Læsetid: 2 min.

Kan økonomer overhovedet vurdere økonomiske planer?

Det er jo udmærket lige bortset fra mediernes tilbøjelighed til helst at ville konkludere, at 'økonomerne mener'. Det er irriterende for økonomer og usundt for samfundet at operere med en fiktion om, at 'økonomerne' som faggruppe er enige
14. juni 2011

Men denne gang har det været svært for medierne at modellere en konsensus. Selv om medierne har underbetonet det, har det alligevel skinnet igennem, at de fleste økonomer har taget store forbehold i vurderingen af begge planer.

Det er der også grund til. Der er store usikkerhedsmomenter. Og de største ligger faktisk uden for den økonomiske faglighed. Vi kan tage VKOR-forliget om tilbagetrækning som eksempel.

Vurderingen af forliget afhænger især af tre springende punkter: Hvor mange vil hæve deres efterlønsindbetalinger? Hvor mange vil tegne privat forsikring i stedet? Og hvor mange vil få seniorførtidspension?

Historisk lempelse

For det første: Hvor mange vil hæve efterlønsindbetalinger, og hvad vil de bruge pengene til? Svaret er næsten God only knows, og det er et selvstændigt problem, der gør det uhyre vanskeligt at føre økonomisk politik de næste to år.

Der kan i princippet blive hævet mellem nul og 50 mia. kr. skattefrit. Det kan blive danmarkshistoriens største finanspolitiske lempelse. Økonomisk indsigt hjælper ikke meget til at gætte tallet. Man kan beregne, hvornår det vil være rationelt. Men der er flere rationalitetskalkuler at tage hensyn til. Og udbetalingen af den Særlige Pensionsopsparing (SP) i 2009 viser, at folk langtfra handler rationelt i sådanne sager. De fleste blev lokket til at snyde sig selv for rigtig mange penge, fordi opsparingens aktier måtte sælges, mens kurserne var i bund.

Engang i 2012 ved vi, hvor mange efterlønspenge, der bliver hævet. Men vi ved ikke, hvor mange penge, der vil gå til en form for 'privat efterløn'. Det kan betale sig for mange, og antagelig vil der blive en kampagne, der når ud til de fleste. Men det bliver nok kampagnen mere end rationelle beregninger, der afgør folks valg.

Når vi ved, hvor mange der vælger en sådan løsning, har vi solide økonomiske skøn over, hvordan resten vil fordele sig mellem opsparing, rejser og andet forbrug.

Hvor usikkerheden om privat efterløn drejer sig om den bedst stillede halvdel eller to tredjedele af befolkningen, drejer førtidspension og seniorførtidspension sig om de kortuddannede især kvinder. Her er spørgsmålet om helbred afgørende. Det ligger inden for området folkesundhed.

Blandt kortuddannede over 60 er helbredet sjældent perfekt men folk kan ignorere mindre gener, hvis arbejdsmotivationen er stærk. Dette emne ligger inden for det sociologiske fagområde.

Dernæst spiller det ind, at flertallet er kvinder. De er i gennemsnit gift med tre år ældre mænd, som i gennemsnit har fire års kortere levetid. I 2006 lavede man levetidsindeksering af pensionsalderen, så den forventede levealder som pensionist er 15 år. Det er ca. 13 år for mænd og 17 år for kvinder. Kvinder, der når pensionsalderen, kan således regne med at have manden 10 år endnu.

Men det er gennemsnit. Når vi taler om kortuddannede, er levealderen væsentligt kortere. Derfor har kvinden al mulig grund til at stoppe med arbejdet inden pensionsalderen, hvis hun skal have mulighed for at nyde lidt otium sammen med manden. Det er også sådan, folk handler. Men igen er det en sociologisk betragtning, ikke en økonomisk.

Formålet med disse bemærkninger er ikke at sætte spørgsmålstegn ved den økonomiske sagkundskab. Det er heller ikke et spørgsmål om forskellige økonomiske skoler. Det er derimod en tankevækkende illustration af, at man nogle gange skal langt uden for den økonomiske fagkundskab for at besvare spørgsmålet, om en reform er økonomisk holdbar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klart - klart - og ganske vist! Så har vi det på plads. Tak til Goul Andersen, for faglig respekt og ydmyghed.
Det kan betyde at dine dage i tidens uddannelsessystem er talte :-(

Leif Højgaard

'Kongeørnen' - Professor Palle Hansen har 100 års jubilæum i år

Palle Hansen blev født 9. august 1911 som boghandlersøn i København, tog handelseksamen i 1929, hvorefter han

blev ansat på et revisionskontor og tog diplomprøve i regnskabsvæsen. I 1937 kunne han kalde sig statsautoriseret revisor og blev samme år ansat som lærer ved Handelshøjskolen i København (nu CBS). Året efter blev han lektor og i 1941 docent i regnskabsvæsen og revision.

I 1953 blev han landets første professor i regnskabsvæsen og var en suveræn leder for institut for

Regnskabsvæsen og Økonomistyring indtil han i 1981 som 70-årig faldt for aldersgrænsen. Det var i denne periode at udviklingen af det operationelle regnskab tog fart.

I første omgang stod Palle Hansen over for den kæmpeopgave, at omplante den internationale regnskabslitteratur til danske forhold. Det var også i den periode han lærte, at der var to slags regnskabsfolk, kasseapparaterne og kongeørnene, som han kaldte dem. Efter sin første studierejse til USA i 1950 viste han for alvor hvilken kongeørn han selv var.

Inspireret af hvad han hørte og så, tog han det store spring fremad og omsatte det økonomiske basisræsonnement til den operationelle regnskabsmodel, som nu er alment accepteret i dette land under navnet 'Bidragsregnskabet' eller 'Kapacitetsregnskabet'. Det var en formidabel pædagogisk bedrift at sadle den danske regnskabsverden om - fra regnskabsteknisk fordelingstænkning til økonomisk bidragstænkning - især i relation økonomiske betragtninger, som rækker ind i fremtiden, hvor tidsfaktoren spiller en væsentlig rolle ved partielle lønsomhedsbetragtninger.

På baggrund af rapporten - 'Manual for Profit Planning - Washington D.C. 1950' - introducerede Palle Hansen som sagt det såkaldte 'Bidragsregnskab' og den tilknyttede 'Lønsomhedsmetode', som med sine enkle regler for budget sammenstilling kom til at stå i modsætning til det traditionelle 'Selvkostregnskab' med dets urealistiske fordelinger af omkostninger på omkostningsbærere.

Lønsomhedsmetoden, som siden blev kendt af enhver 'plovdreng', har været terpet til hudløshed af
efterkrigstidens økonomi- og ingeniørstuderende med henblik på at indføre dem i Kapacitetsregnskabet og dets enkle definitioner og regler for budgetsammenstilling - også kaldet retrograde kalkulationer.

Nu hvor virksomhederne i løbet af de sidste 10 år har infdført ERP-systemer og ABC-Accounting sidder lederne dog igen fanget i - selvkostregnskaberne - med fuld fordeling af alle kapacitetsomkostninger. Man må undrer sig over at en model fra en for længst svunden fortid kan få en sådan udbredelse. På den anden side er det vel en
naturlig følge af, at der ikke har optrådt en tilstrækkelig kvalificeret og faglig kritik af fagets udøvere. Man må sige at vi fagligt befinder os på 'fladt land' efter at de store træer i skoven er faldet. Af disse må nævnes professor Zakken Worre og Kåre B. Dullum, som vi heller ikke mere har iblandt os. Men vi har dog stadig deres tanker og visioner i klar erindring.

Det må stadig og endnu en gang slås fast, at selvkostregnskaber er den rene gift for økonomiinformation, der skal anvendes ved prioritering af kapacitetsanvendelse. Der et således ikke overraskende, at vore dages
succesfulde ledere træffer vigtige beslutninger mest pr intuition og mavefornemmelse frem for misforstået økonomi information. Den information man har brug for findes, med brug af Palle Hansens egne ord ganske enkelt ikke. Man famler sig stadig salgsansvarlig stadig frem som i blinde uden at vide hvilke indtægtssektorer man egentlig 'lever af' og hvilket dækningsbidrag, der skal præsteres for at kunne svare enhver sit.

Økonomi er ikke noget der udvikler sig, men noget der skabes ved motiverende resultatledelse af engagerede chefer med sans for samvirke og med en pæn portion ydmyghed i forhold til chefkolleger. Især med hensyn til villighed med at træde et skridt tilbage til fordel for en kollega, hvis idé måske tjener helheden bedre.

Med Kapacitetsregnskabet demonstrerede Palle Hansen hvordan økonomiansvar kunne lægges på rette skuldre i virksomheden med forenklede økonomidata. Han viste hvordan man kunne skabe overblik, handlekraft og samvirke - vel at mærke samtidig med en forbedring af lønsomhed og arbejdsklima.

Palle Hansen havde det faglige mod til at gøre op med regnskabsvæsenets selvtilstrækkelighed og reformere dets basis som instrument for virksomhedernes økonomiske styring. Han byggede fundamentet til den meget virksomhedsnære udvikling af regskabsvæsnet som registratur og udgangspunkt for ledelsens gøremålsproces i forbindelse med den operationelle økonomiske styring.

Via sit forlag 'Institut for Lederskab og Lønsomhed' gennemførte Palle Hansen mange kurser med forskellige variationer over temaet 'lederskab og lønsomhed' med fokus på det operationelle og rettet imod salgets lønsomhed, omkostningernes produktivitet og den investerede kapitals effektivitet.

Mange tænker stadig tilbage med stor glæde og taknemmelighed på de praktiske kompetancer man erhvervede ved at frekventere professorens
undervisning.

Efter sin pensionering deltog professor Palle Hansen ivrigt med skrivning og redigering af en lang række hånd- og lærebøger og fungerede som gæstelærer ved engelske og amerikanske universiteter.

Det var sørgeligt at modtage meddelelsen om at Palle Hansen var død pludseligt den 11. februar 1991.

Mindehøjtiden fandt sted i Hørsholm Kirke kl 14, hvor familien og vennerne tog gribende afsked med - 'Altid frejdig når du går....' - Kongeørnen havde fløjet for sidste gang! - og hans urne blev nedsat på Bispebjerg Kirkegård i de ukendtes grav.

Økonomistyringens store brave mand var taget fra os. Men vi er mange, der stadig med ærbødighed og taknemmelighed værdsætter hans banebrydende pionérarbejde og fortsat kæmper for at bevare hans gode, lønsomme og ikke mindst handlingsorienterede tanker, som siden er kommet erhvervslivet og samfundet til gode.

Med venlig hilsen og højagtelse,

Leif D. Mønniche
'Den sidste soldat'