Kommentar

Uden Mladic i Haag intet Serbien i EU

Tiden var ved at løbe ud for Beograd: En Mladic, som sov fredeligt ind i Serbien, ville ikke have givet politiske fordele i Bruxelles
Med udleveringen af Ratko Mladic har Serbien taget et stort skridt i retning af EU.

Med udleveringen af Ratko Mladic har Serbien taget et stort skridt i retning af EU.

Martin Meissner

4. juni 2011

I alle de år, han var efterlyst som krigsforbryder, var Ratko Mladic en brik i det politiske spil. De kræfter i det serbiske sikkerhedsapparat, som holdt ham skjult, var de samme, som endte med at udlevere ham til domstolen i Haag.

Men det hele begyndte i trods. Som serbisk patriot og militærofficer var han en af sikkerhedsapparatets egne. Ingen demokratisk valgte politikere eller regeringer i Beograd fik lov at røre ham. I stedet tvang Mladics beskyttere dem til at finde på udflugter over for et stadig mere irriteret internationalt samfund og igen og igen bedyre, at man gjorde alt, hvad man kunne for at finde eksgeneralen, men desværre ikke anede, hvor han var. Havde de serbiske politikere ikke fremturet med alle disse løgne, ville de reelt have erkendt, at de i denne sag ikke havde nogen magt i deres eget land.

Desuden var og er Mladic populær blandt mange serbere. Som farverig krigskarl af ydmyg oprindelse, der blev forgudet af sine undergivne soldater, passede han godt til den populære myte om kampen for fædrelandet og kristendommen mod tyrkerne læs: bosnierne og den serbiske nations mange andre påståede fjender.

Hans medforkæmper og i perioder formelle overordnede havde intet af denne aura: Radovan Karadzic var montenegriner, psykiater og intellektuel. Han skrev digte og endte med at beskæftige sig med urtemedicin. Altså en særling, ikke en balladernes helt eller en ædel hajduk [friskaresoldat, red.] At sende ham til krigsforbryderdomstolen i Haag for et par år siden var følgelig ikke nogen stor satsning. Hverken militær eller politi rørte en finger, og de få folkelige protester døde snart ud.

Men Mladic?

Præsident Boris Tadic kunne se ud til at have påtaget sig en stor politisk risiko ved at arrestere ham. Men meget er sket i Serbien på blot få år. Den globale økonomiske krise har forværret hverdagens problemer, og mens følelsen af isolation er vokset, er den serbiske nationalisme i stadig mindre grad kommet til at fremstå som en opskrift på nogen lovende fremtid. Sikkerhedsapparatets magt er samtidig aftaget, langsomt, men støt.

Intet alternativ til EU

I disse dage bliver det formentlig afklaret, at Kroatien træder ind i EU sandsynligvis i 2013. Serbien har på grund af Mladic end ikke kunnet tage hul på den lange og anstrengende forhandlingsproces om medlemskab. Men der findes intet alternativ til EU: Uden det europæiske perspektiv for Serbien vil landet blive opslugt af et sort hul af økonomiske afsavn, provinsialisme og rabiat chauvinisme.

Boris Tadic har indset alt dette. Han har videreført den kurs mod Europa, som Zoran Djindjic slog ind på, før han blev myrdet af dem, der så Europa som en trussel. Tadic har gjort det mere forsigtigt og mindre konsekvent end Djindjic, i erkendelse af, at sidstnævntes ofte arrogante letsindighed bidrog til hans tragiske endeligt. Men Tadic måtte sande, at der ikke var nogen måde at undvige problemet Mladic på. Det kan se ud, som om EU er naivt, rede til tvivlsomme kompromiser og villig til at se igennem fingre med meget. Men det største folkedrab i Europa siden 1945 var aldrig noget, man ville gå med til at bagatellisere eller forhandle om.

Udleveringen af Mladic til Haag ligner en sejr for Serbiens demokratiske orden: Forhåbentlig betyder den, at ingen gruppe eller organisation herefter kan trodse de beslutninger, som er taget af regeringen og parlamentet. Længe var de demokratiske institutioners rystende svaghed et tegn på, hvor langt Serbien befandt sig fra EU's normale politiske processer. Sikkerheds- apparatet, den ortodokse kirke og den organiserede kriminalitet havde og har måske stadig en større indflydelse, når det gælder om at påvirke eller forme samfundet, end dets demokratisk valgte institutioner.

Det internationale samfund er nu begyndt at rose Beograd. Så kort er den politiske hukommelse altså: Glemt er alle de frustrerende år, da de serbiske myndigheder nægtede at samarbejde.

Sagen er nok den, at tiden var ved at løbe ud for Beo- grad. De, som spekulerede i at afpresse en så høj pris som muligt for Mladic, indså efterhånden, at hans skrantende helbred var ved at ødelægge alle beregninger: Han er i dag en ældet, meget syg og måske knækket mand. En Mladic, som sov fredeligt ind i Serbien, ville ikke have givet Beograd politiske fordele i Bruxelles kun yderligere have fremhævet det pinlige i, at han i alle disse år kunne være blevet retsforfulgt, men aldrig blev udleveret.

Stadig lang vej

Serbien har taget et stort skridt i retning af Europa og EU, hvor det naturligt hører hjemme. Det meste står dog stadig tilbage. Dette gælder primært den fortsatte demokratisering af samfundet, en opgave serberne ikke er alene om på Balkan. Bearbejdelsen af alt det, der virkelig skete under de krige, der fulgte opløsningen af Jugoslavien, er langtfra tilfredsstillende på nogen af siderne. Det samme må siges om normaliseringen forsoning vil være et for stort ord af forbindelserne mellem de nye stater, selv om det, som i de senere år er sket mellem Serbien og Kroatien, trods alt er opmuntrende.

Men for serbernes vedkommende forbliver især Kosovo en hård nød at knække. Trods små fremskridt i den allerseneste tid har både nationen og det officielle Serbien uhyre svært ved at anerkende Kosovo som uafhængig stat. Før det sker, vil den serbiske selvforståelse næppe kunne fuldføre sin europæiske ansigtsløftning.

Richard Swartz er Østeuropa-kommentator for Dagens Nyheter og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu