Klumme

Hvor går grænsen?

Politikerhyl. Spørgsmål og svar. Konservativ politik. Italiensk afklapsning og dansk kildebeskyttelse
Debat
17. juni 2011

Grænsetilfælde

Svært underholdende har det jo været at følge ugens debat om grænsebomme.

»Jeg mener, at hun er færdig. Fuldstændigt færdig,« himlede en hysterisk Pia Kjærsgaard til Ritzau, efter at EU-professor Marlene Wind havde kaldt regeringens bombetjening for »uprofessionel« og udtrykt sin undren over, at »de har jokket i spinaten, som var det en ny og uerfaren regering«.

»Hun har overspillet sin rolle, og jeg mener, at hun er passé. Hendes troværdighed er fuldstændigt svækket i medierne, når hun går sådan over stregen,« lød det fra Kjærsgaard i hendes allermest smækfornærmede tonefald. Nu er Pia Kjærsgaards mening om streger og grænser jo ikke nødvendigvis kongruent med virkelighedens verden, men hun og hendes parti er grænseløst gode til at manipulere den. Og i denne sag er det på en måde lykkedes DF at vende grænse-nationalismen på hovedet. I den gode danske sang fra 1890 om tabet af hertugdømmerne »Det haver så nyligen regnet«, klinger det:

De kan spærre med farver og med pæle,
de kan lokke med løfter og med løn,
fælles sprog giver vore tanker mæle,
fælles vilje gør kampdagen skøn.

Gad vide, om de ikke stadigvæk lejlighedsvis afsynger den i Dansk Folkeparti mens de nu selv vil spærre med farver og med pæle. Det danske mindretal syd for Kruså må fremover ligesom andet godtfolk skulle underkastes behørig kontrol.

Som gamle Karl Marx engang bemærkede: »Historien gentager sig, første gang som tragedie, anden gang som komedie.«

Alligevel må Søren Pind finde sig i ikke at blive citeret her.

Rigtige svar

Nu var det sandt at sige ikke kun det med det uprofessionelle, der fik Pia Kjærsgaard op at ringe. Det var også Marlene Winds bemærkninger om, at loven appellerede til »den indre svinehund«, og at der var tale om »en omgang valgflæsk«.

Her kendte forargelsen ingen grænser: »uhyrligt,« mente DF-lederen, selv om enhver idiot kan se, at det netop er det, der er på færde. Det er så forudsigeligt, at Marlene Wind roligt kunne have tilføjet hyklerisk til listen. Når man personlig har som træt morgenbordsrutine at besvare radiojournalisternes spørgsmål til politikerne, før de selv når at aflevere deres ikke-svar, er det en ren fornøjelse at opleve, at samme Marlene Wind faktisk svarer på, hvad hun bliver spurgt om.

Således har hun over for Politiken ligefrem erkendt, at det der med svinehunden var nedladende over for DF's vælgere nogle af dem, tilføjer vi herfra men samtidig gjort højt og klart opmærksom på, at hun mener, hvad hun har sagt om regeringens 'bom-merter'.

»I bakspejlet kunne jeg have sagt mere tydeligt, at det var udtryk for en dyb bekymring i omverdenen. Især over den populisme, der er blomstret frem i Danmark, og den dybe, dybe tavshed fra alle de moderate, som man egentlig skulle tro havde nogen anstændighed«.

Touché!

Rigtig politik

Men måske er der håb forude. Måske er der tegn i sol og måne på, at politikere begynder at stå inde for deres synspunkter. Først viste det sig jo overraskende lukrativt for Margrethe Vestager at have radikale holdninger, nu ser det sandelig ud til, at også De konservative eksperimenterer med at anskaffe sig en politik. De vil have mere natur! Stik imod Venstre, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer og hvad eufemismerne for Axelborg for tiden benævnes. Modigt af Konservative. De får ugens anden touché.

Og Berlusconi

Nu gælder det bare om at, at de står lige så fast som Marlene Wind. Som får tildelt ordet for sidste gang i denne uge med bemærkningen om, at »vi er tilbage i Sovjetunionen før murens fald, eller Berlusconis Italien, hvor dem Berlusconi ikke kan lide selvfølgelig får mundkurv på. Der er tale om at knægte ytringsfriheden.« Med adresse til Kjærsgaard og konsorter, forstås.

Hvad angår Berlusconi tyder noget dog på, at også EU-professoren kan fejlbedømme en situation, og at Berlusconis 20 år lange kamp for knægtelse af såvel ytringsfrihed som samtlige andre demokratiske grundpiller, er ved at lide nederlag. I hvert fald stemte et overvældende flertal på omkring 95 procent af de italienske vælgere, der søndag gik til stemmeurnerne, ja til afskaffelse af den lov, der tillader regeringsmedlemmer at udeblive fra retssager. En af de mange leggi ad personamskræddersyede love der er blevet vedtaget for at sikre Berlusconi straffrihed, som Informations Mads Frese kunne forklare læserne.

Og det selv om Berlusconi personligt havde opfordret folk til at blive hjemm eller tage til stranden. Man fristes næsten til at tro, at også de italienske vælgere har vejret færten af den indre svinehund. Eller i dette tilfælde skulle man måske snarere sige grisebasse?

Kildebeskyttelse?

En grisebasse kan man bestemt ikke kalde Politikens afdøde chefredaktør, hvis samtalebog med journalist Stig Andersen, Tøger, udkommer på mandag. Heller ikke selv om han allerede nu posthumt har fået drøje hug for sin oplysning om, at det var ombudsmanden, Hans Gammeltoft-Hansen, der i sin tid var deep throat i den Tamilsag, som fældede Schlüter-regeringen og Erik Ninn-Hansen. Et kor af røster har rejst sig: Tøger Seidenfaden har tilsidesat journalistens helligste princip om kildebeskyttelse! Journalist Stig Andersen har ifølge Informations David Rehling forklaret det sådan her:

»Tøger er ikke journalistisk uddannet. Han hævder hårdnakket og ofte, at det er han blevet med årene. Og han er ikke selv i tvivl om, at hans journalistiske jugement ikke blot kan leve op til standarden i dansk journalistik, men også til at være ansvarshavende redaktør på landets førende avis ... Men Tøger er ikke journalist. Han er meningsmager, opinionsdanner, debattør, inspirator, analytiker, vidensbank og en hel masse andet ...«

Alt sammen meget rigtigt. Derfor er det også med en sød undren, at man stiller spørgsmålet: Er Stig Andersen ikke journalist? For det er jo når alt kommer til alt ham, der har bragt oplysningen af Gammeltoft-Hansen til offentlighedens kundskab. Hvor går grænsen?

Det kan man passende spekulere over, mens man jubler med italienerne og glæder sig over Marlene Wind og ser frem til på mandag, hvor Tøger udkommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her