Kommentar

Brug for realøkonomisk analyse

Hvorfor ikke erkende det først som sidst, at der blandt økonomer navnlig makroøkonomer er en udtalt videnskabelig uenighed om, hvorledes den økonomiske virkelighed bedst forstås og analyseres. Striden står mellem realøkonomerne og markeds-fundamentalisterne
7. juni 2011

Den danske debat er domineret af markedsfundamentalisterne. De kendes ved at benytte sig af den generelle ligevægtsmodel, DREAM-modellen, ved rådgivning om den økonomiske politik.

Hvad er så en generel ligevægtsmodel? Det er et stærkt idealiseret billede af, hvorledes en markeds- økonomi kunne fungere. Vil man have indsigt i, hvorledes en sådan model er opbygget, kan det være naturligt at tage fat i den grundbog i makroøkonomi, der benyttes på stort set alle universiteter, der har accepteret den neo- klassiske dominans. Bogen er skrevet af den tidligere formand for George W. Bushs økonomiske råd, Gregory Mankiw, professor ved Harvard University.

Lærebogen tager udgangspunkt i ét marked for produktion og salg af pizzaer. En overskuelig problemstilling, hvor udbud og efterspørgsel bestemmes af virksomhedernes omkostninger og forbrugernes hang til pizza (set i lyset af deres perfekte viden om priser på al anden fast food og indkomst i dag og i fremtiden). Ikke overraskende når professor Mankiw den analytiske konklusion, at hvis bare der er tilstrækkelig med konkurrence blandt pizza-producenterne på 'markedet', og forbrugerne kender priser og kvalitet på de forskellige pizzaer, og nok så vigtigt at prisen på disse pizzaer er tilstrækkeligt fleksibel, så skal der nok indtræde en ligevægt på markedet for pizzaer. En ligevægt, hvor producenterne tjener en normalprofit, og hvor forbrugerne får pizzaer i den mængde og kvalitet, som de ønsker.

Markedsligevægt

Denne ikke særligt avancerede markedsanalyse gengives på side 8 i den makroøkonomiske lærebog i form af et udbuds-/efterspørgselsdiagram med to rette linjer, der krydser hinanden. I dette kryds findes ligevægtsprisen. Hvis blot prisen er tilstrækkelig fleksibel, vil markedsligevægten blive realiseret, og alle er glade: producenterne har fået udsolgt og opnået en normalprofit. Forbrugerne er blevet mætte til en pris, de kan betale (måske ikke alle, det diskuteres dog ikke, da fordelingsproblematikken ikke er omfattet af ligevægtsanalysen).

Så langt, så godt. Og det er en på mange måder udmærket beskrivelse af det lokale pizzamarkeds funktion; men her standser Mankiw ikke. Hvorfor skulle denne simple udbuds-/efterspørgselsmodel ikke også kunne bruges til at forklare udviklingen på arbejdsmarkedet? For som han skriver (i min oversættelse), »disse ligevægtsmodeller beskriver måske ikke hele den økonomiske udvikling på ethvert tidspunkt; men markedsligevægten udgør et gravitationscenter, som det markedsøkonomiske system bevæger sig imod. Derfor synes de fleste økonomer, at fuld pris- (og løn)fleksibilitet er en nyttig forudsætning, når den mere langsigtede økonomiske udvikling skal studeres«.

På denne baggrund har de neoklassiske økonomer (markedsfundamentalisterne) udviklet deres generelle ligevægtsteori og bygget deres DREAM-model, hvori den makroøkonomiske udvikling bliver beskrevet i en optik af 'perfekte' pizza- markeder, hvor bl.a. arbejdsmarkedet antages at være i permanent ligevægt. Her skaber et øget udbud af arbejdskraft sin egen efterspørgsel, hvorved fuld beskæftigelse er sikret.

Urealistisk

Det er denne økonomisk ligevægts-teori, der ligger til grund for den model, som Finansministeriet og 'vismændene' så flittigt benytter sig af. Det er derfor heller ikke overraskende, at de når til stort set de samme konklusioner vedrørende dansk økonomi.

DREAM-modellen bygger desværre på mildt sagt urealistiske forudsætninger om, hvorledes det samfundsøkonomiske system fungerer i virkeligheden. I modellen antages det, at dansk økonomi befinder sig i en permanent ligevægt, uanset at de dominerende institutioner arbejdsmarked, finanssektoren, transnationale selskaber, energiforsyning, offentlig sektor etc. ikke tilnærmelsesvist minder om et pizza-marked.

Er DREAM-økonomerne specielt blå? Næppe, men deres model er det til gengæld. Skal de være loyale over for deres modelberegninger, vil de pr. definition understøtte markedsorienterede politiske synspunkter.

Det er her, 'vismændene' svigter ved så ensidigt at benytte sig af DREAM-modellen. Nuanceres konklusionerne slet ikke, må den kritiske læser spørge. Jo, 'vismændene' diskuterer hen mod slutningen, om tilpasningen til fuld beskæftigelse tager lidt længere tid end først antaget. Men de diskuterer ikke, om det overhovedet er realistisk at benytte en generel ligevægtsmodel.

Derfor er kravet om mere realisme ikke kun i vismandsinstitutionen (der består af fire neoklassiske økonomer), men også i økonomiuddannelsen (alternativer til Mankiws lærebog efterlyses) og i den samfundsøkonomiske debat (mere fokus på virkeligheden) fuldt berettiget.

Jesper Jespersen er professor i økonomi på Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben R. Jensen
Torben R. Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Mange tak for det.Nu ved jeg,hvordan jeg kan læse
vismandsrapporter på en nuanceret måde.
Men hvorfor havde vismændene ikke de aktuelle tal
fra Danmarks Statestik,inden de skrev den famøse
rapport for nylig?Taler de ikke sammen med statistikerne, for det må da være nogle vigtige tal,når
man skal skrive en rapport om rigets aktuelle
financer.

Anni Løndal de Lichtenberg

Tusind tak! Endelig kom der hul på bylden. Den gamle tommelfingerregel om, at hvad de debatterer på universiteterne kommer først ud i den folkelige debat med flere års forsinkelse, gælder også her.

Jens Carstensen

Eftersom Jesper Jespersen nu kortfattet har lanceret et kritisk synspunkt på DREAM-modellen, så håber jeg, at budskabet bliver taget til efterretning og studeret nærmere af vore politikere!
Vi skal ikke have Hartz IV / Working Poor problematikker ind af bagdøren,bare fordi den fremherskende økonomiske model dikterer et falsum om ligevægt på sigt. Fordelingsnøglen er ved at gå i baglås på baggrund af et almen brugt neoklassisk postulat ; som højst sandsynligt ikke holder vand !!

Martin Pedersen

Kære JJ
Du angriber Mankiws lærebog og økonomiuddannelsen. Jeg synes her, at du som professor og samfundsdebatør bevæger dig ind i en gråzone. At du er indædt modstander af generelle ligevægtsmodeller er en spændende diskussion og spændende at følge med i som studerende, men at du antyder, til ofte uvidende læsere, at polituddannelsen er en lærdom om perfekte pizzamarkeder, er et usagligt og udokumenteret angreb (fugle på taget, hvis man skal bruge din terminologi).
Jeg har fuld forståelse for, at du som professor gerne vil brede et budskab til den almene befolkning og dermed forsøger med banale eksempler (kobling mellem pizzamarkeder og DREAM). Der vil altid være et 'trade of' (mankiw) for forskere, der skal formidle svært stof. Men hvis du kigger på de 180+120 ECTS point det kræver at blive polit fylder Mankiws introduktionsbøger 15 ECTS. De giver en glimrende introduktion til økonomisk teori og der er altså (af dem jeg kender) ingen bachelor/kandidatuddannede politter, som tror, at vi lever i en rationel verden, med perfekte markeder, perfekt konkurrence osv., og ja, man kan da ryste lidt på hovedet, når man holder en simpel Solow model op mod empirien, men man skal altså lige kravle før man kan gå.
Desuden er der et par valgfag på BA og hele kandidatdelen er valgfri, så man har rig mulighed for at vælge fag som f.eks. 'sociologi' og 'adfærdsøkonomi', der kan give alternative inputs. endvidere er der på polit mange fag ) indenfor økonometri (læs: det er her vi er skarpe) og det er da om noget anvendeligt til realøkonomiske analyser. Jeg vil da her anbefale læserne og Jesper Jespersen og tage fag som: økonometri A,B,C, advanced mikroøkomometri, advanced makroøkometri osv osv.