Allan Kelbæk, apoteker, Hesselager
Ikke mange har opdaget det, men der foregår i det stille en løbende massakre på landets små selvstændige apoteker. Og det er især det såkaldte Udkantsdanmark, som må holde for.
En lidt ejendommelig situation, idet et af Regeringens erklærede mål fra Vækstforum 2010/2011 er at øge konkurrencen mellem apotekerne ved en gennemgribende liberalisering af sektoren. Nedlagte apotekers evne til at konkurrere med naboapotekerne må siges at være noget kuperet.
Det er bemærkelsesværdigt, at man i vore skandinaviske nabolande bevæger sig den stik modsatte vej og øger antallet af selvstændige apoteker. Om få dage lukker Lægemiddelstyrelsen endnu et mindre, men velfungerende apotek, Sct. Pauls Apotek i Aarhus. Og det er blot seneste udslag af en tendens, som har stået på i årevis.
Inden for de seneste 10 år har myndighederne drejet nøglen om på 55 små selvstændige apoteker, så apoteksenhederne samles på stadig færre hænder. Myndighederne lider af den tvangstanke, at et apotek for at oppebære status af selvstændig enhed, skal have en årsomsætning på 50-60 mio. kr. Hesselager Apotek har 20, så vi er klart i skudlinjen.
Alene på Fyn er der i de senere år nedlagt seks apoteker i landområderne. Overfører man tankegangen til restaurationsbranchen, gælder det om at udradere de små landevejskroer og i stedet satse på store, strømlinede McDonalds-paladser i byerne.
Som apoteker i Hesselager ser jeg den ene trussel efter den anden myldre frem.
Terminators på vej
I foråret stod Liberal Alliance bag et forslag om at fjerne udligningsordningen mellem de store apoteker og de små landapoteker. Der er ikke én eneste offentlig krone i denne ordning, men den betyder, at de rigeste apoteker yder et tilskud til de fattigste, så medicinforsyningen kan opretholdes i de tyndest befolkede områder i Danmark.
Heldigvis indså Konservative, at denne eliminering af støtteordningen ville medføre en massakre på små apoteker i landområderne, og de bremsede derfor forslaget. LA har dog ikke opgivet tanken.
Senest har myndighederne forslået at udvide apotekernes åbningstider fra 43 til 47 timer om ugen. Det vil være til stor ulempe for de små steder, og det vil genere os voldsomt i Hesselager. Vore kunder ønsker de nuværende åbningstider bevaret, har vi undersøgt.
I stedet for at rende rundt på mit apotek og yde faglig assistance til kunderne, burde jeg måske ligge oppe på taget med en skarpladt riffel for at holde terminators væk fra matriklen. Måske taber jeg kampen i sidste ende, men jeg lover at lave nogle grimme tandmærker i larvefødderne, når de store rydningsmaskiner ruller ud.
Også i København er der til stor gene for især ældre borgere nedlagt flere apoteker de senere år. Der er blevet længere til apoteket, og køen er også blevet længere.
Biblioteker og posthuse er ligeledes nedlagt.
De første er jævnligt truede, og skal for at overleve finde på alt muligt andet end at være bibliotek.
De sidste kan man evt. finde en filial af i et supermarked, hvis man er så uheldig at nogen sender en pakke til en. Mon ikke apoteket eller resterne deraf ligeledes forvises dertil inden længe?
Politiken skriver i dag om, hvorledes postansatte fordeIer fysisk og digital post for Gentofte Kommune. Det skulle de være bedre til end rådhusbetjentene.
Mantraet må vist være, at enten skal opgaverne flyttes / ophøre eller også skal medarbejderne flytte / afvikles.
Og de borgere, som benytter apoteket, biblioteket og posthuset skal ud at køre langt - rigtig langt.