Det er ironisk, at den nyligt offentliggjorte undersøgelse af danske almene gymnasiers eksamensresultat fra sommeren 2010, bærer stemplet UNI C Statistik & Analyse, thi ingen analyse er at finde i dokumentet. Så måske skulle man omformulere Disraelis gamle ord, om at der findes tre slags løgn: Løgn, forbandet løgn og statistik til: Der er tre slags løgnere: løgnere, forbandede løgnere og Undervisningsministeriet.
I ministeriets 'undersøgelse', får vi alene en liste over samtlige gymnasiers eksamenskaraktergennemsnit, hvor gymnasierne er listet i rækkefølge med højeste karaktersnit øverst. På baggrund af listen har dagspressen allerede fremhævet de hhv. fem gymnasier med højest snit og de fem gymnasier med lavest snit.
Ingen forskel
Den første kritik af undersøgelsen har centreret sig om manglende analyse af årsager sociale f.eks. til det faglige niveau på de forskellige gymnasier. Den kritik ville være rigtig og vedkommende hvis der vel at mærke er substantiel faglig niveauforskel på gymnasierne. For så kan det være relevant at finde årsagerne hertil. Min pointe er imidlertid, at undersøgelsen på ingen måde giver anledning til at tro, at der er en substantiel faglig niveauforskel på de bedste og ringeste gymnasier.
Lad os starte med at slå fast, at hvis vi gav hvert gymnasium den karakter i karakterskalaen, som gennemsnittet for det enkelte gymnasium ligger tættest på, har praktisk talt samtlige gymnasier i Danmark opnået karakteren 7.
Lad os dernæst slå fast, at medmindre samtlige danske gymnasier får nøjagtigt samme karaktergennemsnit, vil der med logisk nødvendighed være nogle, der har et højere gennemsnit end andre. At se det som et problem, er lige så misforstået som at mene, at landets sundhedstilstand er truet, fordi halvdelen af befolkningen dør i en tidligere alder end middellevealderen.
Sandsynligheden for, at samtlige gymnasier skulle opnå samme karaktergennemsnit, er praktisk talt nul.
Hvis der slet ingen substantiel faglig niveauforskel er på de forskellige gymnasier, ville vi altså lige præcis se en karakterfordeling som den aktuelle. Dermed kan undersøgelsen intet sige om, hvorvidt der ér en sådan niveauforskel.
Lad mig, blot for morskabs skyld, alligevel give nogle betragtninger over mulige forklaringer på forskelle i karaktersnit. Lad os antage, at der alligevel var substantielle forskelle i karakterniveau på de forskellige gymnasier. Hvad kunne forklaringerne så være?
Badefag og sliderfag
En forklaring kunne være, at de gymnasier med lavere karakterer har dygtigere og mere ambitiøse elever end de gymnasier med højere karakterer. Hvordan det, tænker du måske. Forklaringen er ligetil:
Det er velkendt, at det ikke er lige nemt at få høje karakterer i alle fag. Antag f.eks., at den samme intellektuelle kapacitet og flid, der giver 7 i engelsk, giver 4 i matematik. Man kunne da forestille sig to gymnasier, hvor gymnasium 1 har relativt flere dygtige og ambitiøse elever end gymnasium 2. Det vil betyde, at gymnasium 1 har flere elever med matematik end engelsk, og gymnasium 2 flere elever med engelsk end matematik. Alligevel ville gymnasiet med de dygtigste og flittigste elever have lavere karaktersnit.
Dygtigere lærere
En anden forklaring kan være, at gymnasier med lavest snit har dygtigere lærere. Det vil betyde, at langt flere tager en studentereksamen på disse gymnasier, fordi lærerne evner at tage hånd om selv de svageste. På gymnasier med høje snit dropper de svageste derimod ud, eller også overtales de til at skifte uddannelsessted. Så her er det fortrinsvis de elever med de høje snit, der tager studentereksamen. På den måde kan et lavere snit dække over, at flere består, men altså uden niveauet på gymnasiet som sådan er lavere.
Vi kan dermed lave to konklusioner. Dels behøver der ikke at være nogen årsag til, at nogle gymnasier har lavere snit end andre karakterfordelingen er nemlig præcis, som man skulle forvente, hvis der alene er tale om tilfældighed. Dels at hvis der vitterligt er forskelle mellem gymnasierne, er der slet ingen grund er til at tro, at årsagen skulle være at finde i ringere undervisning eller studiemiljø.
Gok i knolden
Sluttelig kan man naturligvis spørge, om en meningsløs og talmagisk publikation fra regeringen er så meget i strid med, hvad vi erfaringsmæssigt må forvente fra den kant, og om vi ikke bare kan trække på skuldrene?
Hertil må jeg svare, at der er en eklatant modstrid mellem på den ene side at ville have flere unge mennesker til at tage en ungdomsuddannelse og på den anden side drive en kampagne, hvis budskab er, at halvdelen af landets gymnasieelever ikke skal tro, de er noget!
Jeg plejer at minde mine elever om, at det eneste, man får ud af at bøje hovedet, er hold i nakken, og at de derfor skal løfte blikket og sigte efter stjernerne. Men hvad nytter det, hvis det eneste, de får ud af det, er et gok i hovedet fra landets undervisningsminister?
Christian Nielsen er matematiklærer på Brøndby Gymnasium
Tak for et godt debat indlæg! Jeg går selv på et af de steder der ligger "nederst" på listen, men jeg kan blot konstatere at:
- undervisningen er i top. Samtlige undervisere er forberedte, engagerede og dygtige til både at formidle og gøre stoffet spændende.
- der gøres et ekstra ordinært arbejde for at få mindre studievante kursister igennem forløbet. Skolen har ansat coach, der er udarbejdet strategi for hvordan frafaldskursister skal minimeres (i øvrigt i samarbejde med skolens kursistråd)
- Ledelsen er ualmindeligt lydhøre overfor forslag til forbedringer, både undervisningsmæssigt, pædagogisk, materialemæssigt og socialt.
-
Tak, tak, tak! Hvor er det godt skrevet.
Lad mig igen påpege, at der til dato INGEN SYSTEMATISKE forskelle er fundes på NOGEN SKOLER i hverken PISA eller danske ranglister. Det betyder, at man overhovedet ikke kan konkludere hvorfor nogen gymnasier er bedre end andre.
Den eneste årsag til systematiske forskelle, der hidtil er påvist, er forskelle på elevernes sociale baggrund.
Der findes INGEN videskabelig argumenter for at offentliggøre karaktersnit.
Mht. PISA læste jeg engang (måske her?) at man regner med en varians (eller spredning) på +/- 100 ud fra gennemsnittet på 500. Det betyder, hvis min statistisk fra samfundsfag ikke er helt væk, at hvis man ligger indenfor 400-600, så ligger man faktisk indenfor normalområdet?
Og så vidt jeg lige kan huske er det mere interessant at analysere, hvor i medianlinjen (eller kvintil-linjen), f.eks. DK ligger i PISA, dvs. ligger vi i den øvre kvintil eller kvartil, eller hvor ligger vi ifht. medianen?
Og interessant også at man fra uvm's side kalder det en analyse når man blot offentliggør karakter-gennemsnittet fra gymnasierne...
Tak for de søde ord og kommentarer! :-)
@Mai: Ja du har helt ret. Det er jo i virkeligheden det der er den gode nyhed: der hvor der evt er problemer, løser man dem faktisk! Grunden til forskellen er så lille, er netop at både ledelser, lærere og elever tager fat om nældens rod. Så alle kommer med.
@Anne Marie: kan kun sige: jeg er HELT enig!
@Karsten: ja er det ikke utroligt - ministeriet der kræver jeg underviser i, og eleverne lærer om, signifikanstest og nødvendigheden af flere statistiske deskriptorer - ikke selv er i stand til andet end finde et gennemsnit?! Prøv at forestille dig en elev til skriftlig eksamen konkluderede ud fra et sådant talmateriale, at de laveste gymnasier ikke er gode nok og skal oppe sig - han ville dumpe med et brag! Der ville man nemlig forvente meget mere, bla at man UMULIGT kan udlede noget som helst af en forskel på gennemsnit med meget lille spredning - højst at der ikke er nogen grund til at tro der er forskel på hvad de enkelte gymnasier er i stand til!
Mine elever kunne have lavet en meget mere sofistikeret analyse, end ministeriet er i stand til. Bla ved at kigge på nogle af de størrelser du nævner!
Alt dette ændrer ikke på det grundlæggende problem: at alt for meget lærdom er rykket op i gymnasiet, så at det faktisk er nødvendigt at tage en gymnasial uddannelse for at være skikket til at fungere som almindelig demokratisk borger. Det er et langt værre problem, at snobberi - der altid har ligget så tæt på overladen i Danmark, at det ikke engang kan kaldes latent - udhuler helt nødvendige reformer på arbejdsmarkedet, der fordeler opgaverne efter kompetencer på en måde, så folk kan komme til deres ret, fremfor at ekskludere og fattiggøre store dele af befolkningen.
Det begynder med, at vi igen hæver os til det moralske niveau, hvor respekt ikke er noget, man i det demokratisk samfund gør sig fortjent til, men er noget, man allerhøjst kan mistte. Ligesom ideen om at blive bedømt på andres forventninger og krav heller ikke hører nogen steder hjemme i et demokratisk samfund, hvor borger-ligheden principielt er ubetinget.
Jeg må desværre være lidt kritisk. Statistikken er ikke iorden. Der er ca 100 studenter fra et typisk gymnasium og spredningen på karakterene for de individuellestudenter er måske omkring 1.5. Det betyder at den statistiske usikkerhed på et gymnasiums gennemsnit er 0.1-0.2. Spredningen på gennemsnittet for forskellige gymnasier er væsentligt større. Så der er en forskel på gymnasier.
Men det laver ikke om på at det er højst tvivlsomt om det giver mening at publicere disse gennemsnit. Gymnasier er forskellige på rigtigt mange måder, og lad dem dog være det.
Meget fint indlæg.
Selvom der lå en velargumenteret statistisk analyse bag dokumentet ville det stadig være nonsens at bruge dette i vurderinger af gymnasiers undervisning.
Karaktergivningen bør, så vidt jeg ved, afspejle en helhedsvurdering af elevens præstation i eksamens situationen. En sådan helhedsvurdering er svær at sammenlignelig på tværs af eksaminatorer idet hver eksaminator vægter enkelte elementer forskelligt. Sagt med andre ord kan den samme elev med samme præstation i det samme fag ende med at få forskellig karakter alt efter eksaminatoren. Ligeledes, om end i højere grad, er dette også gældende for årskarakterne.
Hvis man ønsker at skabe en konstruktiv konkurrence ved at rangere gymnasierne, bør man efter min mening istedet måle skolerne på i hvor høj grad de opfylder deres formål, nemlig at være studieforberedende. Altså savner jeg en analyse fra UNI.C der viser hvor studerende, fordelt på institution, befinder sig i uddannelsessystemet en årerække efter studenter eksamen. Et sådan papir vil kunne give et peg om hvor motiveret og fagligt stærke de enkelte elever er. Og altså ligeledes hvor dygtige de enkelte skoler er til at give studenterne blod på tanden og en faglig indsigt der gør dem i stand til at forfølge deres drømme. Alle ved jo at det ikke er mindre udsving i studentergennemsnittet der afgør om man er i stand til at blive en dygtig astrofysiker, medicinsk ekspert, filminstruktør eller sygeplejerske.
Derudover vil jeg bemærke at det kan være direkte skadeligt for det faglige niveau at offentliggøre aggregerede eksamensresultater. Gymnasierne er økonomisk afhængig af at kunne tiltrække elever. En måde at gøre dette på er at være gymnasiet i lokalområdet med det højeste snit. Derved er der jo et klart incitament for den enkelte skole til at give eleverne højere karakterer, hvilket må være selvforstærkende effekt mellem skolerne. Resultatet bliver at det faglige loft i klasseværelset bliver sænket fordi den enkelte elev intet incitament har til at øger sin arbejdsindsat ud over den præstation der giver topkarakter.
UNI C Statistik & Analyse
Hvordan fanden tror man så det er for de elever i folkeskolen som hele tiden kaldes analfabeter?
Den statistiske analyse i denne artikel forekommer mig lige så fladpandet som fraværet af en statistisk analyse i undersøgelsen. Tag fx kommentaren
"Hvis der slet ingen substantiel faglig niveauforskel er på de forskellige gymnasier, ville vi altså lige præcis se en karakterfordeling som den aktuelle."
Det er da en påstand ud af en anden verden!
Mit umiddelbare indtryk er, at de tilgængelige data klart afviser hypotesen om, at der ikke er nogen forskel på gennemsnitselevens færdigheder ved eksamen på de forskellige gymansier. Jeg er ikke statistiker - og vil derfor ikke begive mig ud i at lave en konkret analyse - men jeg tvivler kraftigt på, at spredningen ligger tilnærmelsesvis inden for den statistiske usikkerhed, da der må formodes at være ganske mange observationer på hvert enkelt gymnasium.
Hvis ovenstående er sandt, kunne man så undersøge, om der ligger en faglig niveauforskel i selve undervisningen til grund - eller om det eventuelt afføder en niveauforskel. Man kunne bestemt forestille sig, at niveauet bliver lavere, når eleverne bliver dummere.
Det skal dog siges, at jeg er helt enig i, at det er tåbeligt at udarbejde en rangeringsliste, hvis ikke man pudser statistiker på den, for at finde ud af, hvad der er op og ned. Rene datasæt uden statistiske analyser er absolut intet værd, og jeg frygter, at listen gør mere skade end gavn, fordi folk ikke er bevidste om problemerne forbundet med disse rå datasæt.