Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
21. juli 2011

Venner med S

Magnus Falko, København

Pelle Dragsteds indlæg 'Venstrefløjen må vælge sine venner' 14. juli kompletterer fornemt dokumentarfilmen Inside Job om finanskrisen. Ser man den, ved man, at de personer, som skabte dereguleringen af finanssektoren, endnu er ved magten i Europa og USA. Fra Obamas stab kan nævnes Larry Summers, Tim Geithner, Peter Orszag, Ben Bernanke, Martin Feldstein og Robert Rubin.

Men vi hører ikke just meget om dette fra de europæiske socialdemokratier. Dette fatale paradoks har gamle rødder. I bogen Transnational Networks in Regional Integration Governing Europe 1945-83 skriver historikeren Valérie Aubourg om eliteklubben Bilderberg:

»Bilderberg greatly contributed to the integration of the SPD, the Labour Party, and more generally the European social democratic parties into the general Euro-Atlantic policy consensus.« Altså i forhold til blandt andet NATO og handelsliberalisme.

Wikileaks har lækket mødereferatet fra 1955; allerede da talte gruppen om en fælleseuropæisk mønt. De førnævnte seks Obama-folk har alle deltaget i Bilderberg, og i 2010 deltog formanden for De Europæiske Socialdemokrater Poul Nyrup Rasmussen sammen med Feldstein, Rubin, Orszag og andre.

Hvorfor kræver Nyrup dem ikke stillet til ansvar i stedet for at legitimere dem via lyssky luksusmøder?

Møllerne er fejlplacerede

Hans Meltofte, København

Diskussionen om testcenteret for kæmpevindmøller i Østerild kørte af sporet fra dag et, da det blev en diskussion om rydning af skov.

Nåleplantagerne i Østerild er stort set værdiløse fra et natursynspunkt og burde aldrig have været plantet.

Men det ændrer ikke på problemets kerne, som er, at den type anlæg næsten pr. definition skal placeres i områder, hvor de medfører rydning af færrest muligt boliger, og de derfor uvægerligt havner i naturområder.

Og hvad er billigere end yderligere at lægge dem i et område, som staten ejer, og som man derfor ikke skal betale alverden i erstatninger for; altså igen i et naturområde? Mindst en femtedel af Danmarks landbrugsareal dyrkes kun, fordi skatteborgerne du og jeg betaler op mod ni milliarder kroner om året i tilskud og andre subsidier til landmændene.

Hvad ville derfor være mere oplagt end at opkøbe noget af denne marginaljord til et anlæg som testcenteret? Fra et natursynspunkt er landbrugslandet en ørken, som kun ville blive forbedret ved etablering af friarealer omkring møllerne.

Det var lokalpolitikerne omkring Stauning ved Ringkøbing faktisk med på, indtil de fik en opringning fra partifællerne i hovedstaden om at klappe i. Regeringen skulle ikke have flimmer på skærmen. Møllerne skulle stå på statsejet jord, Basta!

K's hykleri

Sacir Camo, Hjørring

Det er hidtil uset hykleri, når diverse konservative nu om dage kræver en afstandtagen til Dansk Folkeparti og dets umenneskelige udlændingepolitik. Det er jo selv samme konservative, der har stemt for alle de mange forslag og stramninger på området i de sidste 10 år, alt sammen for at beholde magten.

Nu, hvor de kan se, at magten er ved at forsvinde, prøver de desperat at distancere sig fra Dansk Folkeparti, skønt ledende konservative topfolk som Brian Mikkelsen, Lene Espersen og andre ved flere lejligheder har udtrykt fuld opbakning og erklæret et fællesskab med DF. Der er jo trods alt tale om eneste to nationalkonservative partier i Danmark.

Tiden er løbet fra de to partier, og det ligger også i deres navn, at det er et levn fra fortiden. Sagen om grænsekontrollen er blot endnu en bekræftelse af, at de ikke lever i 2011, men snarere i et 'idyllisk' Danmark anno 1911, hvor ingen onde muslimer, østeuropæere eller kommunister var.

Molekylær fejl

Ole Carsten Pedersen, Valby

Jørgen Muldtofte korrekser 18. juli Jørgen Steen Nielsen for at glemme, at luftarters molekyler fylder forskelligt og at man derfor ikke kan slutte fra CO2-procenter til antal molekyler.

Men deri tager han fejl. Ifølge Avogadros lov optager luftarters molekyler ved samme tryk og temperatur den samme plads uanset hvilken luftart, det drejer sig om. Det skønne ved naturen er, at den nogle gange hæver sig over høkerregningen.

Pas på gmo'en

Christel Schaldemose, MEP (S)

Det er en sejr for de mange utrygge forbrugere, at vi i EU nu har besluttet, at hvert enkelt medlemsland skal have mulighed for at takke nej til at tillade dyrkning af genmodificerede fødevarer indenfor egne grænser.

Der er nemlig mange borgere, der er bekymret over udsigten til gmo. Og det er der en god grund til. Vi kender nemlig ikke de langsigtede konsekvenser af at spise gmo-dyrket mad. Derfor skal vi sikre, at de forbrugere, der ikke vil være prøvekaniner, kan undgå dette.

Allerhelst så jeg, at vi helt forbød dyrkning af genmodificerede afgrøder i hele EU, men det er der desværre ikke flertal for. Derfor kæmper jeg i stedet hårdt for, at vi lader forsigtigheden råde, når det gælder gmo.

For desværre kender naturen ikke til landegrænser. Genmodificerede afgrøder kan derfor nemt sprede sig og forurene almindelig afgrøder. Sker det, skal vi gribe ind. I Tyskland skal landmænd punge op, hvis pollen fra deres gmo-marker spreder sig utilsigtet.

Den ordning burde vi kopiere i hele Europa. Vi kan ikke være for forsigtige, når det gælder vores helbred og fælles natur.

Der er stadig håb, Bruckner

Gaute Grimeland, Frederiksberg

I Information kan man 16. juli læse den franske forfatter Pascal Bruckners latterliggørelse af de såkaldte dommedagsprofeter og deres 'katastrofisme'. Essayet er skarpt og har utvivlsomt mange gode pointer, men alligevel:

Ved at afvise hele klimaproblematikken som noget, der er opfundet af nihilistiske dommedagsprofeter for at skabe frygt og håbløshed, er han paradoksalt nok selv med til at fratage folk håb.

Drivhus-effekten, altså sammenhængen mellem jordens beviselige opvarmning og menneskeskabte udslip af gasser som CO2 og metan, er et veldokumenteret faktum. Konsekvenserne er mange og alvorlige.

Ikke desto mindre står det i menneskets magt at bremse og måske standse denne udvikling, før virkningerne bliver katastrofale, men dette passer ikke ind i Bruckners virkelighedsbeskrivelse.

Han vælger i stedet at mistænkeliggøre dem, der tager problemet alvorligt ved at insinuere at de ikke ønsker, der skal findes en løsning. Derudover håner han nogle af de skridt, den enkelte kan tage for at afhjælpe problemet.

På den måde bidrager han desværre med ny ammunition til dem, der fornægter hele klimaproblematikken, eller ikke mener der er noget vi kan gøre. Og spreder derved mere håbløshed.

Okkulte Potter

Kamma Ankjærø, Aarhus

Hvornår er det blevet skik og brug i Danmark, at kirkeklokker kimer for overtro, magi og okkultisme? Om aftenen 13. juli kimede kirkeklokkerne i Svendborg Harry Potter-temaet ud, for at fejre den danske premiere på den nye film.

Hvad er forklaringen på den uhyggeligt store interesse for Harry Potter-bøgerne med deres troldmænd, hekse, spøgelser og sort magi, side op og side ned?

Svaret er enkelt: Når troen går ud, går overtroen ind. Hvor gudløsheden breder sig, oplever børnene, at de voksne er mere optaget af at læse i stjerner og kort end i Bibelen, og af clairvoyance, spiritisme og andet fra det okkulte pulterkammer. Er det da så sært, at børnene nærmest er besatte af at læse om troldmandslærlingen?

For nogle år siden forbød en legetøjskæde i Storbritannien Harry Potter, fordi han er for magisk. Lederen af butikkerne mener, at Potter-legetøj kan lokke børn ind i en mørk og okkult verden, som ikke er en del af britiske børns kristelige opdragelse.

Her må være stof til eftertanke for danske forældre, inden de lader sig forhekse til at aflevere 999 kroner for et sæt Harry Potter-Lego.

For børnenes skyld er det også værd at lytte til pavens ord, når han fordømmer Harry Potter, fordi han vækker en usund interesse for satanisme blandt de unge.

I en kirke i New Mexico ville man i 2001 brænde Potter-bøger, fordi de ifølge den stedlige præst var »en krænkelse af Gud«. Mon ikke kirkerne i Svendborg skulle holde op med at dyrke Potter og i stedet holde sig til Gud?

Udlej jorden

Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundet, Brønshøj

Det er naturligvis prisværdigt, at S og SF ønsker at billiggøre byggegrunde også i attraktive områder. Det ville være godt, om de to partier generelt ville gennemføre en modernisering af skatten, så skatten blev flyttet fra arbejde til jord og ressourcer.

Og hvis de to partier så samtidig for alvor ville arbejde for at få spekulationen ud af boligen, så ville det for alvor være godt. Det ville for alvor og generelt gøre boligerne også de almennyttige billigere.

At holde panikudsalg med priser under markedsprisen af grunde i byområderne til private er kortsigtet og samfundsmæssigt uklogt, uanset hvor prisværdige begrundelserne er.

En mere holdbar og samfundsmæssig klog løsning vil være i stedet at leje grundene ud i stedet, når man nu ikke vil reformere for alvor.

Det vil gøre boligbyggeriet billigere, fordi der ikke skal lægges købesum, give de samme muligheder for at sætte almennyttigt byggeri i gang som et panikudsalg og betyde, at samfundet ikke forærer samfundsskabte stigninger i grundværdien væk til private.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kære Kamma Ankjærø
Med hvilken autoritet kan du dømme noget tro til tro og anden tro til overtro? Hvorfra ved du, at det, du kalder tro, ikke er overtro?
Det er mit indtryk, at forskellen på tro og overtro alene er, at det, jeg tror på, er tro, mens det, andre tror på, og som ikke stemmer med det, jeg tror på, er overtro.

Kamma Ankjærø, Aarhus

spørger:

Hvornår er det blevet skik og brug i Danmark, at kirkeklokker kimer for overtro, magi og okkultisme?

-----------

jamen det er jo netop det alverdens kirkeklokker altid har gjort