Kommentar

Den lille nation og den store godhed

Danmarks tilslutning til konventionen om statsløshed er et eksempel på, hvordan vi lader os tyrannisere af fromme hensigter
Debat
9. juni 2011

Dansk indfødsret meddeles i henhold til den danske grundlov. I grundlovens paragraf 44 hedder det: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Således gjorde grundlovsfædrene af 1849 indfødsretten til noget for nationen afgørende, som kun nationens lovgivende forsamling kunne meddele fremmede, og denne understregning af indfødsrettens betydning for nationens eksistens gik tilbage til den første lov om indfødsret af 1776, hvori det understregedes, at »landets børn skal nyde landets brød«.

Vi taler med indfødsret således om noget for den danske nation ganske afgørende.

Men den danske nation er i nutiden en lille, meget imødekommende nation, som gerne vil stå sig godt med alle, især med alle idealistiske, overnationale organisationer, og således kan nutidens Danmark komme til at ophæve de afgørende konditioner, af hvilke nationen afhænger.

En studie i fromhed

Tag blot historien om den FN-konvention om begrænsning af statsløshed, som FN vedtog i 1961. Et smukt formål og en god hensigt, som alle kan sympatisere med, for det er jo ikke rart at være statsløs. Derom kan alle være enige. Og når vi er enige om en from hensigt, så laver FN en konvention om, at statsløshed skal begrænses, og så begiver den fromme konvention sig på vandring til FN's medlemslande.

Og når FN-konventionen kommer til et lille land som Danmark, hvor man gerne vil være god mod alle i hele verden, så lægger regeringen FN-konventionen frem i Folketinget, og så ratificerer alle pæne og fromme partier i folketinget FN-konventionen.

Det skete i 1977, og jeg vil opfordre alle med interesse for nationens ve og vel til at læse folketingstidende med den datidige debat. Den ulejlighed har jeg gjort mig, og der er tale om en studie i pænhed, fromhed og fraser. Alle de velmenende ordførere er enige om, at FN-konventionen har et ædelt formål, for er det dog ikke ubehageligt at være statsløs? Jo, det er vi alle enige om, og i erklæret godhed siger alle ordførerne derfor ja til FN-konventionen om begrænsning af statsløshed.

Og ikke en eneste ordfører betænker, at FN-konventionen forgriber sig på grundloven og øver vold mod grundlovens paragraf 44, der siger, at kun det danske folketing kan meddele dansk indfødsret. Ikke en eneste ordfører fatter, hvad han eller hun her siger ja til, for den fromme hensigt hensætter alle i tankeløshed eller bevidstløshed. Ikke sandt, vi er alle gode, og i godhedens navn begår man grundlovsbrud.

Frikvarter i folkestyret

Dette er realiteten. Sådan gik det til i 1977. Og en sådan sværmerisk godhed tyranniserer nu Folketinget og den danske indfødsretslovgivning og førte for nogle måneder siden til en dansk integrationsministers fald. Sådan går det til i Danmark, for sådan nægter den danske godhedsdyrkelse at se virkeligheden i øjnene.

Ja, dette er netop realiteten, og på denne måde tyranniseres vi i dette land af en mængde fromme hensigter, konventioner og internationale aftaler, som vi falder på maven for. Her er det altså FN. Det kunne lige så godt være EU, for også EU er en international organisation, der er overnational, og som et fromt lille land tilpasser sig og siger ja og amen til. Se blot, hvordan EU-domstolen tyranniserer dansk udlændingelovgivning og påtvinger os forhold, som vi har sagt nej til.

Tænk kun på navnene Metoch og Zambrano. Tænk kun på, hvordan vi umyndiggør os selv i det ene tilfælde efter det andet, fordi vi så gerne vil være gode – og derfor opgiver at se virkeligheden i øjnene og stå fast på det, der gælder i Danmark.

I dette frikvarter i folkestyret var der grund til at advare imod alle gode hensigter og fromme konventioner fra henholdsvis FN og EU. Der var anledning til at gøre Folketinget opmærksom på, at det er valgt til at tage vare på Danmark og den danske grundlov, som ethvert nyvalgt folketingsmedlem skriver under på at ville overholde.

FN-konventionen om begrænsning af statsløshed, som bryder grundloven, turde være et tankevækkende eksempel.

Søren Krarup er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Det må efterhånden være 15. gang jeg ser Søren Krarup fremture med de samme usandheder om Grundlovens § 44, stk.

Der står at ingen udlænding kan opnå indfødsret, uden ved lov. Den tekst har været en del af Grundloven siden førsteudgaven fra 1849.

Hvad er en udlænding? Det er en person der ikke kan opnå indfødsret administrativt. Det var praksis før den omtalte lov fra 1776. I 1776 stadfæstes princippet i egentlig lov. Et princip, der handler om at er man født og opvokset i landet, er man at regne for at være dansk. Enkelt og logisk.

Siden Junigrundloven er tildeling af indfødsret også primært sker administrativt. Altså på baggrund af almindelige lov. F.eks. den ændrede Indfødsretslov fra 2004, hvor der sker en reduktion i hvem der kan opnå indfødsret administrativt. Det blev stærkt begrænset, så det alene er nordiske statsborgere. Hvis de opfylder nogle kriterier, kan de udfylde en blanket, aflevere den og bliver tildelt indfødsret administrativt, uden Folketingets besyv.

Under Rigsdagens forarbejder i 1848-1849 af Junigrundloven, var det soleklart for Rigsdagens medlemmer hvad den omtalte paragraf vedrørte. Nemlig, at paragraffen alene havde til hensigt at fratage kongen muligheden for at kunne tildele nogen indfødsret - denne ret skulle ikke være den udøvende magt privilegie, men overgå til den lovgivende magt (hvor kongen udgjorde det ene af to ben). Lige så soleklart var det, at signifikansen af, at der tales om udlændinge, er at der er tale om de undtagelsestilfælde, hvor indfødsret ikke gives administrativt.

Følgende udsagn er derfor direkte usandt:
"Dansk indfødsret meddeles i henhold til den danske grundlov. I grundlovens paragraf 44 hedder det: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Således gjorde grundlovsfædrene af 1849 indfødsretten til noget for nationen afgørende, som kun nationens lovgivende forsamling kunne meddele fremmede, og denne understregning af indfødsrettens betydning for nationens eksistens gik tilbage til den første lov om indfødsret af 1776, hvori det understregedes, at »landets børn skal nyde landets brød«."

Marianne Mandoe

Krarup taler om "godhed".

"Godhed" er et flydende begreb.
For nogen er "godhed" et meget udvidet begreb.
For andre er "godhed" at man ikke direkte slår andre ihjel.......

Lars Lindgren Chrsitensen

Jeg undres...

Men jeg vil dog knytte en kommentar til Hr. Krarup
Lad mig tillade at citere Piet Hein:

"Pessimisterne er dog de reneste tåber
De tror på de modsatte af hvad de håber

Nej de optimister som livet beror på
er dem der tør håbe på noget de tror på"

Hvor er det fattigt og pessimistisk at kæmpe mod næstekærlighed når man er præst!

odd bjertnes

Der er ingen forskel på 'en udlænding' og en person der 'ikke er født og opvokset i landet med såkaldt administrativt tildelt indfødsret - eller statsborgerskab, ligegyldigt hvordan man drejer det.

Krarups beskrivelse af den den psykologiske dynamik i vedtagelsen af FN-konventioner er fuldkommen valid.
Men tanker derom er naturligvis frie. Man kan synes folks psyker også er ok...jeg er ok og du er ok og min fjende er een jeg ikke har bøjet mig for til vedkommendes endegyldige tilfredshed endnu.
Men det kan gå hen og blive --- hvad var det det blev kaldt : naivt ?
Endegyldig tilfredshed findes ikke. Det er en tabersag.
Det er det stadig.

Heinrich R. Jørgensen

Det der i 1953 Grundloven er § 44, stk. 1, er en videreførelse fra det princip, der blev formuleret alle i Junigrundloven i 1953. En Grundloven, der handlede om at fratage monarken nogle hidtidige rettigheder, og tildele dem nogle andre (f.eks. Rigsdagen eller domstolene). Og ikke mindst en grundlov, der tog udgangspunkt i gældende lov på daværende tidspunkt, hvor kendskab til daværende gældende lov er en forudsætning for at forstå Grundlovens tekst.

Hvad angår Junigrundloven, lød paragraf § 46:
"Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov".

Hvilket blot betyder, at det priviligie kongen tidligere havde til at kunne tildele indfødsret, blev frataget, og overgivet til det gryende folkestyre. Eller med ordfører Kriegers ord under Rigsdagens forhandling om den første grundlov:
"Jeg troer ikke, at denne Paragraph giver Anledning til Tvivl; naar man, hvad man vistnok maa, forstaaer Paragraphen saaledes, at den, som ikke har Indfødsret, efter den ikke kan saae Indfødsret uden ifølge Lovhjemmel, saa maae alle de Tvivl, der kunne opstaae, være henviste til en Fortolkning af den gjældende Indfødsret. Men paa dette Spørgsmaal vil Grundloven ikke indlade sig; den vil kun, istedetfor de Ord, der ville tage sig mindre vel ud: „Naturalisations bevilling vil ikke mere kunne meddeles", henvise til, at Saadanne, som ikke ifølge den gjældende Lovgivning havde Indfødsret, de ville ikke kunne saae den ad Regjeringsveien, men de maae naturaliseres enten ved en almindelig eller ved en personlig Lov."

og videre:
"Vi have nemlig fortiden en dansk Indfødsret, og den, der derefter ikke er indfødsberettiget, er efter den omhandlede § 46 en Udlænding. Bemeldte § 46 har altsaa den Betydning, at for Fremtiden skal Ingen kunne naturaliseres ved en kongelig Bevilling, hvorimod der maa en Lovhjemmel til for at erholde en saadan Naturalisation."

Altså er de udlændige der potentiet ville kunne tildeles indfødsret ved lov (§ 46) personer der ikke allerede er omfattet af de dengang gældende love om tildeling af indfødsret. Den lov Krieger henviser til, Christian den 7.’s indfødsretsforordning, fra 1776 fastslår at "Fremmede" får dansk indfødsret, hvis de fødes og opvokser i Danmark. I forordningens artikel 9 står om: "ligesom og deres her fødte Børn, naar de her i Staten forblive, tilhobe skal agtes og ansees fuldkommen for Indfødte".

Det har desuden været dansk praksis at tildele indfødsret før den første Grundlov, og det har også været det siden. Der er derfor ingen retskik, der peger i retning af, at Folketinget ikke skulle kunne vedtage love (og her: tiltræde en konvention) der fastslår regler for tildeling af indfødsret. Hvorved Folketinger dermed selvfølgelig pålægger fremtidige folketing, at beslutte at tildele indfødsret efter gældende regler. Den gældende Indfødsretslov, der blev ændret i 2004, tilstår nordiske statsborgere indfødsret ved begæring (dvs. ansøgning).

Søren Krarup fremturer med de samme usandheder gang på gang.

Heinrich R. Jørgensen

I referaterne fra Rigsdagens forarbejder til landets første grundlov, kan man i spalterne 2392-2393 læse nedenstående. Det fremgår ganske klart hvilken betydning den daværende § 46 (den nuværende § 44, stk. 1) havde (og har). Det er alene vildumhed (eller ægte dumhed) der kan forhindre nogen i at fatte det.

”Barfod: Jeg kunde ønske at vide, hvad der i nærværende Paragraph forstaaes ved Udlændinge. Grundlovsudkastet hedder: „Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig"; jeg turde maaskee tillade mig at spørge den ærede Ordfører, om ikke ogsaa, efter hans Formening, Færinger og Islændere have Indfødsret i Kongeriget Danmark og Slesvig? Og om i Kongeriget Danmark og Slesvig ikke nødvendigviis alle Holstenere og Lauenborgere, ligesaa fuldt som alle andre Tydskere, maae betragtes som Udlændinge? Det var disse to Spørgsmaal, jeg vilde tillade mig at henvende til den ærede Ordfører, og jeg betænkte mig saameget mindre herpaa, som jeg haaber, at han vil kunne besvare dem begge med et sunpelt Ja.
Ordføreren: Jeg kan ikke indlade mig paa at afgjøre Spørgsmaalet paa en saadan maade; derimod troer jeg at kunne besvare det fyldestgjørende, naar jeg stiller det paa en noget anden Maade. Vi have nemlig fortiden endansk Indfødsret, og den, der derefter ikke er indfødsberettiget, er efter den omhandlede § 46 en Udlænding. Bemeldte § 46 har altsaa den Betydning, at for Fremtiden skal Ingen kunne naturaliseres ved en kongelig Bevilling, hvorimodd der maa en Lovhjemmel til for at erholde en saadan Naturalisation. Det er en Sætning, som ganske har sin Rod i de almindelige constitutionelle Begreber og følgelig ogsaa med Rette sin Plads i denne Grundlov.
Scavenius: Imidlertid er der dog et Spørgsmaal, som man kunde gjøre, nemlig naar En er født af udenlandske Forældre her i Landet, om han ene derved bliver at betragte som Indlænding, eller om han skal vedblive at betragtes som Udlænding, indtil han ved Lov faaer Indfødsret. Dete synes at maatte være uvist, indtil det nøiere bliver bestemt, thi ellers maa han i visse Henseender kunne betragtes som Indlænding og i andre som Udlænding.
Ordføreren: Jeg troer ikke, at denne Paragraph giver Anledning til Tvivl; naar man, hvad man vvistnok maa, forstaaer Paragraphen saaledes, at den, som ikke har Indfødsret, efter den ikke kan saae Indfødsret uden ifølge Lovhjemmel, saa maae alle de Tvivl, der saae Indfødsret uden ifølge Lovhjemmel, saa maae alle de Tvivl, der kunne opstaae, være henviste til en Fortolkning af den gjældende Indfødsret. Men paa dette Spørgsmaal vil Grundloven ikke indlade sig; den vil kun, istedetfor de Ord, der ville tage sig mindre vel ud: „Naturalisations bevilling vil ikke mere kunne meddeles", henvise til, at Saadanne, som ikke ifølge den gjældende Lovgivning havde Indfødsret, de ville ikke kunne saae den ad Regjeringsveien, men de maae naturaliseres enten ved en almindelig eller ved en personlig Lov.
Ørsted: Der er vvistnok almindelige Lovbestemmelser, hvorefter En kan erholde Indfødsret, men skulle nu saadanne almindelige Bestemmelser ansees ophævede, eller ikke?
Ordføreren: Almindelige Love kunne ikke være ophæved; det er Naturalisationsbevillinger, som Regjeringen ei mere kan give.
Algreen-Ussing: Jeg har forstaaet Bestemmelsen som den ærede Ordfører, at saalænge, indtil en ny Lov om Indfødsretten udkommer, vedblive alle Personer, der i Kraft at den bestaaende Indfødsrets Forordning af 15de Januar 1776 have Indfødsret, at beholde samme, hvorimodd alle de Personer, om hvilke denne Forordning siger, at de skulle ansees lige med dem, som ere fødte i Kongens Riger og Lande, dog saaledes, at de dertil skulle have en særskilt Bevilling, naar de ere i noget af de Tilfældee, hvilke Forordningen nævner som dem, der skulle aabne Adgang til en saadan Rettighed, ikke for Fremtiden ville kunne saae Indfødsret uden ved en speciel Lov, som hjemler dem en saadan Ret. Saaledes har Comiteen opfattet Sagen, hvor netop dette Spørgsmaal har været under Omhandling. Resultatet vil altsaa blive, at, indtil en ny Lov om Indfødsretten udkommer, have alle de Indfødsret, om hvilke Forordningen af 15de Januar 1776 siger, at de ere indfødte, men derimod ikke de, som den kun sætter i Classe med disse, uagtet den aabner dem Udstgt til at erholde Naturalisation.”

Jesper Frimann Ljungberg

Vi siger tak for dette mindre foredrag om Grundloven til Heinrich, og håber at Søren vil læse og forstå dette således at denne debat nu er lukket.

Slut, prut, finale :)=

// Jesper

Søren Kristensen

Hvis Krarup har ret i sin fortolkning er der begået en alvorlig fejl og Birte Rønn Hornbech bør straks tildeles en uforbeholden undskyldning og rehabilitering. Om det er muligt at annullere de på et fejlagtigt grundlag tildeltte statsborgerskaber, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg vil anbefale at man undlader at gøre sig anstrengelser i den retning, af hensyn til vort lands omdømme i den islamiske verden, som vi alt andet lige også plejer forretninger med.

Nic Pedersen

" “Godhed” er et flydende begreb.
For nogen er “godhed” et meget udvidet begreb.
For andre er “godhed” at man ikke direkte slår andre ihjel……."

Ja, der kunne såmænd skrives en god artikel med udgangspunkt i dette mht. beslutningsprocessen bag vort seneste krigseventyr i Libyen!

Heinrich R. Jørgensen

Jesper Frimann:
"Vi siger tak for dette mindre foredrag om Grundloven til Heinrich, og håber at Søren vil læse og forstå dette således at denne debat nu er lukket."

Det har ikke virket de foregående ca. 14 gange. Den samme store løgn bliver gentaget igen og igen.

Den samme usandhed, der i øvrigt også blev fremført af Rikke Hvilshøj da hun var Integrationsminister. Her i et notat fra den 7. juni 2006: http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20051/almdel/ifu/spm/2...

Usandheden postuleres tilmed to gange i notatet. Hvorfor ingen - embedsmænd, modtagerne, jurister eller andre - reagerede, kan undre.

Det er desuden i samme notat, Rikke Hvilshøj lover at der vil blive draget omsorg for statsløses rettigheder ifht. konventionen af 1961:
"Bestemmelsen tog blandt andet sigte på at opfylde Danmarks forpligtelser efter FN-konventionen af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed. Begrænsningen af bestemmelsen til alene at omfatte nordiske statsborgere indebærer, at Danmarks forpligtelser efter konventionen skal opfyldes på anden måde. Ministeriet vil derfor i praksis – efter forudgående orientering af Indfødsretsudvalget – optage personer omfattet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når betingelserne i konventionen er opfyldt “

Hvad skete der med ministerens instruks til embedsmændene, om at huske de på de statsløse?

Peter Andreas Jørgensen

At lade sig tyrannisere af fromme hensigter er vist nok det, alle andre kalder 'civilisation'.

Til alle jer andre statsretsfanatikere, er her igen det spændende link til politikernes diskussioner om den første Grundlov.

Ring til Søren Krarup, og læs teksten højt for ham - han lader til at være kronisk og ubekymret uvidende om de ting, han myndigt belærer alverden om. Hvorfor Information spilder plads på hans misvisende oplysninger er uforståeligt, for der er vel stadig enkelte folk derude, der tror manden har en slags pointe. Måske sidder der sådanne i Information redaktion???

Nic Pedersen

" At lade sig tyrannisere af fromme hensigter er vist nok det, alle andre kalder ‘civilisation’."

Nej!
At tyrannisere med henvisning til fromme hensigter og udbredelse af "civilisation" har til gengæld altid været kendetegnende for religioner og og anden imperialisme!

odd bjertnes

At lade sig tyrannisere af fromme hensigter er vist nok det, alle andre kalder ‘civilisation’.

Nå. Og Talibans lydigste tjenere og -inder er civilisationens ypperste blomster ?

Niels Mosbak

odd

Formentlig nok i Afghanistan....

Heinrich R. Jørgensen

odd bjertnes:
"Nå. Og Talibans lydigste tjenere og -inder er civilisationens ypperste blomster ?"

Personligt forsøger jeg at undgå at abonnere på samtlige varianter af åndsformørkethed og uoplysthed. Talibansk såvel som Krarupsk.

At vide hvad Grundlovens ord betyder, er ikke det samme som at mene at Grundloven er en evigt hellig tekst.

At vide, at det der reelt har været gældende lov i Danmark angående statsløse, er blevet systematisk krænket, betyder alene af politikere og embedsmænd har brudt lov og regler. Nogen holdning til FN og diverse konventioner, er ikke relevante.

At vide at Søren Krarup trods konsekvent imødegåelse af hans usande udsagn stadigt fremturer med disse, betyder at han notorisk bestræber sig på at vildlede og bedrage. Det er der ligeledes vished for.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"Formentlig nok i Afghanistan…."

Hvad der er civilisation, er ofte et nationalt anliggende.

Personligt er jeg indigneret over, at Søren Krarup m.fl. forsøger at gøre det til dansk civilisation, at det er regeringen og/eller folketings flertal, der skal have tolkningsretten til Grundloven. Konsekvensen er, at Grundlovens ord kan være inderligt ligegyldige, da de i praksis er betydningsløse.

I betragtning af at folketingsmedlemmer og tjenestemænd eksplicit er pligtige til at give en højtidelig forsikring om at ville overholde Grundloven, er det vanskeligt at se med milde øjne på de bestræbelser der gøres for at Grundlovens bestemmelser reelt tilsidesættes. Desværre fremgår det ikke af Grundloven, at krænkelse af sådanne højtidelige forsikringer er eller tangerer landsforræderi.

Det skyldes formodentligt, at Junigrundloven blev forfattet på et tidspunkt, hvor det var en selvfølge at hvad man højtideligt havde lovet, ikke blev brudt. Den etik er ikke længere fremherskende.

Andreas Prætorius

Tak til Heinrich! Jeg beundre meget at du fortsat kæmper mod den krarupske formørkethed.

Dog vil jeg mene at, hvis Krarup havde ret i sine betragtninger, burde vi få os en ordentlig revision af grundloven. Det trænger den efterhånden også til.

Andreas Prætorius

"Det skyldes formodentligt, at Junigrundloven blev forfattet på et tidspunkt, hvor det var en selvfølge at hvad man højtideligt havde lovet, ikke blev brudt. Den etik er ikke længere fremherskende."

Specielt ikke blandt den lovgivende og udøvende magt

Robert Kroll

Folketinget kan vel til hver en tid nægte at optage personer på en lov om tildeling af indfødsret - og iøvrigt vedtage love om, for eller imod nær sagt hvad som helst.

At sådanne dispositioner kan være en krænkelse af ( frivilligt) påtagne internationale forpligtelser er en helt anden sag, som så må håndteres bagefter på en eller anden måde.

Folketinget er sammensat demokratisk af folket, og afspejler vel i alle sine handlinger folkets vilje - også når det giver statsborgerskab til fremmede eller påtager sig forpligtelser ? - uanset havd artiklens forfatter synes eller ikke synes.

@Kroll, det er korrekt at Folketinget i høj grad har tiltaget sig specifikt udøvende magt på dette punkt, i en uskøn videreførsel af Enevældens praksis - der i øvrigt ikke kan begrundes i Grundloven. Men det er ikke korrekt, at Folketinget i øvrigt kan lave særlove vendt mod enkeltpersoner. Lortet skal være begrundet i overordnede, generelle og forståelige retningslinjer, og manglen på sådanne har været en stor del af problemet her.

Diskussionen lige her går i øvrigt ikke på om pastoren har ret i sine synspunkter, men i at han udelukkende synes at begrunde dem på basis af beviseligt falske argumenter. Om det så er "Folkets Vilje" eller ej er ligegyldigt. Søren Krarup er en enten senil eller en bevidst løgnhals - et af de meget få tilfælde, hvor jeg anser "løgner" for en fuldt berettiget beskrivelse. Manden er uddannet, har haft god tid til at sætte sig ind i sagen og må formodes at vide bedre.

Johnny Werngreen

På bagsiden af tidskriftet Asterisks juninummer står følgende citat af John Dewey:

"Oprigtig uvidenhed kan være en fordel, fordi der med uvidenhed kan følge ydmyghed, nysgerrighed og et åbent sind; omvendt giver evnen til at aflire standardfraser, esoteriske begreber og evindelige påstande et falskt billede af indsigt og vikler sindet ind i et spind, der er både vind- og vandtæt over for nye ideer."

Det passer da meget godt på Søren Krarup, ikke sandt?

Heinrich R. Jørgensen

Andreas Prætorius:
"Tak til Heinrich!"

Velbekomme. Jeg anser det for en slags borgerpligt at forsøge at opponere mod løgn og dumhed.

Et af Søren Krarups mange mantraer handler om, at vi alle er kulturkristne. Kristendom handlede vist engang om noget så radikalt som ubetinget altid at tale sandt. Man kan sige, at jeg tager ham på ordet ;-)

Erik Karlsen

Lad os prøve at antage, at Søren Krarup har ret:

Selv om Danmark har tilsluttet sig omtalte FN-konvention, så er det jo ved lov, at det er sket (tager jeg fejl?).
Dernæst går jeg ud fra, enhver statsløs, der i henhold til FN-konventionen opnår dansk statsborgerskab, tildeles dette ved lov.

Og så har SK jo alligevel ikke noget at komme efter.

Heinrich R. Jørgensen

Robert Kroll:
"Folketinget kan vel til hver en tid nægte at optage personer på en lov om tildeling af indfødsret - og iøvrigt vedtage love om, for eller imod nær sagt hvad som helst."

Om det første er det ikke sandt. Indfødsret er netop en ret. En ret, der er defineret af landets love.

Mig bekendt er der ikke hjemmel til, at folketinget kan vedtage en særlov, der forhindrer at en enkeltperson der iflg. almene regler har indfødsret, kan fratages denne ved lov.

Det GRL § 44, stk. 1 handler om, at kunne tildele indfødsret til de der netop ikke har indfødsret. Hvilket er årsagen til, at det eksplicit fremgår, at dette gælder udlændinge. Teknisk set taler man heller ikke om, at de der opnår indfødsret via GRL § 44, stk. 1, tildeles indfødsret. Sagens kerne er, at de ikke havde indfødsret. Disse personer naturaliseres.

Folketinget har ikke lov til at indføre love, der strider mod Grundloven, eller mod de internationale konventioner og andet som som er forpligtende for lovgiverne. Det er ikke tilladt at vedtage en dansk lov der strider mod EU's vedtagelser om hvad der skal indføres som national lov i medlemslandene. Det sker alligevel.

EU og FN har instrumenter, der giver dem mulighed for at påtale unoderne og bede om ret færd. Den danske befolkning har derimod ikke adkomst til at bede nationale domstole om tage stilling til lovligheden af de love der indføres. Det hævdes, at ingen dansk borger har større retlig interesse end nogen anden borger, og således har ingen dansk borger retlig interesse når det gælder om at påtale ulovligheder.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Karlsen:
"Dernæst går jeg ud fra, enhver statsløs, der i henhold til FN-konventionen opnår dansk statsborgerskab, tildeles dette ved lov."

Søren Krarups ærinde er at omgå hvad der er dansk lov, via et par teknikaliteter.

Den ene er påstanden om GRL § 44, stk. 1. Her tager han lodret fejl.

Den anden er en svinestreg i forbindelse med ændringen af Indfødsretsloven i 2004. Her omtales konventioner og statsløse ikke eksplicit i lovarbejderne eller i selve loven. Dermed henviser dansk lov teknisk set ikke til hvad der åbenlyst er gældende lov i Danmark. Da embedsmændene er pligtige ifht. dansk lov, har de teknisk set ikke pligt (og ret) til at beklage sig over de lovbrud der foregår.

I det mindste er det mit bud på en forklaring. Denne udfoldes her: http://www.information.dk/270018#comment-370761

Det forklarer endvidere Søren Krarups vedholdende påståelighed vedr. GRL § 44, stk. 1, på trods af at hans udlægning er åbenlyst fejlagtig hvis man forsøger at sætte sig ind i emnet. Måske fordi han selv var fadder til den forvrøvlede tolkning af Grundloven?

odd bjertnes

Niels Mosbak siger:

odd

Formentlig nok i Afghanistan….

og Odd siger
for en sjælden gangs skyld uden uigennemtrængelige forbehold :

Nej !!!

Steen Erik Blumensaat

Manden er kristen præst, hele hans liv er bygget på en løgn fra de fjerne lande.
Iført kjole har den skattebetalte løgner prædiget hver søndag om en barnløs kvindes barn.

Karsten Aaen

Jeg tror (mener) at dr.jur. Ole Hasselbalck fra den nu hedengange Den Danske Forening har udlagt teksten for Søren Krarup. I hvert fald har jeg et indlæg fra ham om det samme, menende de samme som SK, i JP og Berlingske Tidende.

Og vi trænger i den grad til en forfatnings-domstol i det her land...

Ole Hasselbalch husker altid at påføre sin titel professor, jur.dr., men glemmer som regel det han må have lært om jura, og nøjes med prokuratorkneb, som måske kan have overbevist Krarup. Hasselbalch lider grelt under samme forståelsesproblemer som pastoren, og er i endnu ringere grad undskyldt.

Hasselbalch er specielt dygtig til omhyggeligt og troværdigt at referere alle detaljer om en specifik sag,. Altså lige undtagen dem, der gør eksemplet helt ubrugeligt, når man kikker ham i kortene. Professoren har fx fundet et godt eksempel på, at der i Folketinget har været fremsat et lovforslag specifikt rettet mod en navngiven landsforræder efter besættelsen.

Forslaget skulle fratage denne greve det statsborgerskab, han tidligere var blevet tildelt, og der er således præcedens for at Folketinget konkret kan smide enkeltpersoner ud. Professoren glemmer så lige at nævne, at dette oven i købet kommunistiske forslag blev afvist af Folketinget, begrundet med at det var en farlig praksis at få gang i...

Heinrich R. Jørgensen

Karsten,

du har ret. Ole Hasselbalch har fremturet med den samme vildfarelse. Ole Hasselbalch har fuldstændigt overset ordet "udlænding" i paragraffen.

En dr.jur. burde være i stand til at læse og forstå teksten langt bedre. Ordet "udlænding" indgår i teksten af en årsag. En ret kan naturligvis ikke været noget manarbitrært bliver givet - det må være noget man har. Endnu værre er det, at han åbenbart ikke har undersøgt lovens tilblivelseshistorie, således at intentionerne m.v. angående paragraffen kan forstås. Det er ikke ordlyden der alene er lov. Lovarbejderne der førte til loven, er en væsentlig del af at kunne tolke en hvilken som helst lov.

For mange år siden skrev Peter Duetoft i denne avis - kunne i finde den, at Fremskridtspartiet skulle ties ihjel. Dansk Folkeparti er skabt af mediernes trang til at udfordre folket i stedet for at udfordre magten.
Uanset hvad den gamle demagog er fremturet med i ovenstående, er det ganske for galt, at det får plads i en respektabel avis.
Føj for - ja for helvede.

Nikolaj Jensen

@Lars Lindgren Chrsitensen

"Hvor er det fattigt og pessimistisk at kæmpe mod næstekærlighed når man er præst"

Intet af værdi kan vindes uden ofring. Næstekærlighed er at ofre sig selv i stedet for andre !.

Søren Krarup er efter alt at dømme en af de egentlige bagmænd bag statsløsesagen og burde derfor stilles for en rigsret, lige som Ninn Hansen blev det.

Men desværre har han jo haft 3 venstreministre til at udføre det beskidte arbejde for sig, så han kommer til at gå fri. Han vil aldrig blive straffet for de lovovertrædelser, han har beordret andre til at begå på sine vegne.

At Søren Krarup konsekvent bliver ved at udsprede løgne om "grundlovsbrud" er ikke så overraskende. Formålet er naturligvis at bortlede opmærksomheden fra de lovovertrædelser, han har beordret 3 venstreministre til at begå.

Taktikken er kendt som "et forsvar er det bedste angreb". Man så den også anvendt, dengang Berlingske Tidende i sommeren 2008 afslørede omfattende vildledning i Udlændingeservice omkring EU´s regler om fri bevægelighed.

Midt i denne debat afsagde EU-domstolen sin kendelse i Metocksagen. Og det blev af diverse medlemmer af regeringen og Dansk Folkeparti udnyttet til at gennemføre en effektiv afledemanøvre ved at starte en skinger og hysterisk diskussion på falske præmisser om domstolens "politiseren" og "urimelige angreb på dansk suverænitet".

Og det virkede. Fra at offentligheden havde sympati med de danske statsborgere, hvis rettigheder var blevet krænket af myndighederne, skiftede sympatien nu pludselig over til den stakkels stat, hvis suverænitet blev angrebet af nogle fæle og udemokratiske dommere.

I 2008 virkede afledningsmanøvren således desværre. Men i 2011 virkede den heldigvis ikke, og Lars Løkke blev til sidst presset til at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal afklare ansvaret for det konventionsbrud, der er foregået i Integrationsministeriet.

Desværre er der til gengæld ikke noget, der tyder på, at vi nogensinde får klarlagt, hvem der er ansvarlig for, at danske statsborgeres ret til fri bevægelighed i EU blev krænket groft i perioden 2004-2008.

Søren Kristensen

Søren Krarup ønsker sig vel bare at Grundloven altid har skulle tolkes således at ingen, uden hjemmefødninge (hedder det mon det?) kan opnå statsborgerskab uden ved lov, uagtet at det er sket administrativt masser af gange. Men lad os for sjov forfølge tankegangen, for så kunne det være interessant at vide om der eksisterer en lov, der fx giver Prins Henrik lov til at kalde sig dansker?

Heinrich R. Jørgensen

Søren,

Henrik og det royale dynastis øvrige import af samlevere, var udlændinge, der alle er blevet naturaliseret ved lov (GRL § 44).

At man har indfødsret i det danske rige, betyder ikke at man er dansker (hvad end det er). I 1849-1864 kunne en slesviger have indfødsret i riget, på trods af at Slesvig ikke var en del af kongeriget Danmark. Islændinge havde indfødsret til det danske rige, indtil Island blev selvstændig nation. Færinge og grønlændere har indfødsret i det danske rige.

Det er grunde til, at Danmark per se ikke har en Grundlov. Grundloven gælder det danske rige, der er (var) noget andet. Det er mere end (kongeriget) Danmark. Af samme grund blev navnet på grundloven "Danmarks Riges Grundlov".

Et mere præcist, men mindre mundret, navn kunne have været "Kongeriget Danmarks, hertugdømmerne Slesvig og Holstens, de nordatlantiske kolonier Færøerne, Island og Grønland samt Vestindiens Grundlov". Det valgte man at undlade ;-)

Af samme grund omtaler Grundloven ikke noget om "danskere". At være dansk var og er inderligt ligegyldigt, i forfatningsmæssig sammenhæng. Den nationale enhed var et rigsfællesskab, bestående af adskillige dele.

Flertalskulturen i rigsfællesskabet - danskerne - var(og er) så utåleligt et folkefærd, at riget er blevet stadigt mindre, da minoritetsområderne trang til at undgå det patroniserende og dominerende selskab af danere er blevet fodret gavmildt. Dansk Folkeparti og navnligt Søren Krarup bestræber sig på at fortsætte den etnocentrerede linje, der har kostet rigsfællesskabet uendeligt meget i velstand, areal og befolkningsantal.

Det danske rige er en reststat. De fattige, lidet udviklede og lidet oplyste områder, nabolande ikke har villet vide af.

Søren Roepstorff

Jeg må opfordre redaktionen til at bringe et uddrag af disse velskrevne og interessante kommentarer.

Og i øvrigt tak til skribenterne.

Søren Roepstorff

I den trykte udgave, selvfølgelig.

odd bjertnes

et indlæg hevendt til mig afsluttes med :

.....(Krarup) ... notorisk bestræber sig på at vildlede og bedrage. Det er der ligeledes vished for.

I højere grad end så mange andre ? Jeg mangler denne vished. beklager.

Såvidt jeg ved går Krarup ind for at enhver, også statsløse, der fødes i Pladderballe kommune, registreres medborgerret i Pladderballe kommune. Det gør jeg også.
Det var ikke gangbart sammen med nu tidligere familiesammenføringsregler. At gå ud fra dette er virkelig dumt. Så det har kun få politikere med ansvar for området gjort heller. Men man har set mere landsskadelig virksomhed og værre politiks kriminalitet her i verden.

Og det bekymrer mig nu stadig en smule, at Niels Mosbak ser Taliban som blomsten af al civilisation - i Afghanistan ? .
jeg tror sørme han 'vildleder og bedrager' ... ;-D

Heinrich R. Jørgensen

odd bjertnes:
"I højere grad end så mange andre ?"

Claus Hjorth Frederiksen er formodentligt langt værre, men der er ingen grund til at Søren Krarup behøver sole sig i det lys, eller at anse det som en formildende omstændighed.

@odd - enhver har ret til at finde egne holdninger, men ikke til at opfinde egne fakta. At der er andre på samme bane, undskylder ikke våset. Heller ikke selv om andre bestemmende kræfter som fx adskillige siddende minstre lider af samme syndrom.

Krarup har fuld ret til de citerede synspunkter, men forplumrer det hele ved at bruge falske oplysninger som argumenter - som er dokumenterbart jævnligt tilbagevist, direkte over for ham i Folketingssalen. Siden du må formodes at have læst denne og andre tråde, hvor hans bevidste vildledninger er dokumenteret, er det dit eget valg om du fortsat vil leve med i mandens fantasier...

Niels Mosbak

@odd - at andre kulturer har andre normer og skikke som er fremmede for dig og som du ikke kan anerkende, siger intet om betimeligheden af at de eksisterer.
Du kan finde dem grusomme og fornedrende - men du kan alene dømme dem ud fra dine egne forudsætninger, som disse andre kulturer tilgengæld kan finde frastødende.

Først den dag dine fingre bliver lige lange, kan du regne med at mennesker er ens.

odd bjertnes

Hvis vi kan få det på det rene, at Krarup IKKE er nogen svindelmanipulator for et system eller nogen kapitalinteresse (til forskel fra, ja det kunne eks. være CHjortFrederiksen), og at personfordomme fylder alt for meget i bedømmelsen af hans bidrag til samfundet, så er der da opnået noget.
Krarup er ikke en mand uden sag. Et uhildet blik på de sidste 100 års danmarkshistorie viser, at hans positionering er valid, om ikke andet fordi den ikke er overrendt, den forarger borgerskabet og provokerer farisærere. Men naturligvis har han da fået sin valør forærende i form af at venstrefløj og 68'ere har forladt de antimaterialistiske og nærdemokratiske bastioner til fordel for internationale domstole og liberal materialisme. Og har omskabt disse i sit eget billede.
Det er dette sidste man er så fornærmet over. At kampen mod pavemaver og alskens fyrstenheimere er kommet i hænderne på ham. Fordi han er så 'tilgivende' i det nære - f.eks. overfor 'gældende myndigheder'.
Jeg nøjes med at beklage, at han er så alene med det. Og vil ikke gå længere ind i de juridiske trakasserier her. De er underholdning for jurastuderende og ikke meget andet. Burde ikke være.....

Niels Mosbaks anstrengte kulturelle ligemageri hører ingen steder hjemme. Jeg kan også 'forstå' en hvilken som helst modbydelig ideologi - det kræver ikke andet end lidt menneskeforagt - og så er man lidt ovre i Krarups boldgade igen. For der er Taliban skam også 'godtnok til adfghanerne hvis det er det de vil....'.
Men så er vi også noget dertil i dansen hvor jeg må lægge afstand til d'herrrer Mosbak og Krarup.

"Ikke sandt, vi er alle gode, og i godhedens navn begår man grundlovsbrud."

I hvilket navn begik man så grundlovsbrud da man valgte at lade sig slæbe ved bollerne ind i Irak? Og hvordan kan den dømmende magt efterfølgende komme frem til at det ikke er i befolkningens interesse at vide om deres regering har brudt grundloven?

Grundlovsbrud er vist i virkeligheden ikke noget Søren Krarup tager så højtidligt, og medmindre jeg har levet under en sten, mindes jeg heller ikke at han tog det synderligt ilde op da Kristian Jensen erkendte at han havde brudt rigets grundlov.

Heinrich R. Jørgensen

Blandt Søren Krarups retoriske fupnumre er udtryk som "den danske grundlov", "den danske nation", "Danmark".

Grundloven vedrører ikke "Danmark". Grundloven gælder et rigsfællesskab. Et rigsfællesskab der tidligere bestod af mere end Kongeriget Danmark, bl.a. hertugdømmerne, Færøerne, Island og Grønland.

Grundloven er derfor ikke "Danmarks Grundlov", men "Danmarks Riges Grundlov".

Territoriet loven gælder for, er ikke "Danmark", men "Danmarks Rige".

Grundloven omtaler ikke "nationen", men "riget" -- 17 gange i 1953 udgave.

Heller ikke begrebet "dansker" omtales i Grundloven. Der omtales de der har indfødsret (eller er blevet tildelt denne).