Kommentar

De unge vil vinde i Yemen

Vi vil fuldføre vores revolution og tvinge præsident Saleh fra magten med eller uden international støtte skriver et ledende medlem af Yemens revolutionskomité. Han afviser kompromiset mellem Saleh og oppositionen
19. maj 2011

Yemen er et frugtbart land med strande, som strækker sig over 1.700 km. Det er også et land, hvor over 10 millioner mennesker trues af sult, hvor titusindvis siver ind i de omkringliggende lande i jagt på bedre muligheder i tilværelsen, og hvor børn fra fattige familier udnyttes ved systematisk tvangsarbejde.

I en tidsalder med ekstraordinære medicinske fremskridt er det største håb for 24 millioner yemenitter stadig, at deres børn ikke skal blive lammet af polio. Det er 40 år siden, at et menneske gik på Månen, men i Yemen drømmer mange stadig om at rejse med bil i stedet for med æsel. I Facebooks og Twitters tidsalder ønsker mange yemenitter blot, at de kunne læse et brev fra en, de har kær.

Af sådanne grunde blev den yemenitiske revolution formuleret i hovederne på Yemens unge, længe før den brød ud i virkeligheden. En svigtende økonomi og en forværret sikkerhedssituation har sammen med grasserende korruption skærpet de fleste yemenitters daglige oplevelse af fattigdom, uvidenhed og elendighed til et utåleligt bristepunkt.

Folkets forhåbninger om en bedre tilværelse blev forvandlet til national krise, da præsident Ali Abdullah Saleh søgte at forlænge sit styres regeringstid og testamentere Yemen som om landet var en af hans personlige ejendele til sin søn. De unge yemenitter kunne ikke længere undertrykke deres ønske om at blive en del af verden.

Vi gik på gaden ubevæbnede i et land, hvor der er mere end 60 millioner skydevåben. Og det vi ønskede, var en moderne civil stat i Yemen.

Snigskytter

Da vi så den vellykkede gennemførelse af revolutionerne i Egypten og Tunesien, blev vores ønske om at vælte den yemenitiske regime forstærket. Studerende fra Sana'as Universitet gik på gaderne for første gang med bannere, der opfordrede til at vælte regimet. En time efter at Hosni Mubarak var væltet i Egypten, strømmede tusindvis af unge yemenitter ud i byen Taiz ud for at fejre begivenheden og bekendtgøre starten på den yemenitiske revolution.

Da oppositionspartierne sluttede sig til de unge demonstranter den 21. februar, stod det klart, at Saleh havde mistet al folkelig legitimitet og nu kun blev understøttet af sin stamme, af hæren, af bestemte sammenspiste økonomiske interesser og af det internationale samfund.

Vi vidste, at skulle vi bringe ham til fald, måtte vi overvinde alle disse elementer. Som det første lykkedes det os at få stammernes opbakning til revolutionen: Først kom Hashid og Bakil-stammerne, de største etniske grupper i Yemen, til, og siden fulgte alle de andre.

Som hævn sendte Saleh snigskytter fra sin Republikanske Garde til Sana'a, hvor de dræbte mindst 45 og sårede hundredvis. Den blodige fredag rystede nationens samvittighed. De myrdede unge var gået på gaderne alene bevæbnet med deres smukke drømme, og de endte med at blive båret derfra på skuldrene af andre.

De brutale drab fik mange i hærens ledelse til at erklære deres støtte til revolution, og adskillige embedsmænd fra Yemens administrative og diplomatiske repræsentationer indgav deres afskedsbegæring.

Omsider lovede Saleh så, at han ville træde tilbage. Vi vidste, det var løgn. Han fortsatte med at udøve kontrol over Den Republikanske Garde, som ledes af hans søn, over de centrale sikkerhedsstyrker, som ledes af hans nevø, og over luftvåbnet, som ledes af hans bror. Dette fik os kun til at optrappe vores protester og gennemføre flere demonstrationsoptog.

Forræderi

Saleh fornemmede den overhængende fare for sin egen undergang og begyndte at antyde, at han ville fremprovokere en krig, der ville kunne få katastrofale følger ikke kun for Yemen, men for hele regionen. Dette førte så til Golfstaternes Initiativ, hvorved en magtoverdragelse fra Saleh til et overgangsregime blev mæglet i stand. Dette initiativ fik støtte fra USA og er blevet Salehs sidste tilbageværende kilde til legitimitet. I går faldt aftalen mellem Saleh og oppositionspartierne så endelig på plads.

Men vi, Yemens revolutionære ungdomsbevægelser, afviser dette udspil. Det gør vi, fordi Salehs afgang ikke skal ske øjeblikkeligt, men først 30 dage efter at aftalen er underskrevet. Saleh har tidligere brudt aftaler efter blot to dage, så hvad vil han ikke gøre, hvis han får en måned?

Initiativet sikrer desuden, at Saleh og hans regering ikke bliver retsforfulgt. Det vil være forræderi imod det yemenitiske folk, der har brug for at genvinde deres plyndrede rigdomme for at genopbygge deres land.

Endvidere kræver initiativet, at magten skal overføres til Salehs stedfortræder, indtil der kan afholdes præsidentvalg. Vi frygter, at et nyt diktatorisk regime vil opstå fra ruinerne af det gamle nye ansigter, men samme korruption. Vi forlanger i stedet en styreform, som bygger på en sand balance mellem nationens forskellige grupper, og hvor magthaverne får autoritet og legitimitet til at sikre politisk frihed og ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og et uafhængigt retsvæsen.

Golf-initiativet kræver også, at vores protester skal ophøre, men vi agter at blive ved med at afholde sit-ins, indtil revolutionens mål er nået.

Med eller uden støtte

Golf-initiativet repræsenterer en udvej for regimet, det forlænger dets liv og har sået splid mellem de unge og oppositionspartierne, som er under pres fra det internationale samfund, og som har valgt at støtte initiativet 'for at stoppe blodsudgydelserne'.

Men vi, Yemens unge, har besluttet at eskalere vores civile ulydighed, indtil Salehs regime er væltet. Det er på tide, at det internationale samfund får øjnene op for, at de unge vil fuldføre deres revolution med eller uden international støtte.

Alligevel vil vi appellere til, at det internationale samfund undsiger Saleh. Hermed vil vi kunne opnå to ting: Dét vil blive sværere for Saleh at dræbe flere unge yemenitter og styrke de værdier frihed, retfærdighed, lighed og demokrati som vi kæmper for vil blive styrket.

Revolutionens unge forstår, at når en civil stat først er dannet, vil den komme til at udgøre en del af den øvrige verden. Jo mere det internationale samfund vil støtte vores revolution i dag, desto mere vil Yemens unge generation blive motiveret til at blive en positiv international partner, når den dag omsider kommer.

Wasim Alqershi er yemenitisk politiker, menneskeretsaktivist, tidligere studenterleder og i dag medlem af Yemens revolutionskomité.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Længe leve håbet og troen....Ungdommen er fremtiden, og fremtiden er nu.

- men Danmark har vi ingen fremtiden og ingen ungdom, blot forskellige stadier af voksne.