Kronik

Folkeskolen i refleksionens spejlkabinet

Refleksion er blevet et 'buzzword' i folkeskolen. Har en elev koncentrationsbesvær, eller er der samarbejdsproblemer med kollegaen, opfordres læreren til at reflektere. Tidens refleksionshype kan ses som et svar på forestillingen om øget kompleksitet. Men refleksionstendensen skaber også nye problemer. Spørgsmålet er, om den er svar folkeskolens udfordringer
Hjælper det virkelig den enkelte elev, at læreren, når problemer opstår, giver sig til at reflektere over praksis og egne handlinger? Netop refleksion er blevet et modeord, når det kommer til debat om udfordringerne i folkeskolen, men i en tid med nedskæringer er det måske ikke løsningen at fokusere på noget, der bl.a. er meget tidskrævende?

Hjælper det virkelig den enkelte elev, at læreren, når problemer opstår, giver sig til at reflektere over praksis og egne handlinger? Netop refleksion er blevet et modeord, når det kommer til debat om udfordringerne i folkeskolen, men i en tid med nedskæringer er det måske ikke løsningen at fokusere på noget, der bl.a. er meget tidskrævende?

Linda Henriksen

24. juni 2011

Er der et mål for folkeskolen, som står urokkeligt fast, er det, at lærerne skal indordne sig under politikernes, elevernes, forældrenes og eksperternes mange og modsatrettede krav. Være fleksible. Kunne se ud over deres egen fagtradition og tilpasse sig de hurtigt skiftende behov.

qI kampen for at holde trit med foranderligheden er idealet blevet den reflekterende lærer. Ved at betragte, overvåge og hele tiden justere samspillet mellem egne handlinger og praksis, skal den enkelte underviser løbende sikre, at hans eller hendes adfærd er den mest hensigtsmæssige. Refleksionsprocesserne er med andre ord et middel til at skabe forandring ved at vende blikket mod sig selv.

Handler det f.eks. om at inkludere elever med særlige behov i den almene folke-skole, opfordres lærere til at reflektere over, hvordan deres undervisningspraksis og forestillinger om læring er med til at fastholde elever i marginaliserede roller. Måske handler det ikke om at få urolige Peter til at sidde stille og arbejde koncentreret i undervisningssammenhæng, men om at ændre på, hvad vi forstår som en undervisningssammenhæng. Hvor skal den foregå, hvor lang tid skal den vare, hvad skal den indeholde, og hvordan skal læreren tale til Peter? Og måske handler det ikke så meget om Peter, men om, at underviseren gennem refleksion skal lære at rumme en mere mangfoldig elev-adfærd.

Refleksion handler altså om, at læreren skal forholde sig til praksis som en kompleks og foranderlig størrelse. I stedet for bare at slå automatpiloten til, skal hun se på sin egen adfærd. Hvordan medproducerer den de problemer, hun forsøger at løse? Udgangspunktet er, at praksis er foranderlig, og at midlerne måske ikke virker som tiltænkt. At det kan være hensigtsmæssigt at ændre på målene og måden at anskue problemet på. Det er altså ikke længere nok blot at stille spørgsmål til midlerne; også målene og hele lærerens forståelsesramme bliver genstand for refleksion.

Den reflekterende lærer befinder sig således i en situation, hvor det er umuligt at vide noget med sikkerhed. Intet er givet end ikke de kategorier, man traditionelt har organiseret folkeskolen efter. Dermed bliver det at reflektere i sig selv jokeren. Refleksion er den eneste sikre viden. Den, der kan trumfe alt andet ved at opløse det.

Opløse og genskabe

Men mens lærere har travlt med at reflektere og sætte spørgsmålstegn ved alt fra omverdenen til sig selv, reflekteres der sjældent over refleksionen i sig selv: I hvor stor grad hjælper denne tilgang overhovedet til at løse skolens udfordringer?

I princippet er der intet i vejen med en metode, der forsøger at forholde sig strategisk til kompleksitet og foranderlighed. Det interessante spørgsmål er derimod, hvilke forventninger det skaber til de lærere og ledere, som skal kunne håndtere kompleksitet gennem refleksion.

Refleksion skaber ledere og lærere, der skal medtænke, at nye krav og uforudsete behov løbende ændrer præmisserne for deres handlinger. De skal planlægge på grundlag af det uforudsigelige og hele tiden være åbne over for, at deres eksisterende erfaringer og tiltag ikke nødvendigvis er gældende i en given situation. Refleksion producerer med andre ord idealet om den fleksible lærer eller leder, der er i stand til hele tiden at opløse og genskabe sig selv og sin måde at være lærer og menneske på.

Vender vi blikket mod kampagner fra Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening bliver dette aspekt tydeligt. Her kalder man på mere refleksion hos især lærerprofessionen. Målet er at gøre op med »fastlåste pædagogiske traditioner« og »begrænsende opfattelser« om læring og skolens rolle. De lokaliseres ofte i lærernes kultur, professionsforståelse og rutiner, der opfattes som potentielt irrationelle og ude af trit med skolens udfordringer.

Forhåbningen er, at læreren ved at reflektere kan indse, hvad der styrer praksis. Og at et sådant spejl gør dem i stand til rationelt at ændre på deres adfærd. Først når man er bevidst om sine overbevisninger og reaktionsmønstre, kan man ændre dem, lyder devisen.

Læreren opsplittes med andre ord i et handlende jeg, der forandrer et passivt jeg. Hun er altså på én og samme tid en stabil størrelse, der kan træde ud af sig selv for at se sig selv udefra, og en flydende størrelse, der kan formes. Selvet bliver hermed både det, der skal skabe forandringen, og det, der skal forandres. Spørgsmålet er, om det overhovedet lader sig gøre i praksis.

Umulige forventninger?

Der er ingen tvivl om, at man som professionel i folkeskolen skal kunne forholde sig strategisk til de stigende forventninger fra politikere og forældre samt de aktuelle besparelser. Men vi er nødt til at tænke over, at refleksionsidealet stiller ekstremt høje krav til lærere og ledelse måske også for høje.

Det er ikke utænkeligt, at man som lærer kan sætte ord på, hvordan eksempelvis ens børnesyn påvirker undervisningen. Det kan også være, at man aktivt kan beslutte sig for at tænke og handle anderledes. Men det er langt mere tvivlsomt, at man har så stor selvbeherskelse, at man kan styre sin adfærd i svære undervisnings- eller samarbejdssituationer karakteriseret af tidspres, svære følelser og krav om nærvær. Så snart man har reflekteret og truffet en beslutning, selv på den baggrund, kan man holdes ansvarlig.

Hertil kommer, at refleksionsmetoden er både tidskrævende og kan skabe konflikter. Videndeling, skemaplanlægning og pædagogisk sparring tager tid. Og når det bliver legitimt at stille spørgsmål til alt fra lektionens længde til kollegaens håndtering af elevkonflikter, er det optimale grundlag for forventningssammenstød skabt. Mange skoleledere giver da også udtryk for, at en stor del af deres ledelsestid går med at supervisere teams, der har samarbejdsproblemer.

Der er talrige eksempler på ledere, der oplever, at italesættelsen af forskellige forventninger ikke nødvendigvis fører til kompromiser og løsninger. Og der findes eksempler på, at endeløse refleksioner får lærerne til at betvivle deres professionelle formåen, når de på trods af flere omgange refleksiv genskabelse ikke oplever forbedringer i praksis. Dermed ikke sagt, at refleksionsmetoden er umulig at anvende pointen er blot, at den ikke altid medfører den ønskede forandring, og at den er voldsomt tidskrævende.

Da Skolens Rejsehold fremlagde deres anbefalinger sidste forår, fremgik det, at skolen kan effektiviseres ved, at lærere bruger mere tid i klassen og mindre tid på møder. De aktuelle besparelser gør nu det til en realitet. Samtidig betyder de mange skolesammenlægninger, at ledelsen ikke har samme overskud til at engagere sig i de enkelte lærerteams' konflikter. Det medfører dog ikke, at forventningerne til udbyttet af lærernes refleksive adfærd også er nedadgående. Tværtimod. Vi er altså endt i en situation, hvor vi efterspørger refleksiv forandringskraft hos lærere, samtidig med at vi fratager dem en god bid af de ressourcer, som er allermest nødvendige for, at den kan blive realiseret. I yderste konsekvens står vi med et ideal, der i højere grad producerer skuffelser end løsninger.

Helene Ratner er ph.d.-studerende ved Center for Skoleledelse, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School

Serie

Den omskiftelige skole

En folkeskole blandt verdens fem bedste. 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Sådan lyder nogle af de kontante mål for den danske undervisningssektor. Men hvordan påvirker jagten på målene skolens selvbillede og lærernes opfattelse af sig selv og deres gerning? Og hvordan forandres lærere, skoleledelse, forældre og elevers roller, når de konkrete krav skal opfyldes i en omskiftelig verden, hvor alt fra læringsmålsætninger til skolens fysiske rammer løbende forandres? En række skole- og undervisningsforskere stiller skarpt på den omskiftelige folkeskole.

Seneste artikler

  • Skolen finder vej til dagligstuen

    1. juli 2011
    Den moderne folkeskole uddanner og opdrager ikke længere kun eleverne. Den opdrager også forældrene til at blive gode skoleforældre. Det sker blandt andet gennem såkaldte ansvarsspil, der umiddelbart er leg og fantasi, men reelt er skolens forsøg på at invitere sig selv helt ind i familien og udstrække pædagogikken til livet omkring middagsbordet
  • Kan man bygge sig til god læring?

    28. juni 2011
    En af vejene til bedre læring i skolerne er ny arkitektur, som tager højde for, at børn lærer forskelligt. Men når borde i lige rækker erstattes af 'fatboys' og huler, opstår der ikke kun mulighed for at tage hensyn til den enkeltes behov, men også risiko for at lærerne mister kontrollen. Så hvis de nye fysiske rammer skal udnyttes, er der brug for et nyt bud på lærerens rolle
  • Hvordan føles det at tabe i OECD?

    23. juni 2011
    Når OECD-rapporter sammenligner skolesystemer på tværs af nationale grænser, aktiveres følelsesregisteret hos såvel politikere som forskere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu