Kommentar

Inger Støjbergs fornemmelser for solidaritet

Seniorførtidspensionens nåleøje bliver svært at komme igennem for mange nedslidte, som giver fortabt over for arbejdslivets krav. Resultat: mange flere på kontanthjælp
Debat
7. juni 2011

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger, at det solidariske ved den nye seniorførtidspension er, at den også giver tilbagetrækningsmulighed for dem, der ikke indbetaler til efterlønsordningen i en a-kasse. Det er en noget Venstre-drejet måde at definere solidaritet på.

Det drejer sig snarere om at drysse politisk sukker på den tilbagetrækningsreform, regeringen har indgået med DF og Radikale Venstre, og som skal give en besparelse på 18 mia. kr.

Dens formål er, at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet. Derfor sættes folkepensionsalderen gradvist op til 67 år. Og derfor forringes efterlønsordningen i en grad, så langt færre tilmelder sig den.

Samtidig kan de, der allerede er i ordningen, få deres efterlønsbidrag tilbage skattefrit.

Fremtidens nedslidte ældre, der ikke har en pensionsordning, som gør, at de selv kan bestemme deres pensionsdato, må søge kommunen om den omtalte solidariske seniorførtidspension. De får den kun, hvis deres arbejdsevne er nedsat som andre førtidspensionisters, dog skal de ikke arbejdsprøves, og afgørelsen skal falde inden et halvt år.

Men i modsætning til almindelig førtidspension siger forligsteksten, at ansøgeren til seniorførtidspension skal »have haft tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. at ansøgeren kommer direkte fra beskæftigelse« eller har »et helbredsbetinget arbejdsophør«, der gør, at vedkommende lever af overførselsindkomst.

Nåleøjet

Seniorførtidspensionens nåleøje bliver svært at komme igennem for mange nedslidte, som giver fortabt over for arbejdslivets krav. I 2010/11 gik 15.500 under 62 år på efterløn, hvilket svarer til næsten halvdelen af alle, der gik på efterløn. De fleste har gjort det af nød, for deres efterløn er lavere, og deres pensionsopsparing modregnes i efterlønnen. Dem under 62 år kom næsten alle fra de korttidsuddannedes rækker så som SOSU'er, rengøringsassistenter, chauffører, industri- og bygningsarbejdere, men der var også lærere og pædagoger. 26 procent var arbejdsløse.

Nok er den generelle helbredstilstand forbedret, og danskerne lever længere, men i fremtiden vil der stadig være nedslidte, der ikke kan klare at arbejde til de 67 år. For mange af dem venter der et tovtrækkeri for at få en førtidspension. Som det lyder fra et jobcenter: »Det bliver et hulens arbejde at behandle det store antal sager. De skal jages igennem, der må ikke ske arbejdsprøvning, så hvordan dokumenteres det, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i ethvert erhverv?«

Så må man læne sig op ad lægernes udtalelser. Men som praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse Jette Dam-Hansen siger: »Det er dybt problematisk og et meget spinkelt og forhastet grundlag, sagerne skal afgøres på. Vi læger ønsker ikke dommerrollen, vi vil holde os til vores lægefaglighed, men jeg frygter, at selve situationen kan sygeliggøre vores patienter, så de ender med at få pensionen.«

Samlet kan man frygte en fremtid med langt flere på kontanthjælp. Det kommer af følgende grunde:

1. Arbejdsløse kan kun få dagpenge i to år, så er det kontanthjælp eller privat forsørgelse.

2. Nedslidte ældre får ikke efterløn eller seniorførtidspension, så er det kontanthjælp eller privat forsørgelse.

3. Den forhøjede folkepensionsalder øger antallet under 67 år, der må leve af kontanthjælp eller privat forsørgelse.

4. Der er i dag 60.000 unge under 30 år, der er arbejdsløse. Heraf havner en del på langvarig kontanthjælp og almindelig førtidspension.

Flere på kontanthjælp

Fremtiden tegner til, at flere ældre er i arbejde, og at flere er på kontanthjælp. Det sidste presser kommunerne, også fordi der vil blive en yderligere stigning af børn fra kontanthjælpens fattigdom.

Naturligvis venter der en ny fremtid med nye muligheder, fordi demografien, helbredstilstanden og levealderen ændrer sig. Efterspørgslen efter arbejdskraft øger i bedste fald kravet om uddannelse, også til de næsten 40 procent unge fra ufaglærte hjem, der i dag ikke får en uddannelse.

Kommunerne vil måske genoptage den hedengangne revalidering. Og arbejdspladserne tilskyndes til større social rummelighed. Men finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) lov for lov- måde at knække ryggen på fagbevægelsen gør det ikke lettere.

Tegner der sig en ny form for radikal solidaritet?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Borregaard

Striden om fattigdomsidealet opstod i 1200-tallet, kirken var ikke synderligt tilfredse med dette, da det gik imod deres magt, det samme ser man i dagens Danmark, man ønsker ikke, at fastsætte en fattigdomsgrænse, for denne vil vise, at magten er blevet misbrugt på det skammeligste til at forfølge ens egen ideologi, frem for fremtidssikringen af velfærdsstaten.

Mennesker som er fordærvet af natur har smukke og tiltrækkende træk. Der er dog intet smukt over regeringens politik når det kommer til de reparationer de laver på deres allerede synderforfaldende arbejdsmarkeds -og beskæftigelsesskib, et skib som ikke er fordærvet af den smukke natur, men magtarrogancens natur, og dets værste ansigt.

Gennem den ene reparation af mak(ræ)værket efter den anden, strammer man skruerne yderligere, på et skib som for længe siden burde have været sunket, dog burde det leve videre i folks hukommelse som det spøgelsesskib som havde ensidigt fokus på stramninger frem for brugbare løsninger.

En ting er, at magten er ved, at sive ud af Folketinget, noget andet er hvorledes man forholder sig til afstemninger når man sidder foran sin folketingspult, se det er nemlig her hanerne for malurtens grå tjener åbnes, inden da er det jo blot Djøfficeret skriverier på papiret.

En ting er dog tilbagetrækningsmulighederne som denne artikel omhandler, noget andet er, at der i de kommende mange år, bliver stor mangel på kommunale ledere i børnehaver, på skoler og på sygehusene. Dette har man vidst længe, alligevel har man også over en årrække på dette område strammet kontrollen og gjort plejen til noget der sker på papiret, og ikke i praksis gennem aktivaktiv handlinger, triageprincippet lider i det hele taget under svære vilkår, og jeg er sikker på, at det bliver svært, at tiltrække nye ledere, for hvem gider at arbejde under de kontrolvilkår og formalia der på papiret skal opfyldes, jeg er sikker på, at Inger Støjberg ville føle det uholdbart, så det bliver ikke hende.

Hvem skal så overtage?

En ting er sikkert, det bliver ikke mig, hvad med dig, har du lyst til, at bruge tiden til eksempelvis at passe børn på papiret inden for end ude i den friske luft?

Marianne Mandoe

Undskyld. Men jeg skal være næsten 70 (69) før JEG kan gå på folkepension.

I kan rende mig.
Jeg er ved at lave de indledende øvelser til at emigrere (så hvis der er nogen der har brug for et nyistandsat hus ved Tønder....).

Det er ikke kun pga tilbagetrækningsreformen, selvom den nok var et af de står der knækkede kamelens ryg.

Jeg vil simplethen ikke være med længere.

Jens Thorning

Klassekampen lever, men det er, højst overraskende, de velhavende i Nordsjælland, Hasseris og Skaade Bakker der hånd i hånd med statsmagten fører omvendt klassekamp mod proletariatet - dog på en mangelfuld teoretisk baggrund, der mest består i gentagne floskler om at gøre en forskel og ta' sig sammen.

jasper bertrand

@Marianne

Hvis du gerne vil trække dig tidligt tilbage, må du spare nogen penge op. Du har jo masser af år til det.
Hvorfor skal vi andre betale for at du kan holde fri?

Marianne Mandoe

@ Jasper

Jeg begyndte at arbejde som 15-årig. Har arbejdet samtidig med at jeg har taget ikke mindre en TRE uddannelser.
Når jeg bliver 65 så har jeg arbejdet (og betalt skat)i 50 år. Jeg vil fandme have lov til at trække mig tilbage efter 50 år på arbejdsmarkedet. Også uden at skulle høre på perfide bemærkninger.

At de nu siger jeg må vente til jeg bliver næsten 70..... De kan rende mig noget så grusomt.

Søren Kristensen

Alle de mange som kommer på kontanthjælp (som artiklen nævner), viser jo netop hvor dårlig en løsning efterløn er, fordi den kun omfatter en mindre gruppe som kommer direkte fra arbejdsmarkedet og derfor allerede har bevist deres duelighed. Omvendt så har kontanthjælpen den ulempe, at du skal stå til rådighed for at få den, hvorefter du fx. ikke kan holde ferie, rejse udenlands eller bare afholde en forlænget weekend uden at risikere en sanktion. Det kan man godt blive lidt træt af efter ti år på bænken og så er det jo at en seniorførtidspension begynder at ligne en løsning, men altså ikke nødvendigvis af økonomiske årsager.

Lars Lindgren Chrsitensen

Strategien omkring tilbagetrækningsreform begynder mere og mere at tegne et mønster af, at det bureaukrati Danmark, der er opstået under VKO regeringen, atter har fundet en fed pind at tygge på. Forvaltningen af tilbagetrækningsreformen forudser jeg, i pamperiets hellige navn, vil komme til at æde det, VKO regeringen har kørt så stort op, som at "redde" Danmarks velfærd.
Det er enormt som pamperi i Danmark er blevet et anerkendt erhverv i Liberalismens korstog mod alt, hvad der lugter af humanisme, og jeg anser dette erhverv som det størtste nasseerhverv og den voldsomste landskadelige virksomhed der for tiden findes.

Anne Marie Pedersen

Efterlønen er også bunduretfærdig fordi, kun mennesker, som har betalt til den, kan være med. Efterløn skulle "bare" være en del af folkepensionen.

Camilla Brodersen

Der er også lige den hage ved kontanthjælpen, at du ikke må eje noget, hvis du skal have den. Har du egen bolig, en gammel bil eller en ægtefælle med arbejde, så er der nul kroner at hente.
Mon ikke de fleste efter et langt arbejdsliv har en eller flere af disse ting? Så det er ikke et spørgsmål om at spise folk af med kontanthjælpen, det er et spørgsmål om at spise dem af med absolut intet. Så der ER penge at hente i efterlønsreformen ...

Inger Sundsvald

Både Løkke og Støjberg turnerer med den ”oplysning”, at nu kan alle få seniorførtidspension, selvom de ikke har været medlem af en a-kasse. Reglerne er de samme som for den hidtil gældende førtidspension, hvor man heller ikke behøvede at være medlem af en a-kasse. Det er jo direkte vildledning for ikke at sige løgn at bilde nogen det ind.

Desuden kalkuleres der med, at mange af dem som er arbejdsløse mellem dagpengeophør og folkepension bliver forsørget af en partner. Familien står så med kun én indtægt til husleje m.v. Og er man enlig, skal man først sælge alt hvad man har før man kan få fattighjælp. Hvad mon det vil medføre af ulykker?

Henning Pedersen

Søren Kristensen, er man på arbejdsmarkedet når man er arbejdsløs? Der oplyses jo netop at 26% kommer direkte fra arbejdsløshed og havner på den skrabede efterløn og her er der altså ikke meget at rutte med. Jeg ved hvad jeg taler om, da jeg selv er en af dem.

Inger Sundsvald

Den ”gode” nyhed er, at folk bliver ældre og ældre og er længere og længere raske. De kan så bidrage til samfundsøkonomien - hvis de altså ikke dør ”med støvlerne på”. Men det kalkuleres der også med, for det er en fordel at der ikke er alt for mange gamle som er en byrde for samfundet.

Vi må alle bidrage så der bliver råd til krig og fadbamser og pensioner til de hårdtarbejdende folketingsmedlemmer.

Jens Thorning

Lars Løkke krævede kort efter sin tiltræden, at danskerne skulle sørge for at komme til at leve længere. "Jeg kan godt lide danskerne", lød den utroværdige begrundelse.

Heldigvis er hans nordsjællændere og deres kulturelle pendanter rundt omkring i landet dygtigst til ikke at ryge og til at dyrke motion, så de lever længere - og de arbejder også længst, det viser alle undersøgelser. Så hvad er problemet? "If we'd all been living in California", filosoferede den amerikanske musiker Frank Zappa.

Vi skal altså alle arbejde, arbejde og arbejde i håb om at komme op på deres niveau deroppe.

Inger Sundsvald

Ja, den ”gode” nyhed er, at folk bliver ældre og ældre og er længere og længere raske. De kan så bidrage til samfundsøkonomien - hvis de altså ikke dør ”med støvlerne på”. Men det kalkuleres der også med, for det er en fordel at der ikke er alt for mange gamle som er en byrde for samfundet.

Vi må alle bidrage så der bliver råd til krig og fadbamser og pensioner til de hårdtarbejdende folketingsmedlemmer.

Det anset for upassende at påpege at arbejdsgiverne ikke er tilbøjelige til at ansætte folk på 50+. Desuden bliver der brug for alle 65-70-årige til at passe andre gamle som ikke gider selv.

Inger Sundsvald

”Problemet” er jo ikke efterlønnen i sig selv, men regeringens intention om at ”knække ryggen på fagbevægelsen”. Når det først er gjort, er der frit slag til at bestemme lønninger og arbejdsforhold.

Marianne Mandoe

Inger....
Jeg tvivler på at levealderen vil blive ved med at stige hvis ikke folk får lov til at holde fri også. Vi skal arbejde mere. Vi skal arbejde længere. Vi skal arbejde mere effektivt. Vi skal arbejde hurtigere.

Med lidt held kan VKO få afskaffet mennesker der skal "vedligeholdes" inden samme mennesker fylder 50.
Stress dør man nemlig af.

Inger Sundsvald

Netop! En win-win-situation, Marianne.

Marianne Mandoe

Jaja....ikke usandsynligt.

I Randers kommune kalkulerer man jo med at handicappede dør så tidligt som muligt.....

Bjarne Bisgaard Jensen

Nu har solidaritet jo aldrig været Venstres stærke side og fornemste kendetegn, når vi lige ser bort fra miljøsvineriet i landbruget.
Colibakterier i kyllingekød - resistente naturligvis - så kom bare her, hvor det dog kører for DK.
Ellers har Margrethe Auken jo en klar pointe - arbejd til du styrter om på jobbet - er mest rosværdigt, men ellers kan vi nøjes med mindre, bare du ikke forventer at dine 50 år på arbejdsmarkedet indebærer rettigheder af nogen art. Hvor er det dog en sølle arv vi er ved at efterlade til vore børn og efterkommere iøvrigt.

Inger Sundsvald

Tja, jeg går sådan set bare og venter på at der kommer advarsler imod dræberradiser. Måske er det bøfproducenterne der vil have folk væk fra alt det kaninfoder. Alle kneb gælder jo, uanset om det er skræmmekampagner der skal retfærdiggøre højere straffe, støtte til landmændene eller for at få skovlen under fagbevægelsen.

Ebbe Lauridsen

Hvornår har vi fået nok af det bureaukratiske galimatias, der breder sig overalt for at piske folk til at arbejde? Hvorfor ikke prøve lidt gulerod?

Danskerne elsker at arbejde. De er et af de mest arbejdsivrige folk i Europa. Rigtig mange af de ældre, der er gået på efterløn, ville i virkeligheden gerne arbejde lidt længere, hvis de fik lov.

Forklaringen er den simple, at det handler om klassekamp. Det handler om yderligere at svække lønmodtagernes position og deres faglige organisationer. Tilbagetrækningsreformer osv tjener det ene formål at sænke arbejdslønnen.

Hvorfor skal det kun kunne betale sig at arbejde for de vellønnede? Hvad med at gøre lidt ved paradoksproblemet, der betyder, at et menneske på overførselsindkomst, kommer til at aflevere hele fortjenesten, hvis han/hun kommer i arbejde?

Løsningen er næsten for indlysende enkel: Basisindkomst til alle danskere. Udbetalt som et fradrag i skatten, præcis den ordning, som dagens 64-65 årige nyder godt af som belønning for at de stadig er i arbejde.

Hvis denne ordning blev indført, ville vi kunne spare samtlige overførselsindkomster, svarende til halvdelen af statsbudgettet.

Og bureaukrater og kratlusker kunne komme til at lave noget meningsfyldt i stedet for som nu at spille deres tid (og vores penge) med overflødig kontrol.

Læs mere her: www.basisindkomst.dk

Inger Sundsvald

Er der ikke snart en boomerang eller flere, der rammer?

Jens Høybye

Det er direkte vildledning, når Støjberg fremhæver en solidaritet i forhold til folk der ikke har indbetalt til efterløn og/eller A-kasse.

Indtil dags dato har det været sådan, at tildeling af førtidspension ikke har været afhængig af indbetaling til en efterlønsordning eller medlemskab af en A-kasse.

Der er altså tale om en forringelse for de mange, alene på bekostning af dem der har indbetalt til efterlønsordningen.

Selv om der gik nogle år før hun opdagede hun ikke var jounalist alligevel, så må man antage at hun godt ved, at hun udtaler sig mod bedere vidende, og kun med den hensigt at vildlede ved ordet solidaritet.

Jette Abildgaard

Jasper,

Jeg kan kun erklaere mig enig med Marianne!

Foer du siger som du goer, boer du tanke paa hvor meget, os som mister vores pension, rent faktisk har arbejdet i landet!

Jeg forlod DK efter at have arbejdet (og optjent pension) i 22 aar....som 'tak' for dette har jeg nu faaet taget alle mine rettigheder, ingen ret til at stemme (frihed til at have en mening) ingen ret til sygeforsikring, og hvis din SYGE regering bestemmer at jeg ikke kan faa den pension jeg retteligt har optjent i landet, da er jeg frataget retten til at kaempe for at det ikke sker!

Er det det du kalder, at DU betaler for saadan nogle som Marianne og jeg???

Maaske vi IKKE laengere vil betale for saadan nogle som du!! Husk, vi er alle lige.....og hermed mener jeg ALLE Jasper!!

Så er Inger støjsender ude igen med hendes tågesnak .Denne minister er simpelhen for meget,og der må da være nogle i regeringen som har fået så røde øre af hendes vrøvl. Om ikke andet er Støjsenderen med til at vi ikke stemmer på de blå fjols ved næste valg så hun måske kan komme ud og smage henes egen medicin,men der er nok ingen der vil antage hende,og dog hun kan jo blive sagsbehandler i Lolland Kommunes socialforvaltning. De fatter heller ikke noget som helst.

jasper bertrand

@Marianne
hvor ligger det perfide i at sige at hvis du vil holde fri må du selv betale. At du begyndte at arbejde som 15årig er vel ikke relevant, bortset fra at du så allerede har haft mange år til at spare op. Men du kan nå det endnu. Ellers skal folk der ikke er medlem af efterlønsordningen, og det er fx 67% af unge 3F'ere ikke, betale for dig, der er jo ikke noget pengetræ.

jasper bertrand

@Jette
hvad er det for en pension du mister? Og hvis du har optjent 22 års folkepension får du vel også dem når du har nået alderen, sammen med de penge du har optjent i dit nye land. Hvor er problemet?

Marianne Mandoe

@ Jasper

Jeg HAR optjent min pension. Jeg har nemlig betalt skat (allerede nu) i næsten 30 år (45 år når jeg bliver 65). Så jeg nærmer mig med hastige skridt det antal skatteår en af de kære politikere skal betale skat for at kunne gå på pension. Som 60-årig.

Ikke et ord om efterløn. Den er væk og det har jeg accepteret. Men om jeg vil acceptere at skulle knokle til jeg segner....... ikke tale om.

SKAT er en forsikringsordning.
Forskellen mellem staten og mit forsikringsselskab er bare at staten er i gang med at opsige mine forsikringer, men stadig kræver indbetaling af præmierne på mine, af regeringen, opsagte forsikringer.

Karsten Aaen

@ Jasper

Du er godt klar over, at når virksomhederne og firmaerne og fabrikkerne fyrer folk, ja så fyrer de oftest og tiest de personer, som er over 60 år gamle, fordi 'de kan jo gå på efterløn.' Og så sparer vi da også den lønudgift.... Og så får de en 30-35 årig ind i stedet for.

Alle undersøgelser viser nemlig at omkring 2/3 af dem, som mere eller mindre er blevet tvunget på efterløn, ja de ville gerne have arbejdet indtil pensions-alderen.

Desuden er det sådan, at i dag har alle 3F'ere altså en pensions-ordning tilknyttet deres arbejde. Den er på 12% af alle, hvor man selv betaler de 4% og arbejdsgiveren betaler de 8% .Og når der skal ske fuld modregning af folks pension i efterlønnen, er det en rigtig dårlig forretning, også for 3F's medlemmer, at gå på efterløn.

Og man betaler aldeles ikke folk for at holde fri; prøv du at arbejde i frostvejr, prøv du at lægge op til 600 sten om dagen, som murer, i næsten al slags vejr.

Efterlønnen er en solidarisk velfærds-ordning, hvor alle (som er medlemmer af en A-kasse ganske vist )
indbetaler et beløb til en fælles kasse, og hvor alle så har mulighed for at trække på ydelsen, når den tid kommer.

Lad os bare forestille os, at efterlønnen bliver afskaffet og at cirka halvdelen af dem, som har indbetalt til efterlønnen, vil have den ud igen. Den danske stat har ikke det beløb på cirka 30 mia. kroner, dette vil koste; man må låne. Og det vil man påstå er en spare-øvelse.

Nej, det her handler om en eneste ting, svække fag-bevægelsen gennem afskaffelsen af efterlønnen, og dermed sørge for, at unge mennesker ingen interesse har i at være medlem af en a-kasse - eller en fagforening.

Inger Sundsvald

Jeg citer lige en udredning:

”Løgnen om efterlønnen
Den endeløse debat om efterlønnen fik ny næring med Helle Thorning-Schmidts berygtede udmelding om, at valget står mellem S-SF-planen eller et nyt efterlønsindgreb, hurtigt fulgt op med lignende udtalelser fra Villy Søvndal.
Da der lige var lagt låg på dén gryde, kom så TV2's Megafon-undersøgelse, som angiveligt viser, at halvdelen af Danmarks befolkning vil skære i efterlønnen, hvis de får valget mellem dét eller at arbejde en uge ekstra om året.

Hele efterlønsdebatten hviler på den forudsætning, at efterlønnen er en kæmpe udgift for staten og dermed en ren velfærdsdræber. Men det er kun en løgn, der er blevet gentaget længe nok.

Efterlønnen er brugerbetalt.
Da efterlønnen blev indført i 1979, blev a-kasse-kontingentet sat op fra 2,25 til 7,25 gange dagpengesatsen, netop med den begrundelse, at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen.

I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1998 blev a-kassekontingentet sat lidt ned,
men til gengæld blev der indført et efterlønsbidrag, så man tilsammen kan komme op på at betale 13 gange den daglige dagpengesats.

Du betaler altså ikke bare dit månedlige efterlønsbidrag på 439 kroner for din efterløn, men også via dit a-kasse-kontingent. I alt op til 11,75 gange dagpengesatsen, svarende til 736 kroner om måneden.

Men det stopper ikke her.
Skattereformen i 1993 indførte et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på otte procent bruttoskat. Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde, der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og - efterløn.

Arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned, hvis indtægterne herfra oversteg fondenes udgifter. Det skete rent faktisk i 1998. Men bidraget blev ikke sat ned.
I stedet fik vi den såkaldte Pinsepakke, der slog de tre fonde sammen til én, Arbejdsmarkedsfonden, der nu også skulle dække de årlige udgifter på godt 20 milliarder kroner til førtidspension.

Men det stopper ikke her...
I 2008 var der, trods de nye udgifter til førtidspensionen, igen overskud i Arbejdsmarkedsfonden.
Svaret var en ny reform, som simpelthen afskaffede fonden, men fastholder arbejdernes fulde brugerbetaling via arbejdsmarkedsbidrag, a-kassekontingent og efterlønsbidrag.

De 46.000 kroner i skattelettelse, som hver af Danmarks rigeste ti procent i år modtager fra statskassen, er derimod ikke brugerbetalt. I alt bruger staten i år 50 milliarder kroner på skattelettelser. Her er der virkelig noget at hente til en reel genopretning af velfærden.”

Fagbevægelsen har forlængst knækket ryggen på sig selv i et holdningsløst pamperi der snart ingen ende vil tage.

Fagbevægelsen incl S, er de største klassekampsforrædere i dette land.

"Efterlønnen er en solidarisk velfærds-ordning, hvor alle (som er medlemmer af en A-kasse ganske vist ) indbetaler et beløb til en fælles kasse, og hvor alle så har mulighed for at trække på ydelsen, når den tid kommer"

Det er fanme ikke solidarisk. Efterlønnen betales af alle. Også folk som ikke kan få efterløn.

Var det solidarisk kunne kun en procentdel af ordningens medlemmer modtage efterløn. Betalt af ordningens andre medlemmer. Lur mig om den så ikke kun ville være for reelt nedslidte medlemmer.

Løkke betaler sine vælgere med statens midler. Ligesom Nyrup Rasmussen betalte fagbevægelsen med ret til efterløn betalt af staten, men kun til medlemmer af "logen".

Peter Jensen

"SKAT er en forsikringsordning.
Forskellen mellem staten og mit forsikringsselskab er bare at staten er i gang med at opsige mine forsikringer, men stadig kræver indbetaling af præmierne på mine, af regeringen, opsagte forsikringer."

Der er en hel del forskelle; private forsikringsselskaber skal generere profit. Private forsikringsselskaber forhandler individuelt med en stor flerhed af deres kunder. Private forsikringsselskaber skal ikke nødvendigvis udbetale nogetsomhelst til forsikringstager, nogensinde.

Skat er langt mere end end afart af forsikringsordning en betaling til fælles eksisterende goder og beskyttelser. En betaling som hele tiden også bidrager til enhver betalendes egen trivsel (her forudsættes teoretisk at vi ikke har regeringer som komplet har misforstået hvordan man forvalter offentlige midler hensigtsmæssigt).

Som skatteborger har man ikke tegnet kontrakt med nogen bestemt part om noget bestemt, man har adlydt loven og bidraget økonomisk til et fællesskab. Når de givne politisk magtbeføjede ændrer på sikringssystemer, som bestemte grupper af befolkningen specifikt har brugerbetalt til, er der naturligvis tale om en ny situation. Derfor kan der med rette gøres krav på de mange midler som efterlønberettigede gennem tiden specifikt har indbetalt via a-kassekontingent, arbejdsmarkeds- og efterlønbidrag. Men samme forhold gælder ikke folkepensionen.

Marianne Mandoe

Nej Peter.

En meget stor del af skatten dækker præcist det der er dækket af private forsikringer i andre lande.

Så som:
Sygeforsikring (læge/hospital)¨
Arbejdsløshedsforsikring
Pensionsforsikring
Invalideforsikring

Derudover dækker skatten andre områder som i andre lande er brugerbetalte.
Så som:
Skole
Overbygningsuddannelse
Hjemmehjælp

Jeg har fået fjernet 5 år fra min pensionsperiode, men ikke oplevet nogen præmienedsættelse.
Mine unger skal betale for kopier og andre materialer på skolerne til trods for at det er en af de ting som grundloven rent faktisk fastsætter er GRATIS.
De taler om brugerbetaling på læge og hospitalsophold.
Jeg skal arbejde for min kontanthjælp hvis jeg bliver arbejdsløs (til trods for at jeg har betalt min skat som skulle dække netop det).
osv osv osv.....

Skat er i princippet en forsikringsordning sat i system så selv de fattigste har råd til den.
Der er andre ting involveret i skat, det er jeg ganske klar over, men det gør ikke det faktum at skat er en forsikringsordning ugyldig.

Peter Jensen

Marianne:
At en lang række andre lande har brugerfinansierede systemer gør jo ikke universalitetsmodellen til en forsikringsordning. En forsikringsordning knytter sig til nøje afgrænsede og specifikt aftalte konditioner mellem parterne. En forsikringsordning kan opsiges af en part med en given frist. En forsikringsordning stiller ikke forsikringstager med universalrettigheder af også uforudset karakter. I princippet har du som borger i et skattefinansieret universalsikringssystem ret til sikring selvom du ikke har betalt en krone i skat (dvs. præmie). Så principielt kan et skattefinansieret sikringssystem anskues som fortrinsvist (solidarisk og progressiv) subsidiering. Synes jeg.

jasper bertrand

@Marianne
at vi betaler for meget i skat kan vi godt blive enige om.

Og at der en kedelig tendens til at når der skal spares skæres der ned på de ydelser vi forventede, det også. Vi skal selv hente pakkerne på posthuset og gå ud efter brevene, de studerende får mindre undervisning etc., efterlønnen beskæres etc.

Men hvor går pengene så hen? de går til offentligt forbrug og lønninger, konsulentýdelser, høje cheflønninger, nævn og råd og undersøgelseskommisioner, regelskabning. Og den udvikling har ingen regering vi endnu har haft kunnet standse.

Hvis der kom nogen der kunne det må de gerne genindføre efterlønnen for min skyld!

jasper bertrand

@Karsten
ja jeg er godt klar over aldersproblemet som du nævner. Både artbejdstager og -giver tænker jo på en bestemt måde på en der er nær afgangsalderen, men indgangspunktet for det vil jo sandsynligvis ændre sig når den alder rykkes op.

og det med modregning gælder jo ikke i dag for alle. jeg kender personligt mindst 5 akademikere o.l. der lige har ventet kort før de fyldte 62, så de kunne få fuld efterløn ved at udskyde deres AC pension. Er det rimeligt??
(jeg kender også en der får modregnet, han følte ikke han havde likviditet til at vente med AC pensionen, lejebolig etc, men jeg tror ikke det kun er i min bekendtskabskreds at at han er en undtagelse).

Jens Høybye

@ Marianne

Det er en misforståelse, når du skriver at arbejdsløshedsforsikring, og for den sags skyld også efterlønsbidrag finansieres over skatten.

De finansieres ved solidarisk brugerbetaling, og udbetales kun til folk som har indbetalt til ordningerne.

At så de nuværende magthavere og deres forligspartnere, giver udtryk for "at vi har ikke råd" står jo i skærende kontrast til, at de to gange har "konfiskeret" overskudene i de to ordninger, og sansynligtvis allerede også har/eller bruger af ordnigernes kapital til formål der burde være skattefinansieret, er jo en helt anden sag.

Men så længe hovedparten af befolkningen tror på, at det er skattefinansieret, og så samtidig har glemt, at efterlønsordningen i sin tid alene blev indført i solidaritet med de mange unge, der blev holdt udenfor arbejdsmarkedet, giver det Inger Støjberg muligheden for misvisende at bruge ordet solidaritet.

Efterlønsordningen har aldrig været tænkt som en førtidspension, invalidepension eller arbejdsgiveres ret til at fyre 60 årige.

Førtidspension og invalidepension kan og har altid kun kunnet tildeles ved en lovbestemt sagsbehandling, og gælder alle ikke folkepensionister uanset medlemskab af a-kasse eller efterlønsordning.

Marianne Mandoe

Undskyld Jens. Men jeg tror der er noget du har misforstået.

Havde jeg ment A-KASSE, så havde jeg skrevet det.
Nu lavede jeg en liste over hvad man betaler til, ud over skatten, mange steder i udlandet, og der HEDDER det arbejdsløshedsforsikring.

Altså er det ikke mig der har misforstået det Danske system, jeg har trods alt arbejdet i en fagforening, det er dig der ikke har læst min kommentar ordentligt.

Marianne Mandoe

P.S. Jens

Der ud over har jeg ikke nævnt førtidspension.
Invalidepension er også noget man mange steder i udlandet skal tegne en forsikring for.

Faktisk syntes jeg at du (og et par andre) skal sætte dig/jer en lille smule ind i hvordan tingene egentligt foregår uden for andedammen, for jeg sidder netop nu og skal til at finde ud af HVILKE forsikringer jeg skal tegne når jeg nu rykker adressen til Belgien om kort tid.

Hvad er det for snak, Jens Høybye.

30 års efterlønsbidrag betyder at efterlønneren har betalt 161.000 kr. i alt.

1 års efterløn udgør 199.000 kr. I 5 år giver én million ca. Fraregnet dit a-kasse kontingent i samme 5 år, som du har fradrag for, højst 30000.

Du påstår altså i solidarisk ånd, at resten bare kom af sig selv. Eller betalte skatteyderne ca. 834 000 for at du kunne komme på efterløn?

Ovenstående i 2011 kr.

Inger Sundsvald

Ja, der var ”en mindre misforståelse” ang. her i landet og andre steder, men ellers er det rigtigt nok ;-)

Bortset fra det, så er det er en torn i øjet på de ”liberale”, at ganske almindelige mennesker betaler til en ordning, der tillader dem at gå på efterløn, mens de stadig er nogenlunde mobile og ikke helt slidt op. Kun folk der har haft mulighed for at indbetale til skattefinansierede pensionsordninger samt politikere og den slags, har ”fortjent” at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet når det passer dem.
Personligt kan jeg ikke forstå kynismen.

Inger Sundsvald

Det kan godt være svært for nogle at forstå det solidariske princip. Det er ikke de penge man selv har indbetalt til efterlønnen man får igen krone for krone. Det er alle der betaler til efterlønsordningen der financierer den, for dem der er blevet gamle nok til at få den. Det er de mange bække små der gør tricket.

Det er heller ikke min egen topskat jeg nu får i folkepension. Der var andre folkepensionister der dengang fik glæde af min skattebetaling.

Altså en slags pyramidespil? Det er eddermaneme en godt trick der udgør de mange små bække.

Så kan jeg godt forstå at kontanthjælpsmodtagerne skal nakkes. De er nederst i pyramiden.

Inger Sundsvald

Det er nøjagtig det samme der sker med resten af de fælles udgifter som skatten bruges til. Den fælles kasse bruges til skoler og uddannelse, sygehusvæsen, veje og broer o.s.v. uanset om den enkelte får brug for det eller ej.

Men det er altså solidarisk at medlemmer af efterlønslogen får skattebetalt tilbagetrækning fordi de har betalt kontingent i en årrække?

Jeg synes at det er noget pis at efterlønnere går og bilder sig ind at det er solidarisk at de får efterløn selvom de intet fejler, mens andre der måske endda er working poor kan knokle til de falder om.

Der er noget alvorligt galt med fagbevægelsens og medlemmernes opfattelse af solidaritet. Det har der været i mange år. Det stinker!

Men anyway. Hvis jeres utilfredshed med fjernelsen af efterlønsretten til jeres "fortjente otium" vælter regeringen og gør op med dansk folkeparti. Så er I undskyldt.

Karsten Aaen

8 ud af 10 som går på efterløn (eller endda 9 ud af 10) gør det fra et arbejdsliv hvor de har arbejdet siden var eller 15 år. Og ja, der er stadig 50-55-årige i det her land, som kun har gået i skole i syv år. Eller 45-årige, som kun har en 9.klasses eksamen. Og som også har knoklet siden de var 15 eller 16 år.

Folk på kontanthjælp er på kontanthjælp, folk på førtidspension er på førtidspension. Og hvem er working poor i Danmark? Stort set ingen - da stort set alle, som har et arbejde, kan betale det som det koster at være medlem af en a-kasse og en fagforening...

Inger Sundsvald

Ja, stort set.

Men det er ikke alle lavtlønnede der ved siden af har råd til skattefinansierede pensionsordninger, og det er heller ikke alle der har arbejdet i rigtig mange år med opslidende arbejde der kan klare at arbejde til de er 70 og engang i fremtiden kan få folkepension.

Du kan mene hvad du vil.

I mit scope er fagbevægelsens fornemmelse for solidaritet er lige så forkvaklet som Inger Støjbergs. Jf. artiklens titel.

Vi har diskuteret dette i tidligere tråde. Jeg vil gerne henvise til kommentarer af bl.a. Mette Hansen, Hanne Christensen, undertegnede et alia.

Mine sidste rester af solidaritetfølelser med LO og S forsvandt den 1. Maj i dette herrens år 2011 efter Helle Thornings 1. maj tale.

Mit budskab til kommende pensionister er.

Enhver rejse starter med det første skridt. Selvom man har ømme fødder. Men hvis man koncentrerer sig om nuet og det skridt man der tager. Så går det alligevel. Inden man ved af det er man 71. Og så kan man endelig hvile ud....længe ...med lyset slukket.....så træt....hvile..zzzz...____________

Jens Høybye

@ Marianne

Undskyld det sene tidspunkt, men vil bare gøre dig opmærksom på, at jeg kun kan læse hvad du skriver, og ikke hvad du mener/mente når du skriver:
"En meget stor del af skatten dækker præcist det der er dækket af private forsikringer i andre lande".

Så som: og her blandt andre punkter nævner du så "arbejdsløshedsforsikring"

Hvad angår dine undersøgelser vedr. Belgien, kan jeg kun ønske dig alt godt, men må dog advare dig, hvis du vil benytte f. eks. veje, der er finansieret ved det solidaritetsprinsip, Torben Skov bruger som udgangspunkt for sin kritik af mit indlæg. For ærligt ment, så er det ikke sikkert du når frem, hvis man skal kunne finde bare en lille del af det skattebeløb man har indbetalt i skat, for at kunne kalde det solidaritet.

Sider