Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
17. juni 2011

Rusland jager kvinder

Yones El Bana, København

Da Putin besøgte Danmark for nylig, blev et nyt venskab indledt. Men hvad betyder dette venskab for Danmarks omdømme?

Ruslands krænkelse af egne borgere har nået et nyt lavpunkt på det sidste klapjagten på uskyldige kvinder. Senest har en række anholdelser fundet sted mod kvinder, hvis mænd er tilbageholdt for politiske aktiviteter. Disse kvinder bliver oftest anholdt udelukkende for at presse tilståelser ud af dem, som kan bruges mod deres mænd. Når begge forældre bliver tilbageholdt, kan man kun gisne om børnenes skæbne.

Problemet har eksisteret længe, som mange menneskerettighedsforkæmpere har mærket på egen krop. Disse forkæmpere er ofte offer for brutal vold grundet deres arbejde og undersøgelse af disse sager. Human Rights Watch beskriver en episode, hvor en af disse aktivister (Hamroev) 6. juni 2011 blev grusomt overfaldet, højst sandsynligt for at forhindre ham i at deltage i en retssag rettet mod disse politiske fanger.

Når Danmark ønsker at blande sig i den arabiske verden i kølvandet på det arabiske forår, er man så interesseret i at sende signalet om, at man samarbejder med en stat, der slår ned på enhver kritisk røst? Måske er der nogle, der kan se ligheden?

Ministerens stjålne idé

Allan Kristensen, byrådsmedlem, Horsens (S)

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen mener, at han har fået alle tiders idé til, hvordan man løser en del af problemet med at skaffe praktikpladser til de unge.

Det, sagen drejer sig om, er at stille krav om, at der oprettes praktikpladser, når virksomheder vinder offentlige udbud af større anlægsopgaver. Og det er faktisk blandt andre Horsens kommune, der for flere år siden kom frem med ideen.

En tid forsøgte regeringen dog at stemple denne praksis som ulovlig, og der blev henvist til både Grundloven og EU's bestemmelser. Men socialdemokratisk ledede kommuner viste vejen. Og nu er det pludselig så stuerent at forlange, at virksomheder, der får store bidder af offentlige opgaver, ansætter elever i praktik, at en minister altså finde på at sælge tanken som sin egen fantastiske idé.

Som sædvanlig er regeringen for sent ude. Hvis unge ikke får en uddannelse, bliver de alt for nemt hægtet af mulighederne for at få job på et mere og mere krævende arbejdsmarked. Når der mangler 9000 praktikpladser år efter år, betyder det, at vi hindrer unge i at gennemføre deres uddannelse. Det er rigtig skidt for de pågældende unge, og det er dårligt for samfundet.

Jeg har dog længe været for ordningen med krav om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med offentlige udbud, så jeg hilser Troels Lund Poulsens forslag velkommen.

New Zealands prostituerede har problemer

Nina Hedegaard, Albertslund

Jeg vil opfordre Venstres Ellen Trane Nørby til at bygge sine udtalelser om prostitution på fakta, noget hun selv fremhæver vigtigheden af i mandagens Information. Hun beskriver New Zealand som et land, hvor »man har skabt en kontrolleret prostitutionsbranche« og hvor »arbejdsmiljøet for dem, der havde taget et aktivt valg om at sælge seksuelle ydelser, var forbedret markant«.

Havde hun læst rapporten fra New Zealand grundigt, ville hun vide, at man ikke har undersøgt det psykiske arbejdsmiljø: risikoen for stress, udbrændthed og depression en stor mangel, når man ved, at 50 procent af de prostituerede i Danmark har psykiske problemer.

Desuden er voldsrisikoen urimelig høj i den newzealandske sexindustri. Og både politiets, embedslægens og Arbejdstilsynets tilsyn med bordeller er nærmest ikke-eksisterende. Politiet har ikke ret til at få adgang til bordellerne og har ikke lister over deres beliggenhed.

Og så er der de kriminelle bagmænd, der fortsat driver ulovligt bordeldrift, uden at politiet har adgang til at undersøge forholdene. Er det dét, Nørby forstår ved et godt arbejdsmiljø og en kontrolleret prostitutionsbranche? Hun undgår med sine usaglige udtalelser at tage fat i dét, det hele handler om: Vil vi have mere eller mindre prostitution i Danmark?

Løkkes EU-rabat til tælling

Emilie Turunen, MEP (SF)

Der er et hul i regeringens økonomiske plan på 7 milliarder, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har et spinkelt håb om at lukke med en EU-rabat fra 2014. Selvfølgelig skal Danmark ikke betale for meget, men det er useriøst at indregne pengene, før de er i kassen.

Et stort flertal i Europa-parlamentet stemte i sidste uge imod, at rige lande fortsat skal kunne få rabat på EU's fælles budget. Det er dybt usolidarisk og også indirekte årsag til, at Danmark nu er gået fra at være nettomodtager af EU-midler til at betale i overkanten til det fælles budget.

Derfor er en afskaffelse af rabatordningerne den helt rigtige vej at gå. Lars Løkkes håb om at få en rabatkupon og hans kredit er heller ikke ligefrem i top hos de europæiske samarbejdspartnere i øjeblikket. Konsekvenserne rækker længere end et hullet regnestykke for Danmarks økonomi. Det danske EU-formandskab står for døren, og med krav om rabatter og hovedløs grænsekontrol er vores mulighed for at fremhæve danske mærkesager voldsomt forringet.

Danmark har gennem flere år påpeget, at rabatordninger i EU skulle afskaffes, og derfor har vi opbygget et godt renommé i Europa. Det har betydet, at vi har haft indflydelse og en position ved forhandlingsbordet, når de store sager i EU skulle forhandles. Det er vi ved at sætte godt og grundigt over styr. Det koster arbejdspladser, ordrer til danske virksomheder og støtte til danske mærkesager.

Naturen er for de få

Bent Jørgensen, Møn

»Slå bare teltet op i skoven«, lyder det nu fra Naturstyrelsen, der har udgivet en liste med 145 skove i Danmark, hvor man kan slå sit telt op uden tilladelse.

Med det udførlige regelsæt for overnatningerne er det dog samtidig lykkedes at sætte den gamle vedtagne pardannelse til diskussion, idet grænsen for teltenes størrelse er sat ved tremandstelte.

Hvorfor engelsk i Århus?

Uwe Max Jensen, Århus

Århus' afgående borgmester Nicolai Wammen (S) gik forrest, da han for nyligt afskaffede det danske bolle-Å til fordel for det 'internationale' Aa i forbindelse med navneskiftet fra Århus til Aarhus.

At borgmesteren dermed fik placeret Århus på endnu en andenplads, er han sikkert lykkeligt uvidende om. Aalborg er grundet rapperen Niarns hjemstavnshymne Dobbelt A for evigt den danske by, der identificeres med Aa, og Aarhus kommer nu luskende bagefter med 20 års forsinkelse i forhold til nordjyderne.

Men Wammen repræsenterer desværre en mere udbredt århusiansk tendens. Alle større tiltag i byen synes deres eventuelle kvaliteter ufortalte at skulle have engelske navne.

Jeg tænker for eksempel på Classic Race Aarhus, Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama på taget af Aros (der tidligere hed Århus Kunstmuseum), SPOT, den fremragende Northside Festival og den igangværende Sculpture by the Sea. Kunne vi ikke begynde at tale dansk i Århus igen? For eksempel kunne man begynde med at kalde Eliassons værk Dit Regnbuepanorama.

Hent pengene i skattereformer

Tom Elkær-Hansen, København

I stedet for at presse en udvidelse af arbejdstiden igennem f.eks. ved at tvinge deltidsansatte til at gå på heltid kunne vore politikere hjælpe fagbevægelsen og også arbejdsgiverne, hvis de indefrosne topskattelettelser, når de bliver tøet op, ændredes fra en lettelse for de højere lønninger til en skattelempelse i forbindelse med udvidelser af arbejdstiden. Det synes ikke at ville involvere nogen ny, dvs. ikke allerede vedtaget, udgift for det offentlige.

Danskerne er for øjeblikket usikre og bekymrede for deres økonomiske fremtid. Meget forståeligt i en tid, hvor den sociale sikring og velfærd beskæres radikalt. En mulighed for nemt at tjene flere ekstra penge f.eks. for at kunne geare sin selvsikring op vil derfor tilskynde mange til at arbejde mere, hvis der altså er mere arbejde at få.

På den måde kunne de nødvendige flere penge til statskassen i højere grad indhentes ad frivillighedens vej.

Wind og skæv EU-dækning

Rina Ronja Kari, talsperson, Folkebevægelsen mod EU

Professor Marlene Wind har aldrig ligefrem været kendt som EU-modstander. Og selvom hendes private mening indimellem har svækket hendes professionelle troværdighed, så har hun også ret til ytringsfrihed og skal ikke erklæres 'færdig'.

Faktisk har hun trods sin overordnede positive indstilling indimellem kommet med udmeldinger, som gik på tværs af signalerne fra EU-tilhængerne på Christiansborg. For eksempel erkender hun, at hovedparten af den danske lovgivning har afsæt i EU. Og hun har fastslået, at en tilslutning til europagten betyder dansk medlemskab af euroklubben, bare uden mønten. Det er ikke hendes skyld, at medierne ikke i tilstrækkelig grad lader flere eksperter med forskellige holdninger komme til orde. Ansvaret for at undgå ensidighed i EU-debatten ligger andre steder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rainer Lippold

Det er da på første blik betryggende, at Rina Ronja Kari, som talsperson for den venstrenationalistiske Danske "Folke"bevægelse mod udlandet (undskyld: mod EU), mener, at man også skal have ret til ytringsfrihed, selvom man ikke "ligefrem [har] været kendt som EU-modstander."
Betoningen ligger dog på "ligefrem", for grunden til at Rina Ronja kommer med denne - overraskende? - udmelding er jo, at den omtalte person også var "kommet med udmeldinger, som gik på tværs af signalerne fra EU-tilhængere".
Nå så? Ellers ville Rina Ronja nok være helt enig med Pia K.