Klumme

Breivik-manifest: Fogh har rygrad

Han har fanden heller - men hvad har han så?
Debat
26. juli 2011

På computerskærmens startside til internettet i weekenden springer medieannoncernes overskrifter i øjnene lige til at klikke på:

»Ondskabens øjne Den norske kongefamilie i sorg Breivik-manifest: Fogh har rygrad Så hurtigt var politiet fremme på Utøya 22.juli ændrede alt for Norge Breivik brugte ni år på terrorplan Formodet gerningsmand roser dansk regering 'Han er her. Han får mig. Nu dør jeg' Terrorsigtet lagde sin vilde plan på nettet Breivik tilstår massakre og bombe« Og igen:

»Breivik-manifest: Fogh har rygrad.«

Klikker man, læser man:

»Søndag 24. juli kl. 08:58. Oslo-terroristen Anders Behring Breivik ser efter alt at dømme op til Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det fremgår af Breiviks 1.500 sider lange manifest. 'Den eneste vesteuropæiske leder ved magten, som har noget, der minder om en rygrad, er Anders Fogh Rasmussen,' lyder det blandt andet i manifestet. Udsagnet optræder i et blogindlæg fra bloggeren Fjordman. Der har været spekuleret i, om Fjordman og Breivik er en og samme person, men det er uklart. Hans Rustad, som er grundlægger af debatforummet document.no, afviser, at Fjordman er identisk med Breivik. 'Fjordman har skrevet på Gates of Vienna hele natten (til lørdag, red.), så det kan jeg kategorisk afvise,' siger Rustad til det norske nyhedsbureau NTB. Gates of Vienna er et højreradikalt forum på nettet. Navnet henviser til de muslimske ottomaners belejring af Wien i 1683. Selv om det angiveligt ikke er ham selv, der har forfattet det, har Anders Breivik medtaget indlægget om Fogh i det manifest, som han sammen med en 12 minutter lang video har offentliggjort på nettet. Manifestet blev desuden sendt til Tehri Kiemunki fra det højreorienterede finske parti De Sande Finner kort inden terrorangrebene i Oslo og på Utøya. Omend Anders Fogh ifølge manifestet har noget, der minder om en rygrad, anses han ikke som stærk nok, og Danmark anses som for lille, til at kunne gå forrest i kampen mod et multikulturelt samfund.«

Gud bevare mig for mine venner, mine fjender skal jeg nok selv tage mig af, har sikkert været reaktionen fra Danmarks tidligere regeringschef og nu den frie vestlige verdens, NATO's, generalsekretær, da han blev vidende om sin unge lyshårede norske beundrers kærlighedserklæring.

Den forsagelse af Anders Behring Breivik er Anders Fogh Rasmussen bestemt berettiget til. Som sagt i Informations leder i går:

»Ingen andre end Anders Behring Breivik skal selvsagt gøres ansvarlig for hans ondskab.«

Tid til selvransagelse

Alligevel er fristelsen uimodståelig at forestille sig, hvordan Jyllands-Postens og et utal af provinsavisers forsider dog ikke havde set ud, hvordan Søren Pinds og Brian Mikkelsens ansigtsudtryk mon ikke havde lyst, ægteparret Karen Jespersen og Ralf Pittelkows ditto, fætrene Søren Krarup og Jesper Langballes, hele Danmarks Pia Kjærsgaards, om det i virkeligheden havde forholdt sig, som Information skrev i lørdags:

»Eksperter er ikke i tvivl om, at eksplosionerne i Oslo er et terrorangreb, formentlig udført af militante islamister.«

Ak ja, I gode eksperter.

For sådan forholdt virkeligheden sig som nu kun alt for bekendt slet ikke. Terrorangrebet blev udført af en militant anti-islamist.

»Norges krigsengagement samt genoptrykninger af Muhammedtegningerne anses (af eksperterne) som motiv.«

Norges for slappe engagement i krigen mod islam og for svage udhængning af Muhammed viste sig at være motivet. Ak ja, kære eksperter.

For hvem skal så nu overfaldes og hævnen rettes imod? Hvem har med andre ord skylden for at bibringe Anders, altså Behring Breivik, et sådant motiv til et sådant terrorangreb? Som islam og muslimer og Afghanistan og Irak for 10 år siden og stadig i dag fik og får skylden og straffen for terrorangrebet i USA. Ja, hvad og hvem foreslår Jyllands-Posten, Pind, Mikkelsen, Jespersen, Pittelkow, Krarup, Langballe og Kjærsgaard mon denne gang som skyldige?

Eller skal i virkeligheden slet intet og slet ingen andre end Breivik selv have skylden og lide straffen? Forholder det sig bare, som udtrykt i gårsdagens leder, at vel har Danmark ifølge flere eksperter(!), Information talte med, »intet at lade andre lande høre, når det handler om retorikken på yderste højrefløj, det gør selvfølgelig ikke højrefløjens debattører til potentielle terrorister eller sympatiserende med den norske terroraktion«?

Ja og dog ikke bare ja. Lederen har en tilføjelse: »men det bør give anledning til at rejse et selvransagende spørgsmål«.

Ikke sandt Anders Fogh Rasmussen? Hvad risler op og ned ad rygraden?

Og hvad siger den kristne rygrad, når det af Breiviks manifest fremgår, at det netop var for at forsvare kristendommen, at han følte sig nødsaget til at gøre, hvad han gjorde?

Hvordan har kristendommen egentlig kunnet give anledning til det, når den ellers påberåber sig et menneske, som udtrykkeligt sagde, at det er de sagtmodige, der skal arve Guds rige og det for resten er sine fjender, man skal elske?

Svar udbedes. Med eller uden rygrad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom Petersen

Hvor er kritisk dybdeborende journalistik henne når vi har allermest brug for den? Jeg savner troværdige svar på mange spørgsmål som enhver anstændig mediekommnetator og journalist burde opfatte som den mest naturlige pligt af alle. I ægte respekt for udådens ofre og berørte, men ikke mindst også i sandhedens almene interesse for alle os iagttagere.
Jeg havde håbet at finde mere af det jeg søgte herinde eller via Information, men jeg er ikke blevet overbevist - og er desværre ikke specielt imponeret over debatten.

F.eks. diskuteres kristendommen og fortolkningen af kristendommens tekster, gerninger og ugerninger. Dette er inderligt uinteressant - og frem for alt fører det os ingen steder i præcis denne makabre forbindelse. Visse vil formentlig opfatte visse kommentarer usmagelige i lyset af det hændte.

Hvad der derimod er interessant er faktuelle forhold omkring terroristen. Og ikke mindst en forholden sig til de 1518 siders originallskrift - og ikke censurerede eller forkortede versioner. Som ansvarlige demokrater skylder vi os selv at læse "2083"

Enhver der har læst "2083" kan uden tvivl i sindet fastslå at terroristen ikke er kristen. Han har aldrig været kristen, og han kommer aldrig nogensinde til at blive kristen. Flere faktuelle forhold taler herfor.

Han erklærer sig selv som nærmest ateist, med darwinistiske synspunkter. Han er barnligt stolt af sit påståede vikingeherkomst, og virker vel faktisk mere som en "Odinist" med et nutidig præget ateistisk grundsyn på livet.

Han kritiserer Jesus og katolicismen for misforstået eftergivenhed og "accommodation", og opfatter vel nærmest den protestantisk gren vi sidder på her i Norden, som en irriterende knopskydning, som mest af alt kan undværes.

En "selvudnævnt" kristen uden tro på Gud og Jesus kan indiskutabelt aldrig være en kristen. Det er ren og skær nonsens. En selvmodsigelse. Man kan vel ikke via en manisk internet publicering skrive sig selv ind som værende kristen.

Han var derimod notorisk Frimurer i en Oslo loge. Blev medlem som meget ung - ca. 26-27 årig hvilket er tæt på aldersgrænsen for medlemsskab. Så Frimurer var han altså, som så mange andre - og med alt hvad dette indebærer af ritualer og kodeks. Af gode grunde er han ikke Frimurer længere. Som bekendt behøver man ikke være kristen for at blive frimurer - og tro er i øvrigt en privatsag for medlemmer - og noget man ikke må diskutere indenfor murerne.

Han blev født og voksede op i vores del af verden hvor kristendommen eksisterer og har været dominerende - specielt anskuet mere retrospekt. Men dette gør vel ikke terroristen til kristen? Specielt ikke om man læser skriblerierne. (Cut & paste delene ufortalt).

Een gang (uhyre sjælden som han skriver), beder han til Gud. Jeg opfatter dette som den berømte undtagelse og som et umodent sløringsforsøg - en mislykket legitimering af sin selvudråbte frelserrolle - specielt målt op imod talrige andre udsagn som definitivt og gennemsyrende gør terroristen til en ikke-kristen.

At visse media, eksperter, politikere og kommentatorer semantisk og ukritisk kan twiste og udnytte terroristens maniske ordflom - i egennyttig interesse - og imod al sund logik og fornuft anser jeg for betændt og smagløst. Følelsesporno er en ting, men politisk eller meningsmæssig møntslageri i netop denne stund for selvransagning og eftertænksomhed er faktisk nær bundniveauet.

Læs i øvrigt den norske forfatter Jan Kjærstads helt aktuelle bidrag i debatten. Han er om nogen et godt ekkolod i nutidens norske samfund. Og bekender sig til at det er "ansvarspådragende" at være en aktiv demokratisøgende medborger. Et troværdigt startpunkt for en søgen efter større klarhed og forståelse.

Jeg skal for en god ordens skyld afslutte med at jeg ikke er så kristen, (langfra faktisk) at jeg har følt mig trådt over tæerne i denne sag. Det er ikke det som får mig til at skrive dette indlæg, - jeg søger bare fakta og en større forståelse, ingenting andet.

Lulu Nielsen

Vi søger alle forståelse og hungrer efter relevante analyser -men hvornår kommer de? Indtil nu har det mest været Blah, Blæ(h)r(erøv) og blamegame.

Lykke Johansen

Robert Kroll!
Du indrømmer, at du ikke er ekspert i Bibelen, så det undskylder din uvidenhed om, at Jesus IKKE, som du tror og skriver var imod vold og prædikede tilgivelse , medmenneskelighed og kærlighed mellem mennesker. Tværtimod!
Læs her:
Lukasevangeliet:
49. "Jeg er kommet for at sætte en verden i brand, og hvor ville jeg ønske, at denne ild allerede havde fænget!"
50. "Men der er en dåb, som jeg skal døbes med, og indtil det er overstået, gruer jeg for det."
51. "I må ikke tro, at jeg er kommet for at skabe fred på jorden. Tværtimod! Jeg er her med splittelse og strid."
52. "Fra nu af skal fem i samme familie være splittet og delt; tre mod to og to mod tre."
53. "Far og søn, mor og datter, svigermor og svigerdatter - alle er i strid med hinanden."

Matthæusevangeliet, kapitel 10, vers 34 - 36
citat af Jesus: "Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender."

Faktisk kan man sige, at præstefætrene fra DF Krarups og Langballes kristne tro er baseret på denne krigeriske Jesus.

Det er forbløffende lidt, man hører om disse Jesus-citater fra præster og medier. Måske fordi det ødelægger myten om den kærlige Jesus, som du i dit indlæg giver prædikaterne: imod vold, prædikende tilgivelse, medmenneskelighed og kærlighed mellem mennesker.

Jesper Wendt

Jesus gav en opskrift på livet, på godt og ondt. Nøglen er balance. Hvilket er det eneste brugbare i biblen, men måske det vigtigste element i vores liv.

Balancen består bl.a i at behandle andre som man selv vil behandles.

Så jo ateister kan skam sagtens leve efter udsagn i biblen....men lad mig minde om at udsagnet måske nok var usagt, men ikke fraværende.

Med fare for at komme til at forsvare holdninger, som jeg på ingen måde deler, synes jeg, at man skal prøve at holde tingene ud fra hinanden.
Ét er at have en politisk overbevisning om, at den ene eller anden part er skyld i mere eller mindre alle ugerninger og uretfærdigheder her på denne jord. I en politisk debat er alt stort set tilladt, hvor idiotiske, ukonstruktive, ulogiske og usammenhængende argumenterne end kan synes. Det er i den politiske debat, at meningerne og argumenterne skal stå deres prøve. Rabiate argumenter og holdninger har det med at falde til jorden med et brag i det øjeblik, de bliver udtalt. Så lad os endelig få så meget frem i debatten som muligt. Jeg tror trods alt mere på åbenheden og "det frie ord", fremfor misforstået politisk korrekthed.
Noget ganske andet er at give sig til at skyde og dræbe andre mennesker - bagvedliggende ideologi eller ej.
Problemstillingen er ganske enkel: Må man gå rundt og skyde folk? Nej, det må man ikke - for det har vi vedtaget, at man ikke må. Og hvis man gør det, skal man straffes for det. Og man kan ikke retfærdiggøre en sådan handling gennem troen på en højere sag, for der er ingen højere sag end den lovgivning, vi har vedtaget skal gælde i vores del af verden.
Så gem for et øjeblik den politiske og religiøse mere eller mindre velovervejede debat til en anden gang. Politisk erklæring eller ej, den politiske debat eller ej, demagoger og elendige politikere eller ej; man er som voksent, myndigt menneske ansvarlig overfor loven for sine handlinger, også selvom andre evt. opildner én til ulovlige sådanne.
Den aktuelle tragiske hændelse er tragisk nok for de berørte mennesker. Jeg synes ikke den skal bruges som afsæt for den efterhånden tragikosmiske diskussion om religion og politiske yderpunkter.

Dansk Folkeparti Søren Espersen og mange andre fra den rabiate højrefløj fralægger sig ethvert ansvar for hvad der er sket i Norge trods at Breitevigs manifest indeholder masser af tanker som til forveksling ligner deres.- og Venstre og Konservatives tanker.

Som de siger: vi kan ikke gøre for hvad galninge måtte finde på på grund af vores ord om f.eks at Europa i realiteten ligger i krig imod islam, at de er ved at overtage Danmark og mere af samme skuffe. .

Det er så underligt , nærmest surrealistisk, at iagttage, at disse mennesker, som nu fralægger sig ethvert ansvar for hvad der er foregået i Norge i årevis har insisteret på at millioner af muslimer skal og bør holdes til ansvar for en lille gruppe ekstreme og militante muslimers terrorhandlinger

Deres argumentation for dette har været at disse terrorister ikke er gale og sindssyge, men derimod udtrykker tendenser og ideologier, der ligger dybt i den muslimske kultur.

Dette gælder åbenbart ikke for Breitevig. Han er bare gal. Og de må jo også hævde at der er intet i Breitevigs ideologi og antiislamisme udtrykt i hans manifest, som altså til forveksling ligner noget hvad Krarup,Messersmidt, Kjærsgaard, Camre og Hjort Frederiksen, har udtalt, som i sig indikerer vold og aggression, terror, had.

Hmmme.......

Så er det jo interessant at konstatere, at ikke en eneste nordisk borger er blevet slået ihjel på grund af muslimsk terror, men at foreløbigt 76 nordmænd er blevet slået ihjel med udgangspunkt i tanker, som ligger tæt op af Dansk Folkeparti og deres proselytter.

Slår jeg politisk mønt af en dybt ulykkelig situation? Det mener jeg ikke, derimod synes jeg at det er dødsensfarligt, hvis disse mennesker fra det borgerlige Danmark ikke vedkender sig deres ansvar i dette ords anstændige betydning, ligesom at en ansvarsforflygtigelse ville være og er en hån imod alle de, som ikke mere lever...

Og gør nu alt for at bevare dette Breitevig manifest. Det skal for evigt dokumenteres hvor tæt at Breitevigs tanker på uhyggeligt mange måder ligger tæt op af dagens brutale politik med en fjentligt holdning over for indvandrere og nedskæring på nedskæring over for fattige i liberalismens hellige navn. Det er altså meget brutalt bevidst intet at gøre for at forhindre at tusinder med børn ikke bliver smidt ud af deres lejligheder. Det er udtryk for en ond ånd, som kulminerede i Norge i fredags....

Ansvaret for det som er sket går derfor meget meget dybt

Men uanset om DF og deres kumpagner erkender at de har et ansvar eller ej og bliver mere beherskede i deres retorik, så er ansvaret tilstede som en objektiv kendsgerning. Det vil altid hvile over dem, som en tung tung skygge og det vil forhåbentligt for altid få stækket deres ondskabsfulde retorik. og få nogle af disse til at besinde sig.

For jeg ved jeg ikke hvad der er sket med folk som Karen Jespersen og Mogens Camre og Ole Hyltoft, hvad er det for en ond raptus, der har grebet disse tidligere SOCIALDEMOKRATER?. Er det en tilfældighed at de udspringer af socialdemokratiet, ligesom at folkene fra Liberal Alliance kommer fra det Radikale Venstre?

Disse menneskers udvikling til rabiate højreradikale er virkelige bizar, Breitevig er naturligvis endnu mere bizar og hans gerninger fuldstændig uantagelige og forfærdelige, men er hans gerninger ikke blot den logiske og afsindige kulmination af dette irrationelle hysteri som har grebet i disse mennesker? Meget tyder på at svaret kom i fredags.....og det er tragisk, men desværre jo nok også forventeligt at se at disse mennesker ikke tør vedkomme sig dette ansvar.. Det ville virkeligt kræve format!!!

Jeg håber at danskerne nu vender disse mørkekræfter ryggen....

S.

Karsten Johansen

@ Mosbak

Du tar feil her: all erfaring tilsier, at mennesker i slike situasjoner tvertimot registrerer uhyre skarpt og husker de utroligste detaljer. Hvilket fremgår av de utallige øyenvitneskildringer, som er sendt i TV.

Bare tenk på ekstreme situasjoner du selv har vært i. Selv husker jeg fortsatt etter mange år mengder av detaljer fra situasjonen da min far døde på sykehuset, fra farlige situasjoner jeg har opplevd i fjellet (snøstorm osv. )

Omkring Breitevig som frimurer, så er et medlemskab permanent og kravet for optagelse er at man vedkender sig som kristen og naturligvis er døbt.

Det skal dog ikke forlede en til at tro at hans tempelriderromantik har det fjerneste at gøre med anstændig og gennemreflekteret kristendom. Noget som vi desværre ser alt for lidt til i vor poppede Folkekirke.

Manden er jo vildt optaget af ordener og dekorationer, som fylder godt op i hans Manifest. Det er nok ikke for ingenting at han er medlem af frimurerlogen......

Men han har angiveligt hverken færdes i pistolklubben eller i den fine frimurerloge;)) han har åbenbart i stedet haft travlt med aktiespekulation og it outsoursing med anvendelse af billig arbejdskraft fra udlandet, som han selv så stolt skriver -alt imedens at han skrev på manifestet og planlagde sin ugerning....... en rigtig iværsætter i liberalismens hellige navn, som sandelig ikke skal aktiveres til "et kærligt skub"

Og så synes jeg altså ikke at der overhovedet er noget "komisk" over diskusiome, som en hævder, ganske vist i forbindelse med tragisk, men alligevel.
Det er upassende at bruge sådanne ord i denne alvorlige situation.

Nu bliver vel det næste ord som pladderhumanisme og politisk korrekthed. Ord som er hadeobjekter hos nordmanden....

Og sikkert for nogen af dem som modtog hans manifest pr email i fredags........folk, som ikke har format nok til at stå frem om dette og åbent vedkende sig deres ansvar for at noget så frygteligt er sket..........

Jens Thorning

Eksisterer al-Qaeda? Spørgsmålet kan forekomme smagløst, uansvarligt eller ligefrem forrykt, men det er jo mærkelige tider .. Selv højtuddannede og -betalte eksperter bruger Taleban og al-Qaeda nærmest i flæng, men magter dog at tilbageholde en eventuel undertrykt fnisen - nå, det var bare det.

Jeg var lidt for hurtigt: pladderhumanisme er ikke et hadeobjekt for Breitevig, men tværtimod et skønord. Et ord som igen og igen er blevet brugt af Df,Cepos og deres tilhængere......

@leif Hansen:

Jeg synes, at det vil være meget lidt frugtbart eller ønskeligt at prøve at kontrollere, hvad folk siger og endnu mere, hvad de tænker; det ville nok blot producere endnu mere had. Men tanker og udtalelser gør dem ikke til terrorister eller mordere. Det, vi kan lovgive om, er imidlertid, hvordan vi handler. Og hvis vi fortsat skal tro på menneskets frie vilje, bliver vi også nødt til at stå til ansvar for vores handlinger. Det er den enkelte terrorist (og her taler jeg om voksne, myndige mennesker), der vælger at tage selvmordsbæltet på, kapre fly, lave bilbomber eller stille sig op og skyde sagesløse tilfældige personer. Det er kloge menneskers ansvar at give de rigtige (mod)argumenter, der gør, at svage sjæle ikke får den slags ideer. Måske kan vi blive enige om, at det kniber noget med kloge mennesker i det aktuelle politiske landskab...

Når jeg bruger et ord om tragikomisk i forbindelse med diskussionen om religionerne, er det fordi jeg mener, det er ørkesløst at diskutere, om kristendom er mere eller mindre humanistisk eller "bedre" end islam; det fører i bedste fald kun til en uløselig, hadefuld stillingskrig, og det er der så rigeligt nok af i denne verden. Mere frugtbart synes jeg, det ville være at prøve at finde et mellemreligiøst fællesskab, så vi kan lære at leve fredeligt med hinanden.
Måske i erkendelse af grundlæggende modsætninger, men i accept af at vi har brug for at leve fredeligt med hinanden. Ikke mindst fordi vi har nok af andre problemer at tage os af.

Leif Hansen er langt ude.

Jeg bryder sammen og tilstår. Jeg er en af dem der modtog omtalte mail.
Jeg forventer at LH anmelder mig til politiet, hvorefter jeg vil blive anklaget for meddelagtighed i forbrydelserne og dømt ved retten i Oslo.

Jeg må ta` min straf for at ha` tænkt, talt og skrevet, og vedkende mig mit "ansvar for at noget så frygteligt er sket………."

Hvis det er mig ?

Jeg synes at din "humor" og sarkasme er dybt usmagelig i denne situation.

Lad dine udtalelser stå og vise hvilke problemer vi får i fremtiden med din slags....

Som vi Ulle Therkelsen lige har sagt på tv 2. vi må styrke demokratiet ved også at få så nogen som Breitevig til at komme med deres meninger.

Jamen det har de da haft rigt målighed for i over 10 år. Oven i købet fra mange medlemmer af Folketinget.

Sig mig har disse journalister da fuldstændig mistet al fornuft og forstand???

leif Hansen siger:
Som Ulle Therkelsen lige har sagt på tv 2: vi må styrke demokratiet ved også at få så nogen som Breitevig til at komme med deres meninger.

Jamen det har de da haft rigt målighed for i over 10 år. Oven i købet fra mange medlemmer af Folketinget.

Sig mig har disse journalister da fuldstændig mistet al fornuft og forstand???

Lykke Johansen

Ulla Therkelsen er af borgelig observans og har aldrig offentligt taget afstand fra DFs dæmoniske og racistiske udtalelser om muslimer. Derfor er hun OGSÅ nødt til at nedtone det politiske ansvar, som VOK har for forråelsen af debatklimaet og i stedet betone, at Breitviske meninger også skal tilgodeses for demokratiets skyld.

Jeg nåede kvalmegrænsen under Løkkes tale i kirken ved mindegudstjenesten i dag, da han snakkede om vores åbne, trygge og demokratiske samfund.
Borgerlige - også deres journalister - er virkelighedsfjerne og forløjede i deres syn på samfundet, som de ser (eller lader som om de ser) som velfungerende og lige for alle.
Bvadr ...!

Niels Mosbak

Karsten Johansen

Du har naturligvis ret i at livsfarlige situationer kan stå knivskarpt i erindringen og givetvis også hos de overlevende, hvoraf de fleste i dag vil befinde sig i en form for PTSD, der dog med rette behandling vil være forbigående.

Jeg er dog sikker på at at spørgsmålet om en evt. medgerningsmand vil blive opklaret, idet tekniske undersøgelser som sagt vil kunne afklare forholdet, og jeg er sikker på at Norsk Politi er udmærket rustet til at få afklaret det spørgsmål.
Vi må for nuværende som offentlighed dog forvente, at politiet er sparsomme med oplysninger, ud over det helt nødvendige.

Tom Petersen

En række af medias etiketter synes ikke at passe på denne feje ulv.

"Højreekstrem"? Han han tidligt flirtet med den norske venstrefløj - (og hvorfor er der ingen medier der omtaler dette)? Han citerer Marx, Lenin, Mao - uden at dette dog skal fortolkes som om han gør andet end at udlægge et legitimerende slør - som et (dødsdømt) forsøg på at undgå de allerværste stereotyper påsat sig efter udåden. Lad os få en klar melding om hvilke partier der har haft ulven inde over sig - og gerne med præcis datering af medlemsskabet. Vi ved notorisk at han udmeldte sig af det norske FP. Kunne vi få en dokumentation for hhv indmeldelse, aktivitet og udmeldelse. Alt fra to til ti år slynges rundt i flæng.

"Kristen"? - det vil jeg påstå at jeg har udelukket i tidligere debatindlæg.

"Frimurer"? Ja - denne etiket er måske i virkeligheden det der "mindst ringe" placerer ulven, idemæssigt og livssynsmæssigt. Han var medlem af en Frimurerloge i Oslo. Jeg skal ikke kloge mig på om et medlemskab er livsevigt og endelgyldigt, da jeg simpelthen ikke kender firmurernes interne regler og kodeks. Men jeg kan udlede at han er blevet medlem som relativ ung (aldersgrænse mæssigt). De norske firmurere vedkender sig den nordiske (svenske) frimurertradition, hvor du angiveligt skal være kristen ? og døbt? Og døbt blev han som teenager. Men den internationale Frimurer orden er åben overfor alle religioner og trosretninger sålænge der bare anerkender et "Surpreme Being". Der eksisterer muslimske frimurere, hinduistiske, jødiske osv...osv...sålænge "Surpreme Being" er "modertroen".

Frimurerne blev som kendt allerede tidligt lagt for had af paven og den katolske kirke for mere end 600 år siden - og frimurere har været voldsomt lagt for had af kirker og totalitære stater (eksempelvis både kommunismen i Rusland og under Hitler).

Det er stadig en velbevaret hemmelighed hvad der egentlig foregår indefor disse Freemansry mure. Man kan derfor stadig kun gisne om hvad den i sin tid bortcensurerede Paul Hammerich dokumentation egentligt indeholdt.

Måske er dette omkring Frimurerne et sidespring ift ELs udgangpunkt for debatten, og dog....? I givet fald synes der at være andre sidespring herinde ;-)

Tom Petersen

Nåh, ja - og så var der jo alt det der romantik omkring Tempelridderne og ulvens ekstreminteresse for uniformering og specielt heraldikken....- begge disse fænomener er helt essentielle og uadskillelige dele af Freemasonry bevægelsen.

http://en.wikipedia.org/wiki/Freemasonry

Og nej - jeg plæderer ikke i opdyrkning af en ny konspirationsteoritisk ulveetikettering, men undrer mig bare over hvor vi egentlig kan placere denne hadske unge mand ?

Ekstrem? Ja - men ....ekstrem hadsk, eller ekstrem ..hvad?

Thorsten Lind

eller ekstrem.. hvad?

Next Level X-faktor!
Amerikaniseringen af de skandinaviske lande,
har nu nået et niveau,
hvor skydegale hjemmeavlede rednecks ala Breivik,
øjner en chanse for berømmelse & beundring?
....bare en tanke! Th

Thorsten Lind

Ps. Fogh har sgutte´nogen rygrad,
men han har, om nogen, bidraget til at
sælge højreekstremismen som ´stueren´!

