Læserbrev

Afskedig fødevareministeren

Det er dømt til at gå galt, når man får landmænd til at regulere landbruget.

Det er dømt til at gå galt, når man får landmænd til at regulere landbruget.

Ilya Khamushkin

Debat
19. juli 2011

Som en logisk konsekvens af banktragedien på Mors bør statsministeren snarest fjerne svineproducent Henrik Høegh fra posten som fødevareminister.

Ikke fordi Høegh er skyld i Fjordbanks kollaps den nedtur har de lokale producenter selv æren for men fordi han som fødevareminister intet har gjort for at stoppe landbrugets vanvittige gældssætning.

Tværtimod har han selv været en af arkitekterne bag den udvikling, der nu koster bankerne livet. Fra 2001 og frem til i dag har dansk landbrug fået lov at fordoble sin gæld til svimlende 360 milliarder kroner. Det gør de danske landmænd til de mest forgældede i hele EU. Høegh og hans tre forgængere har aktivt bidraget til, at gælden er eksploderet.

Det begyndte med godsejer Mariann Fischer Boel, der som fødevareminister i 2001 proklamerede, at nu skulle der 'sættes turbo' på strukturudviklingen af den danske stokroseidyl.

Derefter fulgte fire ødelæggende liberaliseringer af den danske landbrugslovgivning, der ellers i årtier havde holdt de værste spekulanter ude af erhvervet. I dag kulminerer hendes visioner i bankkrak, der truer hele samfundets økonomiske stabilitet.

Som politiker er Mariann Fischer Boel historie, men hun vil næppe blive glemt, når arkitekterne bag landbrugets fallitbo engang skal udpeges. Det vil Henrik Høegh heller ikke.

Da han tiltrådte i februar 2010, havde alle økonomiske alarmsignaler for længst lydt. Han proklamerede, at nu måtte landmændene bare bide tænderne sammen og håbe på bedre priser. Andet havde han ikke at byde på.

Firebanden

Det bør huskes, at Henrik Høegh er den sidste overlevende af den firebande, der pressede den hovedløse strukturudvikling af dansk landbrug til det yderste. Sammen med slagteriernes direktør, Bent Claudi Lassen, kvægavlernes talsmand, Gert Karkov, og Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, formulerede Henrik Høegh de krav om total liberalisering, som regeringen har udmøntet i lovgivning siden 2001.

Høegh sad i 18 år centralt placeret som vicepræsident på Axelborg, men kun han står tilbage på skansen, mens korthusene ramler sammen ude i landdistrikterne. De tre andre idemænd er for længst løbet af pladsen.

Det er på tide at forstå, at landbrugserhvervet aldrig vil magte at styre sig selv. Begærligheden efter mere jord gør blind. Derfor skal erhvervet reguleres, så de, der i fremtiden vælger denne levevej, magter at levere de varer public goods hedder det i EU-jargon som lokalsamfundene har brug for.

Lad os straks få Høegh udskiftet med en moderne politiker, der kan virkeliggøre bæredygtige visioner for landbrugserhvervet.

Og kommende statsministre: Lov os aldrig igen at sætte en landmand til at regulere landmænd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den positive side:

Det danske landbrug blev kørt totalt i sænk af skiftende V-landmænd/K. og ikke en rød miljøhippie. Det må de være glade for - landmændene. Og vi andre slipper for klagesangen om, at det er de andres skyld og div. dolkestødsmyter. På forhånd tak for det.

Helt alvorligt: Den kan kun gå fremad for landbruget, når der kommer en ny regering med nye spændende ideer til en branche med håndklædet 3/4 ude af ringen.

Ja da, han er jo dybt inhabil.

Mona Blenstrup

Det har altid været dårlige tider for landbruget.

Det er der tradition for.

Michael Kongstad Nielsen

Udviklingen i landbruget hang sammen med
regeringens syn på naturen som helhed, slagtningen af miljøministeriet og indsatsen for et bedre miljø og en rigere natur. Se også Danmarks Naturfredningsforenings formands kommentar i Berlingske d.d. her:

http://www.b.dk/kommentarer/dansk-landbrug-skal-satse-paa-oekologi

Kenneth Hansen

Det kunne være interessant at få belyst præcist hvilken rolle landbruget har spillet i den danske finanskrise. Man kunne have den forestilling at de danske landmænd har haft samme rolle som de islandske spekulanter. At de vilde låneordninger og spekulationer har været drevet af et grådigt landbrug der bakket op af en venstre-regering har omdannet det danske landbrug til én stor centraliseret fabrik.

Kaare Thomsen

det er da meget sjovt at et udlån på 350 mia ( mange skriver godt noh at det kun er 292 mia) kan køre et helt land ned efter hvad Knud siger
Men nu kan man tage Fjordbank mors.

Scan Energy 400 mil væk
Landic hotel i kbh ??? væk
Skousen 100 mil væk
først ned som nr 10 kommer der en landmand, resten er dygtige finansfolk som nok stadig har der fine villa og volvo.
kilde: finanswatch.dk

Hvad med Roskilde Bank og Amagerbanken det var vel og danske landmænd som fik dem ned. men det er jo dejlig let at vi er skyld i alt, untagen at der er kommet flere fisk i de danske vandløn og der aldrig er bliver fanget så store fisk i Varde At fisk kan over leve i de indre danske farvande.

Grundet til at jorprisen er komme sådan op er fra Svend Augen´s tid hvor der kom en lov om at man skulle ege meget jord får at kunde have dyr det var ikke nok med at laver aftaler og på den måde kommme af med gylle, det fik jorden til at stige som sygt, når man var i banken sagde skynd dig at købe før din nabo for jord falder aldrig. men det er det da heldig vis.

jeg vil give dig ret det skal ikke være en landmand som styre fødevareminister eller en læge som styre et sygehus eller en lære der styre en skole.

Kaare Thomsen

det her er hvis et noget større problem end den gæld som dansk landbrug har.

studerende som drukner i su 22 mia og de har ingen sikkehed for ders penge andet end ders uddannelse.

http://avisen.dk/studerende-drukner-i-su-gaeld_142491.aspx

Karsten Aaen

Som dansklærer har jeg et problem med overskriften, som retteligen bør hedde 'afskedig føde-vare-ministeren'.

Man kan tage afsked men man afskediger nogen; imperativen (bydeformen) dannes på dansk ved at man man tager endelsen -er bort fra nutidsformen.

Normalt siger jeg ikke noget, men her der er en mulighed for at fejlen bliver og er menings-forstyrrende...

----

Indholdet i artiklen er der ikke noget i vejen med :)

---

Kjeld Christensen

Det med at sætte en landmand i spidsen for landbrugs/fødevare ministeriet har vi set før. Den radikale Karl Skytte var det, men blev snigløbet af statsministeren, da han loyal mod regeringens erklærede politik ikke ville give landbruget de krævede hjemmemarkedsordninger. Poul Hartling fra Venstre havde samvittighed til ikke at lade Anders Andersen få posten, men Ander Fogh havde færre skrupler - også på dette område.

@Karsten

Information, har sjov-overskrift-måned.

Lars Peter Simonsen

Ja, ka' han pakke sig!

Landmændene har ansvaret for at lade landboforeningernes 'økonomer' styre deres økonomi. Jeg kan derfor ikke have nogen særlig medlidenhed med landmændene. De har levet over evne, og har ikke taget ansvar for deres egne bedrifter - det ansvar har de forsøgt at købe sig fra - med lånte penge.
I samme proces har landboforeningerne skruppelløst gjort landbruget i Danmark til en naturnedbrydende forureningskilde ude af kontrol.
De ternede skjorter og gummistøvlerne er blot kostumer, der dækker over en vanvittig adfærd.
Det er landboforeningerne, der har placeret ministeren i stolen , og det fik svindelnumrene til at fortsætte lidt længere ud over afgrunden.

Espen Fyhrie

Vedrørende overskriften

Karsten Aaen har fuldstændig ret, det hedder "afskedig" og ikke "afsked", som der ved en fejl er kommet til at stå i rubrikken. Det er altså redaktionens fejl, og ikke Kjeld Hansens. Vi beklagiger.

Debatvært
Espen Fyhrie

Thorsten Lind

...eller mere mundret:

Fyr Fødevareministeren!

Og når vi alligevel er i gang:
Send Venstre ud i kulden til det næste valg!
Alle Venstres ministre er Lanbrugsministre,
ikke mindst Miljøministeren. Th

Niels-Holger Nielsen

Afsked fødevareministeren? Nej, det gjorde hans grise, og det de afsked var fædrelandets jord.

finn clausen

Gennem de seneste 40 år har landbruget modtaget små 800 MILLIARDER i direkte og indirekte støtte. Hvad kunne vi ikke have fået for de penge?. I stedet forvandlede landbruget- med firebanden i spidsen -støtten til gift, grise, gylle og gæld på 350 MILLIARDER.
Jeg er som gammel bonde IKKE imponeret.
Moralen er: Brug aldrig en Bonde som landbrugsminister! Og nedlæg dog Landbrugsministeriet. Det er altmodich.
IT har jo heller ikke eget ministerium? Hvorfor så landbruget?

Ole Falstoft

@Finn Clausen:
Det hedder fødevareministeriet men med den nuværende minister fungerer det nærmest som en lobbyorganisation for landbruges interesser så fortalelsen var måske ikke tilfældig?