Kommentar

Marx – en tænker i tiden med korrekt diagnose og forkert kur

Kapitalismen har en indbygget drift mod periodiske kriser, der risikerer at ødelægge dens egne eksistensvilkår
Debat
16. juni 2011

Karl Marx er ubestrideligt død, og jeg tilhører dem, der mener, at det samme gør sig gældende for marxismen i det mindste, hvis marxismen skal forstås som en manual til et helt andet socialt system end den nuværende, om man så vil kalde det socialistisk eller kommunistisk.

Hvad vi skal kalde det nuværende system, er der delte meninger om. Jeg foretrækker at kalde det kapitalistisk. Derimod kan der ikke herske uenighed om, at det nuværende system har befundet sig i en dyb krise siden de finansielle krak i 2008 og 2009. At krisen ikke har medført et mere dramatisk kollaps for den globale økonomi, men i stedet er blevet afløst af noget, som der muligvis kan ligne et økonomisk opsving, har kun én forklaring: De nationale regeringer, især i Europa og USA så sig nødsaget til at sætte statskasserne i pant for at sikre 'deres' bankers troværdighed og stimulere efterspørgslen i 'deres' økonomier.

Sagen er imidlertid den, at hverken banker eller økonomien længere lader sig styre selv af pantsatte nationale regeringer.

Med det resultat, at ustabiliteten i det finansielle system og usikkerheden i den globale økonomi vil komme til at fortsætte og endda forstærkes og dermed vil også kapitalismens krise forværres.

Marx så rigtigt

Deraf den fornyede interesse i Karl Marx (1818-1883). Om kapitalismens tilbøjelighed for dybe kriser havde Karl Marx en mængde at sige, og en mængde af det, han sagde, er da også værd at rekapitulere. Om ikke andet for at gøre forsøg på endnu engang at minde os selv om, at kapitalismen så langt fra er nogen 'naturlig orden', og at den for at kunne opstå og opretholde sin eksistens har brug for en kompleks 'overbygning' af politiske, juridiske og kulturelle institutioner og traditioner. Fungerer disse institutioner og traditioner ikke, fungerer kapitalismen heller ikke. Derved adskiller vore dages kapitalisme sig ikke fra kapitalismen på Marxs tid.

Marx selv var overbevist om, at kapitalismen i hans tid snart ville sprænge sine overbygninger og dermed de politiske og sociale vilkår for dens eksistens, hvorved et helt nyt socialt system snart ville være modent nok til at komme til verden (ved hjælp af et velorganiseret proletariat og en rigtig revolution) .

Om dette nye sociale system tog han utvivlsomt fejl (med katastrofale konsekvenser). Men når det gælder kapitalismens tendens til fra tid til anden at ødelægge grundlaget for sin egen eksistens, så han utvivlsomt rigtigt.

Samfundet tjener banken

I hvert tilfælde er det præcis dette, der nu synes at foregå foran vores øjne: en igangværende krise i kapitalismens hjerte det globale finansielle system der går hånd i hånd med en lammende og global uformåen til at gøre noget ved det.

På det nationale niveau, hvor politik i hovedsagen virker, ser overbygningen ikke længere ud til at have nogen virkning, og på det globale plan, hvor det finansielle system og kapitalismen virker, lader der endnu ikke til at kunne findes nogen fungerende politisk og social overbygning. Når verdens stater ikke kan blive enige om en fælles regulering af bankerne, bliver i det i realiteten bankerne, som regulerer staterne. På tilsvarende vis bestemmer de globalt agerende virksomheder efterhånden helt selv, i hvilken stat de ønsker at blive reguleret og allernådigst lade sig beskatte. Det er således ikke længere bankerne og virksomhederne, der tjener samfundet, men samfundet, der tjener bankerne og virksomhederne. Det er ikke længere hunden, som logrer med halen, men halen, som logrer med hunden.

Velfærdsstat som garant

Det, som overbeviste Marx om det uholdbare i sin tids kapitalisme, var den dybe modsigelse, han så udvikle sig mellem den kapitalistiske produktions i stigende grad sociale karakter sammenvævningen af alt og alle i et system, der gennemsyrede stadig større dele af samfundslivet og den fortsat private og ulige tilegnelse af den kapitalistiske produktions frugter.

Hvad Marx groft undervurderede, var overbygningens evne til at tilpasse sig i større eller mindre grad (forskelligt fra land til land), 'socialisere' den kapitalistiske produktions frugter og lade dem komme stadig flere til gavn. Kapitalismens ganske velfungerende overbygning har siden Anden Verdenskrig kort sagt været velfærdsstaten med dens mere eller mindre omfattende system af kollektive rettigheder og offentlige goder. Velfærdsstaten er så på sin side blevet muliggjort takket være nationalstaten med dens mere eller mindre omfattende muligheder for at regulere kapitalbevægelser og beskatte fortjenester.

I så henseende adskiller kapitalismen af i dag sig unægtelig fra kapitalismen af i går. Mens kapitalismen i dag har antaget en stadig mere social karakter (ved at gøre flere og flere mennesker rundt om i verden i stigende grad indbyrdes afhængige), er overbygningens evne til at 'socialisere' frugterne af produktionen blevet svækket. Konsekvensen er blevet en verden, hvor stater forarmes, og hvor offentlige goder forfalder eller sælges fra, mens private virksomheder og enkeltpersoner i stadig stigende grad og på globalt plan uforstyrret kan nyde godt af produktionens frugter.

Intet bedre system

Jeg formoder, at Karl Marx ville have fundet en sådan kapitalisme moden til revolution. Jeg håber, han i så fald endnu engang ville undervurdere menneskets evne til at tøjle kapitalismens styrker og 'socialisere' dens frugter. Et nyt og bedre system, tror jeg, står nemlig ikke for døren snarere et meget gammelt og meget dårligt.

»Filosoffernes opgave er ikke længere at forklare verden, men at forandre den«, skrev Marx.

Jeg tror, at det indtil videre vil være alt rigeligt at forsøge at forklare den bedre, og Karl Marx vil i den forbindelse fortsat være en tænker med et budskab til vores tid.

Göran Rosenberg er journalist, forfatter og uafhængig kommentator for Dagens Nyheter og Information
© Dagens Nyheter og Infor-mation. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var da en utrolig dans om den lunkne grød.
Marx var først og fremmest videnskabsmand, i 19århundrede udgave, selvfølgelig ikke efter nutidens målestok. Man analyserede det han så, opstillede teorier, dengang kaldt teser, og forsøgte at afprøve dem mod virkeligheden. Hans mål var at skrive økonomiens grundlove, og på den vej måtte han selvfølgelig også beskrive kapitalismen, men han har også godt fat i tidligere samfunds økonomi.
Der findes næppe nogen økonomiske grundlove, men hans økonomiske analyser er solide og holder vand.
Han havde selvfølgelig også en social indignation over den grove udnyttelse af proletariatet som han kunne se, men det har sådan set ikke så meget med hans videnskab at gøre. Derfor er der ingen grund til at skamme sig over at læse hans økonomiske teorier bare fordi der engang fandtes et sovjetunionen med en Lenin/Stalin udgave af noget de kaldte marxisme.
Marx selv mente at Rusland var et feudalsamfund og slet ikke et modent kapitalistisk samfund, og der intet fornuftigt ville komme ud af en russisk revolution. Så at belaste Marx for hvad der skete i Sovjetunionen er noget vrøvl, og kan kun bunde i at kapitalismen ikke ønsker at få udstillet sine svagheder. Sovjetunionen var et rent russisk anliggende, på samme niveau som revolutioner i Kina, Frankrig og USA. - opgør med feudalismen.

Ja han forudså ikke internettet, mediernes rolle osv. so what. det holder stadig væk, hvor meget kan man forlange? ... det siger jeg selvom teksten generel er positiv overfor Marx. Aristoteles indså også vigtigheden af middelklassen for en stats stabilitet, til gengæld var den funderet i en metafysik som vi for længst har forkastet. verden forandre sig, og det gør ideerne også.

Bo S. Nielsen

Ja okay, det var så en pænt - ja undskyld - banal omgang. Og hvis marxismen kunne svare for sig, ville den sandsynligvis citere Mark Twain: Rygtet om min død er stærkt overdrevet... ;)

Man skal tage denne herk med sig i sommerhuset eller hvor man nu planlægger at bruge sommerferien, hvis man vil blive klogere på Marx og hans relevans anno 2011. Jeg vil gerne garantere, at man bliver noget mere udfordret - og godt underholdt tilmed - end af ovenstående.

Bo S. Nielsen

Hov - her er linket til selve bogen

http://yalepress.yale.edu/book.asp?isbn=9780300169430

Rosenberg skriver: ”Marx selv var overbevist om, at kapitalismen i hans tid snart ville sprænge sine overbygninger …”

Men Marx skrev selv også, at ” En samfundsformation går aldrig under, før alle de produktivkræfter er udviklet, som den er vid nok til at rumme, og nye produktionsrelationer træder aldrig i stedet, før de materielle eksistensbetingelser for dem er fostret i det gamle samfunds skød.”

Marx, Til kritikken af den politiske økonomi. Forord (Marx Engels Udvalgte Skrifter, I,s.356)

David McLellans Marx-biografi er god sommerlektyre i år, for dem som ikke har været i gennem den allerede.

Enig i at det er bare tull å blande Marx bort i det bolsjevikene og maoistene drev på med. Vil alligevel hævde at Marx's syn på kapitalismen som en gennemgribende "progressiv" samfundsorden, har båret med sig mye forvirring for mange. Verden har sivilisatorisk sett ikke været i noen gennemgribende progressiv modus siden det bikkede gale vejen med Den franske revolusjon, og napoleonsvanviddet derefter sådde frugterne til markedsfundamentalisme og ultranasjonalisme, ofte hånd i hånd, til andre tider i en bisarr sparringøvelse.

Marx betragtet kapitalismen som en slags forlænelse av oplysningstiden, mens den snarere vokste fram i et reaksjonært åndsklima -- mettet med irrasjonalitet, mystifisering av naturgrundlaget og streben efter det megalomanisk "sublime" udtryk. Dertil presterede Marx det kunststykke at betragte enhver kjent sivilisasjons uundværlige agrare basis, som "der alte Scheisse" -- noe Marx-tilhængeren og eksistensialisten (!)Sartre fulgte op med sine betragtninger om "historiens slim" og "den genstridige og gjerrige natur" som fornækter mennesket, og dermed "tuktes" på tilnærmet bibelsk vis dersom vår art skulde være i stand til at finde "et hjem" på denne planeten.

Disse træk bygger op mod de økologiske sammenbrudstendenser som med aksellererende styrke har meldt sig siden de første gang blev antydet av George Perkins Marsh i hans "Man and Nature" fra 1864. Kapitalismen har måske "reinkarneret" sig gentatte gange, og mod mange odds. Marx talede om kapitalismens iboende økonomiske modsætninger, og Daniel Bell har behandlet dens "Cultural Contradictions". (1976). Disse kan den muligens leve med endu en stund, sett fra et fåtall menneskers ståsted på kloden per nu. De økologiske begrænsingerne som den før eller siden må konfrontere, og den rasering av klodens økosystemer som har fundet sted i dens regi -- ofte i pardans med vulgærmarxistiske regimer og "økonomiske eksperimenter" -- forsøger dens tilbedere at fortrænge og bagatellisere til det yderste.

Med marxistisk tankegods i hodet har historikere endog presteret at betrakte 1. verdenskrig som progressiv, fordi den bidrog til at "øge produktiviteten" (!) Det illustrerer i sig selv hvilket enormt sivilisasjonssamenbrud det var snak om den gang, og hvis lektioner endnu ikke er forstået.

Den grufuldt ødslende krigsøkonomi har regeret siden dens dager, og den "planlagde materialtrethæd" som efter 2. verdenskrig blev omhyggelig indarbeidet i produktionen, truer i vores dager med at "revansjeres av Gaia". Allerede på 1800-tallet talede folk om at "verdens ældes ud". Vi har efter hvert blevet så godt vandt til forfaldet, at knapt et øyelok hæves når nye og ukjente vindstyrker blåser hustakerne av i noenlunde skermede indlandsstrøg.

"Get ready for a bumpy ride, and don't expect much from 'the hidden hand of the Market.'"

@sten sohn

formodentlig:

ganske almindelige daglige erfaringer, og engel's, bohr's, heisenberg's teorier, peger jo på: som i biologien så også i økonomien: aldrig faste og hårde: grænseflader.

at bla.a. andet ordene, begreberne, ( såsom ordene: vid, før, i den tekst du citerer ) og især jo de foreteelser de nævner, påpeger, beskriver, er " plus minus 1 % "

Niels-Holger Nielsen

Göran Rosenberg er en af de kommentatorer, som helt klart må have udtjent sin mission på Information. Radikal i udtrykket, men så meget desto mere samfundsbevarende i konklusionerne. Manden er, på trods af diverse sløringsforsøg, filosofisk idealist (derfor kan han ikke forstå Marx som den (selverklærede) revolutionære han var). Vi har ikke brug for kommentatorer, som prætenderer at være den kapitalistiske miseres dårlige samvittighed. Hvad vi derimod har brug for er kommentatorer, som klart ser kapitalismens begrænsninger (for at sige det mildt) m.h.t. at hamle op med det rædselsscenarie, som selvsamme kapitalisme er hovedansvarlig for at vi nu står over for: Klimakatastrofen, den grasserende økonomiske/finansielle krise og peak oil.

Det er klart, at vi ikke kan vente med en løsning på disse problemer indtil vi har gjort op med problemernes moder: kapitalismen. Men det er lige så klart, at vi ikke kan gennemføre en bæredygtig udgang på hele miseren uden at angribe selve ondets rod. Det er der to gode grunde til. Den første er, at kapitalismen aldrig bliver bæredygtig, om den så måtte blive i stand til at give os en vis respit mht. at udskyde det endelige sammenbrud, som dog er inden for synsvidde. Der anden grund er, at den mest effektive måde at presse reformer igennem på med hensyn til energi, klima og økonomi er at lade magthaverne vide, at hvis de ikke gør mere for at afværge katastroferne, så er vi ret mange, som gerne ser en fremtidig verden uden kapitalens medvirken.
For mig er det klart at kapitalismen aldrig kan blive en del af løsningen på problemerne. Men det er lige så klart, at løsningen ikke kan findes uden en dialektisk forståelse af forholdet mellen reformer og revolution - mellem taktik og strategi. Det har jeg lært af Marx.

Niels Mosbak

Jeg vil godt angribe påstanden om at kapitalismens frugter kommer stadig flere til gavn - se nu blot dette mesterstykke i forklaringen af den nuværende krise:

http://www.youtube.com/watch?v=NJGAs2KwoWk&feature=related

Niels Mosbak
Niels-Holger Nielsen

Atle Hesmyr

"Kapitalismen har måske “reinkarneret” sig gentatte gange, og mod mange odds."
Det samme kan vel med en vis ret siges om marxismen? Marx var ikke spåmand, men videnskabsmand. For nu at hægte mig på Steen Sohn så har kapitalismens muligheder ikke hidtil været udtømte. Men, for egen regning, så udrinder de nu med en hastighed, som gør det direkte selvmorderisk at satse på, at de kan udføre triceket endnu en gang. Vi står ved kapitalismens yderste grænse. Dens evne til at skabe profit er dødelig såret og sit ressource- og affaldsproblem har den aldrig kunnet løse grundlæggende. Det pointerede Marx allerede i 1850'erne som en grundlæggende historisk begrænsning på kapitalismen.

Hånden på hjertet: Hvad peger på at kapitalismen skulle være det endegyldige system, som konstant ville kunne reformere sig selv frem mod nye former for udvikling?

Nej, vel? Vi er nødt til at diskutere alternativer, og her er hverken Sovjetunionen eller Mao-Kina til stor nytte. Men smid endelig ikke Marx ud med det skidne badevand.

Jesper Wendt

Hungersnød, fattigdom m.m rundt om i verden fortæller historien.

Niels Mosbak

Det første link er det forsøg på at imødegå David Harvys forklaring - med en forklaring om, at selv om "household" indkomst er stagneret - skyldes det at husholdningerne er blevet mindre...

Niels-Holger Nielsen

Niels Mosbak

Jeg havde et morsomt gensyn med den genialt animerede video, som klart udpeger kapitalismens indre modsigelser (økonomisk/financiel krise), som i dag er stærkere end nogen sinde, fordi kapitalismen er mere dominerende på verdensplan og i de enkelte økonomier end nogen sinde før. Hidtil har kapitalismen løst sine problemer ved, som videoen fortæller at flytte rundt på aben, men først og fremmest ved at øge rovdriften på naturgrundlaget, som er er ved at opgive ævret. Derfor tør jeg godt sige, at kapitalismen har nået sin yderste grænse, qua Steen Sohns velvalgte citat.

Niels Holger-Nielsen

Jeg er af den opfatning at verken kapitalismens eller marxismens "reinkarneringer" har været til det gode for livet på denne planeten, vores art inkluderet.

Marx kunde vanskelig trænge udover begrænsingerne i sin egen tids generelle økonomiske og åndelige klima, og hvor meget 'videnskap' kontra hvor meget 'ideologi' der lå i hans virke, kommer an på øynene som ser. Hans lemfeldige omgang med fysiokratenes økonomiske indsikter, kontra hans besættelse med "Manchester-skolens" sådanne -- dvs. symbolverdier (guld, etc.) i stedet for en levende oikos -- peger ikke i retning av øgende relevans for hans doktriner slik verden nu en gang ser ud.

Jesper Wendt

Nu var guld vel toneangivende i den tid, som det sikkert bliver igen.

Niels Mosbak

Jesper Wendt

Da var der i det mindste værdi bag seddelpressens rotation.

Jesper Wendt

Ja, så visst var guld toneangivende, og bidro sterkt med sit lige ind i sivilisasjonssammenbruddet i 1914, og videre til nummer to i 1938.

Hvad vi skal ha "glede" av det til i fremtiden, klarer jeg ikke at fantasere om...

Niels Mosbak
Tak for linket til den fantastisk animerede historie om kapitalismen altfortærende egenskaber. Selv hvis det kniber lidt med det engelske, er budskabet i den lille kortfilm nemt at til at forstå...

http://www.youtube.com/watch?v=qOP2V_np2c0&feature

Niels-Holger Nielsen

Atle Hesmyr

Noget siger mig, at du kun kender Marx' tanker nødtørftigt eller på anden hånd.

Om Marx/Engels og miljøet

Et samvittighedsfuldt studie i disse referencer vil måske overbevise dig om at Marx var en af de tidligste grønne filosoffer, som samtidig var historisk vidende og materialist (i modsætning til filosofisk idealist).

God læselyst.

Jesper Wendt

Det økonomiske sammenbrud kan give politikerne den luft de skal bruge, men det vil svare til at vinde i lotto.

Niels Holger-Nielsen:

"Marx -- en af de tidligste grønne filosoffer."

"Der alte Scheisse"-labelen på vores sivilisations uundværlige jordbrugsbasis fortæller sitt om hvor "grønn" denne "filosofiens elendighed" var. Industrialisering og produksjonseffektivisering som mål i seg selv, og drømmelandet der man i fremtidssamfundet skulde være jeger om morgenen og kritiker om kvelden, osv.

7-8-9-10 milliarder "urbaniserede jegere, sankere og kritikere", handlende som om menneskeheden aldri nådde jordbrugsstadiet. Nei, ellers tak for min del, altså.

Thomas Jürgensen

Niels-Holger Nielsen:

Tak for dine interessante kommentarer!

Er du bekendt med John McMurtry som har skrevet en hel bog der sammenligner kapitalismen med cancer? Ligesom kræft prøver kapitalismen at tilegne sig mere og mere af kroppens/samfundets næring så den kan fortsætte med at vokse eksponentielt. Fordi kræften/kapitalismen virker til at værre en naturlig del af kroppen, tager immunsystemet ikke nogen handling for at stoppe dens spredning. Hvis kapitalismen/kræften ikke bliver stoppet i tide, vil den til sidst dræbe samfundet og dermed sit eget eksistensgrundlag - både det sociale og de ressourcer og services naturen forsyner os med (eg. ferskvand, frugtbar jord, stabilt klima, biodiversitet, etc).

På nedenstående hjemmeside kan du læse en artikel hvor han forklarer hans sammenligning (på engelsk):
http://iprd.org.uk/?p=3217

Han har også skrevet en artikel der sammenligner kapitalisme med en fundamentalistisk religion:
http://iprd.org.uk/?p=3211

Ligemeget hvor meget energi kapitalismens støtter bruger på at holde den i live, er kapitalisme fundamentalt et ubæredygtigt økonomisk system. Kapitalisme er grundlæggende baseret på uendelig økonomisk vækst for at fungere, men det er bare ikke muligt på en planet uden uendelige ressourcer. Selv hvis man effektiviserer ressourceforbruget vil det på lang sigt heller ikke være nok til at holde væsten i gang. En økonomi vil altid bruge flere ressourcer hvis den skal vokse, selvom mange har bildt sig ind at vi nu kun behøver viden.

Olie er kun den første af disse ressourcer der er ved at være brugt op (peak oil).

Desuden vil kapitalismen også falde sammen på grund af teknologisk arbejdsløshed. Da alle virksomheder til altid vil prøve at maksimere deres profit og gøre deres produkter billigere, vil de prøve at erstatte så mange medarbejdere som muligt med billigere maskiner og software. Det er præcis derfor den økonomiske situation i USA for tiden bliver kaldt for et 'jobless recovery'.

Efterhånden som hver enkelt virksomhed følger dens egeninteresse og fyrer medarbejdere, vil der blive flere og flere arbejdsløse. Dermed falder antallet af forbrugere. Så selvom varer konstant bliver billigere, vil der være færre og færre borgere der har penge til at købe dem. Og når virksomhedernes salg falder, så bliver de nød til at afskedige endnu flere medarbejdere. Sådan vil det fortsætte indtil forbruget er så lavt at økonomien kollapser.

En mulig afløser for kapitalismen der løser disse og andre problemer er en Ressourcebaseret Økonomi, hvilket man kan høre mere om her (uden danske undertekster):
http://youtu.be/4mkRFCtl2MI

Og her (med danske undertekster):
http://youtu.be/4Z9WVZddH9w
Denne dokumentar er blevet set af næsten 8 millioner mennesker på youtube.

Hvorfor skal der altid blandes scientology, havde jeg nær sagt: venus project /zeigeist ind i debatten om marx og kapitalisme. de gør det heller ikke nemmere for sig selv når ham den sjove fætter frisco udtaler at nuværende videnskab ikke er rigtig videnskab. de er selv dybt religiøse, det er min klare opfattelse efter at have set 1, 2 og 3.

Thomas Jürgensen

Johan Andresen:

Det skal blandes ind i debatten fordi Jaque Fresco og Zeitgeist Bevægelsen har en logisk forklaring på hvorfor kapitalisme ikke kan skabe velvære for alle mennesker og en sund natur.

Det Fresco udtaler er at den nuværende type økonomi ikke er videnskabelig - den har ikke nogen relation til den fysiske virkelighed - og derfor er den ikke bæredygtig, hverken socialt eller miljømæssigt.

Er du venlig at forklare hvad der er religiøst ved at støtte en Ressource Baseret Økonomi?
Så vidt jeg ved omfatter en religion tro på ting og sager der ikke kan bevises. Hvilke af de antagelser der ligger til grundlag for en Ressource Baseret Økonomi mener du ikke kan bevises?

Steen Erik Blumensaat

10.000 Ford folk opbygede soviet Rusland, Fordismen var grundlaget for Marxisterne.

Gorm Petersen

Kapitalismens største mysterie er, hvad der får store firmaer til at konkurrere indbyrdes - til gavn for forbrugeren - i stedet for at udvise stiltiende forståelse for, hvad tingene bør koste.

Lederne mødes jo alligevel på golfbanen.

Hvad er årsagen til, at lederne for verdens største firmaer tilsyneladende har en lavere intelligenskvotient end brugtbilshandlere i udkantsområder ?

Gorm Petersen

Kapitalismens deroute skal ses i et længere perspektiv.

For 40 år siden var kapitalisten simpelthen aktionæren.

Så gik lønmodtagerne via pensionskasser ind og blev formelle kapitalister. Hvad skulle de kriminelle - altså de "rigtige" kapitalister så gøre ?

De indførte de lukkede konglomerater af bestyrelser og direktioner, der med 100-doblede gager og gyldne håndtryk, alligevel endte med at snyde arbejderne.

Disse Stein Bagger / Klaus Riskjær typer er - når de ellers er på fri fod - de nye kapitalister.

Først udbytter de arbejderen på normal vis.

Dernæst gafler de pengene fra pensionskasserne - altså arbejderne - via million-gager og gyldne håndtryk.

Parasitten er gået fra at være aktionær til at være gage-modtager.

Ole Falstoft

Hvorfor er det interessant om Marx evt. har ret / eller ej?
Hvad skal vi bruge ham til idag?
Det er vel kun er diskussion der har interesse for historikere?
Indenfor biologien bruger man f.eks. ikke meget tid på at diskutere om Darwin havde ret eller ej - man er jo kommet videre og Dawrin er ingen autoritet på området 'evolution' som man kan rådspørger
Tilsvarende vel med Marx - han er fra en anden tid
og hans profetier om fremtiden var forkerte - skulle vi se at komme videre?

Mange omstændigheder, elementer, variabler, meninger osv. tages i betragtning i en sådan debat som denne. Enhver af disse spiller muligvis en rolle hvad angår begribelsen af enhver 'situation' og uden tvivl, i sidste ende hvad angår kapitalismens væsen som sådan. -Althusser kaldte det vist overdetermination. Badiou forsøger at artikulere en situations uendelighed af elementer, der hver især selv er 'mangefold af mangefold', vha. mængdelæren (han konceptualiserer hans ontologi matematisk).
Man kan mene at Marx var økologisk bevidst, at han foragtede 'pjalteproletariatet', at han var mere filosof end videnskabsmand, at hans kritik var forbehold Ricardo og Smith eller at han begreb den inhærente antagonisme i Kapitalens logik, at han så et post-kapitalistisk samfund hvor 'objektet for begæret (den uhæmmede ekspanderende produktivitet) ville stå tilbage, selv efter at det var blevet frarøvet den årsag, der drev det frem (merværdien)' [Zizek, 2000].
Jeg forestiller mig at alle debattører her på siden, kan blive enige om, hvad vi kunne kalde 'kapitalismens i grunden rådne væsen' (at den konstant må genopfinde sin egen eksistensbetingelse for at kunne overleve), vi kan alle komme med eksempler (identificere et element) der er symptomatisk for denne og nogen sikkert også komme med alternativer i form af New Age obskurantisme, demokratisk reformistisk sofisme.

Vi bør ikke vente på en afgrænset formel eller plan for emancipationspolitisk praksis, den enste sande revolution sker med et moment af 'det ukendte', det er ikke muligt at tænke alternativet inden for rammerne af den konstituerede viden, meningsudvekslingen (som her finder sted).

Ikke desto mindre er Marx sikkert aktuel (som han i øvrigt altid har været), men hvis man vil mere end at kløjse i vor tids intellektuelle sofisme, bør man vende blikket mod 'gaden'. Problemet er ikke at vi skyder for højt, problemet er at vi ikke skyder højt nok. -Og som afsluttende bemærkning vil jeg citere Badiou for hellere at ville en katastrofe i troskab mod begivenheden, end denne dyriske meningsløse væren.

@Ole Falstoft

Biologer bruger faktisk megen tid på at forsvare at Darwin havde ret, og har ret.
Marx er interessant fordi han stadig er den eneste som har lavet en sammenfattende kapitalistisk kriseteori. Og lige som (næste) alle har måtte anerkende at Darwins teorier er korrekte, så vil verden også til sidst anerkende Marxs teorier.

Derfor vil Marx få den samme placering i undervisningssystemet som Darwin har. Han er et af de fundamenter den moderne verden hviler på.

Niels Mosbak

Ole Falstoft

Næ, Darwin kan du ikke rådspørge og heller ikke Marx - man al viden bygger på forudgående viden, således også politisk- økonomisk teori.
Se blot hvor mange der fortsat holder fast i Adam Smith - selv om han opererede med et metafysisk begreb som "den usynlige hånd".

Gorm Petersen

Princippet er det samme. Man ser en mekanisme i lille målestok (f.ex. justering af længden på kolibriens næb) og forestiller sig derefter, at alt kan fungere/forklares efter dette princip - bare i stor målestok.

Ingen af de herrers teorier er hverken bevist eller modbevist, før det kan påvises, at hvad der fungerer i lille målestok enten kan - eller ikke kan - fungere i stor målestok.

Nic Pedersen

@Søren Lom

Muligvis!

Det kunne virkelig være interessant om man kunne læse en historiebog skrevet om 100 år, så man kunne vurdere resultaterne af f.eks det kinesiske kommunistpartis ortodokse marxisme. Forstået på den måde, at de nu søger at gennemføre en styret kapitalistisk fase istedet for at forcere udviklingen fra feudalsamfund som tidligere prøvet.

Ole Falstoft

@Søren Lom:
'Biologer bruger faktisk megen tid på at forsvare at Darwin havde ret, og har ret'
Ja ud ad til overfor offentligheden som bliver misinformeret vedrørende Darwin af Creationister
og andre fundamentalister
men internt er henvisninger til Darwin kun anvendt som en høflig anderkendelse af mandens historiske betydning eller som en indledningsformular ala 'allerede Darwin...etc' ligesom i historie
hvor man begynder med de gamle egyptere
Men ikke som argument for noget som helst
Darwin tog fejl på mange områder - det skal være ham undskyldt -men havde ret på de afgørende
Men hvad han mente er dybeste set uinterssant for den morderne biologi

Niels Mosbak

Ole Falstoft

"Men hvad han mente er dybeste set uinterssant for den morderne biologi"

Hvis det var tilfældet skulle vi opfinde den dybe tallerken, igen og igen - hver dag.

Gorm Petersen

Det handler om mennesker.

I et sovjet-lignende system ville folk som Stein Bagger og Klaus Riskjær være blevet "kammerat" Bagger og Riskjær.

Deres mulighed for at dominere og udbytte deres artsfæller var blevet lige så stor.

Nogen mennesker er bare villig til at bruge alle midler på at nå deres mål.

Vi har skabt et system hvor ordet "dygtig" er næsten synonymt med "kriminel".

Kun marginaler afgør, hvem der kan afhænde sine aktier dagen før konkursen - og nyde samfundets beskyttelse imod selvtægt fra ofrene - og hvem der må en tur bag tremmer.

Ole Falstoft

@Niels Mosbak: Ikke forstået!
Det er jo netop det man ikke gør i den moderne biologi.
Al forskning ender med at blive forældet på et tidspunkt også Darwins
Astronomer slår heller ikke op i Newtons 'Principia' for at checke deres resultater
Det er vist kun Freudianske psykologer der tror at Freud var ufejlbarlig - måske en forklaring på at den videnskab ikke har flyttet sig en tomme

@ Søren Lom

Darwin bidro definitivt til at forøge menneskehedens muligheder til at befri sig fra religiøst vanvid, og fik ikke overraskende pryl af viktorianske mystikere af ulig økonomisk orientering for sine "down to earth"--indsikter i artenes livsbetingelser på kloden.

Det grælleste ved arven efter Darwin er i hvilken hårrejsende grad hans forskning blev perverteret av nasjonalsjåvinister og imperialister, noe ikke engang en ruvende filantrop i menneskehedens historie som P. A. Kropotkin maktet at rokke ved, til tross for dennes magnifike verk "Mutual Aid". Henimod like ille er det at det verk Darwin selv betragtet som sit viktigste -- om hvordan jordsmonn og humus dannes gennem evolusjonens lange tidsløb (avslutningsverket fra 1881) -- så til de grader har blevet fortrængt og ignoreret av senere forskning (med hederlige untak, heldigvis). Men for Marx var altså disse Darwins indsikter blott "der alte Scheisse"...

Gorm Petersen

Tid og bevægelse fungerer på en helt anden måde end Newton troede. Anden lov F=m*a bliver i praksis ugyldig i samme øjeblik det accelererede objekt begynder at bevæge sig.

Tiden løber fra alting. Chancen for at man om 1000 år vil sige: For 1000 år siden nåede vi "end of history" er nok langt ude.

Alligevel ser man masser af sjove forudsigelser om netop dette i fortiden.

Niels Mosbak

Ole Falstoft

Både Marx og Darwin lagde fundamentet for yderligere udvikling af viden - al viden bygger på et fundament af tidligere viden.

Og selvfølgelig slår astronomer ikke op i Newtons Principia - de kender hans love i forvejen, fuldstændig ligesom biologer kender Darwins teorier, eller Gregor Mendels for den sags skyld.
Hvis ikke de kendte teorierne, ville de jo have et hul i deres viden, og de ville atter begynde at undre sig over hvorfor nogle ærteblomster blev blå og ikke hvide.

Esben Bøgh Sørensen

Ole Falstoft:

Du blander forskellige former for videnskab sammen. Darwin havde en afgørende betydning for en videnskabelig vending indenfor biologien som en naturvidenskabelig videnskab, ligesom Newton havde for fysikken. Det forholder sig anderledes med historie, human og samfundsvidenskaber, som Marx jo var. Endvidere var Marx filosof, end disciplin der ikke kan forældes. Derfor bliver du nødt til at forstå forskellen på forskellige videnskabelige discipliner.

Marx havde en helt original og banebrydende filosofisk tænkning, som qua filosofi ikke kan forældes, men selvfølgelig diskutere i lyset af nyere filosofisk tænkning. Derudover lavede Marx også banebrydende forskning og nytænkning indenfor historie, human- og samfundsvidenskaberne. En tænkning som heller ikke vil kunne forældes, men altid bidrage med et grundlæggende indsigt i hvorledes det er muligt at forstå menneskets, samfundets og historiens basale vilkår og drivkræfter. Endelig er Marx tænkning rullet ind i et tænkning om kapitalismen og det moderne samfund, en tænkning som derfor vil være yderst relevant og aktuel ligeså længe vi lever i en kapitalistisk verden.

Marx tænkning er derfor altid relevant.

Sitat Marx:

"La de døde begrave de døde."

Vanskelig gennemførbart -- på linje med meget andet fra den kant...

Niklas Monrad

Niels-Holger Nielsen siger: "det er lige så klart, at vi ikke kan gennemføre en bæredygtig udgang på hele miseren uden at angribe selve ondets rod"

Når det ondes rod er mennesket, hvad gør man så ...? Tja, så kan man blive Marxistisk utopist.

Det kapitalistiske samfund går fra krise til krise. Ja, det kan man argumentere at et menneske også gør. Men et socialistisk samfund er i konstant krise, skulle det være bedre?

Nic Pedersen

@Niklas

Man bør skelne mellem tænkeren og hans mere eller mindre forskruede disciple!
Der er flere eksempler herpå! ;-)

Niels Mosbak

Niklas Monrad

"Når det ondes rod er mennesket, hvad gør man så …? Tja, så kan man blive Marxistisk utopist."

Niklas - man kan såmænd også prøve at sætte sig dybere ind i menneskets natur, som f.eks. her

http://www.youtube.com/watch?v=l7AWnfFRc7g&feature=related

Mads Lindstrøm

@Søren Lom

Marx mente at vi ville se stadig kræftigere og kræftigere kriser. Har historien givet Marx ret?

Vesten har været i gennem mange øknomiske kriser, men det er svært at se et mønster med kriser der bliver værre gang for gang.

Den største krise vi har haft er den store depression. Det vil sige at den største krise vi har haft, skete for 80 år siden. Så en noget forsimplet fremstilling af historien, vil fortælle dig vi ikke får kraftigere og kraftigere kriser.

Dot-com krisen i 2001 var godt nok mindre end den nuværende krise, men også mindre end kriser i 70'erne og 80'erne.

Hvad mere er foreskriver Marx' kriseteori at kapitalismen nødvendigivs må selvdestruere. Det venter vi stadig på mange år efter Marx' død.

Niklas Monrad

Niels,

Så fik du mig alligevel til at følge dit link, som jo på mange måder var underholdende.

Jeg kunne dog ikke lade være med at spekulere på, om Rifkin snakkede så hurtigt sm han gjorde for at vi skulle overse et par afgørende huller i hans tese:

1. Mennesket er IKKE "softwired" til agrressivitet, til at være voldeligt, til at være egoistisk eller at være utilitaristiske - men har forklarer ikke, hvorfor mennesket så altid har udvist disse træk.

2 Han siger også, at det er vore forældre, vores uddannelsessystem, forretningsverden og regeringen, som undertrykker vores empatiske "softwiring" og gør os til narcissistiske materialister - men undlader behændindigt at gøre opmærksom på, at alle de nævnte institutioner har den ene ting til fælles at de består af mennesker ...

Det er ifølge min mening to ganske store huller.

Hvis ikke vi forbedrer os, siger Rifkin, "Then I don't see how we are going to make it"

Mit spørgsmål er: Make it to what?

Niels Mosbak

Niklas

"Mit spørgsmål er: Make it to what?"

At overleve som art...

Sider