Lykke Johansen

@Tom Petersen.
Glemte du ikke at nævne, at han også beundrer al Queda?

Mazhar Hussain

Robert Kroll og Tom Petersen,

I prøver fint at gøre rede for at ABB ikke er kristen. I den gængse danske/nordiske forståelse af ordet er han bestemt ikke kristen. Han har en kristen kultur baggrund, men det bliver han næppe heller kristen af.

Dersom I læser detaljerne om terroristerne bag 9. september, så vil I forstå at de var lige så lidt muslimske/islamiske som ABB er kristen. Det er længe siden at Islam opfordrede til at drikke alkohol og gå på natklub - blot for at nævne to eksempler.
Og det ultimative i denne sammenhæng er, at islamisk krigsførsel ikke tillader angreb på civile.
Terroristerne havde en muslimsk baggrund, men de havde næppe nogen dyder, som kunne betegnes som blot overfladisk islamiske.

911 terroristerne havde et politisk sigte, som desværre i alt for høj grad lykkes, nemlig at polarisere Verdenen. 10 år senere har vi indført Big Brother samfund og tiltag som næppe kan betegnes som værdige for demokratiske eller frie samfund.

Dersom jeres argument skal tages for pålydende, så antager jeg at I er enige i at hele snakken om islamisk terror er et fejlgreb som rækker mindst 10 år tilbage?

Frode Laursen

Lykke Johansen skrev:

Robert Kroll!
Du indrømmer, at du ikke er ekspert i Bibelen, så det undskylder din uvidenhed om, at Jesus IKKE, som du tror og skriver var imod vold og prædikede tilgivelse , medmenneskelighed og kærlighed mellem mennesker. Tværtimod!

Læs her:
Lukasevangeliet:
49. “Jeg er kommet for at sætte en verden i brand, og hvor ville jeg ønske, at denne ild allerede havde fænget!”

Det forståes sådan:
- Det var en kærlighedens ild Jesus var kommen for at antænde ud over jorden, hvor djævelens ondskab rådede. Det var denne "kærlighedens og tilgivelsens ild" han ønskede forlængst burde ha' fænget i menneskenes hjerter.

50. “Men der er en dåb, som jeg skal døbes med, og indtil det er overstået, gruer jeg for det.”

Forståes sådan:
- Det Jesus her gruer for, det var den kommende forsoningsdød på korset, som han ikke var uvidende om. Og det var denne korsdød der her betegnes som en "dåb".
(Læs Mattæusevangeliet 26:38-39)

51. “I må ikke tro, at jeg er kommet for at skabe fred på jorden. Tværtimod! Jeg er her med splittelse og strid.”
52. “Fra nu af skal fem i samme familie være splittet og delt; tre mod to og to mod tre.”
53. “Far og søn, mor og datter, svigermor og svigerdatter - alle er i strid med hinanden.”

Matthæusevangeliet, kapitel 10, vers 34 - 36
citat af Jesus: “Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Forståes sådan:
- I versene 51, 52 og 53 og versene i kap. 10. i Mattæus Evangeliet taler Jesus ikke
her om en familiestrid, hvor man bekæmper hinanden med mordvåben. Der tales om en verbal splid og strid mellem familiemedlemmer, hvor nogle er for det revolutionerende
freds- og frelsesbudskab, mens andre er imod. Og det er denne u-undgåelige åndelige strid der er sket overalt op gennem tiden, hvor Jesus og det evangeliske budskab er blevet forkyndt.

Jesus har aldrig påbudt familiemedlemmer og mennekser i det hele taget, at bekrige hinanden med sværd eller andre mordvåben.

I Johannes Åbenbaring, kap. 13, vers 10 siger Jesus dette:

"Hvis nogen dræber med sværd, han skal selv dræbes med sværd"

I Mattæus Evangeliet, kap. 26, vers 51-52 læser vi følgende:

"Og se, en af dem, der var sammen med Jesus, greb sit sværd, drog det og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham.
Da siger Jesus til ham: 'Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd."

Sider