Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
22. juni 2011

Ikke kreativt på humaniora

Finn Verner Jensen, Brønderslev

I Informations leder den 17. juni beklages det, at de humanistiske studier ikke længere er kreative.

Men humanistiske studier har aldrig været kreative; de er analytiske og indeholder meget få om nogen elementer af skabelse. Uddannelser, der understøtter skabende talenter, finder man under Kulturministeriet: Designskoler, Filmskole med mere.

Også ingeniøruddannelser og naturvidenskabelige uddannelser understøtter kreativitet. Humaniora? Det er et udbredt selvbedrag.

'Som Winden blæser ...'

Søren Pind, integrations- og udviklingsminister (V)

Ovenstående overskrift stod at læse i Information den 24. juni 2010, og i artiklen påpegede Information, at professor Marlene Wind havde indtaget to modsatrettede standspunkter på samme dag.

15. juni i år mener Information til gengæld, at jeg krydser anstændighedens grænse ved »at kalde (min) modpart for 'Marlene Halvvind'.« For det første har jeg på intet tidspunkt i den offentlige debat anvendt den betegnelse. Jeg bruger ikke øgenavne i offentlig debat. Det er heller ikke sket her.

Dernæst, altså... Information skulle tage at redigere avisen, før helligheden sprøjter ud af lederkollegiet, og man kritiserer andre for ordvalg, avisen selv fører frem i den offentlige debat.

Bimlende og famlende

Christian Oxenvad, Hundested

Fundamentet for vor fælles regering hedder fru Pia Kjærsgård, og hun er med et djærvt og diplomatisk udtryk 'bimlende ligeglad' med udlandets reaktion på vor EU-sårende grænseforstærkning.

Derfor kan det undre, at ikke selv samme regering sender fru skyggeminister Pia Kjærsgård på markarbejde for egenhændigt og utvetydigt at forklare nabolandene at deres mening er bimlende ligegyldig.

At fru Lene Espersen påtager sig rollen som smilende, velklædt budbringer af en famlende omskrivning af denne bimlen er uforståelig, al den stund at historiens nedkogning af det skete allerede nu kunne stille det oplagte spørgsmål hvorfor tog fru Lene Espersen ikke sit gode, europæiske tøj og gik?

Var prisen for at have den formelle magt ikke så bimlende pinlig, at det var på tide at få et andet job, men med reel indflydelse?

EU angriber velfærden

Søren Søndergaard, MEP, Folkebevægelsen mod EU

På torsdag stemmer Europa-Parlamentet om en række lovforslag om den nye økonomiske regering i EU.

Kort fortalt handler de om, hvordan EU kan gennemtvinge sin økonomiske politik i medlemslandene.

Forslagene er helt i tråd med Europagten. Dog med den tilføjelse, at der introduceres økonomiske sanktioner imod lande, som ikke kan eller vil leve op til EU's krav.

EU's økonomiske politik består af en særlig kombination af nyliberalistisk markedsfundamentalisme og tysk sparsommelighed.

Europa-kommissionens krav til landene handler da også om, at befolkningerne skal arbejde længere, til lavere løn og med større social usikkerhed. For Danmarks vedkommende fastslås det direkte, at »efterlønsordningen bør udfases som planlagt«.

Europagten og lovforslagene betyder, at enhver regering uanset politisk farve og valgløfter vil være tvunget til at føre stort set den samme økonomiske politik.

Det kan jeg ikke støtte, og derfor stemmer jeg naturligvis nej. Det samme opfordrer jeg andre MEP'er til, som hævder, at de ønsker virkelige forandringer i Danmark.

For med Europagten og vedtagelse af disse lovforslag, lader det sig ikke gøre.

Ingen fodbold i Palæstina

Irene Clausen, talsperson for Boykot Israel, København

EM i fodbold for U21-hold spilles netop nu i Danmark. Men et vigtigt tema synes glemt i mediedækningen: UEFA's valg af Israel som værtsland for U21-EM i 2013.

Valget sender et signal om, at UEFA ikke har problemer med Israels besættelse af palæstinensisk jord, og krænkelse af palæstinensernes menneskerettigheder.

Og at de heller ikke har et problem med, at palæstinenserne gang på gang forhindres i at rejse ud og deltage i internationale fodboldmesterskaber på grund af Israels restriktioner på palæstinensernes rejsemuligheder.

I september 2005 blev fem af landsholdets bedste spillere forhindret i at rejse til kvalifikationskampe i den asiatiske gruppe op til VM i fodbold året efter. Palæstina tabte og røg ud.

I maj 2008 blev det palæstinensiske landshold forhindret i at deltage i kvalifikationsrunden til de asiatiske mesterskaber på grund af de israelske myndigheders udstedelse af rejseforbud.

I forbindelse med Israels angreb på Gaza i 2008/2009 blev 1417 mennesker dræbt og meget infrastruktur ødelagt; herunder både deres fodboldstadion og det palæstinensiske fodboldforbunds hus.

