Læserbrev

Pengene styrer universiteterne

Debat
22. juni 2011

Det glæder mig, at Lise Richter i sin leder 17. juni forstår og uddyber pointen i min kritik af de danske humaniorafag og at hun til sidst henviser til det egentlige problem: den politiske baggrund.

I min kronik i Politiken nævner jeg ikke denne baggrund, fordi jeg synes, at en udlænding skal vise tilbageholdenhed over for den danske politik. Alligevel kan jeg med mine mangeårige erfaringer i universitetspolitik og med min historiske viden om politiske systemer godt se problemet og sætte navn på det.

En af de afgørende årsager til problemet er, at der tildeles penge til universiteterne efter antallet af de studerende, som er kommet igennem deres eksamen på en vis tid det såkaldte taxametersystem.

Det system stiller meningen med et universitet på hovedet: Hele den akademiske uddannelse skal rettes efter, hvad de studerende ønsker og vælger. Som en højtstående person i Aarhus Universitets ledelse sagde til mig: »Det er nu sådan på vores universitet, at de studerende må nurses lidt i det første semester. De skal blive på universitetet, ellers får vi jo ingen penge«.

Ledelsen bestemmer så, hvordan nursing skal udmøntes i undervisningen og det modsiger enhver form for ansvarlig uddannelse af voksne mennesker på akademisk niveau.

På den ene side handler problemet altså om pædagogik. På den anden side er det også et indholdsmæssigt problem. Uddannelser og studieordninger må tilrettelægges efter, hvad man mener, studerende gerne vil have medier, kommunikation, branding og entrepreneurship.

Ikke videnskabligt

De studerende vælger det, fordi disse skønne ord lugter af jobmuligheder. Jeg har intet imod, at et musikvidenskabsstudium rettes mod medier og kommunikation. Men så skal man gøre det rigtigt give de studerende det fundament, de har brug for. Og kalde det produkt, som man udbyder ved dets rigtige navn. 'Musikvidenskab' er det ikke længere aftagerne bliver snydt, hvis de tror, at navnet står for indholdet.

Problemet er i høj grad politisk. Spørgsmålet om penge og midler har afgørende relevans for vores arbejde på universitetet. Men dette spørgsmål er kun et symptom på et problem, der stikker endnu dybere: De politisk styrede indgreb i eksperternes arbejde.

Universitetsledelserne påberåber sig politisk legitimeret ret til at gribe ind i undervisningsmetoden, og deres retningslinjer modsiger enhver faglig ekspertise i de enkelte fag. Kompetencen hos de egentlige eksperter lektorer og professorer betyder intet.

Jeg kommer fra et land, hvor friheden i forskning og undervisning er forankret i Grundloven. I Danmark har jeg lært, hvilke konsekvenser det har, hvis denne frihed ikke beskyttes mod en politik, der udhuler universiteternes egentlige hensigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her