Klumme

Ingen økonomer har løsningen på krisen før den er ovre

Hvad er en borgerlig økonom og findes der en særlig borgerlig økonomisk teori? Ingen af dem har løsningen før efter krisen er slut
Debat
9. juni 2011

Diskussionen om de økonomiske planer har også været en diskussion af mediernes anvendelse af økonomer. Oppositionen mener, at borgerlige økonomer fylder for meget. Men hvad er en borgerlig økonom? Er det en økonom, der er enig med de borgerlige, og er der en særlig borgerlig økonomisk teori?

Mange af de økonomer, der deltager i den offentlige debat, har valgt side, og hver gang de udtaler sig, støtter de den samme side. Når der er diskussion mellem to økonomer, der støtter henholdsvis regering og opposition, minder diskussionen om juristernes opgave i en retssag, hvor anklageren kommer med alle de fakta og argumenter, der taler for, at den anklagede er skyldig, og forsvareren kommer med alle de fakta og argumenter, der taler for, at den anklagede ikke er skyldig. Det kan være en god debatform og ikke nødvendigvis et demokratisk problem, hvis der er nogenlunde samme vægt til begge parter. Problemet opstår, hvis den ene part fylder meget mere, og problemet forstærkes, hvis argumenterne fremlægges med en særlig faglig iklædning og ikke som et partsindlæg.

Forleden blev Berlingskes chefredaktør spurgt i TV 2 News, hvorfor avisen gav mest spalteplads til økonomer, der støttede VK og kritiserede oppositionens plan.

Hun svarede, at det slet ikke passede, for Berlingske gav masser af spalteplads til oppositionspolitikere. Selvom spørgeren forsøgte at få chefredaktøren til at skelne mellem politikere og økonomer, lykkedes det ikke. Men mon ikke det er let at påvise, at økonomer, der støtter den borgerlige regering, fylder mest i mediebilledet, og at flere iklæder sig en upassende faglighed?

Der findes imidlertid ikke en særlig borgerlig økonomisk teori, men der er vigtige forskelle inden for økonomisk teori, som kan føre til meget forskellig rådgivning.

Vi har tabt megen velstand

Det er en alvorlig udfordring for Danmark og andre rige lande at få økonomien omstillet til en vidensøkonomi, der kan konkurrere på innovation. Det har vi ikke været særlig gode til i Danmark. På 10 år hat vi tabt 20-30 pct. velstand i forhold til de bedste lande.

De toneangivende danske økonomer har ikke et godt bud på, hvad årsagen er, eller hvad der skal gøres, fordi den klassiske økonomiske teori endnu ikke omhandler innovation. Det gør den givetvis om 20 år, men det er nu, der er brug for gode råd.

Økonomer, der lægger mindre vægt på markedets evne til at holde økonomien på rette spor og større vægt på, at institutioner og regler tilpasses nye udfordringer, har lettere ved at komme med gode råd, når der sker drastiske ændringer i økonomien. Et af dem er, at der i den nuværende situation er behov for en offensiv og strategisk erhvervspolitik med hovedvægt på at løse de globale samfundsudfordringer i et offentligt-privat partnerskab. Det råd er taget op af oppositionen, og en offensiv og strategisk erhvervspolitik er et vigtigt element i både Radikales og S-SF's planer, mens regeringen afviser det, eller den har i hvert fald gjort det indtil videre.

Men er det ene borgerligt og det andet ikke-borgerligt?

Sverige og Finland er blandt de lande, der har haft den bedste velstandsudvikling, og her har borgerlige regeringer ført en offensiv forsknings- og erhvervspolitik. Det samme gjorde den britiske Labourregering. Den nye britiske konservative-liberale regering viderefører denne politik, og til trods for store besparelser er bevillingerne til den strategiske erhvervspolitik øget med 1.2 mia. pund.

Den socialistiske regering i Spanien har derimod ført en økonomi- og erhvervspolitik, der mere minder om den danske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en alvorlig udfordring for Danmark og andre rige lande at få økonomien omstillet til en vidensøkonomi, der kan konkurrere på innovation. Det har vi ikke været særlig gode til i Danmark. På 10 år hat vi tabt 20-30 pct. velstand i forhold til de bedste lande.

Måske fordi landbruget opsuger de midler som skulle bruges til denne omstilling.

Lennart Kampmann

hmm...
skal borgelig økonom forstås som værende i opposition til marxistisk økonom?

Der findes masser af økonomisk teori, og økonomer følger disse. Nogle er kategoriseret i skoler.

Jeg bliver dog irriteret over disse sætninger,
"Hvad er en borgerlig økonom og findes der en særlig borgerlig økonomisk teori? Ingen af dem har løsningen før efter krisen er slut", da de ikke giver ikke mening.

Først beder man om en definition på en type økonom man ikke selv kender, dernæst betvivler man om der overhovedet kan etableres en sådan kategori, hvorefter man giver denne imaginære kategoriløse størrelse skylden for ikke at komme med en løsning.

Det er noget pjat og vidner om at forfatteren ikke gider at gøre arbejdet selv.

"What did the Romans ever do for us?"

Med venlig hilsen
Lennart

PS: "Sanitation", "Wine" (se selv Life of Brian, hvis du har tid)

Bjarke Hansen

Der findes rigtig nok ikke specifikt borgerlige eller ikke-borgerlige retninger indenfor markedsøkonomiske skoler, men der findes bestemt tendenser. Men så bliver man nødt til at se på de ideologisk miljøer og ikke kun kigge på forskellige regeringer, som kan være borgerlige eller socialdemokratiske af navn men som i virkeligheden ofte fører en helt anden politik.

Generelt er forskellen mellem regering og opposition herhjemme fx en forskel imellem tolkninger af keynesianisme og grader af samme.

I de mere ideologiske politiske miljøer, så tenderer liberale højrefløje til at gå ind for meget lidt statslig indblanding i økonomien, og angel-saksiske og skandinaviske konservative miljøer gør i dag ofte det samme (altså Chicago-skolen eller den østriske skole, som vist bliver mere og mere populær), - selvom uviljen mod fx protektionisme historisk har været meget mindre i også de nordlige konservative miljøer.

I de europæiske kontinentalkonservative miljøer er man derimod ikke nødvendigvis de frie markeders ven, og direkte modstand mod sådan noget som frihandel findes i stor stil.

De fleste socialdemokrater over hele verden er vist til gengæld enige i keynesianisme i forskellige grader og udformninger.

Men Jørgen Rosteds præmis er nu ikke helt rigtig. Tilhængere af den østrigske skole advarede igen og igen om den nuværende finanskrise helt tilbage fra halvfemserne og frem, men der blev gjort nar af dem for at være sådan nogle sure pessimister helt op til krisens udbrud. De mest berømte af disse er nok Peter Schiff og kongresmedlemmet Ron Paul.

http://www.youtube.com/watch?v=y05RTiECPek

Man skal såmænd blot kende til og tro på the Austrian Business Cycle Theory. Det var kendskab til samme som gjorde, at både Hayek og von Mises forudsagde depressionen i 30´erne.

Joe Baphemetis

Al rationel økonomisk teori ophørte i 1971, herefter blev økonomisk teori 'Wittgensteinsk', det gælder udelukkende om at gøre enhver fornuft til ondsindet sludder mens man samtidigt gør voodoo til noget meget udspekuleret og superkomplekst.

Problemet er at vores nuværende verden er meget forskellig fra det som Nixon og hans fæller havde forestillet sig. Samtidigt har vi forladt den helt elementære evolutionære tanke, at hvis det ikke virker så må vi prøve noget andet.

Søren Kristensen

Enten interesserer man sig for penge eller også interesserer man sig ikke for penge og hvis man interesserer sig for penge er man borgerlig. Derfor er alle økonomer borgerlige.

Lennart Kampmann

@ Søren Kristensen

Også de marxistiske, socialistiske, kommunistiske?

Med venlig hilsen
Lennart

Der er ganske rigt rod i begrebet - borgerlig eller marxistik økonom - men måske mener Jørgen Rosted at økonomi skal tendere mod ekstakt videnskab.

Det vigtige i Jørgen Rosteds artikel er efter min menig:

Problemet opstår, hvis den ene part fylder meget mere, og problemet forstærkes, hvis argumenterne fremlægges med en særlig faglig iklædning og ikke som et partsindlæg.

og her kommer en sætning fra det etiske kodeks ind i billedet:

Pas på ikke at blive fanget i mediernes vinklinger

...men det er nok for meget forlangt at to borgerlige - en økonom og en journalist - skulle blive enige om at udtrykke også det venstreorienterede synspunkt.

...så eksakt bliver økonomi aldrig.

Kristian Rikard

Jeg bider mærke i, at Rosted siger noget i mine øjne helt væsentligt i artiklen. Innovation - og man kunne egentligt udvide det til uddannelse og viden.
Når en række lande har valgt "blandingsmodellen", og at vi givetvis også ender der i Danmark, tror jeg det netop skyldes det, som Rosted påpeger. Den ubehagelige sandhed er nok, at hele diskussionen om økonomer og medier og rød og blå kun kunne opstå fordi økonomerne er i et vadested - og det gælder både øst og vest.
Vores økonomiske modeller har vist nogle uhensigtsmæssigheder, som ikke mindst kommer til udtryk i disse vage formuleringer
om investeringer i uddannelse og innovation.
Men ingen, hverken økonomer eller andre, har endnu kunnet kvantificere/begrebsliggøre innovation og viden - endsige kunnet indkorporere
begrebet fornuftsmæssigt i nogen form for økonomisk model (den være sig af den ene eller den anden skole). Derfor er der i den løbende
debat frit slag for italesættere, politiske kommentatorer, tidliger fanger i Horserød etc. til at komme med deres uforgribelige meninger -
blot taleflommen indeholdet ordet INNOVATION.

Lennart Kampmann

Det er ikke økonomerne der er i et vadested, det er skiftet fra socialisme til venstrefløj, der skaber problematikken.

Dengang verden var ung (læs: før murens fald) var politik polariseret i øst-vest, kapitalisme v. kommunisme(i form af et-parti stater med planøkonomi). I dag er vi fanget i en rød-blå diskurs, hvor det ikke er økonomiske ideologier der dominerer. Alle er gået væk fra den totalitære planøkonomi og orienterer sig hen mod blandingsøkonomi. Politisk diskuterer vi blot hvor vidt vores blandingsøkonomi skal være lidt eller meget reguleret. Den diskussion der er, foregår mellem monetarister og Keynesianister af forskellige arter, med enkelte indspark fra den østrigske skole.

Velfærdstabet, der så heftigt debatteres, kan jo tilskrives på den ene side at demografien dikterer at når færre arbejder og flere skal forsørges, ja så vil der ikke være lige så meget til den enkelte som før. Læg dertil et sundhedsvæsen der nok kan yde mere, men hvor den enkelte operation bliver dyrere og dermed forringer individuelt velfærd.
På den anden side har vi udflyttet produktion og lavtlønsarbejde, og på den måde gjort os sårbare overfor fluktuationer i verdensøkonomien.
Læg dertil en generation af unge, der er vokset op i medvind og har svært ved at indse at de i den grad skal til at stramme op for at holde niveauet resten af livet. Der bliver lange arbejdsuger og sen pensionsalder for dem.

Der mangler ikke økonomer med råd og tanker, men det forfatteren af artiklen blot ridser op er den eksisterende diskussion mellem monetarister og Keynesianister, og at forfatteren ser ud til at mene at de der holder med regeringen får mere spalteplads.

Personligt holder jeg da af at læse hvad Paul Krugman skriver, han plejer at have gode pointer. Læs mere her: http://topics.nytimes.com/top/opinion/editorialsandoped/oped/columnists/...

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Kristensen - Genialt
De der ikke interesserer sig for penge (politisk), interesserer sig for de penge, de kan flå ud af det offentlige (skatteyderpenge).
De er ikke økonomer. Bare venstreorienterede.

Kristian Rikard

Og så findes der endelig de højst besynderlige mennesker, som ikke interesserer sig en skid for partipolitik eller ismer, men som blot interesserer sig levende for samfundet, dets opbygning og mekanismer. Og her er nationaløkonomi måske ikke det værste sted at starte :-)

Henrik Funch

Det er noget sjovt noget, dem som ikke så krisen komme, bruger man stadig som eksperter på TV, Radio og i aviserne, hvorimod dem som så krisen komme og er igang med at advare om at det bliver endnu værre, de kommer ikke til ordet..

Nå ja, det handler om at sælge optimisme og ikke virkelighed..

Her er en mand med masser af troværdighed..

Henrik Funch

Gerald Celente Predicts Economic Armageddon by 2012

Henrik Funch
Søren Kristensen

@ Leo Nygaard

LOL :)