Alle planer om genopbygning er sat i stå på grund af manglende levering af byggematerialer som følge af Israels fortsatte belejring af Gaza. DBU og UEFA opfordres hermed til at tage beslutningen om Israel som værtsland for U21-EM 2013 op til revurdering: Find et andet værtsland!

Det var Ninn-Hansens skyld

Per Vadmand, Ringsted

Skal vi ikke lige for en ordens skyld slå fast, at det hverken var Gammeltoft eller Nils Ufer eller nogen anden journalist, der væltede Schlüter-regeringen.

Det gjorde Ninn-Hansens ulovligheder, da Schlüter indså, at han anstændigvis ikke kunne dække over dem mere. Ak ja ... I dag ville Ninn-Hansen såmænd nok i stedet være blevet belønnet med en endnu finere ministerpost.

Asylbørn er gidsler i valgkampen

Gerd Gottlieb, Holte, Amnesti Nu

Regeringen og Liberal Alliance indgik 31. maj aftale om, at afviste asylansøgerfamilier halvandet år efter endeligt afslag kan flytte ud af asylcentrene.

En direkte gentagelse af optakten til valget i 2007, hvor Anders Fogh Rasmussen var så presset af den folkelige kritik af de lange opholdstider i centrene, at han måtte love en lempelse for »et antal børnefamilier«, før banen var klar til valgkamp.

Dette samme dag som initiativet Amnesti Nu afleverede 90.649 underskrifter for amnesti til asylansøgere, der havde siddet fast i systemet tre år eller mere.

Dermed var debatten drejet bort fra de lange ophold i asylcentrene. Ved forliget i januar 2008 mellem regeringen og DF hed det 50 familier, i praksis blev det 16 familier.

Nu er der så behov for igen at sminke situationen for at imødegå kritikken af de lange opholdstider. Nu tales der ikke om udflytning efter tre år, men halvandet år efter endeligt afslag på asyl. I praksis kan der dog på grund af sagsbehandlingstiderne gå op til to et halvt år før udflytning.

Lad ikke denne sølle gestus til asylbørnene overskygge debatten om vores skandaløse asylpolitik, hvor nyeste statistik fortæller, at 395 asylansøgere har siddet i venteposition i centrene i tre år eller mere.

Marokko har ikke demokrati

Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

Marokkos Kong Mohammed VI holdt forleden en tale, hvor han fremlagde en ny forfatning for landets enevældige kongedømme, der hævdes at sikre demokrati og social retfærdighed.

Der er noget næsten komisk ved, at en enevældig konge, der har siddet ved magten i over 11 år, pludselig fremlægger en demokratisk forfatning. Den nye forfatning bibeholder da også magten hos kongen.

Komisk er det dog ingenlunde for masserne i Marokko. Ligesom i andre lande i Nordafrika har de demonstreret for reelle forandringer, og ikke blot en ansigtsløftning at det bestående diktatur.

Der er heller intet komisk for indbyggerne i den marokkanske koloni Vestsahara. Med den nye forfatning får de, stik imod international lov, regionalt styre under flertalskontrol af de mange ulovligt tilflyttede marokkanere, i stedet for selvstyre.

Men kongen og en lille elite af generaler og rige marokkanere profiterer simpelt hen for meget ved at bibeholde en status quo, som er til stor skade for såvel Marokkos indbyggere som befolkningen i Vestsahara.

Og Marokkos allierede i Vesten er øjensynligt mere interesserede i at bibeholde en velvillig allieret i kampen mod terror og kampen mod afrikanske emigranter til Europa, end demokratisering i Marokko.

Spørg da Dronning Margrethe

Erik Smidt, Bagsværd

Jeg ser til min undren, at en af de anklager som Statsadvokaten for København retter mod Greenpeace-aktivisterne, der stod for den flotte happening til dronningens gallamiddag i anledning af klimatopmødet, drejer sig om majestætsfornærmelse.

Undskyld mig, er Statsadvokaten totalt blottet for humor? Hvad mon majestæten ville sige, hvis hun blev spurgt, om hun blev fornærmet? Den må vi da vist længere ud i Dyrehaven og Cirkusrevyen med.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jette tofte bøndergaard

Vedrørende: Spørg da Dronning Margrethe

Jeg har tilfældigvis lige læst om Pablo Henrik Llambias aktion "Nazismens spøgelse" på Amalienborg slotsplads d. 9. april 1995. Her blev det til en venlig forespørgsel fra en betjent om 'meningen' ...

Hvori består forskellen på de to aktioner?

Bedømmes den ene aktion som kunst og den anden ikke? (Jeg synes Greepeaceaktionen var et fint eksempel på relationel kunst.)

Er Amalienborg Slotsplads mere offentlig end Christiansborg Slot?

Er det stedet og eller antallet af tilskuere, der afgør om noget er majestætsfornærmelse?

Jeg er enig med Erik Smidt i, at statsadvokatens anklage forekommer søgt.

Lene Timmermann

Danmarks integrations- og udviklingsminister, hr. S Pind, har åbenbart ikke meget at bestille på sin høje post, siden han kan finde tid til at skrive et fornærmet læserbrev til dagbladet Information om - ingenting!
Men det er måske et spørgsmål om prioritering fra ministerens side?