og heldigvis også ved bedre helbred end tidligere. Det er altså fup og fiktion at sige, at ældre har større ret til denne service end andre, fordi de er skrøbelige og fattige.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu