Læserbrev

Fagbladenes store betydning

8. juni 2011

Der er ingen tvivl om, at Henrik Sass Larsens (S) udtalelser om borgerlige medier var klodset formuleret. Og Ellen Trane Nørby (V) udnyttede i Information 28. maj klodsetheden til at kritisere et påstået socialdemokratisk svigt af en fælles forståelse af målsætningerne for en nye mediestøtte.

Hendes forargelse er knyttet til, at Socialdemokraternes Mogens Jensen ønsker støtten til fagbladene genindført. Ifølge Trane Nørby er det bare, fordi S skylder hos fagbevægelsen for alle de mange annoncer, den har indrykket på det seneste. Sådan!

Men fagblade er ikke det samme som fagforeningernes mange blade. Det er generelt forkert og fjernt fra Mediestøtteudredningens fastlæggelse af dette.

Mogens Jensen vil genindføre den portostøtte til fagbladene, som regeringen fjernede i 2004 formodentlig med en fejlagtig forventning om at ramme fagbevægelsens blade.

Ændringen ramte i høj grad foreningsdanmark, og førte til, at Kulturministeriet oprettede en bladpulje på 40 millioner kroner til selektiv støtte til blade, hvis indhold er af almennyttig eller humanitær karakter eller falder inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion. Altså rent smagsdommeri.

I 2004 var der 5.000 fagblade, heraf mange lokale foreningsblade. 800 blade blev lukket eller omlagt til internetmedier efter fjernelsen af portostøtten og de efterfølgende portostigninger. 90 procent af fagbladene er organiseret i Danske Specialmedier, og ca. 15 af disse udkommer kun på nettet.

Undervurderet medie

En tredjedel af fagbladene er emne- og branchespecifikke og udgives af private forlag. To tredjedele baserer sig på foreningsmedlemskab i tilknytning til politik, arbejdsliv, uddannelse, privatliv og hobby.

Organisationsbladene finansieres især gennem foreningskontingent, eventuelt suppleret med annoncer og, i mindre omfang, abonnement.

Fagbladene er groft undervurderede som medie; også blandt de der ved, hvad begrebet dækker over. Mediet fagblade er som helhed væsentligt for befolkningens informationsniveau og handleevne i arbejds- og privatliv og for et velfungerende demokratisk samfund.

Hovedparten af befolkningen modtager og læser mindst ét fagblad også de ca. 30 procent, der nødigt læser mere end strengt nødvendigt. Bladene kan fastholde de mindre ressourcestærkes læsning, fordi de går i dybden med klart afgrænsede emner af betydning for læsernes hverdag, emner der binder læserne sammen, og som de kan identificere sig med.

Så glem det politiske fnidder: Se på Danske Specialmediers forslag til mediestøtte som reaktion på medieudredningen fra 2009 og lad være med at såre de lokale samfund yderligere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu