Interview

'En vismand har svært ved at vedstå sin egen dumhed'

De økonomiske vismænd egner sig ikke til at kritisere den førte økonomiske politik og skal skiftes ud. Institutionens troværdighed er truet af mangel på kritisk rygrad, lyder det fra tidligere overvismand
Debat
1. juni 2011

Vismændene i Det Økonomiske Råd taler ofte og gerne om truslerne mod Danmarks vækst og konkurrenceevne. Vismandsinstitutionen har dog aldrig indrømmet de fejlskøn, den lavede forud for finanskrisen, og det vil svække dens troværdighed indtil medlemmerne skiftes ud, mener professor og forhenværende overvismand Christen Sørensen.

»Vismændenes mest markante problem var i højkonjunkturperioden fra 2005 til 2007, hvor de svigtede ganske afgørende. Så sent som i juni 2006 på et tidspunkt, hvor dansk økonomi var mere end overophedet skrev de i en fremsendelsesskrivelse til regeringen, at en finanspolitisk stramning ikke engang skulle diskuteres. Et større fejlskøn er svært at forestille sig. Problemet er jo, at vismændene aldrig har villet indrømme det. Tværtimod har de talt uden om og aldrig villet indrømme, at de tog fejl. Og selv Finansministeriets økonomer indrømmer jo nu, at man burde have strammet finanspolitikken i de år,« siger han.

Inspiratorer

Næste år runder vismands-institutionen 50 år. Har vi så stadig brug for den i dag?

»Ja, for det er vigtigt med en uafhængig vurdering af de politiske forslag. Enhver opposition har også brug for vismændene som modvægt til regeringen, der jo selv har et enormt analyseapparat til rådighed.«

Oprindeligt var vismændenes opgave at være et korrektiv til statens økonomiske politik. Er det stadig deres fornemste opgave?

»Ja, for det er vigtigt med uafhængige vurderinger. Og det er vigtigt, at vismændene også i realiteternes verden er kritiske over for regeringens analyser. Man ser vismændenes fravær i hele diskussionen om 2020-planerne. Det mener jeg, er dybt problematisk, fordi opmærksomheden er henledt på året 2020. Og hvordan vi kommer frem dertil, er dybt underbelyst.«

I den seneste rapport foreslår de at ændre på ejendomsværdiskatten. Det er jo ikke politisk comme il faut. Så noget af vismændenes arbejde udfylder vel en kritisk rolle?

»Vismændene skal stille forslag, der har en chance for at blive gennemført. Gerne også kontroversielle forslag. Jeg kan bedre lide at opfatte vismandsinstitutionen som inspirator end en 'prøveballon' for forslag, som skal afprøves på befolkningen, før politikerne tør gennemføre dem. Det kan jo ikke hjælpe, at man baserer sine anbefalinger på, at man skal stramme boligpolitikken, når man udmærket ved, at det vil politikerne ikke vedtage.«

Skvatmikler

Nu har du selv været vismand mellem 1985 og 1988. Er det ikke lige nemt nok at hævde, at det kun er de andre, der har lavet fejlskøn?

»Jeg erkender, at jeg også har begået fejl. Dengang jeg tiltrådte i 1985, burde jeg have krævet en strammere finanspolitik i min første rapport. Men hvis man ikke må kritisere vismændene, hvor er vi så henne? Men det er især også et anliggende for pressen, der skal turde gå hårdere til bankøkonomerne. En stor del af pressen viderebragte jo næsten også kun bankøkonomernes syn på sagerne i den periode mellem 2005-2007, hvor de næsten kun snakkede om at øge arbejdsudbuddet.«

Rådets formandskab består af fire vismænd, der udpeges af økonomiministeren for tre år ad gangen. Er det tilstrækkeligt uafhængigt af staten?

»Ja, det er ikke problemet. Sagen er, at regeringen holder fingrene fra en politisk indblanding. Problemet er, at vismændene selv skal turde gå imod regeringen og ikke være nogle skvatmikler. Det er ikke et strukturelt problem, men snarere et spørgsmål om, hvorvidt vismændene tør være konstruktivt kritiske over for regeringen og vedstå egne dumheder. Men en vismand har svært ved at vedstå sin egen dumhed.«

Taler uden om

Dele af venstrefløjen har kritiseret Det Økonomiske Råd for ikke at være tilstrækkeligt bredt sammensat med hensyn til forskellige økonomiske skoler. Deler du den opfattelse?

»Jeg vil helst undgå at diskutere skolerne, men jeg synes, at vismandsinstitutionen fokuserer på det forkerte. Uanset om du tager regeringens eller oppositionens 2020-plan, så er der mange løse ender i dem. Det hjælper vismændene ikke til at få frem i lyset. Og så er der det store uafklarede spørgsmål, som regeringen, hidtil bistået af overvismanden, ofte for nemt slipper uden om: Kommer der mere beskæftigelse af, at man øger arbejdsudbuddet? Jeg vil da håbe, at overvismanden tager ned til Puerta del Sol i Madrid og forklarer de unge protesterende dernede: Nu øger vi arbejdsudbuddet og så kommer jobbene. Men hvis jobbene først kommer om 10-15 år, hvad er så udsigterne for de unge uden arbejde eller praktikplads?«

Men hvorfor ønsker du ikke at tale om de forskellige økonomiske skoler?

»Selvfølgelig er der forskellige skoler, men det er et gradsspørgsmål. Den afgørende forskel er, hvor hurtigt man tror, at markedsmekanismer fungerer. Men på spørgsmålet om, hvorvidt man skal skifte vismændene ud, vil jeg meget nødig have sindelagskontrol. Jeg ville hellere have, at vismændene får kritik, hvis de siger noget vrøvl, i stedet for at pressen udviser næsegrus respekt for dem, hver gang de udtaler sig.«

Hvad er det mest positiv du kan sige, om de nuværende vismænd?

»Jeg har ikke positive ord tilovers for dem. Jeg mener, de har et kæmpe problem, når de ikke indrømmer deres fejltagelser. Så jeg håber, der kommer en ny sammensætning en gang, især så institutionens troværdighed kan opretholdes.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Hvordan kan det være at jeg bliver overrasket over at
vismændene bliver overrasket over de nye BNP-tal?
Hvad er der galt med dem,siden de ikke har de nye
tal før de skriver deres nye rapport.
Man skulle da tro at de var de første,der fik de tal eller
taler de slet ikke sammen.
De kulier er da alle til hobe ansat af staten,så er det
vel rimeligt af deres rapport er up to date.
Eller vidste de at Løkke ville se noget bøvet ud på
talerstolen da han malede et van Gogh billede af
rigets finanser?

Lysenkoisme, underviser de i det på økonomistudiet?

Eller er det bevidst strategi fra Løkke? Det kan man da godt få fornemmelsen af, når man læser Henrik Fogh Rasmussens visioner, som han jo deler med Løkke.
Ideologi er noget hø!

Ok Søren Lom....så fik jeg slået Lysenkoisme op . Det må være det, det handler om.

Økonomi fylder alt for meget i den politiske beslutningspoces. Det handler om at bestemme sig til, hvad man vil, og s finansiere det.