Kommentar

En humanist resignerer

Da jeg begyndte på humaniora, var jeg fyldt af tanker om et studie, der skulle være med til at forme mig som menneske, og som var rigt på tanker, diskussion og indsigt. Der ville udvikle mig til at tage del i samfundet, så jeg kunne være med til at løfte vores konkurrenceevne, produktivitet og velfærd ud af den aktuelle krise. Men jeg tog fejl
Få undervisningstimer er en hån med de studerende, mener Malte Kjems, som ikke kan se, hvorfor en universitets-studerende f.eks. skal have tre måneders sommerferie.

Få undervisningstimer er en hån med de studerende, mener Malte Kjems, som ikke kan se, hvorfor en universitets-studerende f.eks. skal have tre måneders sommerferie.

Hans Ole Madsen

8. juli 2011

I slipstrømmen på den seneste tids debat om kvaliteten af de humanistiske uddannelser kommer her et whistleblow fra en insider, der heldigvis snart bliver outsider. Når jeg om godt et halvt år afleverer specialet, bliver det ikke med den stolthed, jeg havde forestillet mig, da jeg begyndte min akademiske karriere for fem år siden. Der var ellers lagt i gryden til det helt store dannelsesprojekt. Jeg var fyldt af tanker om et studie, der skulle være med til at forme mig som menneske, og som var rigt på tanker, diskussion og indsigt. Der ville udvikle mig til at tage del i samfundet, så jeg kunne være med til at løfte vores konkurrenceevne, produktivitet og velfærd ud af den aktuelle krise.

Ført bag lyset

Men jeg tog fejl. Tja, man kan vel næsten sige, at jeg blev ført bag lyset. Det er i hvert fald den fornemmelse, jeg sidder tilbage med i dag. Unge mennesker bliver tudet ørene fulde af vigtigheden af at tage en uddannelse, og jeg er faktisk virkelig taknemmelig for at have muligheden for at uddanne mig gratis på et universitet endda med tilskud i form af SU. Jeg troede, det var vigtigt for samfundet. At vi skulle satse på højtuddannede for at klare os i den globale konkurrence. At der blev forventet hårdt arbejde af de studerende for at gøre sig fortjent til den luksus. Men det er en forloren luksus, i hvert fald på de humanistiske studier.

En væsentlig del af den seneste debat har handlet om antallet af timer, så lad os tage det først: De sidste to år af mit studie har et semester bestået af to timer to gange om ugen i 12 uger. Overvej lige det engang. Fire gange 45 minutters ugentlig undervisning i 12 uger og bum, så er det semester overstået, tillykke og videre. Jeg mener 12 ugers undervisning? Det er jo ikke engang halvdelen af et halvt år.

Hvad skal jeg med tre måneders sommerferie? Så få undervisningstimer om ugen er en hån mod de studerende og de beklemte undervisere, der må bilde sig selv ind, at deres arbejde giver mening.

Tidskrævende interesser

Jeg kunne have gennemført mit studium på halv tid. Uden problemer. Jeg tror ikke engang, at det ville have gjort det til et fuldtidsstudie. Alt, hvad jeg har skrevet, alt, hvad jeg har læst, og alle de timer, jeg er blevet undervist, ville fint kunne have fundet sted i løbet af min bacheloruddannelse. Det ville have gjort mig for fem år klog på tre år, hvilket både ville være en samfundsgevinst og en personlig tilfredsstillelse. Jeg ville have følt mig taget alvorligt på min uddannelse, noget jeg desværre ikke kan sige, at jeg gør nu.

Efter et års tid på universitetet gik et op for mig, at et humaniorastudie kræver nogle tidskrævende fritidsinteresser. Jeg overvejede i et svagt øjeblik at engagere mig studiepolitisk og arbejde for et meningsfyldt humaniora. Det burde jeg måske have gjort. Men med erfaringer fra elevråd i både folke- og gymnasieskolen kunne jeg ikke overskue at tæve flere dyner i det, der har udviklet sig til uddannelsessektorens pseudodemokrati.

Og det var sådan set afmagt og desperation over manglende udfordringer, at jeg begyndte at kigge mig om efter et arbejde at fordrive tiden med. Her var jeg heldig at få noget, der supplerede mine studier på en meningsfuld måde, og som mødte mig med de krav, forventninger og udfordringer, jeg håbede at finde på universitetet. En fuldtidspraktik blev det også til, men hvor ville jeg ønske, at alle mine fem år havde været på fuld tid.

Det er tankevækkende, at nogle af de bedste universiteter i USA forbyder deres studerende at arbejde, fordi det tages for givet, at studierne alene kræver fuld opmærksomhed. I Danmark kan arbejdet være nødvendigt for at skabe mening i livet som studerende.

Værd at holde i live?

Da jeg begyndte på humaniora, måtte jeg lægge øre til en del kærligtkritiske kommentarer fra de af mine venner, der valgte den naturvidenskabelige vej for at blive læger, kemikere eller ingeniører. De stillede spørgsmålstegn ved, om der overhovedet var brug for sådan nogle humaniorauddannede, som jeg ville gå hen og blive. Det provokerede mig voldsomt, og jeg kastede mig glødende ind i diskussionen, forsvarede vigtigheden af at engagere sig i kultur og sprog og argumenterede for, at humanister er en grundsten i vores samfund. Ja, der er ligefrem brug for os!

Men mit forsvar forstummede med tiden og blev til et træk på skuldrene og et forsøg på at ignorere kritikken. I dag må jeg med stor ærgrelse tilstå, at jeg har svært ved at svare igen. Hvis det studie, som jeg har oplevet, er, hvad humaniora er i dag, så er der grund til, at overveje, om det overhovedet er noget, der er værd at holde i live.

Og her kommer så den virkeligt sørgelige slutning. For selv om jeg ikke kan svare ja til at min uddannelse har været tiden og pengene værd, så er min tro på vigtigheden ved humanistiske uddannelser ikke død. Det kunne have været vigtigt, men forholdene er så ringe, at det er ligegyldigt.

Humaniora er berettiget, men rammerne er så elendige, at berettigelsen aldrig bliver realiseret. Det kunne have været fem intense og krævende år, som havde gjort mig til en stolt studerende. Men det var det bare ikke.

Malte Kjems er en fortvivlet humaniorastuderende på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Jeg gad ikke at læse hele klagesangen, det er vist ikke nødvendigt.
Du har tydeligvis ikke haft nogen idé om, hvad et universitetsstudie er for noget, og hvad man skal investere i det! Du går ikke på universitetet for at bestå eksaminer, du går på universitetet for at specialisere dig og blive indsigtsfuld, dels i de almene problemer på faget, dels i de speicaliserede områder, du som akademisk skolet individ kan bidrage med.
Meget eller lidt undervisning er underordnet, det er bøgerne, der skal optage dig som humanist! I princippet kunne der være nul undervisning, hvis blot du forstod at søge den viden, der konstituerer dit fag. Så du skal læse, du skal blive indsigtsfuld, så man gider tale med dig, selvom man er professor. Det er ikke folkeskolen, det er universitetet.

Peter Hansen

Med det fag, du læser, burde du virkelig ikke brokke dig, iøvrigt! Der er masser af brug for folk med din baggrund, der er faktisk masser af reelle jobs, forskning, undervisning, foredragsvirksomhed m.m.m. Desværre lyder det, som om du tildels har spildt tiden.

Anne Marie Pedersen

Peter Hansen - manden brokker sig over for få ressourcer på humanistisk fakultet. Det er da en valid kritik, at påpege skråplanet ved at studerende kun har 3 klokketimers undervisning i ialt 24 uger om året.

Peter Hansen

Anne Marie Pedersen, manden læser på et lille institut, der tidligere kun tilbød en overbygningsuddannelse. Jeg er af den lidt gammeldags opfattelse, at universitetet er en mulighed for den studerende til at kaste sig over alle mulige beslægtede og ubeslægtede fag, humaniora er en stor, vid verden, og alt kan gøre i himlen eller helvede, efter temperament. Universitetsansatte behandles nu i alt for høj grad som lærere, men især på et lille institut er det altså forskningen, der må prioriteres, det er de studerende også bedst tjent med.
Jeg kender bunker af folk, der har haft deres gang på det institut (nu afdeling, desværre), og mange af dem har formået at gøre studiet til både lukrativ forretning og/eller sikker base for undervisning og skribentvirksomhed, for ikke at sige: forskning. Men det kræver opdyrkning af nogle klassiske, humanistiske fagområder, faget kan ikke - men det kan ingen - stå alene.

Kasper Rasmussen

Som humaniora-studerende ved et andet af landets universiteter kan jeg nikke fuldstændig genkendende til alt hvad Malte skriver.

Og de nævnte problemer er kun toppen af isbjerget.

Det er altafgørende for den faglige udvikling at man har kompetente og inspirerende forelæsere, hvilket desværre er en mangelvare.

Det virker som om der er et eller andet fundamentalt galt, når udgiften pr. gymnasieelev er højere end pr. humaniora-studerende.

Karin Jensen

Lidt for patetisk indlæg, som blot lægger skylden på strukturelle ting ---hvor er det personlige ansvar?, men måske kan gå igennem et helt humaniora studie uden at møde en vis Kierkegaard ;o)

I øvrigt intressant reference til den universitære verden i USA --- gade vide, om Malte hellere så det system i Danmark ?

Maja Holmlund

Malte, du har nok forvekslet 'at studere' med 'at gå i skole'. På universitetet forventes du SELV at opsøge viden. Du skal ikke holdes i hånden, og gives 'lektier', som du skal læse. Du får - måske - et pensum, hvis ikke så må du selv sammensætte et. Hvilket kan være luksus - jeg læser tyrkisk og kunne fx helt legalt til et fag vælge at læse en hel masse krimier :-)

Få undervisningstimer betyder så meget mere tid, du kan tilbringe i biblioteker eller hvor det nu er relevant for lige dit studium. Det betyder IKKE, at du ikke forventes at studere.

Mihail Larsen

Skole, mesterlære eller selvstudium

Det er naturligvis rigtigt, at man ikke kan måle relevansen og værdien af et universitetsstudium på grundlag af antallet af undervisningstimer. Universitetet er ikke en skole. På den anden side er det ikke hel ligegyldigt, om der findes et aktivt og udfordrende møde mellem studerende og forskere (mesterlæren). Virkeligheden på nogle af de danske universiteter er imidlertid hverken skole eller mesterlære, men selvstudium. Da kan i princippet lige så godt foregå som fjernstudium - uden anden kontakt mellem studerende og vejledere end elektroniske medier og post. Det skulle ikke undre mig, hvis nogle politikere en dag direkte vil kræve det; de er i al fald godt på vej til at gøre en sådan 'løsning' naturlig og indlysende.

Naturligvis findes der ildsjæle blandt universitetets forskere, vejledere og undervisere, som giver de studerende et levende, engageret med- og modspil. Men det bliver stadig vanskeligere, uden at det går ud over forskningen. For sagen er, at politikerne hvert år kræver grønthøster-rationaliseringer af universiteterne på 2% plus andre ad hoc besparelser - men da undervisning og vejledning på universiteter ikke er en industriel virksomhed, der kan reducere tidsforbruget drastisk ved teknologisk innovation, men i høj grad er afhængig af et personligt samvær i en vidensproduktion som nødvendigvis tager tid, så bliver resultatet af de mange 'rationaliseringer' en systematisk forringelse af kvaliteten.

Da jeg blev universitetsansat på RUC i 1973 gik der 13,5 studerende pr. fuldtids-vip på humaniora. I dag går der over 40. Man skal ikke have en højere uddannelse i matematik for at se, at det må føre til en drastisk reduktion i de såkaldte konfrontationstimer - altså en reduktion i undervisnings- og vejledningstimer. Det har universiteterne og de akademiske foreninger igen og igen påpeget. Når det alligevel fortsætter, er det, fordi der ikke er politisk vilje til at opretholde kvaliteten.

Man vil have "forskere i verdensklasse", men vil kun betale for discount-studerende.

Peter Hansen

Det er selvfølgelig rigtigt, Mihail Larsen - og i betragtning af den efterhånden betydelige vælgermasse, humanister må udgøre, er det fantastisk, at vi finder os i det.

Per Erik Rønne

Nu fremgår det ikke af artiklen, hvilket fag Malte Kjems læser, andet end at det er på det humanistiske fakultet, og læser man Weekendavisen kan man kun få det indtryk at humaniora i såvel Århus som København er imploderet.

På musikvidenskab med musikhistorie kender eleverne (og det er med velberådet hu at jeg ikke skriver 'de studerende') ikke Beethoven, endsige Perotinus Magnus og Johannes Ockeghem. De kan ikke spille på klaver eller læse noder, og musikhistorien synes for dem at være begyndt omkring 1970, med The Beatles som den grå oldtid.

På teatervidenskab med teaterhistorie kender eleverne ikke Adam Oehlenschläger og hans tragedier. Også her er man præget af nutids-narcissisme og en absurd trang til dekonstruktivistiske luftkasteller.

Jeg har dog fra en klassisk filolog fået at vide, at tingene stadig fungerer på Saxo-instituttet, der står for historie, europæisk etnologi, forhistorisk og klassisk arkæologi samt de to klassiske sprog: latin og græsk.

Og da jeg selv er søgt ind på astronomi/fysik på Københavns Universitet (jeg kommer kun ind hvis der som hidtil er fri adgang, da jeg i forvejen er cand.scient. i datalogi og engelsk), kan jeg her se at man ikke nøjes med de to dobbelttimer om ugen, som Malte må nøjes med.

Næh, her er 21 lektioner om ugen, fordelt på forelæsninger, klasseundervisning og regneøvelser.

http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=130383

http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=130331

Hertil kommer naturligvs hjemmearbejdet ...

Niels-Simon Larsen

Tak til Malte.
Hvor mange orker overhovedet at give deres mening til kende over mødet med ’systemet’, og hvor mange kan skrive om det?
Er universitetet andet end en pølsefabrik, der spytter folk ud til at indgå i andre pølsefabrikker? Hvis det var, havde samfundet sikkert set anderledes ud.

Jeg synes ikke, at Malte beklager end sige brokker sig - det vil være at skyde budbringeren. Jeg læser det på den måde, at han forventede andet end pølsehalløj, og her er jeg bange for, at han rammer plet. Se dog for pokker på, hvordan folk fungerer i det her forbrugersamfund, der har kurs mod afgrunden! Her går han ind på anstalten for den højeste oplysning og forventer at komme ud i løftet stemning, og så bliver folk bare ensrettede til at bestride et fuldkomment sindssygt samfund. Der er da ingen intelligens i det, ingen kreativitet, ingen fantasi. Det er det rene stamcelleforskning sat ned i en kælder til oversvømmelse ved første lejlighed for en klimaændring.

@Peter Hansen: Du er forhåbentlig ikke lærer. Noget helt fundamentalt her i livet er at have gode lærere. Tænk tilbage! Hvem var inspirerende og hvem var nogle nikkedukker? En bog er da udmærket, men når man lukker øjnene ser man ikke bøger for sig, men mennesker, lærere, lysende eksempler af enhver slags (forhåbentlig).

Hvis der var flere af Maltes slags, så tingene anderledes ud.

Peter Hansen

Niels-Simon Larsen, når man går på kandidatudannelsen, har man forhåbentlig skaffet sig de netværk på faget, der kan udgøre et faligt miljø. Hvis ikke, er der noget galt!
I årtier har det set skralt ud med bemandingen på hum. - der var som bekendt i to årtier ansættelsesstop! - nu er alle lige pludselig professorer!
Hvis Per Erik Rønne var tilstrækkelig nysgerrig, havde han på google fundet, at Malte Kjems læser retorik - et fag, der har været i vækst i flere årtier, fordi alle har brug for taleundervisning i et stadigt mere kommunikerende samfund. Et fag, der har indtil flere dansksprogede tidsskrifter. Et fag, hvis udøvere ofte med held har grundlagt lukrative firmaer. Men også et fag med ganske få studerende.
http://retorik.ku.dk/
Mht. Weekendavisens historier, så er jeg ikke i tvivl om, at historien fra Aarhus er sørgeligt sand; men hvad angår teatervidenskab på KU er der flere nuancer at tage hensyn til.

Sofia Rasmussen

Bottom line er at Uddannelse idag er blevet til Big bussiness og hvis man ikke er tilfreds med tingenes (s)tilstand i uddannelsessektoren i DK, så kan man bare tage til udlandet. Det koster ( i den private pengepung) og vil kunne risikerer at skabe et A- og
B-hold/ nationalstater.

Men fair nok, i statestikken ser det pænt ud at kaste flere igennem div. uddannelser, og statestikker er blevet til pejlemærker for vores samfund.

Helt ærligt, blev jeg efter et års udveksling til tysktalende land, dybt skuffet over den danske u-dannethed da jeg kom hjem - hvilket Kaldau vist også blev...

Så Jer, der snakker om at Malte er forkælet o.a.- udemærket holdning, men det ændrer ikke ved den konkurrence der foregår i EU og USA på uddannelsesområdet.
Folk kan vel bare flytte sig ( væk fra DK)

Så kan vi stå og tude over ungdommens forfald etc nok så meget.

Peter Hansen

Sofia Rasmussen, der er ingen tvivl om, at de danske universiteter har bevæget sig væk fra det, der var godt og rigtigt. Jeg hører bare ikke, at Maltes kritik retter sig imod det, som vi alle begræder er blevet mistet.
I international målestok er selv KU et lille universitet, og tidligere foregik kontakten på især små institutter i høj grad direkte og uformelt. Sammenlægningerne har utvivlsomt kvalt meget af dette på især de store fag, der er blevet lagt sammen med andre store fag; men visse steder foregår det dog endnu, hvis man vil.

Per Erik Rønne

@Peter Hansen,

OK. Ja, det strejfede end ikke mit sind, at jeg kunne google på hansnavn.

Angående retorik, så kender jeg direkte og »fjernt« en del danskere som har haft faget. Det er så blot en skam at jeg endnu ikke er stødt ind i en dansk retoriker, der rent faktisk kan tale, så folk ikke falder i søvn.

Det kunne talere som antikkens Demosthenes og Cicero, og det kan især angelsaksiske toppolitikere. Det kunne en tidligere generation af tyske politikere også, men den moral retorikere som Hitler og Goebbels prædikede gør det naturligvis forståeligt, at nutidens tyskere viger tilbage for den slags.

Den danske retorikuddannelse synes at være begrænset til at den formelle logiks argumentation skal overholdes, noget der leder frem til /skriftlig/ argumentation. Men /oplæsning/ at taler er ikke ligefrem det der skal til.

En taler skal mere end blot kunne fremsige ytringer. Han skal kunne bruge sit kropssprog, hele sit kropssprog. Han skal kunne bruge en udvidet intonation, og her har vi som bekendt på dansk et handicap, idet i hvert fald rigsdansk er så ekstremt fladt et sprog.

Han skal også kunne kende betydningen af kunstpauser, og af at indlægge små afstikkere i talen. Alt noget der forhindrer at tilhørerne falder i søvn.

Nogenlunde det samme som der skal til, når man reciterer digte, eller deklamerer i Oehlenschlägers tragedier. Men her har man jo også den misforståelse, at ordene kan stå alene.

Vedrørende teatervidenskab på KU, så kender jeg kun faget fra Weekensavisens omtale. Men der er i hvert fald noget galt, hvis målet for uddannelsen er at uddanne /event-magere/, og hvis guldalderens teater dømmes ude til fordel for ligegyldig performance. Men den tilsvarende »dømmen ude« ses jo også på Det kongelige Teater, hvis repertoire i dag er en ørkenvandring af ligegyldige moderne stykker, og en række radbrækkede klassikere, fordi instruktørerne ikke kan tænke sig ud over regiteatrets absurditeter. Med Molières Misantropen, som den blev spillet i nys afsluttede sæson, som en opmuntrende undtagelse.

Niels-Simon Larsen

@Peter og Per: Gå nu ikke i tekniske detaljer med pølsefabrikken, men se på hovedindholdet i Maltes artikel.
Hans hovedpåstand er (som jeg opfatter det), at der mangler noget. Dette 'noget' er det, der er interessant at diskutere.

Hør fx lige: Videnskabsmænd og kvinder gemmer celleprøver i kælderen. De tror åbenbart ikke på, hvad andre videnskabsfolk siger om klimaændringer. Nu fremstiller de latterligt sig selv på linje med alle andre klimafornægtere.

Mere: Her i Grundtvigs fædreland har man helt glemt hans skoletanker. For at føje spot til skade sker denne forglemmelse på videnskabeligt grundlag, idet der forskes og gøres ved uden andet resultat end bøvl og ballade og ønsket om endnu en ny skolelov og endnu en revision af læreruddannelsen. Ganske vist var Grundtvig også et kristent tågehorn, men han var inspirerende mht. levende undervisning.

Der er intet, der er godt nok, når samfundet kører mod afgrunden, for det er det, der er det røde tal på bundlinjen. Min gamle historielærer spurgte ud i klassen, om Hitler havde gjort noget godt, og han svarede selv, nej, for alt endte i brutalitet. På samme måde ser jeg vores uddannelsesvæsen som alt andet end det, der skal redde os. Hvis det havde været den rigtige form for undervisning, så tingene anderledes ud. Det hele er ad helvede til, og det er det, som jeg synes, Malte siger set fra sin vinkel.

Retorik, nå, ja. Det er der hvor en lige har udgivet en bog med titlen: De svarer ikke! En bog (Peter) man nok bør læse, der skulle handle om årsagen til politikerlede og fup og fiduser i moderne sprogbrug.

Nej, jeg vil gerne se mere kritisk sans og mod til at fremføre den.

En god ting er, at man ved en eller anden lejlighed at blive 'ramt' af samfundssystemet, for så oplever man på egen krop, hvordan brikkerne er stillet op. Det er sundt.

Peter Hansen

Per Erik Rønne, mht. dansk retorik er jeg ikke ganske enig, selvom de bedste danske talere afgjort kommer fra klassisk filologi - og det er jo en pointe, at den akademiske beskæftigelse snarere kigger bagom sit emne, end udøver det. Så talelærere er ikke nødvendigvis selv de bedste talere, selvom mange nu klarer det meget godt, blot ikke nødvendigvis dem, der tegner en forskerprofil på faget. Nok om det!
Teatervidenskab er et fag, der i sin tid blev til i opposition med litteraturvidenskabs tilgang til den dramatiske litteratur, hvor det oftest nærmest blev betragtet som frivolt rent faktisk at opføre teksterne. Faget hedder udtrykkeligt teatervidenskab, ikke teaterhistorie, der er en gren - 6 lektioner om ugen plus øvelser de første to semestre - og emneområdet er teatrets virkningsfelt, æstetisk, sociologisk, pædagogisk, praktisk.
Der produceres stadig vældig megen nyere og ældre teaterhistorisk forskning, men faget som sådan står i højere grad for udviklingen af teorier og teknikker til at begribe kunstarten. Jeg er ikke nødvendigvis begejstret for den udvikling, der foregår på instituttet, som jeg opfatter som alt for smal i betragtning af, at det er der den videnskabelige beskæftigelse med teaterkunsten har sit udspring; men omstændighederne vil jo, at sammenlægninger og ønsket om større tværfaglighed fra politikernes side (hvorfor?) kaster de æstetiske fag i favnene på hinanden og indbyder til fælles aktivitet.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ikke mener, at det er graverende, at faget ikke oplyser studerende om Oehlenschläger, for han er da i den grad gymnasiestof og bør altså formodes at være kendt af de studerende på forhånd.

Jens H. C. Andersen

Det danske universitære uddannelsessystem er tilsyneladende elendigt flere steder.
CBS (handelshalløjskolen) er fyldt med billige klicheer, pop og gejl, og ubrugelige teorier, selv som baggrundfis.

Nogen af overbygningerne er klasket sammen af "introduktionskurser", hvor alm. jævnt begavet fra gaden, med lidt livserfaring, uden forudsætninger, kan følge med i den let tilgengængelige snik/snak, det gælder især de såkaldte bløde fag! Det er ikke engang et krav for at kunne følge med i forelæsningerne, at man har læst og forberedt sig.

Jeg har oplevet niveau på handelsgymnasiet, der var højere end overbygningen på CBS.
Hertil kommer eksamner, der tillige er til grin, men det er et helt andet kapitel.

Har jeg så slet ikke lært noget, jo men det er jeg netop kommet frem til gennem selvstudium, hvor institutionen hverken kan tage æren for at "skabe rammerne" eller lignende - tværtimod, jeg er overbevist om at det havde været mere givtigt, hvis jeg havde været foruden institutionen!

PS: mine erfaringerne har nogle år på bagen, så systemet er selvfølgelig blevet bedre eller noget...!

Peter Hansen

Hvad er det, der forarger ved Malte Kjemses indlæg? Først og fremmest, at han ikke synes på nogen måde at være optændt af den begejstring for sit fag, der driver værket! Det er muligt, at han mener, at han på kort tid kunne have gennemført et koncentreret forløb og levet op til eksamenskravene; men man studerer ikke for at bestå eksaminer, man studerer for at hellige sig et område, så man senere kan mestre det som forsker, underviser eller i anden relevant akademisk position. Det bliver man aldrig færdig med.

Jakob Steensen

Nu springer jeg på banen som en anden studerende: dog ved AU.
Jeg kan nikke genkende til rigtig mange af Maltes ting. Men der er også flere nuancer at bringe på bane.
-Jeg bakker op om, at der skal ske nogle ændringer inde for den humanistiske sektor: de fleste af mine medstuderende opfatter studiet som en skole, hvor de får 3 tekster for, møder op til forelæsning og får forelæseren til at gennemgå teksterne. Det er dybt uinspirerende for de af os, der allerede har forstået tekstens egne pointer på forhånd. Der er ikke meget dynamik, innovation og kreativ tænkning. De studerende tager fri efter studiet og ikke mange arbejder rent faktisk med noget studierelevant. Det gør det kedeligt at læse på AU og jeg søger derfor personligt ud af institutionen, men anvender den samtidig da det faglige personale og enkelte af de medstuderende i den grad kan bidrage med fede kommentarer, netværk, hjælp og goodwill. Men det er ikke nok når de fleste medstuderende ikke har meget at byde på.. Derudover handler fagene blot om at skrive OK opgaver, der opfylder studieordningens krav. Der er ikke brug for nytænkning og kreativitet for at få gode karakterer.. Hvorfor ikke lade de studerende skrive et essay om hvad de mener er interessant og relevant- uden teori, indholdsfortegnelse osv. Ja, forbyd ligefrem brug af direkte eksterne kilder. Påtving en indre og selvstændig reflektion. Sådan essay kan jo bare afleveres én gang pr. forløb og ikke gælde som eksamen.
-Det er super priviligeret at læse i dk- gratis og med SU. Selv har jeg valgt at bruge det sidste semester som selvstuderende for at rejse til Shanghai og arbejde på et galleri- fuldtid- lave film og arrangere events. Generelt bruger jeg mere og mere tid uden for universitetet- ikke pågrund af undervisere- men fordi at jeg føler jeg bliver lukket inde i nogle traditioner og tendenser, som jeg har svært ved at relatere til verden udenfor. Jeg får rene 12ere og består samtlige eksamener, samtidig med, at mit netværk og professionalisme vokser tiltrods for, at jeg kun er på mit 3 år på universitetet skriver jeg akademiske artikler..
- Hvordan? jeg har tilstræbt akademisk selvstændighed og anvender de dele af det akademiske miljø som jeg kan se giver pote. Men jeg boykotter stort set hele det lokale studiemiljø. Ikke fordi der ikke er noget at hente, men det giver ikke meget til min akademiske selvstændighed..

Jakob Steensen

det kan være direkte kedsommeligt at læse til tider på AU, fordi man skal leve op til visse krav og normer. Disse normer og krav hæmmer i visse sammenhænge min specialisering og innovative tænkning.

Benjamin Skou

Undervisningen på kandidatdelen svarer ifølge artiklen til knap tre ugers fuldtidsarbejde... det må da være et problem uanset hvor engageret en selvstuderende humanist man er.
Hvis man så tilmed ikke udsættes for et krævende pensum, men forventes selv at finde al relevant supplerende litteratur, bliver uddannelsen måske for nogle en anelse for mystisk og uklar.
Men hvis det er vilkårene, burde man måske hæve karakterkravet for at komme ind på humaniora, så man kun får dem ind, som kan det hele selv, og som trives med få timer og få eksaminer men samtidig tid til en masse fordybelse. Men så skal pengene jo komme fra andet end taxameter-systemet. Kunne man forestille sig, at de mest perifære humanistiske uddannelser blev lukket, og staten ås holdt hånden under de resterende uddannelser uanset et lavt optagelsestal?

Jeg morede mig faktisk over forfatterens indlæg, der var lidt bid, sarkasme og selvironi. Så noget har han da fået ud af studiet:)

Hans indlæg har da fået taget hul på, hvad det er vi vil med de videregående uddannelser.

Skal det - sat på spidsen - være en individuelt tilpasset oplevelsesrejse eller en pølsefabrik? Skal 'produktet' være dannede mennesker eller præstationsklare vidensarbejdere?

Per Erik Rønne

@Peter Hansen,

Ja, i dag skal eleverne i gymnasieskolen igen læse Oehlenschläger, og han er endda kommet tilbage til grundskolen. Som følge af undervisningsministeriets litteraturkanon.

Men i Falkenstjerne (som vi havde i gymnasiet) er en storslået romance som Hakon Jarls Død forlængst bortcensureret. Den passer da også dårligt til en stadig mere feminiseret skole, og strofer som:

=
Høit galer Hanen ved Midnatstide;
Jarl Hakon slagter sin Søn.
Han drager den rygende Kniv af hans Side
Og synker i Lunden, og giør en Bøn.
»Christe! forstyr ej de straalende Aser.
Tag dette Offer, mit Hierte raser!
Og giv os Held! Forlad vort Field!«
Men Uglen flagrer paa Rotas Bryst
Og tuder med dæmpet, varslende Røst.
=

http://fc.toender-gym.dk/~fm/1800tal/aoh.htm

er jo nærmest udpræget drenge-egnede:-).

Derudover skal de på teatervidenskab naturligvis især beskæftige sig med hans tragedier, som Hakon Jarl hin Rige og Aksel & Valborg, dansk teaters pendant til Shakespeares Romeo & Juliet. Når de altså beskæftiger sig med ham. Euripides og Racine må naturligvis også høre til på listen over dramatikere, der skal kendes.

Det er indlysende at det er et problem, hvis der er for lidt og for dårlig og utilstrækkelig undervisning, men det er også lige så klart at universitetet ikke er en gymnasieskole og man ikke kan måle kvaliteten af et studium ud fra hvor meget undervisning der er.

Det helt store problem, når vi taler om humaniora er dog det syge taxometersystem, hvor institutter-nes økonomi og mulighed for at beskæftige lærerne er afhængig af at hvor mange studenter som består.

Det har ført til massive nedskrivninger af kravene til de humanistiske studerende og medført det tragiske at flere og flere ulykkelige discount kanditater nu fylder op overalt i det perverse arbejdsløshedssystem og aktiveringscirkus.

De opfordres til - som den eneste løsning af deres ledighed- til bogstaveligt at sælge deres akademiske tjenester til et hovedløst kræmmer-marked, som ødelægger natur, klima og menneskeånd i "vækstens" hellge navn.

Det er med andre ord penge, som er blevet målet på alle måder og ikke dannelse, selvbesindelse og ånd. .

I de naturvidenskabelige uddannelser er der dog stadig tale om knivskarpe krav til de studerende, fordi at private sponsorer sørger for at man ikke er så afhængige af det absurde taxometersystem.

Disse sponsorer ser åbenbart humaniora som noget unyttigt, hvilket i sig selv er ganske fortvivlende set i forhold til vores samfunds bevidsløse og tankeløse styring imod afgrunden.

Penge er åbenbart den eneste "værdi", som politikerne forstår og bruger som rambuk for deres elendige styring af dette samfund.....sørgeligt og beskæmmende, for penge er ikke nogen værdi i sig selv.......en sådan "etik" og ideologi vil i sidste ende føre ikke alene til en forarmet natur, men også til en forarmet dannelse og ånd.

Jakob Steensen

som studerende er der dog en tendens som irritere hvad angår kommentarer og mediers omhandling af uddannelses systemet: der er meget kritik men ikke mange positive forslag?

- som et ville jeg mene større aktivering af de studerende uden for forelæsninger vil hjælpe. Opgaver, oplæg og den slags bidrager til stimulation af hjernelapperne!.. Det er personligt de forløb jeg har fået mest ud af indtil nu.
Personligt ville jeg mene et essay pr. forløb vil hjælpe til med den kritiske reflektion, fremfor større krav til at div. klassikere skal kunne læses og citeres samt anvendes. Det eneste krav studieordninger sætter til studerende er ofte "demonstrer kendskab til og anvendelse af pensums teori". Det gør at ikke mange studerende er istand til at tænke uden for teorien, konstruere nye forståelsesrammer etc.

Jakob Steensen

som studerende er der dog en tendens som irritere hvad angår kommentarer og mediers omhandling af uddannelses systemet: der er meget kritik men ikke mange positive forslag?

- som et ville jeg mene større aktivering af de studerende uden for forelæsninger vil hjælpe. Opgaver, oplæg og den slags bidrager til stimulation af hjernelapperne!.. Det er personligt de forløb jeg har fået mest ud af indtil nu.
Personligt ville jeg mene et essay pr. forløb vil hjælpe til med den kritiske reflektion, fremfor større krav til at div. klassikere skal kunne læses og citeres samt anvendes. Det eneste krav studieordninger sætter til studerende er ofte "demonstrer kendskab til og anvendelse af pensums teori". Det gør at ikke mange studerende er istand til at tænke uden for teorien, konstruere nye forståelsesrammer etc.

Niels-Simon Larsen

Jeg kan huske engang i 70’erne, det var der, hvor man talte om at opstille 572 atomraketter i Europa. Jeg havde en 9.klasse i dansk, og en dag havde jeg valget (sat på spidsen) om at lære dem at sætte komma eller fortælle dem om raketterne. Jeg gjorde begge dele. Det problematiske var, at lærerne blev tæsket væk fra det politiske, som var indoktrinering. Så var der kommaerne tilbage. I dag hedder det PISA.
Når man ser på de problemer, som vi står over for i dag lokalt og globalt, er vores undervisning hele vejen op håbløs. Det er som om, vi slet ikke har fulgt med udviklingen/afviklingen. Jeg kan virkelig godt forstå, de unge, som står med en totalt forvirret verden i den ene hånd og en lige så stor indre forvirring i den anden, men jeg forstå ikke de undervisere, der bare knalder en dødssyg undervisning af.
Det er hele systemet, der er bundråddent.

Per Erik Rønne

@Niels-Simon Larsen,

Hvilken danskfaglig indfaldsvinkel kunne du dog finde til NATOs dobbeltbeslutning (ca. 1980) om, at opstillede Warszawapagten i det besatte Centraleuropa 572 atomraketter med mål i det frie Europa, ville NATO opstille det samme antal raketter rettet mod mål i det ufrie Europa?

I øvrigt bruger alle rationelle kommasættere, pausekommaer.

Peter Hansen

Nej, Per Erik Rønne, alle rationelle kommasættere bruger grammatisk komma, der deler sætningerne op i sammenhængende meninger. Pausekommaer kan gøre en tekst ulæselig.

Peter Hansen

Du forstår tydeligvis ikke faget og dets betydning, Per Erik Rønne. Og at sammenligne Oehlenschläger med Shakespeare er helligbrøde. Den Adam var en stor lyriker, men en yderst ringe dramatiker.

Anne Marie Pedersen

Det er da bestemt ikke rigtig, at universitetsverdenen ikke selv har svaret. Langt de fleste peger på, at man skal sætte forskningen fri. Af-bureaukratiser institutionerne og skaf midler den vej. Stop den øremærkede forskning.
Stop detailregulering fra borgen - hvis underviserne vil have gruppeeksamener, så lad dem. Vi skal stole på andres dømmekraft. Tillad mig at henvise til

http://redfriforsk.blogspot.com/2007/03/redaktionelt-om-bloggen.html

Og så skal vi acceptere, at det handler ikke om manglende vilje til selvstudium, når studerende føler sig ladt alene. Det handler om ansvarlige unge, som påpeger, at der efterhånden er skåret så langt ind til benet, at uddannelserne ikke sikre dygtige kandidater.

Og til kommentaren om de lette fag på CBS. Åh, ja. I tværfaglighedens navn kan man nu tage en hel masse åndssvag lette kandidatfag derude.

Per Erik Rønne

@Peter Hansen,

Man bruger kun en af de nu to grammatiske (reelt syntaktiske) kommateringssystemer, hvis man vil vise at man kan sætte kryds og bolle.

Pausekommatering (reelt semantisk komma) bruges hvis man lægger mere vægt på semantikken end syntaksen.

Og så var Adam Oehlenschläger fremragende inden for den lyriske tragedie. Men denne kunstform sættes vist i dag blandt dem der bestemmer i teatrets verden, lige så lavt som de selvsamme sætter melodramaet.

Det er nok derfor vi i dag har en publikumskrise i teatret.

Niels-Simon Larsen

@Per Erik: Først og fremmest er man lærer (dvs. menneske), dernæst er man fx danskfaglig. Det er måske her vi er uenige. Fagidioter er der nok af, og efterhånden ser det ud til, at man helst skal være en nørd med skyklapper på og gå den lige vej gennem uddannelsessystemet.
Hvor bliver det menneskelige af, og hvornår kommer det ind, hvis ikke der er en lærer med humor og vid og en vis bekymring for fremtiden? Jeg kan lige pludselig få den tanke, at vi lever i et diktatur, men er fuldstændig uvidende om det. Du bruger selv ordene, det frie Europa, og i dag er det vel mere frit end nogensinde, selv om det er ude i frit fald, og der ligger en tikkende klimabombe lige om hjørnet. Vi dalrer bare videre, som om alt var i orden på trods af eller på grund af vores høje uddannelsesniveau og vidunderlige religion og det hele sat i glas og ramme som foregangsland.

Per Erik Rønne

Ja, som lærer har jeg nu altid holdt mig til det fag, jeg pt har undervist i, og jeg ville aldrig drømme om at inddrage politik i hverken dansk eller naturvidenskab.

Mine lærererfaringer er fortrinsvist fra gymnasieskolen, men jeg har dog også i et år arbejdet som lærervikar i folkeskolen, lige som jeg har undervist på det tertiære niveau, hvor elevernes adgangskrav var en studentereksamen.

Jeg er dog klar over at jeg næppe ville kunne komme helt uden om politik, hvis jeg som engelsklærer havde gjort brug af George Orwells Animal Farm eller 1984, eller i tysk (jeg har ikke tysk men datalogi og engelsk) Manfred Gregors Die Brücke.

Jens H. C. Andersen

Jakob:
God pointen med at kikke på tiltag. Jeg er måske lidt gammeldags men jeg går ind for benhård disciplin, men hvor det at lære at lære allerede er sat på plads fra gym.!

Det kan ikke være rigtigt at "forelæsninger", hvis vi kan kalde dem det, bliver fyld ud af, ofte elendige oplæg fra andre studerende, som ikke kan tænke meget mere eller mindre end hvad de andre studerende kan. Imens er det en nem walk-over fra forelæseren, der ikke forbereder sig.

Der skal altså være forelæsninger på højt plan afholdt af professoren, der med sin viden kan give lidt ekstra end blot gennemgang af pensum.
Med på højt plan mener jeg herunder, en kontinuitet i faget og anvendelses af tidligere begrebsapparat, således at det giver mening, det man har skulle igennem tidligere - at det ikke er muligt at vade ind fra gaden og følge med. Ligesom der også bør være et krav om at "der er lavet lektie", og at det er en forudsætning for kunne følge med i forelæsningen, således at det kan foregå på lidt højere plan end som nævnt gennemgang af tekster.
Gennemgang er ikke lig læring.

Studerende læser til eksamen, og de fleste gør kun det de skal. Lærer forbereder dem til eksamen. Kvalitet på uddannelserne handler altså også om et ordentligt eksamenssystem, der skal benhårde krav til hvad man skal kunne, og hvordan eksamen foregår, hvad der vurderes på, og den skal være et krav at de studerende ud over et tal også får en kommentar.

Kan andre konkludere noget ud fra at x har fået 6, 8 eller 13 ... , når der ikke er nogen der ved, ud fra hvilke regler og præmisser det foregået på, og om den studerende fik point ud fra "kreativitet" og nytænkning eller om vedkommende blev trukket rundt i pensum, for at kontrollere om alle fodnoter er læst! Selv på den samme institution og samme fag kan karaktere være givet ud fra forskellige, måske endda tilfældige kriterier!

Hvis eksamen handler om kontrol af pensum (hvilket der i dag er for lidt af), skal det være et krav at lærer/censor borer lidt rundt i hele pensum, i stedet for at lege "fokusere på det den stud. kan og endelig ikke spørge til noget vedkommende ikke kan" pædagogik! Det kan ikke være rigtigt at man kan læse 2-3 tekster og så gå til eksamen på uni. og bestå et fag på det.

Anyway, egentlig var pointen bare at der er en sammenhæng mellem eksamensform og undervisning/læringen! Det skal være klart for alle, og ikke kun dem der kender en lære, hvad der vurderes på.

Og så skal der tages stilling til integration af IT. I dag følger jeg med i lektioner fra universiter verden over, men det er jo begrænset hvad de ligger ud!
Er der forresten nogen der ved om elever i folkeskolen lærer "ti-finger systemet".

Anne Marie: gruppe-eksamen har vel netop været anledning til at dårlige studerende kunne bestå?? Jeg er med på at det nogen gange kan være nødvendigt, men grundliggende kan jeg ikke se behovet! Ja, ja det hænger selvfølgelig sammen med min kommentar om eksamensform, skal de studerende vurderes på det rent faglige eller samarbejde og evner til dialog mv., og kan man vurdere det i en gruppeeksamen?

Per Erik Rønne

@Jens Andersen,

Nej, elever i dagens folkeskole lærer ikke 10-fingersystemet.

Jeg nævnte i et tidligere indlæg at jeg har haft et år som lærervikar i folkeskolen, og som datalogilærer i gymnasiet var det bl.a. naturligt at jeg varetog hele skolens edb-undervisning.

Der var skam en applikation til undervisning i 10-fingersystemt, og den blev skam også brugt. Men eleverne kunne ikke lærer systemet, når der brugtes helt almindelige, danske tastaturer.

Jeg har da selv for mange år siden deltaget i et årskursus i 10-fingersystemet, blindskrift, i den kommunale ungdomsskole. Her brugtes skrivemaskiner med blanke tastaturer, og derfor skriver jeg da også markant hurtigere på et tastatur end jeg skriver i hånden.

Hvis skolerne skulle lære eleverne at skrive med 10-fingersystemet er det en nødvendighed at der skrives blindt, og det kræver at lokalet med datamater er forsynet med /blanke/ tastaturer. Og kun blanke.

Angående gruppeeksamen. Kan eksaminator og censor ikke give forskellige karakterer til de forskellige eksaminander i samme gruppe, er de værdiløse. Hvem ville også lade sig operere af en kirurg, der var eksamineret ved en sådan gruppeeksamen?

Anne Marie Pedersen

Jens Andersen

Problemet med gruppeeksamen er, at der ikke følger flere penge med sådan en beslutning. Og at man fratager universiteterne muligheden for at vurdere og beslutte selv. Måske smutter der en elev igennem, men er det så slemt? Hvad nu hvis vi mister noget mere værdifuldt, nemlig evnen til at arbejde i teams og kunne præsentere noget i fællesskab? Hvis man ikke præstere noget i en gruppe, ja så kommer man nok ikke med i gruppen næste gang. Så nej, folk kommer ikke igennem et helt studie uden at lave noget som helst.

Pointen er ikke, om gruppeeksamen er en god idé eller ej. Pointen er, at man med topstyring fratager ansvaret fra de mennesker, som arbejder på stedet. Og man indfører en masse dyre krav.

Niels-Simon Larsen

@Per Erik: Værdifri undervisning findes ikke men det er der stadig nogle der ikke har forstået. En undervisning der styrer mod et samfund i overensstemmelse med naturen vil blive holdt tilbage af det etablerede system. Et tankesæt der går uden om kristendommen vil blive gjort nar af og forhindret.
Hvor skal det nye så komme fra? Da ikke fra de etablerede systemer som har det det udmærket indtil de skrider sammen en dag.
Når nu enhver sølle stakkel skal igennem uddannelsessystemet sker der en vis ensretning. Folk klæder sig forskelligt men indvendig er der ikke den store forskel. ’Malterne’ må bare finde deres egen vej og så må man håbe at de kan leve af det.

Skrevet uden kommaer.

Kandidatdelen er normeret til 120 ects = 3300 arbejdstimer / 2år.

Beskrivelser og krav stemmer slet ikke med den slendrian Malte beskriver.

Ruth Gjesing

Jeg er meget enig med Peter Hansen. Malte Kjems har helt misforstået, hvad et universitetsstudium går ud på. Mine børnebørn på hhv. folke- og gymnasieskole udviser mere engament og initiativ mht. selvstændig læring, end MK tilsyneladende har gjort igennem hele sit universitetsstudium. Og MK's undervisningsbegreb er meget snævert, lur mig om ikke han har haft et par timer med en specialevejleder inden for det sidste halve eller hele år. Og hvorfor har han fx ikke gjort brug af andre humanistiske fags forelæsninger til at udvide sin horisont en smule; de foregår vel ikke i dyb hemmelighed.
Jeg ved udmærket, at taxameteruhyret sætter sit præg på især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, men det gør også det faktum, at universitetet med den øgede tilgang i mange studerendes øjne er blevet til en skole, hvor man kun gør det, man bliver bedt om.

Mihail Larsen

Rationaliseringstvang og taxametersystem

Ungdomsuddannelserne, gymnasierne og universiteterne befinder sig alle i et skruestik mellem på den ene side årlige besparelser (rationaliseringstvang) og på den anden side løfter om flere penge (taxametersystem). Pisk og gulerod. Det giver en giftig cocktail.

På den ene side kræver de såkaldte rationaliseringer en stadig større produktivitet, som overhovedet ikke hviler på noget videnskabeligt dokumenteret grundlag. Politikerne ved slet ikke, om disse rationaliseringer overhovedet er mulige, men krydser fingre og regner mistroisk med, at de ansatte nok går og driver den af ind i mellem. Så de skruer bare på rammebevillingerne og overlader det til institutionerne at fordele smerten. Det var pisken.

På den anden side lokker de med taxameter-tilskud, hvis institutionerne bliver mere produktive, dvs. ekspederer flere elever, gymnasiaster og studerende gennem eksamenssystemet hurtigst muligt. Det var guleroden.

Foreningen af de to metoder ligner billedet af hunden, der æder sin egen hale. Først skæres der ned på bevillingerne (begrundet i fiktive og udokumenterede rationaliseringer), og derefter får institutionerne mulighed for at hente nogle af pengene tilbage igen (bl.a. for ikke at fyre et større antal medarbejdere) ved at sende de studerende hurtigere gennem eksamens-møllen.

Derfor er diskussionen af 'kvalitet i uddannelse og forskning' så fortvivlende. Den enkelte lærer, vejleder og forsker sidder billedligt talt med hensynet til deres faglige etik i den ene hånd og deres egen ansættelse i den anden. Hvis de fastholder et højt fagligt niveau, vil det føre til et større frafald; et større frafald vil betyde, at de måske selv nærmer sig en bortrationalisering (fyring), næste gang der skal ske større besparelser. Hvis de på den anden side vil være lidt mere sikre på deres ansættelse, er det fristende at glide af på de faglige krav.

Ja, de kan ikke engang nøjes med at 'fastholde' et bestemt fagligt niveau, for de vedvarende grønthøsterbesparelser, der kværner uden hensyn til, om deres (rationaliserings)begrundelser holder i virkeligheden, vil i sig selv presse det faglige niveau nedad, fordi der hele tiden skal løbes stærkere for at opretholde status quo.

Birger Nielsen

@Peter Hansen - hvordan kan du på den ene side anfægte Maltes oplevelse af et utilstrækkeligt undervisningsforløb og på den anden side anerkende, at det var bedre da du selv studerede?

Jfr. Mihail Larsens indlæg, er der jo bl.a. sket en tredobling af antal studerende pr. underviser (RUC), hvilket alt andet lige vel må betyde en forringelse.

Om du mener han udviser tilstrækkelig ildhu i sit studie, ændrer jo ikke på det forhold.

Peter Hansen

Birger Nielsen, nogle steder ser det værre ud end andre. Alt andet lige er der bedre bemanding på mange små fag, fordi der trods alt skal forskes og uddannes ph.d.'er, selvom der er relativt færre studerende pr. vip'er.
Et sådant fag er retorik, der har et samlet antal studerende på 89, iflg. fagets hjemmeside, og personalesituationen ser ud som følger: http://retorik.ku.dk/ansatte/

Martin Kaarup

@Malte Kjems

Hvis du keder dig i sommerferien så daf ind på www.studera.nu og meld dig til et par sommerkurser fra Sverige. Det er gratis året rundt og flere er på distance, så du bliver fri for kanostanken derovre.
Du kan ovenikøbet melde dig til 150%'s belægning, dvs. 22,5 ects under sommeren, 45 i terminerne,- altså hvis du er til ects-point og tentamer.

Desuden har Peter hansen i sin første indlæg ganske ret; og måske burde du i virkeligheden få dig et job i stedet for, og så vende tilbage på universitetet når du har modnet lidt til.... jeg kan love dig for, at det er en helt anden oplevelse, når du rent faktisk ved hvad du foretager dig og kan stille de rette krav til dig selv og din uddannelsesinstiution.

God fornøjelse.

Lisbeth Christensen

Dejligt at se at der er en debat i gang, men lad os nu holde os til det som det drejer sig om. Nemlig at forholdene for humaniorastuderende (og selvfølgelig også flere andre fakulteter) bliver dårligere for hvert år der går. At det lige er timetallet denne artikel går på, er vel fordi debatten i medierne især har været en kritik af timetallet, men det kunne lige så vel have været en kritik af de andre dårlige forhold som findes på humaniora.

Alle studerende på humaniora ved at studiet kræver en indsats og at det også kræver en del selvstudium, men hvis det kun drejer sig om at læse bøger, som Peter Hansen beskriver, er det da snart ligegyldigt at studere. Så kan jeg da ligeså godt læse 50 bøger om botanik og derved blive botaniker. Det er når vi forholder os kritisk til det læste gennem forelæsninger og gennem diskussioner med studerende og professorer at det interessante udspiller sig.

Kritikken af at Malte er en slendrian er vel temmelig uberettiget, og at Malte overhovedet har brugt tid på at skrive en artikel for at gøre opmærksom på de dårlige forhold er mere et tegn på engagement og interesse i, at Danmark skal blive ved med at være et foregangsland ifht. dygtige studerende og vidensproduktion. Men det er tilsyneladende ikke alle Informations læsere der kan forholde sig kritisk til tekster uden at lave personlige angreb og ”semi-stalke” (google) skribenterne. Men noget må Malte alligevel have lært på sit studie, når han evner at skabe en debat, der får personer til at bruge personlig kasteskyts frem for saglige kommentarer, fordi de bliver så provokerede at de ikke kan andet?

Det er problematisk at lige så snart unge mennesker, inklusiv mig selv, forholder sig kritiske til noget og ikke accepterer forholdene som de er, så er vi møg-forkælede. Hvis vi ikke siger tak og be’ til alt skal vi straffes, her verbalt, og det er problematisk da det afholder flere unge fra at give deres stemme til kende! Vi er forkælede hvis vi ønsker bedre forhold, men at vi ønsker bedre forhold er jo ikke et symptom på, at vi er utilfredse med, hvad vi allerede har fået? Forholdene ER bare blevet dårligere for de danske studerende og er det tilfredsstillende, nej, men så er vi da også nødt til at gøre noget! Denne artikel er en start, hvad gør i?

Studieordninger, antal ansatte mv. siger intet om det antal timetal som den studerende bliver tilbudt og det siger intet om kvaliteten af studiet, men for personer der søger at præsentere noget de reelt ikke har nogen viden om, er det en fin måde at fordreje det realiteten på.

Torben Skov – Som mange af de andre uddannelser på Kua består retorik af en BA-del og en KA-del og er altså ikke kun en kandidatuddannelse, men en 5-årig uddannelse.

Af endnu en frustreret humaniorastuderende, INSS

Sider