Kommentar

EU's ombudsmand en ukendt ven for danskere

Det er et problem, at danskerne generelt ikke kender til EU's ombuds-mand, for dermed går de glip af den retssikkerhed, man arbejder på at beskytte og der kom-mer ikke et klart dansk fodaftryk på den euro-pæiske retsudvikling
Det er et problem, at danskerne generelt ikke kender til EU's ombuds-mand, for dermed går de glip af den retssikkerhed, man arbejder på at beskytte  og der kom-mer ikke et klart dansk fodaftryk på den euro-pæiske retsudvikling
18. juli 2011

Der har de senere år været flere markante sager om betydningen af Danmarks medlemskab af EU. Især de meget medieeksponerede sager om familiesammenføring efter Metock-dommen og senest grænsebomssagen har brændt sig fast på nethinden. Selv om medlem-skabet går tilbage til 1973, viser disse sager, at EU-juraen ofte kommer bag på danskerne. Blindheden gælder ikke kun pligter, men også rettigheder, som udspringer af EU-retten. I forhold til de sidste er EU's ombudsmand for mange danskere forsat helt ukendt. Det er et problem, da danskere dermed går glip af den retssikkerhed, som EU-ombudsmanden med stor effektivitet arbejder for at beskytte.

Siden sin oprettelse i 1995 har EU's ombudsmand arbejdet på at bringe EU tættere på borgerne. En central del af ombudsmandens arbejde har bestået i at behandle klager over EU's institutioner som f.eks. Kommissionen og på den baggrund at håndhæve retsprincipper om mere borgervenlig forvaltning i EU-systemet. Med det nu bindende EU-grundrettighedscharter i hånden har EU-ombudsmanden på flere områder været en vigtig drivkraft i beskyttelsen af borgerens rettigheder. Selv om EU-ombudsmanden står til rådighed som vagthund for alle EU-borgere, kan det dog konstateres, at institutionen glemmes af især danskerne.

Færrest klagende

Dette afspejles af det faktum, at danskere kun sjældent gør brug af deres ret som EU-borgere til at indgive klage til EU-ombudsmanden. Denne passivitet skal sammenholdes med, at alle har traktatfæstet ret til at klage til EU-ombudsmanden, og at en klage kan indgives på dansk som på ethvert af de øvrige 23 officielle EU-sprog. Institutionen tilbyder desuden via sin hjemmeside interaktiv klagevejledning. Til trods for disse praktiske smutveje er danskerne placeret i nederste division, når det gælder om at få sendt klager af sted til EU-ombudsmanden i Strasbourg. Ud af ombudsmandens 2.700 årlige sager udgør det danske indslag kun en yderst beskeden del. Det fremgår således af ombudsmandens netop udgivne årsberetning, at der i 2010 blev indgivet 16 danske klager. De seneste 10 år har de danske klager ligger mellem 16 og 32.

Også i relative tal dvs. antal klager i forhold til befolkningens størrelse ligger Danmark i den tunge ende af klassen. Danskere indgiver halvt så mange klager, som man skulle forvente ud fra en ren demografisk beregning. Både svenskere og især finner er mere aktive på klagefronten end danskere. Selv så befolkningsmæssigt små lande som Luxembourg og Cypern indgav i 2010 klart flere ombudsmandsklager end Danmark. De absolut største klagenationer er Tyskland og Spanien, som i 2010 stod for 375 og 345 klager.

Det er værd at fremhæve, at mange klagere ved EU-ombudsmanden har en god prognose i den forstand, at flertallet af EU-ombudsmandens sager for tiden ender med sejr til klageren. I 2010 kunne EU-ombudsmanden hjælpe klager i 70 procent af de sager, som EU-ombudsmanden afsluttede. En del sager ender med forlig mellem den indklagede EU-myndighed og klager, eller med at EU-myndigheden retter ind efter ombudsmandens anbefaling. En stor del af ombudsmandssagerne borgerens ret til offentlighed og indsigt i EU, som principielt ligger mange danskere på sinde. Også af den grund kan det undre, at danskere er så flegmatiske over for EU-ombudsmanden.

