Læsetid 6 min.

Læserbreve

Debat fra dagens avis
20. juli 2011

Ikke mere kvantitet i folkeskolen

Anders Johansen, Humlebæk

De nutidige politikeres evige jagt på kvantitative mål for alt mellem himmel og jord må stoppe. De må acceptere, at visse ting simpelthen ikke lader sig måles, de fleste ting ikke særligt nøjagtigt, og at eksistensen af et tal ikke sikrer målbarhed.

Nu vil undervisningsministeren vil lave en rangliste over skolernes karaktergennemsnit. »Forældrene har krav på at vide, hvordan børnenes skole klarer sig«, siger han. Det får forældrene da ikke at vide ved at kigge på en skoles gennemsnit af givne karakterer.

En karakter er intet andet end en rettepil for viden på et givent tidspunkt for et given elev undervist af en given lærer intet andet. Trivsel, motivation, graden af lektielæsning er alle mere vigtige faktorer for indlæring på lang sigt. Det er det langsigtede resultat, der tæller.

Tag mig som eksempel: Indtil 9. klasse fik jeg elendige karakterer, i dag har jeg en ph.d. i fysik.

Ingen har ret

Bo Jensen, Asnæs

Elisabeth Møller Jensen efterlyser 14. juli et argument for, at mænd har ret til at købe sex. Svaret er meget enkelt: Den ret eksisterer ikke.

Elisabeth Møller Jensen har heller ikke ret til at kræve, at andre skal klippe hendes hår. Men hvis en frisør frivilligt tilbyder at gøre det, har EMJ ret til at sige ja tak. Hvis politikere har et problem med det, må de forbyde frisørfaget.

Det ville da være absurd, hvis det var tilladt at være frisør, men forbudt at blive klippet?

Genindfør posttoget

Leif Kajberg, Rådet for Bæredygtig Trafik

Nogle af os husker, at der for en del år siden var særlige postvogne i nogle af de togstammer, der blev udvekslet mellem Øst- og Vestdanmark. Men på et tidspunkt var det slut med skinnebefordringen af postmængderne, og man gik fra postvæsenets side over til at benytte vejtransport.

Og posten er i den grad synlig på motorvejene. Ved aftenstide kan man således iagttage de mange gule lastvognstog, som Post Danmark udsender fra Hovedstadsområdet i vestgående retning, mod Fyn og Jylland.

Det virker som det glade vanvid: Rigtig mange vogntog med anhænger, med chauffører, med slitage på vejene, brændstofforbrug og CO2-udledninger.

Men hvorfor kan der ikke køres tog med post som i gamle dage, hvad ligger bag? Og hvordan skulle en realiserbar posttogs-model anno 2011 skrues sammen?

De store postterminaler, måske bortset fra den i Fredericia, ligger fortsat tæt op ad sporarealer med forbindelse til hovedlinjer. Og i Sverige køres der jo med posttog på en række strækninger.

Umiddelbart virker motorvejstransporterne ude af trit med Post Danmarks på det seneste promoverede høje cigarføring inden for klimavenlige distributionsløsninger. Der er noget, der halter her.

Gerne fuldt dna-register

Marlene Harpsøe, MF (DF)

Tommy Larsen fra Hadsund mener i Information 18. juli, at DF's forslag om at dna-registrere alle asylansøgere er et udtryk for racisme. Nu vil vi i DF faktisk gerne dna-registrere alle i Danmark, det har vi tidligere foreslået, men det er der ikke flertal for på Christiansborg.

Derfor prøver vi nu at få igennem, at vi dna-registrerer asylansøgerne, blandt andet fordi det kan være ekstra vanskeligt for politiet at opklare en forbrydelse begået af en person fra denne gruppe, idet de jo er ukendte for politiet i forvejen.

Hvor er den gadekunst så?

Rune K. Drewsen, Frederiksberg

Det er dejligt, at der endelig er udkommet en bog, der tager dansk gadekunst seriøst, og hvor er det dejligt, at den er anmeldt den mindst ringe avis.

I en avis med billeder af gadekunst på forsiden kunne man 16. juni under overskriften 'Gadekunstens oprør er feset ud' læse en artikel, hvori kunstneren Jan Danebod udtalelser er sakset fra føromtalte bog, og hvor forsker i byudvikling Kirstine Samson kalder dansk gadekunst for vag og sammenligner den med spansk gadekunst, der er politisk og har mere kant.

Det svarer til at få Per Arnoldi til at udtale sig om dansk fodbold kontra spansk og sakse et par udtagelser fra Peter Schmeichels egen bog, hvori han fortæller, at penge har ødelagt det hele.

Artiklen skulle nok have heddet 'Gadekunstens oprør er aldrig feset ind', for det er sandt, at meget dansk gadekunst handler om perler og strik.

Grunden til dette, skal dog ikke nødvendigvis findes blandt kunstnerne, men nok snarere hos journalisterne. Kigger vi på Informations egen dækning af gadekunsten siden 2008, ser det sølle ud.

I 2008 var der en anmeldelse af Zeus' udstilling på Glyptoteket 2. marts og af HuskMitNavn på V1 28. februar, og i år har der været en anmeldelse af Banksys film fra 11. marts og en artikel af Kristian Villesen 24. maj, hvor han går rundt med en DR-ansat der sætter små klistermærker med ordet pik op.

