Kommentar

Dansk forskning har brug for kloge ambassadører

Mange unge udlændinge forlader Danmark igen, så snart de har taget deres ph.d. Det viser nye tal. Men dermed er pengene ikke spildt. For de unge er brohoveder i en global verden
25. juli 2011

For nylig kom Rigsrevisionens store rapport om, hvad Danmark har fået for de knap fem milliarder kroner, der er investeret i forskeruddannelse fra 2005-2012. Har vi fået valuta for pengene?

Umiddelbart ser konklusionerne nedslående ud. Rapporten viser nemlig, at flere og flere unge udlændinge kommer til Danmark for at tage en ph.d. Men mange rejser hjem igen, så snart de har fået deres uddannelse.

Det har fået nogle til at mene, at strategien har slået fejl. For så bidrager de jo ikke til vækst og velstand her.

Helt så sort-hvidt er det nu ikke. Derfor vil jeg gerne mane til besindighed, før man erklærer strategien for forfejlet og de massive investeringer i forskeruddannelse for spildt. Det mener jeg bestemt ikke er tilfældet!

Dermed ikke være sagt, at vi ikke skal blive bedre til at fastholde de bedste af de unge talenter. For det skal vi! Vi skal blive langt bedre til at byde dem velkommen, åbne op og vise vej. Alle, der kommer til et nyt land uden familie og uden netværk har brug for en kærlig hånd. Det gælder også unge forskere.

Vi skal naturligvis heller ikke være blåøjede. Danmark skal ikke være et globalt universitet, hvor alle og enhver fra hele verden kan få en billig/gratis ph.d. Det har vi som land hverken råd til eller glæde af.

Målrettet arbejdskultur

I Danmarks Grundforskningsfonds centre har vi mange dygtige unge udenlandske forskere ansat. Herunder flere, der er ved at tage en ph.d. Når vi spørger, hvordan de oplever det at arbejde her i Danmark, er de næsten alle begejstrede og fortæller om gode fysiske rammer, engagerede vejledere og gode kollegaer.

Spørger man så vore centerledere, svarer mange, at de først og fremmest går efter de dygtigste. Men de siger også, at unge udlændinge har en arbejdskultur, der er med til at give hele aktivitetsniveauet på centret et løft. De unge yder med andre ord et væsentligt bidrag, mens de er i gang med at tage deres uddannelse.

Fra min tid som forskerleder ved jeg, at det er rigtigt: Ansætter man en dygtig udenlandsk forsker og giver dem tre år til at tage en ph.d. bliver der arbejdet usædvanlig målrettet. Det smitter af på omgivelserne.

Men hvis de unge virkelig er så glade for at være her, hvordan kan det så være, at så mange rejser igen. For det viser rapporten jo, at de gør. Ja, det er der efter min erfaring to oplagte grunde til.

For det første er det helt i tråd med forskningens natur! Forskningen er global. Vil du være topforsker, må du rundt og arbejde i flere internationale forskningslaboratorier. Derfor vil enhver god mentor/vejleder opfordre sine ph.d.-studerende til at søge videre ud i verden uanset om de kommer fra Danmark eller fra udlandet.

Hvad skal de unge gøre?

Men man kunne også spørge, om vi her i landet nu også har forskerstillinger nok, der er konkurrencedygtige på det globale marked? Det har vi nemlig ikke.

For mens antallet af ph.d'er er fordoblet, har man forsømt de næste skridt i forskernes karrierevej postdoc-stillingerne og de faste forskerstillinger. Der er langt fra attraktive stillinger nok på de danske universiteter. Og sådan har det været længe. Så det kommer ikke bag på mig, at så mange unge ambitiøse forskere vælger at drage hjem igen eller videre ud i verden. Hvad skulle de ellers gøre?

Søge job i det private erhvervsliv vil mange sikkert svare. Så absolut. Men hvis man som forsker brænder for grundforskningen, er det jo langtfra sikkert, at det alternativ er attraktivt nok.

Det er tit blevet sagt, at hver gang et af vore universiteter ansætter én dygtig udenlandsk forsker, giver det adgang til et nyt stort forskningsnetværk i udlandet. Men det samme er jo tilfældet, hver gang en ung forsker rejser ud. Det åbner også nye vinduer for dansk forskning.

Den unge forsker, der drager videre ud i verden efter at have taget sin ph.d.-grad her, kender de danske forskere på feltet og deres spidskompetencer. De er dermed vigtige ambassadører og brobyggere, der er med til at sikre og forny samspillet mellem dansk forskning og førende internationale forskningsmiljøer.

Det er guld værd for et lille land som Danmark. For vi kan aldrig blive 'selvforsynende' på vidensområdet.

Derfor er det forkert at erklære investeringen for spildt, hver gang en ung udenlandsk forsker, der har taget sin ph.d. her i landet, forlader Danmark igen. De er ambassadører og brobyggere for dansk forskning i udlandet. Det har vi brug for. Så det er en værdifuld funktion.

Og mon ikke mange flere af dem, efter nogle år i udlandet, ville have lyst til at prøve lykken her i Danmark igen, hvis vi kunne tilbyde lidt flere attraktive stillinger og blev lidt bedre til at tage godt imod dem?

 

Thomas Sinkjær er direktør i Danmarks Grundforskningsfond

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu