Enhedslisten vil gøre op med vækstdogmet

Enhedslistens opgør med vismandsinstitutionen handler ikke bare om at sikre rød modvægt til blå økonomer. Målet er et opgør med hele det borgerlige vækstdogme
Vækst og forbrug bruges som plusord. Det burde vi tage op til revision, mener Enhedslisten.

Vækst og forbrug bruges som plusord. Det burde vi tage op til revision, mener Enhedslisten.

Tomas Bertelsen
17. juni 2011

Oppositionen vil for lidt, skriver Rune Lykkeberg (4.-5. juni). Efter 30 år med borgerlig dominans stiller oppositionen sig med Lykkebergs ord tilfredse med »en rød vismand og to socialistiske kommentatorer«.

Diskussionen om vismændenes farve begyndte hos os. Derfor er det vigtigt for os at understrege, at den ikke blot handler om at skifte en blå ud med en rød og få bedre tal. Den er en del af en større kamp for at bryde fundamentalt med årtiers borgerlige dominans. Målet er at gøre op med hele det borgerlige vækstdogme.

Lad os illustrere det med udgangspunkt i spørgsmålet om vækst og bæredygtighed. Forestillingen om vækst som samfundets højeste værdi og et ubetinget gode er nok den mest udbredte borgerlige 'sandhed', som en ny regering må gøre op med.

Alle vismændene betragter vækst som så essentielt, at det end ikke er til diskussion. Det må vi gøre op med, og det kan bl.a. ske ved at inkludere økologiske og socialistiske økonomer blandt vismændene.

Vores vismandsreform skal altså ikke ses som et opgør med borgerlige smagsdommere, sådan som det er blevet udlagt i pressen. Det skal ses i sammenhæng med vores forslag om en bæredygtighedskommission.

Baggrunden for begge forslag er, at vi ønsker at gå fra et fokus på økonomi og vækst til et fokus på demokrati og bæredygtighed.

Den ambition står vi dog ofte meget alene med i oppositionen. Socialdemokraterne og SF fokuserer snævert på økonomi og vækst, og minder herved om de borgerlige partier. Det seneste eksempel er S og SF's 2020-plan, der er helt på linje med regeringens bevidstløse hengivelse til vækst, vækst og atter vækst.

For to år siden talte alle om klima. Men det er, som om det er glemt i diskussionen om de økonomiske 2020-planer. Både regeringen, S og SF opererer med høj økonomisk vækst fremover. Men det er svært at se, hvordan det kan ske uden en voldsom belastning af miljø og mennesker. Det bekymrer os. En ny regering er nødt til at integrere hensynet til bæredygtighed i den økonomiske politik.

Rigdom uden vækst

Vi er nødt til at få sat gang i en diskussion af, om vækstøkonomien overhovedet skal fastholdes, eller om man kan skabe velstand og velfærd uden fortsat vækst. Lige nu begynder og slutter alle indlæg i den politiske debat med ordet vækst. Vækst ses som alle andre politikområders forudsætning. Ingen vækst ,ingen velfærd lyder det f.eks. De to begrebers sammenhæng synes næsten at være et videnskabeligt faktum.

Vi ønsker et andet fokus. En samfundsudvikling, hvor der er plads til alle, så vi undgår, at 25 pct. af danskerne i den arbejdsdygtige alder skubbes ud af arbejdsmarkedet.

I stedet for mere forbrug ønsker vi kortere arbejdstid og et mindre stresset arbejdsliv.

Vores forslag om en bæredygtighedskommission er inspireret af den engelske regerings bæredygtighedskommission.

Konklusionen i den engelske kommissionsrapport Prosperity without growth? the transition to a sustainable economy var, at uendelig økonomisk vækst ikke kun er økologisk ubæredygtig, men også i stigende grad økonomisk ustabil. Desuden pegede den på, at rigdom ikke kun er økonomisk, og at økonomisk vækst og forbrugerisme ikke nødvendigvis gør os mere glade og frie.

Det er vanskeligt, men ikke umuligt, at skabe en bæredygtig fremtid. Det kan lykkes ved at spille på alle tangenter ikke kun de økonomiske og teknologiske.

Derfor skal en dansk bæredygtighedskommission belyse økonomiske, sociale og kulturelle faktorer bag vækstmodellen og anvise veje til en bæredygtig kurs. Her nytter det ikke med ene rapporter og eksperters analyser. Den primære del af kommissionens arbejde skal være at skabe offentlig debat om bæredygtighed. Befolkningen skal inddrages i udarbejdelse af løsningsforslag gennem høringer, fremtidsværksteder og lignende. Det kræver sit at gøre op med det indgroede vækstdogme. Det sidder så dybt i det fleste, at de blokerer for ideer om udvikling på andre præmisser.

Konkret handling

I forlængelse af kommissionsarbejdet må det være en ny regerings opgave at iværksætte en bæredygtig udvikling. Og her taler vi ikke om store planer med flotte målsætninger langt fremme i tiden, men om en mangfoldig palet af konkrete initiativer her og nu, som så følges op af evalueringer og nye tiltag inden for en kort årrække.

Der skal ske væsentlige fremskridt på dette område i løbet af én valgperiode. Derfor må det også gøres klart, hvad bæredygtighed betyder.

For at vurdere om udviklingen er økologisk bæredygtig er der udviklet to centrale begreber: det økologiske fodaftryk og biokapaciteten.

Det økologiske fodaftryk er det areal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, der forbruges af befolkningen og til at absorbere den mængde affald, der skabes af befolkningen.

Biokapaciteten er på den anden side det areal, der faktisk er til rådighed til at producere fornybare ressourcer og absorbere affald. Hvis udviklingen skal være økologisk bæredygtig, må befolkningens økologiske fodaftryk ikke overstige biokapaciteten.

Jordens biokapacitet er blevet overskredet hvert år siden 1970'erne, og i dag har vi brug for halvanden jordklode. Danmark er det tredje mest ressourceforbrugende land i verden målt per indbygger. Hvis alle forbrugte lige så meget som danskerne, ville vi have brug for mere end fire jordkloder.

Udviklingen er i mange år gået den forkerte vej både i Danmark og globalt. Danmark er år efter år rykket højere og højere op på listen over de mest overforbrugende lande i verden og overgås nu kun af Qatar og de Forenede Arabiske Emirater.

Fundamentalt opgør

Det overordnede spørgsmål i bæredygtighedskommissionen må derfor være, om der er grænser for vækst, som det blev tematiseret allerede med Romklubbens bog af samme navn fra 1972. Men kommissionen skal samtidig forholde sig til, hvordan det er muligt at opretholde eller endda udbygge velfærden i en situation, hvor der ikke nødvendigvis er økonomisk vækst.

Her bør det understreges, at væksten ikke kun slider på naturens ressourcer, men også på menneskelige og sociale ressourcer. I de meget tekniske og taltunge diskussioner om samfundsudviklingen kan det virke, som om vækst er noget, der kommer udefra, fra en udefineret, statistisk økonomisk udvikling.

I realiteten er det os selv, der skaber væksten i vores daglige liv og arbejde. Derfor er folkesygdomme som stress og depressioner også tegn på, at vækstsamfundet er stødt mod menneskelige og sociale grænser.

Den sociale dimension af vækstdiskussionen sætter også fokus på, at bæredygtighed ikke handler om, at vi må give afkald på mere materiel velstand for naturens skyld. Det handler først og fremmest om lighed og om at frigøre os fra et af de mest sejlivede borgerlige dogmer for vores egen og andre menneskers skyld.

Det handler om, at andre mennesker på kloden og fremtidige generationer får samme muligheder som os selv og om, at sætte livskvalitet, fællesskab og demokrati i centrum for det sociale liv. Eller med andre ord: det handler om socialisme.

I Enhedslisten er vi bestemt ikke tilfredse med en rød vismand og nogle bedre tal. Opgøret med vismandsinstitutionen er blot første skridt mod et grundlæggende brud med det borgerlige samfund.

Per Clausen er MF og miljø- og klimaordfører for Enhedslisten. Frank Aaen er MF og finansordfører for Enhedslisten

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Boel

Jeg er meget enig. Problemet, som jeg ser det, er vi har et gældbaseret finansielt system. Så hver en krone, dollar eller franc skabt har et krav til årlig vækst i form af den tilknyttede rente. Så stilstand er lig tilbagegang. Vækst er ikke et mål, men et krav for at systemet ikke skal bryde sammen. Naturligvis ikke holdbart i længden. Så fundamentet skal brydes op og bygges om før et samfund uden vækst overhovedet kan fungere til vores fælles bedste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Gode tanker. Et stort spring fremad at omforme de traditionelle økonomiske basisræsonnementer til operationelle bæredygtighedsmodeller, som kan blive alment accepteret som en slags økologiske Bidragsregnskaber eller Biokapacitetsregnskaber eller hvad man kan kalde dem. Det vil kræve en del tænkearbejde. Og det bliver en formidabel pædagogisk bedrift at skulle sadle den almindelige økonomitænkning om - fra samfundsøkonomisk fordeling til noget a la økologisk bidragstænkning. Men jo før man starter med en reformulering desto bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Høybye

Så længe der findes et mindretal, der accepteres af flertallet til at have det ideologiske overordnede samfundssyn, "at hvor stor en økonomisk gevinst kan min investering tjene på fællesskabet, uden at deltage eller være en del af fælleskabet"? så ser det sort ud for klodens fremtid.

Det er jo de samme personer/interesser (mindretallet) der mener de via deres optjente kapital ejer retten til at udnytte klodens resourser, med en gevinst der ikke tilfalder fællesskabet.

De har forlængst fundet ud af, at jordens resourser er begrænsede, men det er mængden af arbejdere/værdiskabere ikke.

Men det er rart at der måske er ved at opstå en forståelse for det vanvittige i at vækst skulle være den eneste garanti for velfærd i et fælleskab. Som bekendt dør de fleste menesker af at være født på et tidspunkt, også kapitalisten, men det gør værdien af et fælleskab ikke, den udvikler sig og lever videre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin gerup

Man kan pålægge internettet 15-20% indholdsafgift og lade lokale demokratisk valgte kulturforvaltninger genbruge dem til synlige kulturbegivenheder i f.eks. skoler og institutioner. Man kan pålægge relevante arbejdsområder 15-20% mentormuligheder, så folk der står udenfor arbejdsmarkedet kan komme ind via en ekspert. Hvorfor er det kun videnskabsfolk der har forskningsforpligtelse? Man kan afskaffe de rigide ja/nej afstemninger med blå, røde, gule, grønne afsteminger. Lade vælgerne stemme procentuert. Der er mange muligheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Internettet repræsenterer den store mulighed for ægte demokrati, der skal ikke lægges hindringer i vejen med flere afgifter (medielicensen er allerede for langt ude) - eller det er måske kun de velstillede der må deltage? I øvrigt et sidespor til det artiklen handler om ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nis Jørgensen

@Anders Boel: Jeg ser denne mekanisme postuleret ofte af folk med tilknytning til venstrefloejen. Jeg har dog ikke faaet den beskrevet paa en maade der har overbevist mig om dens gyldighed. Jeg betvivler ikke at vores oekonomi er struktureret paa en maade der kraever vaekst for ikke at falde sammen - men jeg kan ikke se den logiske forbindelse til den gaeldsbaserede oekonomi. Specifikt mener jeg at du i din beskrivelse sammenblander pengemaengden i samfundet og stoerrelsen af produktionen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

ja det er pudsigt at SF nok voksede sig stor ved at være et parti, som gik ind for ovenstående, og der var mange, som var trætte af hvad centrum-venstre stod for. Så næppe har de vokset sig store før de giver afkald på filosofien og bliver et cemtrum-venstre parti. Nu er der ikke andet end enhedslisten

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Høybye

Det er da logiskt i forhold til de økonomiske eksperters udsagn om øget vækst, at Enhedslisten er på helt galt spor:

Nedsæt virksomhedsskatten.
Sænk topskatten.
Sælg/privatiser forbrugerbetalte f. eks. elselskaber, så forbrugerne kan betale en gang til for noget der allerede var betalt.
Nedsæt lønnen ved mere udbud af arbejdskraft.
Eksporter arbejdspladser til de billige udlande.
Nul vækst i det offentlige.
Skattefradrag for istandsættelser og hjemmeservice.
Flere bankpakker.
o. s. v.

Det hele er fremtidssikret, det bevarer den velfærd, der er ved at blive skåret væk, øger skatteindtægterne og kan finansieres krone til krone af vækst og merproduktion ved hjælp af de resourser, alle ved er ved at slippe op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Tak for den kronik.
Men hvordan får vi knækket denne tilbedelse af vækst.
I mine øjne burde vi forbrugere kræve produkter, der kan repareres og til en pris, der ikke overstiger omkostningen ved at købe noget nyt. Hvis vi igen begyndte at reparere ting så ville vi også kunne løse problemet for mange ikke bogligstærke til at have mulighed for at få et arbejde. Ligeledes ville det også nedbringe energiforbrug ved at transporterer varer fra østen herop. Bare for at nævne en ting der kan gøres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nis Jørgensen

@Dorte: Det er fint med at koebe (ikke kraeve) holdbare ting i stedet for junk. Men den bedste ting du kan goere er at arbejde mindre, uden loenkompensation. Start fx med 12 minutter om dagen. Det nedsaetter naermest automatisk dit forbrug tilsvarende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Tør man tro på, at vi nu har fået et grønt parti, der går ind for den store, nødvendige omstilling? En svale gør ingen sommer (heller ikke to), så det kan blive spændende at se, hvor meget de to rokker ved den blå-røde vækstblok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Glimrende tanker fra Enhedslisten (hvad med et nyt navn?).

Anders Boel: hvad er der i vejen med, at en krone bliver ved med at være en krone også næste år? Kravet om renter kan iøvrigt undgås, det gør islamiske banker (de tager et gebyr i stedet, men det er omkostningen ved deres arbejde).

Bemærk, at Clausen og Aaen skriver, at der skal igangsættes "en mangfoldig palet af konkrete initiativer her og nu, som så følges op af evalueringer og nye tiltag inden for en kort årrække."

Og videre: "Der skal ske væsentlige fremskridt på dette område i løbet af én valgperiode."

Det er nemlig rigtigt. Der skal ske noget, ikke bare snakkes og puttes i kommissioner. Vi er oppe imod en mentalitet, der gennemsyrer hele samfundet, en ånd, en kultur, der ligger i medierne, i forbruget, kunsten, litteraturen, boligerne, transporten, ja, alt er smurt ind i denne vækstforelskelse, så det blive hamrende svært at ændre på det. Derfor er initiativet så aldeles velkomment.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Eskildsen

Øget vækst medfører øget forbrug og især øget energiforbrug.
Vi har passeret spidspunktet for udvinding af olie, så i fremtiden kan der udvindes mindre.
Samtidig bruges der stadig mere og mere for hvert år, der går, så den dag, hvor der ikke er mere, rykker nærmere og nærmere.

Indimellem tænker jeg på, hvor udmærket vi klarede os uden køleskab og fryser i mit barndomshjem og på den gård, hvor jeg ofte holdt sommerferie. Tænk på, hvor mange elektriske apparater og dimser, der er kommet til i de seneste 40-50 år. selv de mindst skal lades op fra en stikkontakt eller via en pc, der er strømfødt fra en stikkontakt.

Bæredygtig vækst kan ikke opnås uden nulvækst i befolkningstallet og uden at der gøres op – og nytænkes i forbindelse med – med vores forbrug af energiressourcer. Jo mere befolkningstallet vedbliver med at stige, jo nærmere kommer vi på den dag, hvor olien slipper op. I øvrigt kommer der også en dag, hvor vi ikke allesammen kan være på kloden længere. Til den tid er vi måske døde, men på langt sigt vil det være verdens undergang, at befolknigstallet vokser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Eskildsen

Øget vækst medfører øget forbrug og især øget energiforbrug.
Vi har passeret spidspunktet for udvinding af olie, så i fremtiden kan der udvindes mindre.
Samtidig bruges der stadig mere og mere for hvert år, der går, så den dag, hvor der ikke er mere, rykker nærmere og nærmere.

Indimellem tænker jeg på, hvor udmærket vi klarede os uden køleskab og fryser i mit barndomshjem og på den gård, hvor jeg ofte holdt sommerferie. Tænk på, hvor mange elektriske apparater og dimser, der er kommet til i de seneste 40-50 år. selv de mindst skal lades op fra en stikkontakt eller via en pc, der er strømfødt fra en stikkontakt.

Bæredygtig vækst kan ikke opnås uden nulvækst i befolkningstallet og uden at der gøres op – og nytænkes i forbindelse med – med vores forbrug af energiressourcer. Jo mere befolkningstallet vedbliver med at stige, jo nærmere kommer vi på den dag, hvor olien slipper op. I øvrigt kommer der også en dag, hvor vi ikke allesammen kan være på kloden længere. Til den tid er vi måske døde, men på langt sigt vil det være verdens undergang, at befolknigstallet vokser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Eskildsen

Jeg vil opfordre alle til at se denne video
http://www.youtube.com/watch?v=F-QA2rkpBSY
og til at se de 8 afsnit til ende.
Forelæsningen med den amerikanske professor har nogle år på bagen, hvilket kun gør den mere aktuel.

Hvor stor betydning har det amerikanske pengesystem for vores? Så længe de opererer med renter er vi vel også nødt til det. Hvem bestemmer, om der skal trykkes flere penge i us og hvem får renter af disse penge? Er det den private bankforretning Federal Reserve?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Keld Kollerup Kvist

Tak for en god kronik , der omsider igen sætter en bæredygtighedsdagsorden i den politiske debat. Jeg er helt enig i at der er et opgør der må tages og en kæmpeudfordring i at skifte paradigma. Men det skal gøres og gøres i næste regeringsperiode som foreslået af Clausen og Aaen ved at nedsætte en bæredygtighedskommission.

Det er min overbevisning, at vi egentlig har adgang til rigelig energi alene i solindstrålingen til jorden, som kan udnyttes mere effektiv end planterne kan via apsorption i solfangere og solvarmeanlæg eller indirekte via vind og bølger. Herved kan vi langt af veen erstatte fossile brændsler. Men der er to kæmpe udfordringer vi skal have løst: 1) En større energiabsorption i jordens atmosfære vil medføre øget opvarmning uanset drivhuseffekten og kræve en måde at sende overskudsvarmen ud i verdensrummet igen. 2) Vi skal have udviklet smarte måder at lagre energien fra vedvarende energiproduktion eller have udbygget elnettet globalt og opfinde næsten modstandsløse transportnet i et globalt samarbejde.

Bæredygtighed fordrer også, at de såkaldte depotstoffer - alt fra sjældne jordmineraler og miløskadelige stoffer til sand og grus indgår i lukkede kredsløb efter principperne fra vugge til vugge og der er kontrol med kredsløbet. ellers har vi forurening.

Fødevareproduktion m.v baseret på dyrkede afgrøder og kødproduktion indgår i et naturligt biologisk kredsløb med opbygning fra sollys til omsætning i mange led for at ende som fækalier o gurin og CO2 og som organisk affald. Her er udfordringen at lukke kredsløbene bedst muligt og begrænse tab til omgivelserne = forurening og eutrofiering af vor evandområder.

Endelig skal vi have defineret "det økologiske råderum". Friends of the Earth lavede et paper på dette for nogle år siden som var meget inspirerende. Det blev udgivet af NOAH i Danmark.

Som radikal er jeg med på at føre denne kamp for et anderledes og mere bæredygtigt samfund.

Jeg frygter kun en ting, og det er at bannerførerne ender som diktatorer. Paradigmaskift i et demokratisk samfund kræver laaaang tid og masser af gode argumenter. Men små målbevidste skridt i den rigtige retning kan også føre til målet ad åre!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Ja det er enorme interesser man er op imod hvis man vil vende skuden og det er nyt og ukendt farvand man skal til at besejle
Lytter man kun til de økonomiske eksperter vil intet nyt ske da de opererer inden for den begrænsede virkelighedsopfattelse som styres af penge.
Der er brug for et meget bredere og dybere billede af virkeligheden. Vi kan ikke nøjes med at styre efter prognoser for de næste 3 - 4 års udvikling men for de næste 100 års udvikling
For mig at se er et af de største forhindringer for at denne holdning kan realiseres at de resourcer vi alle er afhængige af udnyttes ud fra kortsigtede økonomiske interesser.
Det må der gøres op med

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Clausen og Aaen kan (hvis min krystalkugle ikke trænger til at blive pudset) blive de to løftestænger, der vipper vækstsystemet. Det er netop de synspunkter, de fremfører, der er det sande revolutionære i dag.
Stop vildvækst. Rotteræsjob er ikke livets mening. Stressferier ødelægger det man tager ud for at finde. Fritid er tid til udvikling kreativt og socialt.

Danmark er et grøntsags- og frugtland. Transportafgifter vil stoppe uhensigtsmæssig import. Jordbærsæsonen ligger i sommermånederne og ikke i alle de andre måneder. Vi skal kunne glæde os til, at sæsonens afgrøder kommer frem.
Vi skal ikke have alt det, vi peger på. Vi skal have noget andet og mere: Mening med livet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Lykke

@larsen:

"Vi skal ikke have alt det, vi peger på. Vi skal have noget andet og mere: Mening med livet."

Nemlig. Jeg var den ene dag nede i supermarkedet, hvor de havde tilbud på et stort parti kød, der var ved at blive for gammelt. Jeg tør ikke tænke på, hvor meget mad de danske supermarkeder hver dag smider ud, men jeg er overbevist om, at det er mængder, der vil kunne brødføde et betragteligt antal mennesker.

Vi bliver nødt til at kræve mere ansvarlighed fra supermarkederne, hvilket vil medføre at alting ikke er tilgængeligt på alle tidspunkter.
Med andre ord må vi give afkald på den store valgfrihed vi har, hvilket nok ikke er det værste der kunne ske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

DE ØK VISMÆND ER KYNISKE

De ØK VISMÆND, DØV, er neoliberale økonomer der baserer deres vurderinger
på den neoklassiske økonomiske skole. Jf. disse økonomiske teorier er borgerne i samfundet blot ”økonomiske aktører” der kan træffe selvstændige valg i livet og ”på markedet. Sociale, menneskelige, helbredsmæssige og lignende forhold eksisterer stort set ikke i disse teorier, det er
profitdannelse det vedrører.

Bl.a. som praktiseret af Milton Friedmann, modtager af Nobelprisen i Økonomi, og professor ved Chicago universitet under Ronald Reagans præsidentperiode i 1980'erne. Og som også ukritisk overtaget af bl.a. Margaret Thatcher, Poul Schlüter og senere borgerlige politikere mv.

Også kendt som ”Reaganomics”.

I DK i 2011 er det de private pengeinstitutter, professorer ved CBS, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, CEPOS samt de borgerlige dagblade der støtter disse teorier.

DR Nyheder og TV2 Nyheder videre kolporterer deres "økonomiske analyser" stort set ukritisk, uden journalistisk at sætte spørgsmålstegn herved.

Det er endvidere tankevækkende, at det ”fantastiske hold af professorer mv.” der befolker DØV ikke kunne forudse den økonomiske krise der, heldigvis, har tvunget den internationale kapitalistiske orden til et noget nær sammenbrud.

Hvorfor har DØV ikke advaret bl.a. det danske samfund?

Kunne de ikke se det komme?

Med deres beregningsmodeller og meget andet?

En ny, og forhåbentlig progressiv regering, skal nedlægge DØV.

Det er spild af skatteborgernes midler, derudover må man gerne lukke CBS, stoppe støtten til Den Blå Presse og fyre de neoliberale universitetsprofessorer.

Med deres forbindelser til det private erhvervsliv får det let et nyt job, de er formentlig allerede på lønningslisten ”hos de multinationale”, ligesom visse læger er på lønningslisten hos medicinalselskaberne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for leif Hansen

Bravo Enhedsliste!!!!!!

Det vi mangler i dansk politik er dyb og kvalifieret tænken og forfriskende visoner om hvilket samfund vi vil have, kombineret med en modig handlekraft her og nu.

Det var en lettelse at læse!!

Endelig nogen fra Borgen, som gør op med det absurde vækstbegreb.

Jeg håber at 'Enhedslisten stormer frem, når valget kommer!!!!!!!!!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Mener passende, man kan sætte selskabsskatten efter social ansvarlighed. Så et firma der malker, uden at sikre det lokale miljø i at lide på den bekostning, naturligvis opkræves hvad det måtte koste samfundet.

Lad os se hvor mange der vil lave prøveborringer efter det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for

Jeg synes, det er en overordentlig vigtig og nødvendig debat, som er druknet i alt for lang tid i alt for mange tørklæder, grænsebomme, billeje og hvad ved jeg. Problemet eller måske det gode ved vækst er nok, at det er kommet for at blive, fordi vækst er resultatet af menneskelig kreativitet og virkelyst. Vores opgave fremover bliver blot at styre vores virkelyst i den "rigtige" retning, så væksten foregår på de rigtige områder og med de rigtige midler.

Det bliver et kæmpe og spændende projekt at omdefinere, hvad velstand er. Er det f.eks. familens to biler, der for det meste bruges til at holde i kø på en indfaldsvej, eller er det bevidstheden om, at vore venner i f.eks. Malawi har lige så gode betingelser for deres liv, som vi selv? Er det identiteten som stresset, højt specialiseret og "uundværlig" værende i arbejdet, eller er det glæden ved at dele opgaverne med alle dem, der kan og vil deltage?

Det må og skal efter min mening begynde med en ændring i menatlitet hos den enkelte (måske begyndende som en irriterende kedsomhed i samtalekøkkenet) ellers risikere vi bare et rigidt økologisk diktatur, som har sin egen forudsigelige undergang indbygget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for leif Hansen

Se f.eks Grækenland, som er ved at gå "statsbankerot". Som tvinges til "blodige" nedskæringer på et offentlige.

Hvem er det som tvinger dem til dette?

Det er de investorer som kræver skyhøje renter for at låne penge til grækerne og som truer med endnu højere renter, hvis de ikke makker ret.

Og det er denne situation,som alle de andre lande, inklusive Danmark,som sparer så meget for tiden, frygter. De vil med alle midlter ikke i samme situation.

Men hvad nu hvis alle lande kommer i denne situation??? Så ville det jo egentligt ikke være så farligt, for det enkelte land, men systemet ville bryde sammen......

.Og hvad frygter investorerne med indstiftelsen af deres grådige ågerrenter?. At deres penge går tabt og at systemet bryder sammen, så at de taber alt..

Det hele er baseret på frygt. Frygt for at det ender med at systemet bryder sammen og pengene taber deres værd og alle bliver lige fattige eller hvad man nu skal kalde borgernes situation i en sådan forunderlige og fantastiske situation. Det handler i sidste ende om magt over borgerne. ETtkapitalistisk totalitær system.

. Så der skal "arbejdes" mere siger S, mere vækst skal klare ærterne. Dog ikke fordi at det gavner kloden, menneskene, samfundet, men for at opretholde et abstrakt og sindsygt system.

Grækerne har lige så mange oliventræer som de havde før, et lige så smukt land, som de havde før, lige så mange dygtige og udygtige mennesker som de havde før..........intet er forandrer i den fysiske verden, alene abstrakte tal på computere bestemmer grækernes liv.

Politkerere fra Sf og S:Kom ned på jorden og glem tallene på computeren, de er ikke andet end fiktioner, beregnet til at tryne mennesket i et system, som er værre end den værste form for tolitarisme, fordi dette system er så anonymt og så abstrakt og så iskoldt umenneskeligt. .....der er langt til medfølelsen, skønheden, en pagt med naturen og kærligheden i dette tåbelige system.

Og var det ikke visdom og kærlighed, som dette samfund skulle bygge på?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo S. Nielsen

Stor tak til Enhedslisten for at tage hul på denne, ikke bare nødvendige, men fuldstændigt uomgængelige diskussion. Der skal handles. Nu.

I samme åndedrag må det desværre kritiseres, at det fremstod utilstrækkeligt og sært ufokuseret at lade debatten handle om hvem, der er vismand og hvilken politisk farve han eller hun måtte have. Vismandsembedets funktion er ikke en slags politisk-økonomisk ypperstepræst, og derfor er det da heller ikke hensigtsmæssigt, når Frank Aaen (uden tvivl stik imod egne hensigter) med sin kampagne rettet mod vismændene medvirkede til at fremmane en sådan forestilling.

Det gode kritiske spørgsmål ift. vismandsfunktionen, derimod, må vel være, til hvad og hvordan vismændene bruges politisk. VK-regeringen har som bekendt gang på gang (mis)brugt vismændene ved at politisere dele af disses rapporter, ofte længe før nogen havde læst dem.

Det er derfor også lidt uheldigt, at Aaens fokus (inden denne artikel) - uden tvivl ufrivilligt - har medvirket hertil ved at fumle rundt indenfor rammerne af den eksisterende borgerlige diskurs, hvor DØR nærmest har fået tillagt et deterministisk, næsten diktatorisk, væsen. Den tilgang synes blind for, at vismændenes rapporter først og sidst er tal og økonomisk håndværk. Altså: håndværk - ikke eksakt videnskab. Politik og "objektiv sandhed" er derimod egenskaber, de tillægges af samfundets aktører.

En regulær holdningsændring er altså påkrævet - fremfor en politisk indgriben i sammensætningen af vismandsrådet. Traditionen for at ophøje vismændenes rapporter til den højeste form for sandhed, som politikere, debattører og medier med nærmest religiøs andægtighed afventer og diskuterer måneder i forvejen, er dybt problematisk.

Det er m.a.o. ikke nødvendigvis røde vismænd, men tilgengæld progressive folkevalgte, udstyret med mod og køligt analytisk overblik, der er behov for.

I den forbindelse må det tilføjes, at de folkevalgte endvidere i langt højere grad skal kunne drages til ansvar for og være i vedvarende dialog med engagerede borgere, eksperter, universiteter, div. demokratiske organer og råd ude i samfundet. Kritiske medier ville naturligvis også være et fremskridt. I det hele taget skal debatten og beslutningerne om samfundets økonomi og produktion på demokratisk vis inddrage langt flere end en lille håndfuld talknusere og den politiske elite.

Så vidt kritkken.

Når det så er sagt, er fokus nu med ovenstående artikel helt anderledes skarpt. Der kradses ikke blot en i overfladen ved at vende sin irritation mod et specifikt samfundsembede i det borgerlige samfund. Her angribes det grundlæggende problem.

Enhedslisten træder med Aaen og Clausens artikel i karakter og bringer partiets principprogramformuleringer om økologi og socialisme til live i den konkrete virkelighed og kræver et grundlæggende opgør med måden at tænke og handle økonomisk. Nedenstående citat formulerer velnok den mest progressive og demokratiske samfundsanalyse, et politisk parti her til lands har fremsat i mange årtier. Det her er fremtiden:

"Her bør det understreges, at væksten ikke kun slider på naturens ressourcer, men også på menneskelige og sociale ressourcer. I de meget tekniske og taltunge diskussioner om samfundsudviklingen kan det virke, som om vækst er noget, der kommer udefra, fra en udefineret, statistisk økonomisk udvikling.

I realiteten er det os selv, der skaber væksten i vores daglige liv og arbejde. Derfor er folkesygdomme som stress og depressioner også tegn på, at vækstsamfundet er stødt mod menneskelige og sociale grænser.

Den sociale dimension af vækstdiskussionen sætter også fokus på, at bæredygtighed ikke handler om, at vi må give afkald på mere materiel velstand for naturens skyld. Det handler først og fremmest om lighed og om at frigøre os fra et af de mest sejlivede borgerlige dogmer for vores egen og andre menneskers skyld.

Det handler om, at andre mennesker på kloden og fremtidige generationer får samme muligheder som os selv og om, at sætte livskvalitet, fællesskab og demokrati i centrum for det sociale liv. Eller med andre ord: det handler om socialisme."

Ja tak!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Hvori adskiller enhedslistens nul-vækst filosofi sig fra regeringens plan om, at spare os ud af krisen? De vil gøre op med borgelig politik, ved at tilsidesætte økonomisk tænkning, og gennem hippie liggende (spis brune ris til) tågede snak om økologi og resurse spild, når de frem til at love ikke at øge vægsten. Er det opgør med borgelig politik? Er det socialisme? Ikke hvis I spørger mig. Der er masser at muligheder for vækst og fremtids optimisme, hvis vi omstiller den kapitalistiske økonomi til en socialistisk. Mulighederne for resurseudbytning, har aldrig været stører, vi har aldrig været rigere. Problemet er at rigdommen er på ganske få hænder, at den er bundet i aktier og fonde, at der er for meget død kapital der konkurrerer med den virkelige kapital – arbejde og varer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Hansen

Socialismen HAR fået lov til at eksperimentere i store dele af verden og over en lang periode. Ingen steder har det ført til høj levestandard målt i ikke-økonomiske termer. Børn går sultne i seng, folk dør tidligere, befolkningen kan ikke udtrykke sig frit og vigtigst: Alle eksisterende socialistiske samfund bygger på en ekstrem udnyttelse af jordens ressourcer: Olie (Venezuela). Kul, a-kraft, udtømning af vandressourcer (Kina). Sine egne borgere (Nordkorea).

Der findes drømme og så findes der mareridt. Ovenstående kommentarer og Per Clausens/Frank Aaens indlæg lander i sidstnævnte kategori.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Hold da kæft, hvor er der mange gode indlæg i denne tråd.

Jeg vil godt opholde mig lidt ved ordet ’socialisme’ sidst i kronikken. Jeg har ikke behov for at se det på tryk. Jeg betragter mig selv som socialist, men globalt set hører jeg jo til de værste udnyttere.

Hvis man spiser en masse kød (90% af os spiser kød hver dag), ryger, drikker for meget, vejer for meget, hvad hjælper det så, at man himler op om socialisme?
Det er ikke blot en samfundsændring, der er på tale nu, det er også en personlighedsændring. Det er umuligt at tænke sig, at et nyt og bedre samfund kan blive skabt af en type mennesker, der ikke blot selv er skabt af det gamle samfund, men som også klamrer sig med næb og klør til de gamle værdier.

Det drejer sig om et tigerspring det her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

'Der er masser at muligheder for vækst og fremtids optimisme, hvis vi omstiller den kapitalistiske økonomi til en socialistisk'
Hvis der tænkes på Materiel vækst så må svaret være nej - eller rettere: hvis nogle skal kunne 'vokse' må andre skrumpe.
Det er ikke kun liberalister der har en religiøs tro på vækst uden grænser - den hyldes også blandt visse dogmatiske marxister
Fordi man deler 'æblerne' ud så alle har lige mange bliver der ikke flere æbler af den grund
Eller: Et er fordelingspolitik noget andet er bæredygtig udnyttelse

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Estrup

Tigerspring? Du mener vel et "Stort Spring Fremad"?

Det skal nok passe, at det er "umuligt at tænke sig, at et nyt og bedre samfund kan blive skabt af en type mennesker, der ikke blot selv er skabt af det gamle samfund".

Der må med andre ord lovgivning, diktatur og anden tvang til - som altid ved inførelse af socialisme (både den internationale og den nationale).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Nu har debatten her delt sig i to dele, og det er, fordi ordet socialisme er blevet nævnt, og så bliver det til for eller imod socialisme. Det er en ren afsporing af debatten. Claus, Martin og Christian - kom med jeres egen løsningsmodel i stedet for at pisse på alle fejltagelserne. Hvad vil I gøre om noget overhovedet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Hansen

Ahh Niels-Simon. Afsporingen skete vist allerede da folk begyndte at blande Grækenlandskrisen, tilbud på kød osv. ind i debatten. Problemet med Frank Aaens og Per Clausens indlæg er at de vil bestemme hvordan uafhængige forskere skal tænke. Man kan ikke blande politik og forskning sammen. Der er en grund til at økonomer - ikke blot i Danmark - men i hele verden tænker i økonomisk vækst. Det virker. Og det gør samfundet rigere, hvilket især de fattige får glæde af. I de samfund hvor væksten står stille er det kun en lille eksklusiv skare af rige personer der nyder livet. Den store fattige underklasse lider tilgengæld under den manglende vækst.

Socialisme er fint. Men det som der prædikes i mange af indlæggene og i kronikken er jo ikke socialisme. Det vil - hvis gennemført - gå udover de fattige. De rige skal nok klare sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Socialisme vil Aaen og Clausen gerne kalde det,

det skal de jo helst. Men der er ikke afgørende, og bliver let en afsporing, som Niels-Simon Larsen skriver. Jeg vil dog godt hænge lidt ved det alligevel:

Socialismen har levet længe som idegrundlag, og vil fortsætte med at leve. Men den har nærmest aldrig været praktiseret. Det skulle da lige være i tidlige jæger- samlersamfund, i landsbyfællesskaber før reformerne, i tidlige jødiske kibbutzer, og et par andre eksempler kan man sikkert finde.

Det næstbedste var socialdemokratiet. Det levede Europa højt på i mange år. Nu er det endelig kommet til Sydamerika, hvor 20 mio. brassilianere er løftet ud af fattigdom på få år. Det er tæt på at være socialisme i Bolivia, Equador og (mere tvivlsomt) i Venezuela, derfor også så forhadt blandt de rige.

Men i Europa kan vi ikke klare mere vækst, det ødelægger os. Det vil Socialdemokraterne slet ikke høre tale om. Derfor er Aaens og Clausens tanker aldeles interessante. Om man vil kalde socialisme eller ej, er underordnet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Jeg er enig i at traditionel statsstyring ikke er svaret lige så lidt som liberalistisk lassie-fare
Kunsten bliver at finde en 3. vej som sikrer maximal personlig frihed og ansvarlig resourceudnyttelse
på samme tid
(f.eks. gennem intelligente afgiftssystemer)
Vi skal ikke gentage de kommunistiske landes fejltagelser

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

'Bæredygtighed' indebærer 'styring af forbrug' og det tillader kapitalismens bidske vagthunde WTO, WB, IMF og CIA altså ikke - Cuba har været omfattet af handelseblokader siden de i 1960 nægtede at genåbne den afsatte Batistas mafiastyrede turistindustri samt indrettede deres import efter deres økonomi - men lad os da bare få en bæredygtighedskommission, det vil under alle omstændighede udvide vores forståelse af hvad frihed i en kapitalistisk verden er...

...jeg nævnte ikke 'socialisme' vel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Martin: Du har fuldstændig ret i denne her påstand: ”…hele verden tænker i økonomisk vækst. Det virker. Og det gør samfundet rigere”. Du kan bare ikke se, at det netop er det, der er problemet. Du vil nok ikke anerkende, at der er en grænse, men det er det, som hele debatten drejer sig om. Hvis der ikke ligger en katastrofe og venter på os bag næste hjørne, kan vi da godt tænde cigaren og tage på biludstilling.

Der er altid nogle i disse debatter, der ser en grønmalet, trojansk hest for sig fyldt med øko-stalinister (der kommer nok flere senere på dagen).
Det fører ikke til noget med en to-fløjet krig: Vækstkanoner kontra alarmister. Har vi ikke et fælles problem, så er mindstemålet for en debat ikke til stede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Eskildsen

Anne Marie Pedersen

Man kan ikke slavisk regne med, at stigningen i energiforbruget vil være proportionalt med stigningen i befolkningstallet, og herhjemme har vi haft en nedbremsning i energiforbrugets vækst

Overordnet set har manden ret i, at vækst ikke er løsningen på noget. Muligvis på investorers evige krav om mere afkast, men på et tidspunkt stopper festen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Mondrup

Langt om længe, politik der tager udgangspunkt i mennesker og ikke kun i menneskenes penge. Havde den borgerlige fløj haft denne prioritering på plads, havde de ikke solgt deres sjæl til DF for at få lov at arbejde i den økonomiske retning, de ønsker sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Hansen

Niels-Simon: Problemet med udsagnet "der er en grænse" er jo at det er ligeså frugtbart for en debat som udsagnet "jorden går under i morgen". Måske er det sandt måske er det ikke sandt. Det er jo umuligt at bevise. Og dermed bliver debatten jo blot et spørgsmål om tro. Jeg vælger så at tro på det vi mennesker har bevist siden vi første gang lod hænderne stige til vejrs og nøjedes med fødderne til at bevæge os: Økonomisk vækst har endnu ikke fundet en øvre grænse. Men vi skal selvfølgelig undervejs i processen tage hensyn til miljøet og tænke langsigtet. Ligesom landmanden der ikke i sin iver over en hurtig gevinst dræner sin jord et år for så at have 10 dårlige år. Og det er faktisk en af kernekompetencerne ved de økonomiske vismænd. De vil også gerne sikre en langsigtet optimal samfundsstruktur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Da "Oprør fra midten" blev skrevet i 1978 udførte kun 20% af befolkningen nyttigt arbejde.

Resten var bortautomatiseret.

I dag - 32 år senere - har yderligere automatisering betydet, at kun 5% af befolkningen udfører nyttigt arbejde. Resten burde holde fri !

Det er let at dokumentere. Kig efter hvad der ligger i indkøbskurven. Find ud af hvor mange timer der er gået med at produktudvikle og producere disse varer.

Det er næsten ingenting !!!

Alt for mange beskæftiger sig med egen-administration, varmluftsalg (coaching o.lign) men frem for alt: PR og marketing.

Marketing er en syg tanke. At det kan betale sig at bruge penge på, at bilde forbrugerne ind, at et dårligt produkt er et godt produkt.

I et fornuftigt samfund burde pengene gå til at forbedre det dårlige produkt, i stedet på at narre folk.

Forbrugerprogrammer a-la. "rene ord for pengene" og lign. bør erstatte hele markedsbegrebet, fordi marked er kommet til at betyde misinformation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Hvad er bæredygtighed som ideologi oppe imod?

Kapitalismen er elsket af middelstanden overalt i verden. 99 ud af 100 uddannede unge fra middelstanden og lavere drømmer om et liv i - eller som i - Californien. Hvis alle skal hæves til en levestandard på niveau med middelstanden i Californien, skal verdens BNP forøges 70 gange...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Jan Eskildsen

Selv om Danmark generelt har haft en nedgang i energiforbrugets vækst, har vi det fjerdestørste økologiske fodspor i verden - det betyder, at med vores forbrug i DK ville verden skulle bruge 10,4 jordkloder hvis resten af verden skulle have et forbrug tilsvarende vores.
Derfor er vækst naturligt udlukket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Jensen

Nogle her i tråden er inde på, at statsstyring ikke er vejen frem - ja nogle skriger helt forventeligt op om stalinisme.

Til kritikeren er der vel kun at sige: så kom i sving!

Fremtiden ligger formentlig helt åben for alle der helst vil klare så meget som muligt udenom staten. Lad os dog se nogle frivillige fællesskaber og initiativer, der kan hjælpe os alle sammen til at komme videre og fremad uden kapitalistisk halsen efter vækst.

Ud over nogle få helt small-scale anarkistiske projekter kan jeg desværre ikke komme i tanker om andet end Københavns Fødevarefællesskab her til lands forsøger at skabe et forbrugeralternativ til privatejet markedsøkonomisk miljøskadelig profitjagt. Men der må være masser af muligheder og incitament for at skabe noget ægte værdifuldt på frivillighedsbasis.

En efterlysninger ad "tredje vej" såsom "intelligente afgiftssystemer". Tja. Hvis nogen har eksempler på, at afgifter nogensinde har skabt revolutioner, så er jeg lutter øren.

Hvad vi ad frivillighedens vej ikke magter, må staten jo så gå ind og tage ansvar for.

Stor tak til Enhedslisten for at tage det her op!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Eskildsen

Gorm Petersen

Du har ganske ret. Vi er ofre for den sygdom som Keynes kaldte "the disease of technical unemployment"
men som sjældent eller får vægt i debatten om fremtiden.

Niels Mosbak

Tak for supplement. Det er netop derfor, jeg tidligere henviste til videoen om vækst. USA er dog stadig den allerstørste forbruger af fossile brændstoffer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Martin: Når du siger, at vi skal tage hensyn til miljøet, er vi jo slet ikke så uenige.

Når du siger, at det er et spørgsmål om tro (om vi er på vej mod afgrunden eller ej), så vil jeg håbe, at du med dit lysere syn på tingene har ret, men jeg tør ikke lade det komme an på en prøve. Den dag vi får de endelige beviser på, at situationen er alvorlig, er det for sent at gøre noget. Det er det, der er et forbandet problem. Har man børn, børnebørn eller bekymrer man sig bare for andres ve og vel, så bliver man nødt til at aktivere sig.

I Richard Adams, Kaninbjerget, er der en synsk kanin, der somme tider opfører sig helt vanvittigt, og det redder kolonien fra katastrofen. Det er sådan, mange af os har det i dag. Vi kan umuligt sidde stille og se på, at grådigheden ødelægger verden.

anbefalede denne kommentar

Sider