Der var engang så flotte ord
Om Danmarks folkehjem
Men sangen fra det danske kor
Er nu om os - og dem
Niels Fredrik Grundtvig gamle ven
stat op og gå igen
Så Danmarks gamle folkehjem
Kan rumme os og dem
Sjældent har så mange medlemmer af Folketinget rettet så voldsomme angreb på grundlovens kerneværdier som det seneste år.
Forskelsbehandling træder i karakter som politisk styringsredskab.
Retssamfundet angribes med forslag om udvisninger efter politistatsprincipper.
Respekt for lov og orden gælder ikke, hvis loven er inspireret af EU, FN eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Og ministeren, som forsøgte at gå på vandet, blev ikke standset af Folketingets kontrolmekanismer og ministeransvarlighedsbegrebet, men af to vedholdende journalister på dagbladet Information.
Grundloven er det politiske livs færdselslov.
Et værn mod statsmagtens overgreb på det enkelte menneske
Selvfølgelig er man et fjols, hvis man foreslår grundlovsændringer i et stormfuldt og hadefuldt politisk klima. For grundlovsændringer kræver storsindet samarbejde.
Det er også uklogt, hvis man foreslår grundlovsændringer i et politisk klima, der er præget af meningsmålingsmedløberi, når grundlovsændringer kræver politisk lederskab.
Og det er da risikabelt at genåbne grundlovsdebatten, når der på det nærmeste er politisk medvind for forskelsbehandling som princip.
Behov for ændring
I anledning af Grundlovsdag vil jeg påberåbe mig retten til at være det fjols, der foreslår en grundlovsrevision sat i gang efter det kommende folketingsvalg.
Mit udgangspunkt er de seneste tiårs ulidelige blokpolitik og oppositionsledelsens lyst til at følge eksemplet.
Vi kan ikke have en politisk færdselslov, der giver ret til at køre alt og alle over, hvis blot man kan samle 90 mandater.
Der er også behov for at grundlovsfæste forbud mod enhver form for forskelsbehandling.
Det rejser spørgsmålet om folkekirkens fortrinsstilling. Luther-monopolet er ikke klædeligt og kan sikkert gives en form, der ikke svækker kristendommen, men sætter liv i de folkekirkelige klude.
Der er brug for den forfatningsdomstol, som fastholder retssamfundet mod politiske kastevinde.
Der er behov for at skrive noget nutidigt om vores forhold til omverdenen. Så vi ikke går i angrebskrig på grundlag af 61 stemmer mod 50 (Irak) eller forhaster os ind i en angrebskrig (Libyen).
I en ny grundlov skal Danmarks forhold til Den Europæiske Union placeres, så skeptikerne får tillid til, at danskerne kan få en folkeafstemning om en udmeldelse, men ikke folkeafstemninger, som går ud på at besværliggøre vores deltagelse.
Der skal banes vej for Færøernes og Grønlands selvstændighed.
Ord som klima og miljø skal sættes på bæredygtige formler.
Nødvendig tillid
Grundlovsændringer kræver politisk lederskab.
Det må begynde med tillidsskabende foranstaltninger.
Det næste folketingsflertal må storsindet inddrage mindretallets stemmer i det daglige arbejde.
Det næste flertal må vise den fælles vilje til at være en del af det internationale samfund og lave langtidsholdbare forlig om Danmark i Europa, så alle kan være med.
Det næste flertal skal hive os hjem fra Afghanistan og Libyen og tage den anstændige debat om den demokratiske aktivismes form.
Det er store processer, som hver for sig er egnede som konstruktive øvelser for det nødvendige samarbejde.
Partilederne må vise vej og mod til det samarbejde, der skal varetage landets interesser, vække folkesjælen og lægge det fremmedfjendtlige menneskesyn i graven.
Det det hele skal begynde med, at Folketinget kommer tilbage i folketingssalen. Væk med de månedlange forhandlinger bag lukkede døre hos finansministeren. Forslag skal behandles i salen efter høring hos den tilgængelige sagkundskab. Der skal dialog til, så man bruger hinandens viden og engagement til bedre lovgivning. Så man træner i at tale sammen.
Grundlovens dårlige år
Tidligere indenrigsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skulle bruge flere år på ikke at finde ud af, at statsløse unge mennesker havde et retskrav på dansk statsborgerskab. Informations journalister så det på få dage og bed sig fast. Mange andre mediers fravær kan desværre forklares med, at man ikke rigtigt gad se, om der var noget at komme efter, fordi DF leverede beskyttelsesmandater.
På vej mod ministerens politiske afgrund udlagde Søren Krarup (DF) ministerstormen til et angreb på Grundloven. Mikrofonholdere gengav folkepartistens pointe igen og igen, så det notoriske vrøvl fik et skær af sandhed. Når Folketinget har vedtaget at give mennesker rettigheder efter en FN-konvention, der er indarbejdet i dansk lov, skal forvaltningen følge loven. Og Folketinget eventuelt ændre den. Uforståeligt at så forkerte påstande overlever blot en halv dag.
Det var heller ikke godt for Grundlovens ånd, at det fremmedfjendtlige pointsystem faldt totalt igennem, for det ramte i flæng og forkert. De 90 mandater havde ignoreret alle betænkeligheder Forskelsbehandling som som princip er nu indført i grænsekontrol baseret på hudfarve, hårfarve og bilernes rustfarve.
Og folk fra USA og store vestlige lande skal have positiv særbehandling, hvis de vil flytte til Danmark.
Og i Danmark kan man fortsat være formand for Folketingets Retsudvalg, selv om man foreslår at give politiet beføjelser til at smide kriminelle ud af landet uden domstolskontrol. Politistatsmetoder, som politiet selvfølgelig ikke ønsker, mens 90-90-sygen betyder, at ingen anfægter Peter Skårups formandspost.
Værdier som grundlag
Jeg har tidligere kritiseret kulturministerens nedsættelse af en den såkaldte Værdikommission.
Værdidebat er i sig selv noget filosofisk gylp. Søgen efter danskernes fælles værdier er dybest set en søgning efter ensretning. Kommissionens nedsættelse var et resultat af et kræmmeragtigt finanslovsforlig, men nu er den i arbejde, og så må man få det bedst mulige ud af det.
Det bedste kunne være, at bruge debatten om det færdige udvalgsarbejde som afsæt for grundlovsdebatten.
Der skal to folketingsvedtagelser og et folkeafstemningsflertal på mindst 40 procent af de stemmeberettigede til grundlovsændringer. Det ligner altid en tabersag.
Derfor vil de fleste politiske grundlovstalere fremhæve grundloven som et uforgængeligt, omstillingsparat klenodie mejslet i god dansk rummelighed. Desuden vil de så tale om danske værdier, inden de starter tilsviningen af de politiske modstandere.
Kun statsmænd tør forsøge sig med ændringer. Natten til den 24. maj 1939 så en række ministre deres statsminister, så nedbøjet som nogensinde. Thorvald Stauning (S) havde håbet på at kunne overgive kommende slægter en demokratisk valglov, men da telefonerne fra afstemningssteder holdt op med at ringe i midnatstimen, manglede en håndfuld stemmer. 966.277 havde stemt ja, 85.717 havde stemt nej. Jastemmerne udgjorde ikke de nødvendige 45 procent af de stemmeberettigede.
Kravet til jastemmer blev i 1953 nedsat til 40 procent, og skal i et enkelt hug længere ned, hvis vi skal i gang.
Vi skal bare have en regeringsleder, der forstår den prestige, som Stauning tillagde rollen som grundlovsfader og den prestige, som statsminister Erik Eriksen (V) faktisk fik, da han fik reformen igennem i 1953.
Den gældende grundlov skal på efterløn om 5-7 år. Skal vi ikke se at komme i gang med forberedelserne?
Poul Smidt, journalist er cand.jur. og var medlem af Styregruppen for grundlovsdebatten nedsat af Folketingets præsidium 2000-2003.
En grundlovsændring er i den grad tiltrængt, og det er ikke et øjeblik for tidligt, at debatten bredes ud.
Skulle nogen alligevel være i tvivl om det fornuftige heri, giver Poul Smidt ovenfor adskillige eksempler på tilstande, som en ny grundlov kunne tage højde for.
Og da grundloven lige netop ikke bliver ramt af den seneste efterlønsreform, fordi den er "født" på den rette side af stregen, som året1953 netop er - ja, så lad os da, som foreslået, se at få den sendt på efterløn.
Og ja, Grundloven, skal i den her til gennemsyn og ændres. Især skal den ændres, så det slås fast, at Danmark er det demokrati...
Og må jeg i den forbindelse ikke minde om at nu afdøde Svend Auken og folketingets daværende formand, Ivar Hansen, rent faktisk var begyndt på denne proces - den med at lave en grundlovs-ændring.
Desværre døde dette gode initiativ med drabet på Ivar Hansen....
@ Karsten Aaen
"med drabet på Ivar Hansen…."
Har jeg misset noget her? Han døde hjemme hos Mariann Fischer Boel, men...?
Jeg vil også påberåbe mig retten til at være et fjols.
En præmis for en grundlovsrevision må være at politiske partier, folketing, regering og lignende med åbenlyse interesser i at konsolidere og udbygge egne priviliger og magt, formenes adgang til at deltage i den deel af processen, hvor betragtninger, analyser og forslag formuleres,og hvor dette lægges ud til folkelig debat.
Der er brug for en åben, fordomsfri og kvalificeret debat - ikke en lukket, fordomsfuld og ukvalificeret. Således bør endnu en præmis være, at samme aktører undlader at deltage i den offentlige debat, da disse hurtigt ville blive styrende for samme.
Deltager de aktører der har egne interesser at varetage, bliver der ingen grundlovsdebat. Der bliver alene tale om en magtkamp.
Demokratiet indførelse og en forfatning der ville være et sådant værdigt, er ønskelig, men det forudsætter at man tør erkende i det mindste ét basalt forhold. Nemlig at alt der hviler på princippet om laveste fællesnævner, i sagens natur foreskriver hvilken retning forehavendet vil tage. Det vil være den stadige deroute...
Skal der være nogen ræson i at ønske demokrati (hvad end det er) indført, må der skabes rammerne for at diskussion om hvordan det kan forbedres konstant er til stede. Demokratiet skal fordre et fortsat engagement af befolkningen, så indretningen ikke bliver en sovepude der tages for givet eller antages at have fundet en ideel form.
Årsagerne til at folkekirken efter 162 år ikke har fået sig en egen forfatning, skyldes de samme mekanismer. Hver gang det overvejes, er der tale om en magtkamp mellem forskellige aktører, med forskellige dagsordener. Ingen har vovet at bede en personkreds der ikke havde aktier i forehavender, om at fremsætte et kvalificeret og nytænkende oplæg. Vanetænkningen og de vante (magt)positioner har sikret at dødvandet fortsætter ad nauseum.
Der er for meget vrøvl i denne artikel til at man kan kommentere det hele, men for at tage et par eksempler:
Det kunne være kønt at se hvad kronikkøren mener om Grønlands selvstændighed, når den Grønlandske regering åbner op for uhæmmet tilgang til olie og mineral ressourcer uden hensyn til miljøpåvirkingen. Men det aspekt vil han nok også have skrevet ind i Grundloven ...
Og kronikøren modsiger gladeligt sig selv:
"Partilederne må vise vej og mod til det samarbejde, der skal varetage landets interesser, vække folkesjælen"
for siden at sige
"Søgen efter danskernes fælles værdier er dybest set en søgning efter ensretning. "
Ren forældelse er alene grund nok til en total revision.
Tænk hvis den første færdselslov stadig var gældende. Så skulle min kone gå foran med et advarende flag, når jeg drog ud på min farlige færd i mit automobil.