Kronik

Hvem har ret til at dømme, om et liv er værd at leve?

Vi bliver forargede, når vi hører, at man i mindre udviklede samfund sætter handicappede børn ud i naturen og overlader dem til den sikre død. Men i Danmark praktiserer vi også udsætning. Det sker bare, inden børnene er født
Vi lytter sjældent til mennesker  fra de grupper, fosterdiagnostikken sorterer fra. Informations interview med Maria Quitzau Mortensen, som har Downs syndrom, var en undtagelse.

Vi lytter sjældent til mennesker fra de grupper, fosterdiagnostikken sorterer fra. Informations interview med Maria Quitzau Mortensen, som har Downs syndrom, var en undtagelse.

Nils Lund Pedersen

Debat
13. juli 2011

Antallet af fødte med kromosomfejl er raslet ned de seneste år (Information 11. juli). Det bliver af mange udlagt som en succes. Men i forhold til hvilke kriterier er det en succes? Er reduktionen af antallet af børn med bl.a. Downs-syndrom kun et gode for udviklingen i vores samfund?

Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, vi kan stoppe udviklingen og jeg er egentlig heller ikke interesseret i det. Men jeg er interesseret i at få en debat om, hvordan vi vil bruge denne udvikling. Og jeg vil også gerne sætte spørgsmålstegn ved, om den måde, vi indtil nu har brugt videnskabens udvikling, er den rette. For gavner det vores samfund at fravælge dem, der opleves som uskønne og ubrugelige? Er disse mennesker reelt ubrugelige? Og hvem er i øvrigt de næste, der står for tur til at få denne etikette sat på sig?

Går vi rigtig langt tilbage i tiden, eller ser vi på underudviklede samfund, støder vi på begrebet 'at udsætte det nyfødte barn'. Det handler om børn, som ikke fra naturens side er sorteret fra via abort, men som ikke vil kunne overleve uden andres hjælp, og som derfor ikke får lov til at overleve. Den slags tager vi i det moderne Vesten stor afstand fra. Det får forargelsen op i højeste gear.

Ikke desto mindre foretager vi selv 'udsætning' i stor stil. Det sker bare, inden barnet er født. For i et moderne samfund som vores er lægevidenskaben i stand til at foretage udsætningen allerede i fostrets første 9.-20. uge.

Svært at sige nej til abort

Siden 2004 er alle danske gravide blevet tilbudt screening for at undersøge, om fostret har en defekt. Den alt overvejende fejl, der undersøges for, er, om det lille foster bærer på det ekstra kromosom, som giver Downs syndrom.

Der er blandt danske skribenter særligt dem fra den videnskabelige verden stor enighed om, at det er den bedste løsning for samfundet og for den enkelte, at der bliver foretaget en abort.

Men det er ganske betænkeligt at udtale sig om, hvad der er godt for den enkelte. Hvem har ret til at dømme, hvilket liv, der er værd at leve?

Og hvad er det for en valgmulighed, man som forældre reelt har? Hvis lægevidenskaben taler for abort, og når man bruger ord som risikovurdering og risikoberegning, så er forældrene jo allerede taget ved hånden og ført over mod 'udsætningen'.

Samtidig er der paradoksalt nok stor enighed om, at det er de kommende forældre, som skal træffe den endelige beslutning om abort. De er selvfølgelig også de eneste, som kan tage beslutningen. Men det kræver reel information det være sig både om sandsynligheden for at føde et barn med en kromosomfejl, om de problemer barnet vil kunne få helbredsmæssigt, men så sandelig også om det ofte gode liv, man vil kunne leve, selv om man har Downs-syndrom.

Lytter ikke til de ramte

I al den debat, jeg har læst, er der sjældent udsagn fra dem, det handler om mennesker med Downs. 25-årige Maria Quitzau Mortensen, som optrådte i mandagens Information, er absolut en undtagelse. Oftest tales der hen over hovedet på Downsramte. De får simpelthen ikke mulighed for at komme til orde.

Påstanden om, at mange fra gruppen ikke har kendskab til debatten, er sikkert helt rigtig. Men i denne gruppe findes også mennesker, som både kan læse, høre og forstå. Hvordan tror videnskaben, at disse mennesker oplever at være uønskede i det danske samfund?

Måske inddrages de så sjældent, fordi ingen vil bære det store ansvar, det er at se dem i øjnene og sige: I ikke er ønskede.

Et andet vigtigt aspekt, som enten ikke inddrages eller måske blot fejes til side som irrelevant, er, at også mennesker med f.eks. Downs-syndrom har fået et mere indholdsrigt liv som et resultat af det moderne samfunds goder.

Som børn bliver de stimuleret, og gennem opvæksten får de optimale muligheder for undervisning og socialtræning. De færdes i stor udstrækning på lige fod med befolkningen i almindelighed.

Der er med andre ord foretaget en samfundsindsats, som lønner sig i forhold til den tilværelse, disse mennesker får i voksenlivet. En tilværelse, der er langt fra tidligere tider, hvor mange var gemt væk på store institutioner, hvor de uden stimulation sad i skrædderstilling og rokkede.

Et af resultaterne af indsatsen ser man på arbejdsmarkedet. Stadig flere mennesker med udviklingshæmning får i dag et job på det ordinære arbejdsmarked med særlig støtte naturligvis.

Undersøgelser har vist, at det ikke alene glæder den udviklingshæmmede. Også kollegerne og arbejdspladsen som sådan vinder ikke mindst socialt.

Hvem bliver de næste?

Jeg har tidligere givet udtryk for min bekymring over, at vi som samfund har sværere og sværere ved at tolerere det anderledes. Jeg har også givet udtryk for, at vi i Danmark er forkælede og kun vil have det perfekte. Det er jeg blevet kritiseret for. Men vi er forkælede. I det moderne samfund vil vi selvfølgelig ikke nøjes med det næstbedste.

Det har imidlertid betydet, at vores samfund er blevet mindre rummeligt. Vi har ikke plads til dem, der falder uden for det almindelige. Og det almindelige bliver et stadigt smallere begreb.

Vi indretter f.eks. et samfund, hvor kun mennesker, der kan bruge it, serviceres. De, der ikke kan, må enten lære det eller finde sig i at blive opfattet som dem, vi skal tage os af. Bankernes beslutning om at lægge bankbogsystemet i graven er et godt eksempel herpå. Med al vores viden og al vores stræben efter effektivitet overlader vi en større og større gruppe borgere til at leve parallelt med det officielle samfund.

Folkeskolen er et godt eksempel på, at vores rummelighed er blevet mindre og mindre. Flere og flere får specialundervisning. Og flere og flere sættes uden for det, der betegnes som det normale.

Men når man har fjernet det svageste led i en kæde, vil der altid være et nyt led, som er det svageste. Det er en naturlov. Skal det næste gang være direktøren, som er misbruger og bliver ude af stand til at passe sit arbejde, der skal 'undsættes'? Eller måske den ældre med Alzheimer?

Jeg mener, det er på høje tid, at vi bremser op og få tænkt igennem, hvordan vi bedst udnytter den mangfoldighed af egenskaber, som befolkningen har. At vi erkender, at nogen er gode til noget og andre til noget andet. At der i ethvert samfund er mennesker, som umiddelbart er afhængige af hjælp fra andre. Men som også i samspillet bidrager med positive værdier på individniveau men sandelig også som en gruppe borgere, der er med til, at vi som samfund lærer nødvendigheden af værdier som solidaritet, medmenneskelighed og ansvarsfølelse.

Jeg er af den klare overbevisning, at jo mere vi drøfter, hvad konsekvensen af et tilvalg er frem for udelukkende at drøfte et fravalg desto bedre vil vi kunne forstå og acceptere, at der skal være plads til anderledes mennesker. Dermed vil vi også bedre kunne forstå at sætte pris på 'de anderledes' menneskers værdier.

Sytter Kristensen er formand for LEV

Serie

De ufødtes diagnose

Moderne teknologi giver os mulighed for at få mere og mere at vide om vores ufødte børn. I dag kan man screene for alt fra klumpfødder til forhøjet risiko for brystkræft.

Men er fosterdiagnostik en gave, som hjælper os til at undgå smertefulde sygdomme og uværdige liv, eller gør teknologien os blot frygtsomme og mindre rummelige?

Seneste artikler

  • Skulle jeg have været en abort

    18. juli 2011
    Fosterdiagnostikken er oppe og vende igen, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad mine forældre ville have valgt, hvis det var i dag, de var gravide med mig. Jeg er født med rygmarvsbrok og sidder lige nu og tænker tilbage på en hyggelig middag med vennerne i lørdags. Hvis fosterdiagnostikken havde været ligeså langt fremme i starten af 70’erne, som den er i dag, var flere af os sikkert slet ikke blevet født
  • Kun de få får lov at fravælge alvorlig arvelig sygdom

    15. juli 2011
    Et overvældende flertal af befolkningen ønsker at få mulighed for at benytte fosterdiagnostik, så de kan undgå at blive forældre til børn med alvorlige lidelser. Men på langt de fleste sygdomsområder er teknologien kun tilgængelig for folk, som på forhånd ved, at de befinder sig i risikogruppen. Alle andre må tage, hvad der kommer
  • Synet på fosterfejl ændrer sig, når fostret ligger i ens egen mave

    11. juli 2011
    Vi skal alle have lov at have drømme på vores børns vegne. Derfor er det afgørende, at vi er meget tolerante over for gravides drømme også selv om de resulterer i abort af fostre med moderate fejl som f.eks. klumpfødder
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Egon Maltzon

I det øjeblik vi tillader abort i det hele taget, er vi trådt skridtet ud i sumpen.

Hver eneste abort, lige meget hvilket motiv som ligger til grund, fratager et menneske muligheden for livet.

Uanset om årsagen til aborten er gener, køn eller egen motivation, er det samme valg som træffes.

Resten er kun facademaling.

Nic Pedersen

Konsekvenserne af menneskers frie valg er ikke altid kønne!
Alternativet til deres frihed er bare værre!

@egon maltzon

det øjeblik vi tillader abort i det hele taget, er vi trådt skridtet ud i sumpen.

Hver eneste abort, lige meget hvilket motiv som ligger til grund, fratager et menneske muligheden for livet.

------

det er jo så en anklage mod naturen, for naturen tillader jo aborter.

Egon Maltzon

@Kim Gram:
"det er jo så en anklage mod naturen, for naturen tillader jo aborter."

Siden hvornår er naturen blevet en moralsk og etisk ledestjerne ???

Så skal vi som fædre også til at æde vores egne børn.

Egon Maltzon siger: abort fratager et menneske muligheden for livet

Hvad så med: Kondomer, og hovedpine etc. ?

Ren støtte til prædiken fra den hvide klovn i Rom...

Jeppe Larsen

Jeg savner lidt kildehenvisning til ham stråmanden som er "forarget i højeste gear" over at man i dele af verden skiller sig af med omsorgstunge børn. Hvad hedder han og hvornår har han udtalt sig om emnet? De fleste 7 mia. artsfæller lever så langt fra min verden, at deres normer ikke rigtig giver udslag på mit forargelsesbarometer.

For mig er denne debat ikke vigtigere end den generelle abortdebat, og af de flere hundrede sen-aborter der årligt søges om, får næsten alle godkendelse. Ansøgningerne går ikke alene på risiko for selve forstret/barnets helbred, men på rent sociale og økonomiske bevæggrunde hos moren, faren og deres omgivelser. Ja, her må jeg så bekende kulør; jeg er en af dem der ikke er begejstret for dansk praksis på abortområdet. Downs er vel en af de "bedre" grunde til bevilling af abort efter 12. uge, skulle jeg mene...

Michael Pedersen

Udsætning er da en ganske forståelig praksis i et samfund hvor man ingen chance har for at opfostre et sådant barn - hvem er det der render rundt og fordømmer primitive samfund for det?

Og så synes jeg det er utroligt patroniserende overfor de gravide der vælger aborten at antyde at de bliver ført bag lyset af lægevidenskaben og ikke selv er i stand til at træffe et informeret valg.

Du skriver at vi skal drøfte konsekvensen af et tilvalg hvorefter du undlader at gøre det og jeg ærligt talt tror ikke at en grundig og ærlig beskrivelse af tilværelsen som forældre til et alvorligt handicappet barn vil få aborttallet til at falde!

Og siden du gør så meget brug af det synes jeg at jeg vil påpege at glidebaneargumentet er utrolig utroværdig retorik.

Egon Maltzon

@Bill Atkins:

Hvis man bruger kondom skaber man jo ikke noget liv.

Altså er der ikke noget menneske !

Lad være med at tale som et barn.

@egon maltzom, skrev:

Så skal vi som fædre også til at æde vores egne børn.

