Kronik

Made in Norge

Der er grund til at tro, at Norge kan vokse som politisk og social kultur, men vi er nødt til at tale om aggressionerne på drengeværelset, skriver den norske psykiater Finn Skårderud
27. juli 2011

Jeg sad derhjemme og skrev. Det store brag, som godt nok ikke lød som almindelig torden, førte til en pause i skrivningen. Så kom den første melding: »Det brænder på statsministerens kontor.« Først kom tv-billederne, så forvirringen, og så blev det bare værre. Mange eksperter mente, at det var islam. Så kom rapporterne fra sommerlejren. Men der var noget, der ikke stemte.

Misforstå mig ret, men i løbet af aftenen øjnede jeg et håb. One of User titlen på en af biografierne om bombemanden fra Oklahoma, Timothy McVeigh. Jeg håbede på noget i den retning: etnisk, blåøjet og politisk brun, en forvirret fyr med computer og krigsspil på drengeværelset. Altså hjemmelavet terrorisme og »en af os« i begrebets forældede forstand. Dette attentats erklærede mål det multikulturelle samfund er netop ambitionen om, at det nye 'os' skal omfatte alle nordmænd.

Det er voldsomt og ødelæggende. Men det ville måske have været endnu mere ødelæggende for os, hvis eksperterne havde fået ret i, at der stod islamister bag. Nogle etniske nordmænd nåede at banke nogle indvandrere i løbet af disse usikkerhedens timer fredag eftermiddag. Nu er der sorg. For dem, der er direkte berørt, er det for voldsomt. Normaliteten, som godt nok er meget anderledes nu end før, trænger sig på med krav om, at livet går videre.

For ofrenes nærmeste pårørende kan det måske opleves som en grov provokation, hvis vi taler om, at en kollektiv kultur vokser frem på denne baggrund. Eller måske kan det føles som en trøst? Måske er det for tidligt, men der er grund til at tro, at Norge kan vokse som politisk og social kultur.

Norge virker

Denne gang var det ikke os mod dem. En del af dem, der fredag eftermiddag råbte »ud med jer« efter muslimer, føler forhåbentlig skam og indser, at den aggression, de har flirtet med, er blevet brutalt dødelig. Og så ser vi, uden at være selvglade, romantiserende eller blinde for vores egne fejl, at Norge virker. Statsminister Jens Stoltenberg virker, fordi han kan rumme meget: Rolig, fast lederskab, klar i sproget, rigtigt doseret retorik, egne og andres tårer, kollektiv sorgbearbejdelse på direkte tv. Det er tillidsproduktion i en tid, hvor tilliden kunne være gået tabt. Vi har øvet os.

Og folket virker. Vi opsøger ritualerne og de fælles rum. Som kollektiv kultur har vi i de seneste årtier lært, at den nordiske indesluttethed ikke er hensigtsmæssig. Følelserne skal ud og deles med andre, vi spejler os i hinanden, og så der sker noget. Den 22. juli 2011 skal nu ses i sammenhæng med den 25. juli 2011. Klokken 18 gik folk over hele landet ud og viste med roser, sang, ord og samvær, at det her finder vi os ikke i. De unge var blevet overfaldet og skudt, men nu førte de an i den største politiske markering i Norge siden krigen.

Deres bedsteforældre havde Anden Verdenskrig, mange fra min generation havde Vietnam-krigen, mens unge nordmænd nu har oplevet et par dage, hvor ord som fællesskab, solidaritet, demokrati og kærlighed er blevet sagt i dybeste alvor. Det var ikke bare en massemobilisering for en sag, men af følelser, og de bekræftede os som individer og fællesskab.

Ubetydelighed og almagt

Og så ved vi, hvem der gjorde det. Vi slipper for det meste af den mistro, paranoia og hang til konspirationsteorier, der ramte USA efter Kennedy og Sverige efter Palme. Måske er min optimisme overdreven. Men fornuftige mennesker mener, at solidariteten i Oklahoma voksede efter bomben i 1995. En ven og kollega, en af USA's førende traumepsykologer, Jon G. Allen, skrev forleden til mig om sin tur til Oklahoma lige efter forbrydelsen. Han havde oplevet en slående omtanke og omsorg.

