»Historien kan debattere de afgørelser, jeg traf og de redskaber, jeg efterlod mig. Men man kan ikke debattere den kendsgerning, at der efter mareridtet den 11. september forløb syv og et halvt år uden et nyt succesrigt terroristangreb på vores jord.«
Sådan skriver George Bush i sine erindringer, der for nylig udkom på dansk med titlen Kritiske beslutninger. Forud for denne konklusion fortæller ekspræsidenten om, hvordan han gav tilladelse til, at CIA kunne benytte 'enhanced interrogation' på en række fanger. Efter at have læst den amerikanske udgave havde jeg regnet med, at danske anmeldere ville gribe særlig fat i denne del af bogen. Men det har bestemt ikke været tilfældet. Det forstår jeg ikke. For ud over beslutningen om at gå ind Irak på et forløjet grundlag er Bushs konsekvente forsvar for brug af ekstraordinære afhøringsmetoder, nok det værste bidrag til USA's forringede anseelse i verden.
Det er CIA-chefen George Tenet, der efter anholdelsen af Abu Zubaydah fra al-Qaeda i marts 2002 presser på for at få lov til at gå videre med afhøringerne, end hvad FBI havde villet praktisere. CIA's eksperter lavede en liste over diverse teknikker, og Tenet forsikrede præsidenten, at afhøringerne ville blive foretaget af erfarne folk, og at der ville være lægeligt personale til stede.
Bush fortæller, at han lod justitsministeriets og CIA's jurister kigge på listen, og samstemmigt konkluderede de, at denne form for 'forstærket afhøring' var i overensstemmelse med forfatningen og de love, som forbød tortur. Dernæst gennemgik han selv listen: »Der var to, som gik for vidt selv om de var lovlige og jeg bad CIA om ikke at bruge dem. En anden teknik var waterboarding en proces, hvor man simulerer drukning. Uden tvivl var det en tough procedure, men medicinske eksperter forsikrede CIA om, at det ikke gjorde varig skade«.
Ikke i tvivl
De teknikker, Bush godkendte ud over waterboarding handlede om søvnforstyrrelser, kulde- og varmepåvirkninger, høje lyde, ydmygelser bl. a. af seksuel karakter og brug af hunde. Alt det, som specialisterne havde udviklet med fangerne på Guantanamo som forsøgsdyr.
Med hensyn til præsidentens forsøg på at sikre, at programmet var lovligt, ved vi nu, at regeringens jurister var endt med at definere tortur helt utrolig snævert, nemlig som »metoder, der førte til varige skader, resulterende i den slags smerte, som fører til død eller organsvigt«. Hermed blev der fra den øverstkommanderende sendt et signal til alle amerikanere, om at hensynet til at skaffe oplysninger stod over alle andre værdier.
Da George Tenet i 2003 kommer til Det Hvide Hus og beder om tilladelse til at bruge waterboarding på Khalid Sheik Mohammed beskriver George Bush situationen sådan: »Jeg tænkte på mit møde med Danny Pearls enke, som var gravid med hans søn, da han blev myrdet. Jeg tænkte på de 2.973 mennesker, som blev stjålet fra deres familier af al-Qaeda den 11. september. Og på min pligt til at beskytte landet imod endnu en terrorhandling.«
Og præsidentens svar til Tenet er: »Damn right«.
Ifølge Bush var Khalid Sheik Mohammed en hård nød at knække. Ikke mindre end 183 gange blev han underkastet den teknik, som består i, at et klæde over munden overhældes med vand, sådan at der opstår en druknefornemmelse. Men så lukkede han også i den grad op, skriver præsidenten, ja, han syntes ligefrem at nyde at fortælle om alle al Qaedas hemmeligheder.
En glidebane
Bush konkluderer, at brugen af de specielle teknikker reddede liv og er baggrunden for, at der ikke indtraf nye terrorangreb på amerikansk jord i hans tid. Det er da heller ikke svært at sætte sig ind i, at man i præsidentstolen efter begivenhederne den 11. september 2001 følte et stort ansvar for at forhindre noget lignende og havde svært ved at mobilisere blødsødenhed over for eventuelle gerningsmænd, som sad inde med vigtige oplysninger. Men det er jo netop derfor, civiliserede lande har vedtaget forbuddet mod tortur i tider, da tingene ikke var sat på spidsen. Sådan at vi havde indført en beskyttelse mod fristelsen til at handle imod vores egne værdier.
I The New York Review of Books bemærker Joseph Lelyveld, at Bush ikke i sin anden periode autoriserede brugen af waterboarding, og at efterfølgeren Obama forbød teknikken: »Så der har mirakuløst ikke været noget angreb de sidste 5-6 år. Så man kan spørge om nødvendigheden af den, da den blev brugt«.
Det er efter min mening det spørgsmål, som aldrig bør stilles. Det er her, glidebanen begynder. Den glidebane, som kun stoppes, når man har taget den George Bush, der i sine småsnakkende og overfladiske erindringsbog kan virke næsten harmløs, alvorligt og bringer ham for retten som ansvarlig for tortur.
Jørgen Flindt Pedersen er journalist og forfatter
Khalid Sheik Mohammed var en hård nød at knække, men til gengæld gav han efter torturen ikke nogle oplysninger fra sig af betydning...
Ja, det kan du jo så af gode grunde ikke vide det fjerneste om, Tom Paamand.
Men det er under alle omstændigheder ingen undskyldning for tortur. Habeas corpus, ytringsfrihed, forbud mod tortur, osv. - Disse er kun noget værd, hvis de gælder for alle uden undtagelser. Forbryder man sig mod dem bare én gang, så er det fuldstændigt værdiløse størrelser.
George Bush er den største krigsforbryder i nyere tid! Sæt ham i Guantanamo
Tak til Jørgen Flindt Pedersen for at skrive om dette.
Jeg linker til
Diane Sawyer's interview 7.2.2011 med Rumsfeld på ABC (Linket er lidt langsomt)
Ja man skal ikke fejlvurdere amerikanernes "uskyldige" ansigt udadtil...
Jow, @Skjald, hvis du ellers gad følge lidt med i torturdebatten, kan du se fx senator John McCain uddybe, at Khalid Sheikh Mohammed ikke overraskende leverede "false and misleading information".
De benævnte tortur-former er ikke udviklet "af specialister i Guantanamo". Waterboarding er kendt i hvert fald tilbage til 2. verdenskrig i "moderne form", mens den traditionelle kinesiske vand-tortur naturligvis er idé-kataloget bag - og har en ganske lang historie.
De øvrige teknikker er alle også tidligere anvendt, bl.a. i Sydamerika, hvor de ofte fandt anvendelse i de regimer, USA i gennem den Kolde krig holdt hånden under/indsatte.
Hvis Bush er mere skyldig end de forudgående præsidenter skyldes det kun, at han "tog torturen med hjem".
- Dermed naturligvis ikke sagt, at han ikke er en jubel-idiot (om end gamle debatoptagelser af manden synes at modbevise reel stupiditet).
Mange af de tortur-former som blev anvendt af CIA, f.eks. på Guantanomo og flere steder er udviklet eller forbedret af - tyskerne under 2.verdenskrig. Eller af franskmændene under borgerkrigen i Algeriet i slutningen af 1950erne.
Herfra spredte de sig til bl.a. Sydamerika, hvor bl.a. CIA enten lærte det eller oplærte bødlerne i tortur. Efter sigende skulle der have været (og er vist stadig en tortur-skole der).
Mht. Bush den anden, så handler det nok mere om at 'han tog torturen hjem til USA', for USA havde og har andre folk til at gøre det beskidte arbejde for sig. Barack Obama har jo ikke standset renditions programmet (snarere har han nok optrappet det), som gåt du på at USA har ret til overalt i verden at tage folk til fange, som de anser for at være fjendtlige overfor USA, smide dem i et pakistansk eller afgansk fængsel, hvor man erfaringsmæssigt ved at der sker tortur.
En af de ting, Flindt Petersen ikke omtaler er Bush's tilladelse til at udspionere amerikanske borgere uden retskendelse, noget som blev kendt ulovligt af SCOTUS, USA's Højesteret. I bogen (som jeg har kigget en smule i sidste gang jeg var i en boghandel) hedder det, at 'usa var i krig - præsidenten har ret til stort set at gøre hvad han vil i en krig.' Og så forstår en jo bedre, hvorfor det skulle hedde 'war on terror.'
Interessant nok er der også sat en vedtagelse Kongressen vedtog enten i 2001 eller 2002 med overvældende flertal (kun 1 stemte imod i Senatet).
Principielt og konkret giver det USA's præsident, uanset hvem der sidder på posten, ret til at jagte, jage og slå folk ihjel, som han (og udelukkende han) mener er skyld i angrebet på USA for cirka 10 år siden. Derudover bemyndigheder loven præsidenten til at foretage de indgreb og de aktiviteter, han synes er gode eller passende for at pågribe USA's fjender, både hjemlige og udenlandske.
Med andre ord: En blanko-check som bemyndigheder USA's præsident til at gøre hvad han vil, herunder også anvende tortur, for at få oplysninger om de personer som var årsag eller hjalp til før, under og efter angrebet på USA for cirka 10 år siden.
Eller igen sagt med andre ord:
Skabe et kongerige, hvor Præsidenten er at ligne med en suveræn monark, som bestemmer alt. Og hvor parlamentet (kongressen) blot skal fungere som gummi-stempel for kongens (despotens) vilje. Og hvordan det forgår kan man se hver mandag på DR i serien om the Tudors.
USA's forfatning forbyder 'cruel and unsual punishments'; her tænkes uden tvivl på tortur bl.a. - da man fra forfatnings-givernes side i 1776 netop ville forhindre disse 'punishments' som var brugt i bl.a. George den 3.'s England. [George den 3. var konge under den amerikanske revolution].
I sidste uge kunne man se Oliver Stone's film om George W. Bush - en meget fin lille film - på DR2.
Og her ser vi tydeligt hvordan W. udvikler sig og hvordan han bliver præsident. Og hvordan hans rådgivere 'udnytter' ham. Og hvordan Cheney, vicepræsidenten måske i virkeligheden er den egentlige magthaver i Washington, som kan udnytte Bush's opsplitning i verden i godt og ondt, rigtigt og forkert, til egen fordel (og måske også USA's).
Og på sin egen formåen til at skelne imellem dette - præcis som Tony Blair også mente at kunne være i stand til at skelne mellem godt og ondt, rigtigt og forkert. I absolutter.
@Tom
På trods af McCains erkendelse af, at tortur af Khalid Sheikh Mohammed ikke førte til brugbare efterretninger, er han nu tilhænger af tortur (idet han støtter Patreus' argumenter for brugen af tortur):
http://www.informationclearinghouse.info/article28410.htm
@Tom, næste erkendelsesfase for McCain bliver en indrømmelse af, at nordvietnamesernes tortur af ham selv var retfærdig og rigtig. Eller? Nåh nej, tortur er KUN i orden når det er de GODE der foretager den. USA er jo de gode og retfærdige og Gudfrygtige, så er det i orden at de lemlæster og dræber mennesker.
@Morten
Ja, det er derfor det er vigtigt med den rigtige "decider", som har en så stærk moral kompass at han kan skelne mellem de gode og de onde, når nu magtens tredeling er sat ud af kraft. George W. rådførte sig med Gud, inden angrebene mod Irak og Afghanistan - på den måde havde han en slags bakning; jeg ved imidlertid ikke, om Obama har den samme slags rådgivning når han for eks. beslutter at føre krig mod Libyen uden kongressens tilladelse.