Tihi, hvor frækt. Hvorfor ikke skrive om Guerrille Gadenning, reverse grafitti, fluehuse eller om Klaus Bondam, der i sin tid som borgmester ville gøre gadekunsten lovlig?

Dansk indsats er vigtig, Per Dalgaard

Bjørn F. Johannsen, ph.d-studerende, Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Per Dalgaard, klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti, spekulerer 16. juli over, hvad det ville betyde for verdens udledning af drivhusgasser, hvis vi lukkede butikken. Ingenting siger han, fordi vi danskere kun står for 0,2 procent af verdens udledning af drivhusgasser.

Men det argument er ikke videnskabeligt baseret, som han hævder. Det er bare talbaseret. Til gengæld savner Dalgaard proportioner, siger han. Det skal han få:

Vi danskere udgør omtrent 0,08 procent af verdens befolkning og står ifølge Dalgaard for 0,2 procent af verdens udledning af drivhusgasser. Proportionelt udleder hver dansker derfor to en halv gange mere drivhusgas end en gennemsnitlig verdensborger.

Realiteten er, at vi samlet set ikke fylder meget i det store billede, men at vi individuelt alligevel gør, når vi taler klima. Så det er snarere realitetssans end proportioner, vi savner i klimadebatten.

Danmark er et lille land, men vi er ikke et ubetydeligt lille land. Bare i kraft af vores størrelse har vi et helt andet moment, end store lande som USA og Tyskland har. Vi kan begå fejltagelser, få nye ideer og gøre dem om igen 100 gange, inden et land som USA kan indføre en miljøpolitik, der måske batter.

Danmark kunne sagtens blive vidensførende, hvad angår samfundsforandrende miljøinitiativer. Og det kunne vi da godt leve af. Men det kræver politisk styring og realitetssans.

Det kræver ikke proportionssans. For med sin proportionssans kan Dalgaard lige så godt lukke butikken. Det vil kun 0,08 procent af os opdage.

De manglende modpoler

Jeppe Morgenthaler, København

Der går to strømninger i Danmark. En i medierne, hvor vi hylder laveste fællesnævner og lovpriser middelmådigheden og en på Christiansborg, hvor alle tilslutter sig frygtretorikken.

Strømningerne er sammenlignelige. TV 2 har sænket standarden til et plan, hvor kun det hurtige underholdningsfix bliver taget i brug. Hvor DR kunne stå som modspil til overfladen, har den i stedet spillet samme melodi.

DR's modsvar til TV2's Go' Aften Danmark var Aftenshowet; begge komplette overflødighedshorn af ligegyldigheder, transmitteret fra et trafikknudepunkt i hovedstaden.

På samme måde er SF gået fra at være et politisk alternativ til i dag at komme op med løsninger der ligner regeringens, men som man navngiver som mindre blåt og får solgt til vælgerne, uagtet at substansen er rykket over midten mod højre.

Tilbage er en venstrefløj bestående af Enhedslisten, der kun i sjældne tilfælde formår at gøre sig gældende. Der er nemlig ikke plads til nuancering i det pointsystem af punchlines og sound bites som medierne nu består af.

Og her mødes strømningerne. For er der noget bedre end en hadefuld one-liner fra Mogens Camre eller en uudfordret svada fra Bertel Haarder til at tilfredsstille både den indre svinehund og behovet for fordummende overfladeunderholdning? Tilsyneladende ikke i dagens Danmark.

Energi er valgtema for Ø

Per Clausen, gruppeformand (Ø)

Ifølge Information 16. juli langer Concito ud mod alle folketingets partier, fordi ingen af dem af har klima eller energi som hovedtema i den kommende valgkamp. Det passer ikke.

I Enhedslisten besluttede vi for over et år siden, at klima og miljø skulle være et af vores tre hovedtemaer i den kommende valgkamp, og det holder vi fast i, uanset om meningsmålinger og politiske kommentatorer erklærer disse temaer for døde i forhold til en kommende valgkamp.

Løsningen af miljø- og klimaudfordringerne er set med vores øjne et så afgørende spørgsmål, at det slet ikke kan undgå at være et hovedtema i vores valgkamp.

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jo Bech Pedersen
Jo Bech Pedersen

Jeg har prøvet at blive ved med at sammenligne en frisør med en prostitueret, som der gøres i artiklen "Ingen har ret". I så fald er jeg blevet voldtaget af min niece, da hun tog en saks og klippede i mit hår sidste år mens jeg sov. Jeg har også været udsat for incest jævnligt hele min barndom, -hvilket en stor del af min klasse også har været udsat for....-nej, jeg er egentlig træt af den verbale konkurrence om argumenter for eller imod prostitution. Kan vi ikke snart få lidt handling på dette felt!

Brugerbillede for Per Holm Knudsen
Per Holm Knudsen

Jeg synes, det vil være passende med en dna-test og en intelligenstest af samtlige medlemmer af Dansk Folkeparti, især når man ved, at deres formand er en våbenkriminel ekstremist.