Kronik

Single er ikke et plusord

Alene termen singlekultur viser, at der ikke er tale om en overskudskultur. Singler er derimod det anderledes og undtagne i forhold til de normer, som både findes i sproget og i samfundets registrering og opfattelse af os
Glade er de. Og man må håbe, glæden varer ved, for de slipper aldrig af med hinanden.

Glade er de. Og man må håbe, glæden varer ved, for de slipper aldrig af med hinanden.

Charlotte Haslund-Christensen

20. juni 2011

Effen eller ueffen. Lige eller ulige. Sådan hedder det i en gammel leg. Effen er bedst, ueffen ikke så godt. Højre er bedst, venstre kejtet. Noget er altid bedre end noget andet.

Man får meget foræret i vuggegave, når man bliver født: et land, et eller flere sprog, en eller flere forældre, forældrenes eller lånte gener, en adresse. Senere får man et navn. Nogle får også en religion. Noget gives os, andet vælges for os.

Men hvad de nybagte forældre, som er så optagne af at give og vælge det bedste for deres børn, måske ikke tænker over, er, at ethvert nyfødt barn i Danmark også får givet en civilstand. Brugere af CPR-register og personregistrering ved, at der står 'ugift' i rubrikken, allerede når fødslen registreres efter oplysningerne fra jordemoderen. Det undrer mig, hver eneste gang jeg som præst forbereder en dåb og ser papirerne igennem. Ofte tror jeg fejlagtigt, at det er moderen, der er tale om, men det er altså barnet, den der lille lyserøde skabning, som jeg møder ved dåbssamtalen, der er registreret som ugift.

U som forstavelse er i det danske sprog en negation: en mangel eller noget forkert. I hvert fald noget, der ikke er. Tænk blot på u-lykkelig, u-artig, u-egnet, u-mulig. Det betragtes således indirekte som en mangel eller noget forkert og negativt, at barnet er ugift. Man skulle dog synes, at det var mere forkert og besynderligt, om barnet var andet på fødselstidspunktet. I vores del af verden arrangeres der vel ikke ægteskaber inden fødslen.

Denne mangel og ugifte status består, indtil og hvis personen senere bliver gift, enten ved rådhus- eller kirkebryllup. Så slettes u'et, og personen karakteriseres som gift. Et mindretal kan råde bod på manglen ved at stå som led i et registreret partnerskab.

Sprog skaber mennesker

Det er bare ord, vil nogen sige, men normen ligger i sproget. Vi har i personregistreringen ingen betegnelse for et selvstændigt individ, og det er åbenbart påkrævet at have en formulering, om end det er en negation.

Det skyldes måske, at civilregistreringen har rødder i 1600-tallets kirkebøger. De blev i øvrigt ikke primært indført af kirkelige årsager, men som grundlag for inddrivelse af skatter og indkaldelse til militæret. Da præsterne hørte til de få, der kunne læse og skrive og i forvejen havde en myndighedsfunktion i sognet, blev det dem, der fik opgaven at holde 'mandtal' over borgerne og deres civilstand. Ægteskabet har, trods det ofte hævdes, aldrig været noget særligt gudvelbehageligt anliggende for kristendommen, men kirken er siden kejser Konstantins dage utroligt smidigt gået i spænd med den offentlige orden og moral.

At være gift er således stadig den norm, alt andet skal ses i forhold til. Besynderligt al den stund, at flertallet i Danmark ikke er gift.

Gift betyder i øvrigt 'givet bort', svarende til tidligere tiders juridiske forhold, hvor kvinden blev 'givet bort' af sin far til sin ægtemand. Dengang var der ingen selvstændig juridisk status for kvinder, hvis ikke de var gift og under mandens beskyttelse.

Den praksis har vi ikke opretholdt, men dog vidner sprogbrugen om en vis betydning og medfører stadig en forhøjet social og selskabelig status. Se blot mediernes fødselsdagsomtaler og interviews også dem i denne avis, som vist har et stort antal singler som abonnenter.

En af mine bekendte, som nylig har fået fast partner, fortæller forbløffet, hvordan det nu strømmer ind med invitationer 'med ledsager' til middage og arrangementer, hun ikke før havde adgang til.

En anden oplevede et statusfald i egne og andres øjne, da hun blev skilt.

Vi ved jo godt, hvordan vennerne fordeler sig, og hvis man ikke er hurtigt ude med opringningerne og invitationerne og evt. skynder sig at få en ny partner, står man som taber i netværket. Der går jo kludder i bordplanen med alle de overskydende kvinder. Mange forbliver i ulykkelige ægteskaber, fordi de, trods diverse offentlige tilskud, har vanskeligt ved at imødese situationen uden dobbelt indtægt og medfølgende bil, hus og have.

På et tidspunkt hvor debatten om kirkelig service til homoseksuelle var på sit højeste, kom en kvinde til mig og bad om et ritual for sit samliv med sønnen, som hun var alene med. Hun følte sig nemlig også diskrimineret. Vi blev dog enige om, at diskrimination var et temmelig negativt udgangspunkt for at ulejlige Gud og kirkens personale ud over de sædvanlige gudstjenester og bønner.

Aldrig mere ugift

Ret så mange bliver skilt. Et ikke særligt poetisk ord. Så står der 'fraskilt' i civil-standsrubrikken, men man kan aldrig nogensinde komme til at stå som ugift eller for den sags skyld ingenting igen. Den fraskilte status hænger ved, også hvem man er skilt fra, hvilket undrer mange, som henvender sig til personregistreringen under forskellige omstændigheder. 'Hvor ved du det fra?' spørger de forbløffet.

Henvendelserne kan f.eks. ske ved et nyt barns fødsel. Der skal man for øvrigt være på vagt, for hvis man føder et barn som gift eller mindre end 10 måneder efter skilsmissen, kan den fravalgte mand blive udlagt som barnefader. Det samme sker også, hvis kvinden er separeret, hvilket ikke er det samme som at være skilt, selv om mange tror, at der nu er tegnet en streg i sandet. Gør man ikke opmærksom på den nye barnefader, er ægtemanden stadig juridisk far til barnet.

En mulighed for at slippe for betegnelsen fraskilt er at blive gift igen. Men i personregistret vil de tidligere civilstande stadig stå.

Ser jeg som kirkebogsførende sognepræst ned over en personside, f.eks. i forbindelse med et dødsfald, vil der i mange tilfælde stå: ugift, gift, fraskilt, gift, etc.

Indtil man bliver enke eller enkemand. Så er det civilstanden, indtil man bliver gift igen eller dør. Ugift kan man aldrig blive igen. Man ses vedvarende i forhold til en ægtefælle/partner og i forhold til normen 'gift'.

Det interessante ved ordet enke/enkemand er i øvrigt, at det røber, at enkestanden engang var forbeholdt kvinder. Mændene blev jo hurtigt gift igen, hvis de overlevede konen. Det er også, hvad vielsesritualet handler om og sanktionerer: »...til døden jer skiller«, så længe skal I holde jeres løfte, men så er I frie til at gifte jer igen.

Først fri i himlen

Det er ikke blot i personregistreringen, at 'gift' er normen. Det er blevet almindeligt, ikke blot på Facebook, men også i dagligsproget, at bruge betegnelsen single for dem, der stikker af fra normen. Man ser aldrig betegnelsen double eller triple for den sags skyld. Vi forholder os stadig til en norm, hvor singlerne og de ugifte er de anderledes. Men igen: Hvor mange er singlerne talmæssigt i forhold til doublerne? Når vi tæller alle børn med, er der et overtal af ugifte i landet.

Endelig er der betegnelsen enlig mor, som socialforvaltningen anvender, Et udtryk, som er belastet med alle de negative konnotationer, vi kan komme i tanker om. Hvad er det egentlig for en norm, det holdes op imod? De fleste mødre, bortset fra de lesbiske, er jo som mødre enlige. Under en samtale, hvor min samtalepartner luftede nogle solide fordomme om enlige mødre, så han pludselig forskrækket på mig og udbrød: »Nej, jeg mener ikke sådan en som dig.«

Vorherre, som vist var single, sagde, at der ikke tages til ægte i Himmerige (Markus 12,25). Forhåbentlig kan man i Guds rige få lov at være en person uafhængigt af diverse jordiske mere eller mindre succesrige tilhørsforhold. Især af den norm, der hedder 'gift'. Men hvem skal vi ligge i jorden sammen med, og hvis navne skal der stå på gravstenen?

Nå, den læser han nok ikke.

Karin Friis Plum er fraskilt, enlig mor, single og sognepræst

Serie

Singler – kærlighedens tabere eller vindere?

Singlekulturen er blevet et populært alternativ til livet i kernefamilien. Det skyldes ikke mindst litteratur og film, der dyrker forestillingen om det perfekte liv alene og uden ansvar for andet end ens egen lykke.

Men hvor, hvornår og hvordan opstod singlekulturen. Og hvem er singlerne, hvordan fremstilles de, og hvad betyder singlekulturen for vores samfund? Vi ser nærmere på fænomenet.

