International kommentar

Sudans nuba-folk trues af massakrer og etnisk udrensning

Sydsudan kan den 9. juli fejre sin uafhængighed, alt imens hundredtusindvis af nubaer er på flugt for nordsudanesiske kampvogne og artilleribombardementer. Det internationale samfund forholder sig passivt
Debat
30. juni 2011

For tre uger siden blussede en krig op i nuba-bjergregionen i det centrale Sudan. Få dage forinden blev en patrulje fra FN's fredsbevarende styrke tilbageholdt af sudanesiske regeringssoldater og udsat for en fingeret henrettelsespeloton i regeringstroppernes divisionskvarter.

Først fik soldaterne fra fredsstyrken ordre til at stille sig på række. Så tog en sudanesisk officer sin AK-47 frem og rettede den mod dem. Han krævede, at de omgående skulle forlade delstaten Syd-Kordofan, nuba-folkets hjemstavn, og advarede:

»Vi myrder jer, hvis I kommer tilbage hertil.«

FN-missionen i Syd-Kordofan er den eneste internationale beskyttelse af nubaerne, de glemte ofre for Sudans 22-år lange borgerkrig. Sydsudan vil omsider opnå uafhængighed fra regimet i Khartoum, når den nye nations løsrivelse officielt finder sted den 9. juli. Men nuba-folket, som bor langs den nye nord-syd-grænse, vil forblive inden for Khartoums rækkevidde.

De fredsbevarende styrker, som har til formål at beskytte nubaerne, kan end ikke beskytte sig selv. De sudanesiske regeringsstyrker er overlegne, hvad angår både antal og ildkraft, og de har kastet 250 kilos-bomber mindre end en halv kilometers fra FN's hovedkvarter i delstatens hovedstad, Kadugli.

Forrige mandag truede sudanesiske styrker med at nedskyde eventuelle FN-flyvninger over Syd-Kordofan.

Nu har den fredsbevarende styrke fået ordre fra Khartoum om at forlade Syd-Kordofan inden den 9. juli, Sydsudans uafhængighedsdag. Hvis FN-soldaterne presses ud, hvem vil så blive tilbage i Syd-Kordofan og kunne bære vidnesbyrd om de grusomheder, der allerede udfolder sig? Internationalt personel, der arbejder for ikke-FN-agenturer har allerede forladt Kadugli.

Overgreb mod civile

USA's særlige udsending til Sudan, Princeton Lyman, har sagt, at der endnu ikke foreligger beviser for, at den nye krig mod nubaerne har antaget dimensioner af »etnisk udrensning«. Men fortrolige rapporter fra FN, som vi har haft lejlighed til se, beretter ikke desto mindre om »omfattende overgreb mod ubevæbnede civile, målrettet de afrikanske stammer« og finder sted »efter racemæssige/etniske kriterier.«

FN-missionen i det sydlige Kordofan er lige nu nubaernes eneste internationale beskyttelse.

Nubaerne bor i den sydlige udkant af den arabisk prægede nordlige del af Sudan. Som sorte afrikanere er de altid blevet opfattet som andenrangsborgere af Sudans nordlige elite og er blevet behandlet derefter. Mange kæmpede sammen med oprørere fra Sydsudan i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær i borgerkrigen fra 1985, indtil en våbenhvile kom i stand i Nuba-bjergene i 2002, i håb om at få sat en stopper for marginaliseringen af nubaerne i håb om at kunne bevare deres unikke kultur.

Længe før regimet i Khartoum indledte sin krig i Darfur, forsøgte det at smadre livsformen i landdistrikterne i Nuba-bjergene og genbosætte hele befolkningen fra de oprørske områder i lejre, hvor nubaernes identitet risikerede at blive udslettet. Stammeledere og intellektuelle blev dræbt, mens landsbyer blev brændt ned til grunden.

Nord-nord-konklikt

På trods af Nuba-folkets lidelser, opfyldte den samlede fredsaftale fra 2005 langtfra nubaernes forventninger, herunder deres krav om selvbestemmelse. Hvor ringe vilkår fredsaftalen bød dem, blev overset, da massakrerne i Darfur lagde beslag på den internationale opmærksomhed.

I dag er det internationale samfund ved at begå endnu en fejl. Det indser åbenbart ikke, at dette ikke er en konflikt, der kan løses ved nord-syd-forhandlinger.

Dette er en nord-nord-konflikt. De såkaldte Tre Områder langs nord-syd-grænsen Abyei, Syd-Kordofan og Den Blå Nil er regioner med en særlig historie og specifikke problemer, som stort set er blevet ignoreret. Fastholder det internationale samfund ikke et klart fokus på Syd-Kordofan i disse dage, kan næste måneds deling få krigen til at eskalere yderligere.

Hundredtusinder af nubaer er allerede på flugt fra kampvogne, artilleri og luftbombardementer. Adgangen til humanitær bistand er blevet lukket helt ned. For en uge siden advarede FN's fredsbevarende styrke om en humanitær krise, som de »ikke er tilstrækkeligt rustede til at imødegå«.

Brug for våbenhvilke

Bortset fra et par vage bemærkninger i FN's Sikkerhedsråd har det internationale samfund hidtil undladt at sætte nuba-folkets situation på dagsordenen.

USA's præsident Obama må forstå, at en brand i Syd-Kordofan har potentiale til at underminere den samlede fredsaftale. Der er brug for øjeblikkelig våbenhvile i Nuba-bjergene fulgt op af en ubetinget humanitær adgang med en solidt bemandet observatørmission. Og dernæst er der behov for at finde en politiske løsning på de stridsspørgsmål, der forårsagede konflikten i første omgang.

Nuba-bjergene var skueplads for killing fields-massakrer et årti før Darfur. Er de dømt til at blive det igen?

Mia Farrow er skuespiller og jurist og har besøgt Sydsudan 16 gange. Julie Flint er journalist og filmdokumentarist og har rapporteret fra Nuba-bjergene i 20 år.

© Wall Street Journal og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her