... og hvem overtager forsvarsministerposten efter Gates (også en aflægger af Bush-regimet)?
omtalte George Tenet!
Ligesom man som bekendt ikke kan være lidt gravid, så mener jeg heller ikke, at man kan 'gradbøje' tortur.
Og så fatter jeg i øvrigt stadigvæk ikke, at så mange amerikanere kunne stemme på en så hjerteskærende ubegavet skabning, som George W. Bush.
Når man fodrer et folk med løgne og ideer som taler til deres primitive svinhund tilstrækkelig mange gange, bliver de 'sande'.
Tortur er en effektiv teknik der sparer dyrt kriminalteknisk udstyr.
I mellemamerika er det hævdvundet praksis, at anholde den første man får øje på, og fremtvinge en tilståelse ved hjælp af tortur.
Markedsøkonomisk er denne teknik alle andre overlegen. Det koster næsten ingenting.
Alle er glade - der er statueret et eksempel - ofrene føler, de har fået oprejsning.
Største problem er når en seriemorder er på spil. Mordene fortsætter på trods af de mange anholdelser og tilståelser.
Men her kan man jo henvise til "copy-cat" effekten - at den nye morder kopierer den gamles fremgangsmåde.
Vi får det også herhjemme. Det er økonomisk rationelt - så sikkert som "vands frysepunkt".
Franz Fanon, cheflæge på det psykiatriske hospital Breda-Jointville i Algeriet under Algierkrigen, har skrevet om de nervøse og mentale virkninger både hos torturofre og deres bødler. "Han tvivlede til sidst på, at den egentlige motivering for at tortere var at få oplysninger: torturen kunnen nemmere forklares som et symptom på et sadistisk og racistisk raseri. Det var en fundamental nødvendighed i kolonialisternes verden". Citat fra Franz Fanon af David Caute, Gyldendals Uglebøger, 1971, side 45.
Algier-krigen var en asymmetrisk krig, og tortur var udbredt og institutionnaliseret, sagde General Massu i et interview med Le Monde i 2000.: "Tortur er ikke nødvendig i krigstid, vi kunne sagtens have undgået at bruge den. Når jeg tænker på Algeriet, er jeg ked af det, fordi den (torturen) var en del af, jeg gentager, en vis stemning. Vi kunne godt have gjort tingene anderledes". Se også KD.
Stifteren af det højre-ekstremistiske parti, Le Front National, Jean-Marie Le Pen, var med i Algierkrigen som faldskærmssoldat. Han udtalte i 1962 i et interview i avisen Le Combat: "Jeg ved det godt jeg har ikke noget at skjule. Jeg torterede, for det gjorde man".
World Organisation against Torture
@Tom Paamand
Jeg behøver sørme da ikke "følge med i torturdebatten" for at vide, at du mangler de rette forudsætninger for at komme med så generaliserende en udtalelse uden forbehold. Du kan af gode grunde ikke vide, hvad K.M.S. måtte have sagt ud over, hvad du er blevet fortalt.
Det kan jeg heller ikke. Men én ting er sikkert: Ukvalificeret slyngen om sig med gætterier forklædt som kolde facts er en af hovedårsagerne til, at Guantanamo overhovedet eksisterer.
@Skjald - flueknepning er altid en interessant sport, men jeg er da beæret over at du tager mine henkastede udsagn i en kvik debat som kolde facts. Det kan du som hovedregel fortsat regne med, det er bare ikke altid jeg når at kildeangive.Og det er da tilsvarende fint at vide, at du er kvalificeret til at bedømme mine udsagn. Så når vi alle her er så kvalificerede, skal det nok gå alt sammen. Knep frit videre!
Ååh, der blev jeg rigtignok sat på plads :P