Seneste artikler

  • Singlespillet

    24. juni 2011
    Det kan blive et demokratisk problem, hvis vi i stigende grad placerer os i enklaver i samfundet, for at kæreste rundt med folk, der bekræfter os i alt hvad vi gør, fordi de ligner os selv
  • 30.000 uskønne personer i skønhedsland

    21. juni 2011
    Datingsiden Beautifulpeople.com vil definere skønhed. Den optager nemlig kun dem, der bliver stemt ind som værende smukke af de øvrige medlemmer. Indtil sidste måned, hvor siden blev angrebet, og 30.000 grimme mennesker slap gennem nåleøjet til de smukkes slarafenland
  • Det virtuelle kødmarked har ændret vores søgen efter kærlighed

    20. juni 2011
    Netdating har ændret jagten på kærligheden på to afgørende fronter. Brugerne vil i højere grad søge efter nogen, der ligner dem selv, og dræber derved myten om, at modsætninger mødes. Og når vi lægger kærlighedsjagten i hænderne på cyberspace, bliver det sværere at slå sig endeligt ned
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ugift...ugift...ugift...:
U - Oprindelig / Ur / U-skyldig
G - Gaven
I - For éen ( som Os / individ )
F - Fælles / Fylke
T -Tro / Til Lid
Trods alt har ordene oprindelse før det kom til dages at der også er noget, der hedder Gud Fader i Himlen, og Jesus...og så mænd den Hellige Ånd...
Sproget har stærke aner i Runerne ; Tegn som er ret skårne i en stav ; Deraf fylke-tællingen ved mand-doms-tegn.
Endvidere kan jeg oplyse at i det tyske er betegnelsen ; Ledich
Alt godt til forfatterinden, og min udlægning...:
Single er den, der er ensom...Single er den, ingen kan fortro...; Single er fri
Det hellige matrimonium foreskriver endda, at ved indgåelse af gifte-mål er det samtidig en indikation af..; At der måtte forekomme u-Tro-skab...Således sættes der hårdt imod absolut kærlighed, fortrolighed, hengivenhed og ærlighed...Altid at elske din næste...Samhørighed i Ånd og Sjæl.
Tilgiv mig ; Jeg ku ik dy mig...

Rundt omkring i samfundet færdes den ene single efter den anden. De fleste med adskillige forhold bag sig.
Hvorfor ikke bare se i øjenene at der findes nogle egoister, der bare er sig selv nok og ikke kan leve sammen med andre.

Søren Kristensen

Min nabo har været gift og har voksne børn. Det har jeg ikke. Hun bor ligesom jeg, alene. Vi opfatter hinanden som singler. Single er blot en betegnelse, hverken et plusord eller det modsatte, for den der udgør sin egen husstand. Alt det andet er overleveringer, som vi sagtens kan leve med indtil de forsvinder af sig selv. Single er ok. Du er ok. Jeg er ok. Det er også ok at være gift. Uanset hvad så vender man sig til det - og hvis man ikke gør, kan man jo bare gøre noget ved det.

Poul Erik Hornstrup

F.eks. det sjove udtryk "seriel monogami" - som vist ikke er helt plus. Men det betyder jo også, at de samme mennesker er serielle singler...

Maj-Britt Kent Hansen

Sproget - som her - siger meget om den i samfundet til enhver tid herskende normalitetstrang og -tvang.

Det gælder ikke kun ugift, fraskilt og enke(mand).

Kategorisering kan være uomgængelig, men desværre spiller fordomme og diskrimination oftere ind.

Tænk, hvis der i diverse rubrikker blot kunne stå: menneske.

Jette Abildgaard

I mangler faktisk kun et lille ord i lille Danmark, nemlig ordet "kontrolleret"...dette ville daekke over Jer alle...og, pludselig er I blevet til et U-Land!!

Kristina Jensen

Når jeg bliver kaldt frue, svarer jeg vrissent: Må jeg være fri! Jeg er frøken og stolt af det. 30 år er jeg og ikke rørt af fortidens højnelse af kakkelbordet og ostemaden.

Gert Lünekilde

Ja når alt kommer til alt og lyset er slukket, er du helt alene.
Det handler om hvordan du er sammen med mennesker når du er sammen med dem!!
Danmark er bare ikke det fedeste sted pt.
Men så må vi jo bare gøre en ekstra indsats for at nyde livet

Uffe Rasmussen

""U som forstavelse er i det danske sprog en negation: en mangel eller noget forkert. I hvert fald noget, der ikke er. Tænk blot på u-lykkelig, u-artig, u-egnet, u-mulig. Det betragtes således indirekte som en mangel eller noget forkert og negativt, at barnet er ugift. "

Præsten kan ikke sit sprog ret godt. Hvad med U-lasteligt, u-spoleret, u-sigeligt, u-snobbet, og mange andre?