Vi skal fodre med tips

En basal forklaring på de sparsomme danske klager er uden tvivl et lavt vidensniveau om EU-ombudsmanden. En anden mulig forklaring kan være skepsis over for EU-systemet som sådant og dermed også over for EU-ombudsmanden. Denne skepsis bygger dog fald ikke på viden om de faktiske forhold, da den europæiske ombudsmand som nævnt bl.a. har vist vejen for mere åbenhed i EU. Endelig kan de få danske klagesager været udtryk for et generelt ret lavt engagement i EU-forhold.

Det er klart, at EU's ombudsmand på samme måde som andre klageinstanser har brug for gode testsager for at udvikle retsprincipper om forholdet mellem borgere og EU. En meget stor mængde af sager kan selvsagt være et problem af ressourcemæssige grunde, men for få sager kan omvendt også være et problem. Hvis EU's ombudsmand fortsat skal udvikle sig, er der derfor brug for gode sager også med dansk underskrift. Det er vigtigt, at også danskere fodrer ombudsmanden med tips om, hvor skoen i en dansk optik trykker i EU-systemet. Som rettighedsorienterede EU-borgere kan og bør danskere benytte sig af EU-ombudsmanden som vagthund for også på denne måde at sætte et klart dansk aftryk på den europæiske retsudvikling.

 

Michael Gøtze er professor, ph.d. v. forskningscenter WELMA, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Et godt initiativ fra Michael Gøtze at gøre opmærksom på klagemuligheden til EU's ombudsmand.

At der er få klager fra danske borgere kan, som artiklen nævner, skyldes manglende kendskab samt generel skepsis over for EU.

Men tjekker man EU-ombudsmandens hjemmeside, vil nogle nok også blive overvældet af den overlæssede hjemmeside, som altså findes på 23 sprog.

Den interaktive vejledning er udmærket, men næppe den eneste og første, man vil anvende ved et indledende orienteringsbesøg.

Desværre springer verdensfjerne overskrifter som: "Kan han hjælpe Dem?", og en leder i De-form, én i øjnene.

Måske er det for bagatel-agtigt at hæfte sig ved hjemmesidens manglende konsistens på dansk mht. henvendelsesform, hvor der anvendes hhv. De og du.

Tekstnær oversættelse? Evt. fra tysk? Hvorfor ellers "De/Dem" i visse tekster. Den svenske udgave af hjemmesiden har derimod besluttet sig for at nøjes med "du".

Desværre har Folketingets EU-oplysning ikke en kort og koncis præsentation af institutionen, så vidt jeg har kunnet undersøge, og henviser kun til:

http://www.ombudsman.europa.eu/da/home.faces

Se selv efter, og vurdér om ikke EU-ombudsmandsinstitutionen kunne trænge til en moderniseret og forenklet hjemmeside.

Alternativt burde EU-oplysningsmidler måske kunne anvendes til kort og relevant information om EU-ombudsmandsinstitutionen, der evt. kunne indrykkes i såvel store som små danske aviser.

Hvis "han" vel at mærke ønsker at hjælpe "Dem?".

Martin Hansen

@Anne Albinus:

Hvad angår SOLVIT er min personlige erfaring med den danske afdeling, at de ansatte, som i øvrigt fysiks til dagligt befinder sig i Erhvervs-& Selskabsstyrelsen, på ingen måde er interesserede i at hjælpe danskere med at opnå deres traktatsikrede rettigheder.

Sammenblandingen af offentlig myndighed (læs: regeringsvenlige embedmænd, der aktivt bakker op om VKO's diskriminationspolitik) og EU institution, der formelt set skulle garantere visse basale borgerrettigheder for danske unionsborgere, er i dette tilfælde absolut ikke et heldig stedbarn...

Jens Høybye

Jeg mener at årsagen alene er, at danske politikere og embedsmænd, ved deres berømmelse af den/de danske ombudsmandsinstitutioner, og overfor offentligheden at give udtryk af, at her kan Danmark lære udlandet og EU noget, direkte har givet danskerne en mangelfuld, for ikke at sige bevidst vildledende information.

Jeg vidste ikke, at der fandtes en sådan ombudsmand, og jeg tror ikke at jeg er den eneste uvidende.

Det har været meget bekvemt for systemet af politikere og embedsværk, at henvise danske borgere, til at anlægge sager ved EU, frem for at oplyse om, at der reelt findes en anden mulighed, nemlig en EU-ombudsmand.

En tankevækken, men samtidig bekræftende oplysning om, hvordan det parlementariske og påståede demokratiske Danmark reelt er bag facaden.

Hold da k... vor er jeg vred.