---------

de sagn, myter anses vist for netop mere sagn,

myter, altså: udenfor natur, end indenfor natur
( natur= oprindelse og det kommende ).

Maltzon, som må du i dit korstog mod voksne menneskers ret til at vurdere om det liv man kan tilbyde er værdigt formulere dig mere præcist:

abort fratager et menneske muligheden for livet

...jeg kunne godt hjælpe dig, hvis jeg altså ikke derved støttede din frelste holdning.

@egon maltzom

det er jo da et spørgsmål, hvor det tydeligt er muligt at uanset om man ( enkelt eller gruppevis ) selv er mod eller for, kan man jo da sagtens finde at andres mulighed for lovlige abort kan være ok.

Andreas Trägårdh

Det sker ikke kun før fødslen men også i de udsatdes barn og ungdom. Selve uddannelses politikken og dets institutioner, (skole, kirke, fritidsordninger, m.m.) i samfundet er et stort filter der adskiller "de duelige fra de uduelige" -

http://www.youtube.com/watch?v=iQwppPeiD2k&sns=fb

Andreas Trägårdh

Det sker ikke kun før fødslen men også i de udsatdes barn og ungdom. Selve uddannelses politikken og dets institutioner, (skole, kirke, fritidsordninger, m.m.) i samfundet er et stort filter der adskiller "de duelige fra de uduelige" -

http://www.youtube.com/watch?v=iQwppPeiD2k&sns=fb

Andreas Trägårdh

Det sker ikke kun før fødslen men også i de udsatdes barn og ungdom. Selve uddannelses politikken og dets institutioner, (skole, kirke, fritidsordninger, m.m.) i samfundet er et stort filter der adskiller "de duelige fra de uduelige" -

http://www.youtube.com/watch?v=iQwppPeiD2k&sns=fb

Andreas Trägårdh

Det sker ikke kun før fødslen men også i de udsatdes barn og ungdom. Selve uddannelses politikken og dets institutioner, (skole, kirke, fritidsordninger, m.m.) i samfundet er et stort filter der adskiller "de duelige fra de uduelige" -

http://www.youtube.com/watch?v=iQwppPeiD2k&sns=fb

Casper Kennild

@Maltzon: Hvornår er man menneske? Sker dette ved undfangelsen, eller når fostret er i stand til at overleve uden for livmoderen?
Er det evnen til tanke eller evnen til fysisk at overleve, der skal være det afgørende for, at der kan tales om liv?

Der er mange spørgsmål i hele abortdiskursen, der ikke kan besvares fyldestgørende, da diskursen i høj grad er præget af tro.
For mig er det vigtigste, at de mennesker, der vælger en abort, har fået lov til at træffe et frit valg, hvor de har vejet for og imod de konsekvenser, en abort kan have.
Med hensyn til abort ved mistanke om Downs og andre sygdomme, der kan føre til et relativt kortere liv, så er det på sin vis ganske fornuftigt, at mennesker ønsker at spare sig for den sorg, det vil være, at miste et barn? Mange ser det, at overleve sine børn, som den største sorg, et menneske kan opleve.

På den anden side skal der være plads til forskellighed, men så længe det er de forældre, der skal stå med ansvaret, skal det ikke være andre, end forældrene selv, der skal tage valget om abort på baggrund af diverse fosterdiagnosticeringer.
Det må aldrig blive staten eller andre instanser, der kan have fx. økonomiske interesser i en mere homogen befolkning, der skal være med til at tage beslutningen om at afbryde en graviditet, for at planlægge en befolknings sammensætning er vel ligeså slemt som at udrense den senere?

Casper Kennild

Derudover skal de børn, der fødes med Downs og andre skavanker, ikke sættes udenfor resten af samfundet, men inddrages på egne præmisser i det omfang, det er muligt. Og man skal gå så langt, som overhovedet muligt for at inddrage mennesker, der er født med diverse lidelser, som overhovedet muligt, for der er jo ligeså stor forskel på mennesker med Downs som på alle andre. Derfor skal uddannelse med videre også ske ud fra individets evner og ikke på baggrund af, at andre sætter et prædikat på personerne og sætter dem i samme bås... for så er vi tilbage til dårekisternes tid, hvor mennesker, der var lidt til en side, mishandledes af staten.

communisme's måder at bekæmpe kapitalisme, er bedre end forsøgen at bekæmpe kapitalisme hvja. almen fødselsstrejke.

Gissi Gadekat

Spændene artikel.. For dem som vil gerne lære mere om det her felt, vil jeg anbefalede det nulevende italienske filosof: George Agamben og hans Homo Sacer projekt, som han startet på i 1995.
Det som fanget mig i den her artikel, er at den her form for "renheds hygiejne", som den danske stat i (og andre europæiske stater) i starten af det 20 århundred dyrket, prøvet at udslette mongoler, sigøjner, homoer osv. Det som har ændret sig fra den gang og til i dag, er at vi som frie individer selv udføre den her renheds hygiejne.

Lars Peter Simonsen

Problemet her, som mange andre steder, er vel egentlig når man tror at mennesket er Universets Herre og har lov til kontrollere og styre alting...

Robert Kroll

De "sorte reaktionære kræfter" er altid ude med sangen om, at abort er forfærdelig.

Kan man tvinge kvinderne til altid at gennemføre et svangerskab, så er de kylet tilbage i den gamle rolle som "fødemaskiner" og mandens underdanige slave.

Enhver kvinde bør som udgangspunkt have ret til selv og uden indblanding at afgøre , om hun vil gennemføre et svangerskab - er fostret blevet 3-4 måneder, så er det dog rimeligt at stille visse betingelser for aborten.

I "gamle dage" (før den "avancerede" medicinske viden og kunnen) sørgede naturen for , at de svageste mennesker ikke overlevede - naturen var en slags ubønhørlig sorteringsmaskine, der "ryddede op" i gen-poolen. Idag kan man stort set holde hvem- og hvadsomhelst i live , og korrelatet hertil er vel helt naturligt kvindernes mulighed for at vælge abort, hvis de mener det bedst i situationen ???

Andreas Trägårdh

Eller Internettet med al dets "private censorship"

http://www.ted.com/talks/rebecca_mackinnon_let_s_take_back_the_internet....

Jeg tænkte nok at denne artikelserie ville ende i et pro life amokløb på et tidspunkt.

Birgitte Hollegaard

Evolutionen af mennesket har gjort at kvindekroppen lystigt aborterer alt hvad ikke sender de rette signaler. Kvindekroppen kan abortere fine fostre hvor alt ellers synes intakt og der ikke umiddelbart er noget galt, men den kan ogsaa baere defekte fostre uden hjerne til termin. De mennesker med Down der interviewes og som kommer i arbejde, det er dem der overlever kvindekroppens eget abortsystem, at blive foedt og at klare sig gennem barndommen. Det er et faatal. Mange boern med Down er svage fra foedslen, kraever intensiv pleje, operationer fra spaed og op gennem barndommen.
Det er pragtfuldt naar et barn foedes med Down og kan leve ubesvaeret, men er det pragtfuldt for moderen at foede og miste sit barn som hun har haft indeni sig i 9 maaneder?
Kvinder vaelger sit barn, teknologien har gjort hun kan faa hjaelp. Den hjaelp er fantastisk saa hun maaske kan slippe for den enorme store smerte at miste en nyfoedt, men istedet gennemleve en trist abort.
Naar kvinder har ret til at vaelge selv, vil der altid vaere nogen som foretager et afsindigt valg eller blot stoeder andre med anderledes holdninger.
Men kvinder, ogsaa de gravide, kan godt selv finde ud af at vaelge om de foeler de er klar til et barn der har daarlige overlevelses udsigter som en baby med Down.

bill atkins, skrev:

Ren støtte til prædiken fra den hvide klovn i Rom…

----------

arh, endog paven får næppe noget føl,

næppe noget særligt sært føl

( en arveanlægsfejl ? ).

nuvel, frihed for såvel thor som loke:

så selvfølgeligt bør det være tilladt at kunne yttre sig,

og yttre sig, mod såvel abort, som lovlig abort.

egon maltzon skrev:

@Kim Gram:
“det er jo så en anklage mod naturen, for naturen tillader jo aborter.”

Siden hvornår er naturen blevet en moralsk og etisk ledestjerne ???

Så skal vi som fædre også til at æde vores egne børn.

---------------------

det undrer i øvrigt lidt at du underkender at blande

naturens laden eller gøren, ind i argumenter mod

eller for ( lovlige ) aborter, for ofte er naturen

jo pro life, ofte for at svangerskaber gennemføres.