Læserbrev

Maskerede besparelser

Debat
18. juni 2011
Djøf'erne er trætte af at blive opfattet som papirnussere.

Djøf'erne er trætte af at blive opfattet som papirnussere.

SVEND ÅGE MORTENSEN

Op til et valg vil politikerne altid gerne uddele gaver til vælgerne. Fradragsmulighederne for hjælp i husholdningen har VKO og Kristendemokraterne fået mange roser for. Tornene i forliget har derimod været næsten fraværende i den offentlige debat.

De er ellers til at få øje på: en større besparelse på 5 pct. i alle ministerier og styrelser i de næste to år. Det svarer til en lille milliard.

Det markedsføres som 'fokuseret administration', men det handler overhovedet ikke om administration. Det handler om beskæring af de opgaver, som ministerier og styrelser laver for borgere, virksomheder og det politiske system. Det er bare lettere at snige igennem, hvis det kaldes noget med administration.

Den nye trang til fokusering ledsages af krav til handlingsplaner for de enkelte institutioner og efterfølgende strategiplaner, der skal behandles, vedtages og implementeres i efteråret. Man ser derefter afskedigelser, omstruktureringer og omrokeringer for sig.

Hvad er al den slags egentlig? Administration. Af værste skuffe. Det korte af det lange er, at der bare er tale om en besparelse. Sig det dog. Jo mere man hælder på af handlingsplaner og strategier, des mere går der til administrative bortforklaringer, som kan bruges i forskellige talemanøvrer i Folketinget. Og jo mere bliver man nødt til at spare på de opgaver, som det er meningen, man skal løse for borgerne, virksomhederne og politikerne.

Klag til politikerne

Helt galt bliver det, når Kristian Jensen, Venstres gruppeformand i Folketinget, kommer med et glimrende forslag om, at borgerne skal have hurtigere svar fra det offentlige. Han skylder at forklare, hvem der skal lave disse hurtigere svar. For den slags svar hører under det, som man i den politiske debat kalder administration. Og det sparer man jo ellers gerne på ... deraf længere svartider.

Jeg og mange, mange af mine kolleger med djøf-uddannelser er godt trætte af at blive omtalt og anklaget for at ligge alt og alle til last. Vi opfinder ondskabsfulde krav til handlingsplaner og dokumentation og suger kræfterne fra alle vore gode kolleger i andre fag, hedder det sig. Men send dog klagen derhen, hvor den rettelig hører hjemme: Til politikerne, som ikke kan få kontrol, standarder eller handleplaner nok.

Vi har det som djøf'ere ikke anderledes end de fleste, der går op i at lave et godt stykke arbejde for borgerne, virksomhederne og politikerne. Vi vil gerne lave vores arbejde, og vi vil gerne slippe for alle de mange mærkelige krumspring, der kaldes effektiviseringer, fokuseringer og satsninger, men som dækker over, at der skal laves ting, der ikke er andet end besparelser.

Hvis der skal spares, så sig det og gennemfør det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Christensen

Helt enig, og stor ros til Lars Qvistgaard!

Politikerne taler så meget om, at vi borgere skal tage ansvar. Men de tør sgu' ikke tage ansvar for egne beslutninger selv. I stedet bruger de millioner på at dække over egne beslutninger via udarbejdelse af strategiplaner, nedsættelse af udvalg og kommissioner - hvor kommissoriet er så snævert, at undersøgelser og anbefalinger giver sig selv.

Politikerne skulle rent faktisk bare lære at tage ansvar selv!

Måske skulle politikerne tage det ansvar - fremfor at løbe efter en populistisk linie om djøfisering (der betyder ligegyldigt men dyrt arbejde og masser af adminsitration) -, at fortælle befolkningen, hvilket gode og store arbejde mange djøffere rent faktisk udfører i den offentlige sektor, fx i centraladministrationen.

Der lægges oftest en meget, meget stor arbejdsindsats der - og ofte ud på de sene timer.

Lad mig i øvrigt bruge anledningen til at foreslå Lars Qvistgaard at fokusere på, at denne megen overarbejde rent faktisk aflønnes. Mange djøfferes overarbejde foregår nemlig ganske gratis. Lønnen er ikke så stor, at den kan bære den mængde gratis overarbejde. Man må gøre op med den ide om, at arbejdet bærer lønnen i sig selv!

Ole Chemnitz Larsen

Ligger som redt

Jo, men de nævnte krumspring osv. er jo typisk skabt af Djøf-chefer.

Og du glemmer et krumspring, der er dyrt for mange:

Alle de kræfter, der bruges på at skjule ulovligheder med nye ulovligheder.

Jesper Wendt

Jeg vil gerne se den politiker der stiller sig op i pressen ærlig og redeligt som forklarer: den her venner, den gør ondt, og den kommer -lige så snart i har stemt på mig.

Medierne vil hædre ham som æres-mand, eller? ville de skyde ham så hårdt ned han ikke kan vise sig på den lokale bænk, før han bliver folkepensionist?

Klag til politikerne???

Var de ikke i overvejende grad, ved at blive netop djøf'ere.

Peter Jensen

"Jeg vil gerne se den politiker der stiller sig op i pressen ærlig og redeligt som forklarer: den her venner, den gør ondt, og den kommer -lige så snart i har stemt på mig."

De allerfleste politikere er hyllet ind den primitive tese om at vælgere lynhurtigt straffer og belønner politikere for deres udsagn og handlinger. Disse politikere tror at vælgerbefolkningen vil forkæles - og at der skal være mælk og honning nok til at malurten kan sluges uden at den bemærkes. Således tilskyndes politikere til at retorisk atletik med dét ene formål at undgå at sige noget autentisk og ubehageligt ... men hvis de istedet var opmærksomme på at mennesker langt bedre tåler sandhederne end de kan bære løgnene - og at politikere ikke er underlagt en primitiv straf- og belønningsmaksime, andre steder end i deres eget forkrampede blik på verden og dens sammenhænge.

Upopulære politikere kan sagtens blive valgt. Og politikere som på en reel og saglig facon fremlægger planer som ikke slikker vælgersagmenterne i rumpetten kan også vælges. Fordi valg til f.eks. folketinget ikke blot er et primitivt opdragelsesanliggende mellem vælgere og politikere, men også et spørgsmål om hvad der giver størst mulig mening og sammenhæng.

Michael Borregaard

DF beskriver vores værdipolitik gennem deres pinagtige fortolkning af: I Danmark er jeg er født der har jeg hjemme. VK gør borgerne op i plusser og minusser, break-even-point eksisterer ikke i deres regeringsordbog, det er enten eller, hverken mere eller mindre.

Nu står vi overfor et skifte med henblik på regeringsmagten, værdipolitikken vil måske blive en smule lempligere, en ting er dog sikkert, break-even-point eksisterer heller ikke i S-SFs ordbog, de kommer også til, at gøre borgerne op i plusser og minusser til skade for solidariteten, en solidaritet som i forvejen er ved at drukne gennem kontrol og den manglende frihed, længere er den ikke. Når alt kommer til alt, har jeg altid, fundet diskussionen om danskhed beskæmmende, for i den sidste ende, er det solidariteten og frihedsgraden til at være menneske som burde definere samfundet. I min terminologi, er samfundet økonomiske platform båret af dets psykologiske søjler, ikke ensidig fokus på plusser og minusser.

Nå ja, artiklen omhandlede maskerede besparelser (valgflæsk som appelerer til vores indre svinehund), de maskerede besparelser er sket, og kommer til at ske igen og igen, det hvad enten Statsministeren hedder Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning Schmidt, for når alt kommer til alt, har egoismen og personlige ideologier samt manglende psykisk kapital gjort sit indtog på Christiansborg.

Hanne Christensen

Peter Jensen,

Hvor er det godt skrevet!

Søren Lom har formuleret det i en anden tråd: Centralisret magt og decentraliseret ansvar.