Vi kan aldrig beskytte os fuldstændig mod dem, der er besat af ødelæggelse. Og vi kan aldrig helt forstå andres sind, men vi har behov for at forstå mere af denne tragedie. For at forstå, hvordan det kunne gå så galt, men også for at forstå, hvad der for tiden rører sig i folks sind. Vi blev ramt indefra, fra vores egen kultur.

Vores politiske system er kommet under beskydning fra en person med en fortid i Oslos vestlige udkant, på byens handelsgymnasium, i Fremskridtspartiet og fitnesscentret. Den ondskabens psykologi, som fremgår af denne selvudnævnte 'kristent konservative' massemorders manifest, er velkendt: messianisme, én mand skal redde verden, dommedagsretorik, konspirationsteorier, renhedsideologi og krænkelser, der opfattes som så stærke, at de skal hævnes, og aktivisme som udtryk for, at man har opgivet dialogen. Skolekammerater og fjerne slægtninge taler om mandens personlige psykologi: venlig, men genert, pertentlig og ikke særlig konkurrencedygtig. Intelligent, men uden videregående uddannelse, og så vidt vides ingen kæresteforhold. Han skriver selv om, hvordan han gradvist trak sig tilbage fra det kollektiv rum og gik ind i sit eget.

Vi ved, at man kan kompensere for oplevet ubetydelighed med almagtsfantasier. Man udråber sig selv til den, der skal redde verden og bestemme over andres liv og død. Psykopatens mangel på skyldfølelse og empati er velkendt.

Uhyrlig maskulinitet

Hvordan får disse næsten universelle mentale dispositioner form og indhold i vores nutidige kultur? Vi er nødt til at tale om drengene på drengeværelset. Pigerne klarer sig bedre i uddannelsessystemet og fungerer langt bedre, hvad angår sociale færdigheder. Der er en masse forvirret maskulinitet. Noget af denne uklare mandighed bliver til handlingslammelse, der kan perverteres til en uhyrlig maskulinitet.

Det virkede som en slående tilfældighed, at jeg fredag eftermiddag sad og skrev om den japanske forfatter Yukio Mishima (1925-1970), hans bodybuilderkult, højreekstremisme og patetiske forsøg på et militærkup, som endte i selvmord ved harakiri. Jeg ville bruge Mishima til at diskutere emner som maskulinitet, selvværd, bodybuilding og steroider. Mishima elskede at posere med muskler og våben.

I sit manifest poserer Anders Behring Breiviks også med automatvåben og uniformer. Breivik pumpede jern og selvværd inden skole og har angiveligt fået foretaget tre plastikkirurgiske operationer i ansigtet. Kroppen forsøges anvendt som sprog, når dialogen bryder sammen. I dagbogen skriver han, at han tog store doser anabolske steroider for at være fokuseret fredag den 22. juli. En velkendt bivirkning er ukontrolleret vrede.

Internetradikalisering

Vi er også nødt til at opdatere vores begreber om højreekstremisme. Det handler ikke så meget om race, men snarere om civilisation og kultur.

Retorikken i manifestet ligger i forlængelse af en mere generel retorik om frygten for det multikulturelle, iblandet store doser konspirationsteori. Og så er vi nødt til lære ordet internetradikalisering. Vi kender det fra 'ji-hadismen', og nu er det relevant for Breiviks 'modjihadisme'.

Én ting er at føre krig i interaktive spil, en anden ting er, at ensomme ulve kan møde andre ensomme ulve og jage sammen i digitale flokke. De kan føle sig mægtige og undgå et virkelighedstjek. Virkeligheden på nettet har den fordel, at man kan undgå dagligdagens korrektioner. Der er eksempler på, at forelskelser på nettet kan være mere omvæltende end kærlighed i hverdagen, fordi man ikke behøver at møde den elskede. Idealiseringen får lov til at blomstre i den fysiske og hverdagslige virkeligheds fravær. VR, Virtual Reality,undslipper RL, Real Life.

Som følge af teknologiens udbredelse kan man blive akut verdensberømt. Mange mennesker ønsker berømmelse, men er ikke i stand til at skabe noget værdifuldt. Det kan tage et helt liv at skabe noget godt. Så er det nemmere at ødelægge, hvad andre har skabt.

Vi er nødt til at tale om aggressionerne på drengeværelset. De er ofte skjult for andre. Vi kan være bekymrede for nogle af drengene, men så siger de blot, at alt er vel og lukker døren.

 

Finn Skårderud er professor, psykiater og forfatter

Oversat af Mads Frese

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

samfundmæssige forhold skal forklares med samfundsvidenskab.

De der forsøger at forklare samfundsmæssige forhold med psykologi, taler om noget de ikke har forstand på.

Det er artiklen et glimrende eksempel på.

Lennart Kampmann

Det er en kortslutning at konkludere at vi skal "tale om aggressionerne på drengeværelserne", blot fordi en vanvittig person gennemfører sine bestialske handlinger.

Men vi kan da godt diskutere det absurde at for 50 år siden var undervisning nærmest spildt på pigerne, for drenge løftede arven, og i dag er drengene nærmest dømt ude før de går i gang.

Fordomme præger debatten; det er ikke kønnet der determinerer om man kan sidde stille. Der findes jo også urolige piger og stille drenge, dette er der bare ikke så meget fokus på, da det ikke passer ind i fordommene.

At opdele verden i maskulint v. feminint er at begrænse sin forståelse for begge dele.

Med venlig hilsen
Lennart

Peter Hansen

Jeg tror faktisk, Lennart, at Skårderud er opmærksom på netop det, fordi han påpeger, hvordan nordmændene har udviklet sig til mere følelsesfulde i løbet af få årtier. Det er altså specifik de drenge, der isolerer sig og lever deres aleneliv med spil og radikale blogs, han ønsker at hjælpe ind i den sociale virkelighed. Som jeg læse det.
Ellers tak fordi du påpeger den absurde udvikling i synes på drenge og piger. Tidens hang til generaliseringer nærmer sig det sygelige.

Steen Erik Blumensaat

Individual statens opførelse de sidste femten år, samfundskroppen er vel lig den opførelse individual staterne og deres forsvarer har ønsket, krigiriske i forsvars posision mod det andet, individualstatens grusome adfærd med kanoner og bomber skaber det blonde bæsties skræk og rædsel i verden, havesyg begærlig, liderlig efter at dominerer og staffe.

Er selv blond og blåøjet

mariann offersen

Fantastisk artikel!

Lennart Kampmann,

"Det er en kortslutning at konkludere at vi skal “tale om aggressionerne på drengeværelserne”, blot fordi en vanvittig person gennemfører sine bestialske handlinger."

Det løser selvfølgelig ikke alle problemer, men det er en god start.

Forbyd salg af skydespil!!

Ole Falstoft

At udleve sin aggresivitet gennem internetspil er i allerhøjeste grad et drenge fænomen. At påstå det ikke handler om køn er at lukke øjnene for realiteterne

Kasper Thybo

Som jeg læser det er Skårderud ikke ude på at ville forklare samfundsforhold med psykologi, ligesom han heller ikke konkluderer at svaret på tragedien ligger i diskussionen af aggressionerne på drengeværelset. Det blot et forsøg på at nuancere en debat, som han sikkert godt ved rækker langt ud over hans faglighed.

Jeg synes det en glimrende artikel i den forstand at det blot er et tillæg til en større og konstant forandrende debat med komplekse problemstillinger.

Misforstå mig ret…

Teis Iversen

Moderne maskulinitet skal til diskussion, således at vi kan modgå den uhyrligt fortegnede maskulinitet vi ser vokse frem i samfundets yderkanter.

Janus Agerbo

@ Ole Falsoft

Andelen af kvindelige gamere, også i skydespil, er stigende. Det er lige som enhver anden sport, hvor pigerne kommer til bagefter. At det udelukkende skulle være en drengeting er således usandt.

Grunden til at samfundet fokuserer meget på drenges natur er, at den aggresivitet ofte er synlig, mens den i kvinde grupper er mere skjult, men ikke mindre skadelig.

Ole Falstoft

@Janus
Jeg har aldrig sagt at onlinekrigsspil udelukkende er en drengeting men blot at drenge er stærkt dominernede på området
Som du gør opmærksom på er der forskel på drenge og piger
Du mener det blot er en tidsfaktor - det er jeg ikke enig med dig i
At Breivik er en mand mener jeg heller ikke er tilfældigt eller blot et spørgsmål om tid
Selvfølgelig er der overlap og ligheder i kønnenes karakteristika men der er også forskelle som ingen tidsfaktor kan udslette

Anne Marie Pedersen

Citat Mariann "Forbyd salg af skydespil!!"

Hvad med at starte med at forbyde våben. I disse år stiger vestens investeringer i våben og krig. Alle andre investeringer falder.

Jo flere våben, jo flere skud.

Anne Marie Pedersen

Ole Falstoft

Der er en statistisk forskel. Men variationen inden for et køn er langt større end variationen mellem kønnene.

Alle mænd er heller ikke højere end alle kvinder. Og jeg har da skudt min del af forbrydere og monstre i skydespil gennem tiden.

Ole Falstoft

@Anne Marie: Ja du har ret
Men jeg finder det lidt trættende at få serveret de samme 'afværge argumenter' hver gang kønsforskelle nævnes.
At forskelle indenfor et køn er større end mellem dem er jo ikke et argument for at forskelle ikke findes. Præcist som i dit eksempel med højden

Lennart Kampmann

Man kan jo bare forbyde maskulinitet, så er problemet borte (suk)

De, der råber op om forbud, har ikke forstået sammenhængen. En dreng på 4 år kan forvandle en lyserød tøjbøjle til en skyder uden problemer - skal vi så også forbyde lyserøde tøjbøjler?

Man kan ikke konkludere at fordi en(1) person foretager sig noget bestialsk, at så er alle af samme køn tilbøjelige at gøre det samme. (det kaldes også for en fordom)

Med venlig hilsen
Lennart

Ole Falstoft

Nej man kan ikke lovgive sig ud af problemet
Men man må blive klogere på hvad de er for omstændigheder og personlighedstræk der giver grobund for fremkomsten af monstrer som Breivik
Jeg tror desværre af forfatteren har ret i at den digitale 'virkelighed' har skabt helt nye betingelser for at denne personlighedsforstyrrelse opstår
Muligheden for at leve i en parallel verden
er tilstede og det tiltaler sikkert mennesker der i forvejen har svært ved at klare den 'virkelige virkelighed'.

mariann offersen

Lennart Kampmann.

"Man kan ikke konkludere at fordi en(1) person foretager sig noget bestialsk, at så er alle af samme køn tilbøjelige at gøre det samme. (det kaldes også for en fordom)"

Indtil videre er alle "skoleskydninger" og lignende forbrydelser vist begået af drenge/mænd.

Jeg håber i ligestillingens navn at kvinder ikke laver om på dette!

Anne Marie Pedersen

Men hvis biologiske kønsfaktoren kun forklarer fx 1/2 procent af menneskets opførsel, så kan det jo stort set være ligegyldigt at se på dem.

Lennart Kampmann

@ mariann offersen

Du er på vej til at falde i fordommens gryde. Generaliseringer er ikke godt til at forklare hvorfor nogle få knoldehoveder skyder løs.

Kvinder slår også ihjel en gang i mellem - det er ikke kønnet der bestemmer evnen til at være ond.

Med venlig hilsen
Lennart

Ole Falstoft

En hvilken som helst statistik fra et hvilken som helst land eller tid viser at mænd er dominerende mht. voldsforbrydelser - det må vel give stof til eftertanke?

mariann offersen

Vi kommer nok ikke meget længere Lennart Kampmann.

Mine teen-age drenge er helt enige med dig.

Jeg har fortsat en lidt anden oplevelse af situationen, og synes Finn Skårderuds artikel er noget af det klogeste jeg længe har læst.

Jeg må finde opbakning til mit "korstog" andetsteds.

Lennart Kampmann

@ mariann offersen

Så din konklusion er at fordi jeg ikke giver dig ret, må du hellere finde en der gør, så du ikke behøver skifte synspunkt?

Finn Skårderuds artikel drager nogle konklusioner ud af den blå luft i et sprogbrug, der ikke tillader dissent.

Der er ikke brug for korstog, men for fornuft, solidt forankret i fakta og omtanke.

Med venlig hilsen
Lennart

Anne Marie Pedersen

Det kunne jo også hænge sammen med, at vi som samfund forventer maskulin adfærd fra mænd. Eller at det har væsentlig hårdere konsekvenser for piger at være udadreagerende. Og den sociale stigma og ekslusion gør, at piger retter ind i barndommen.

Jeg siger ikke, at det er fakta. Men det kan da lige så godt være tilfældet.

martin gerup

Efter 22/7 mener jeg at vi skal gøre op med muligheden for at kunne skrive anonymt. Ligesom Berlingske har gjort.
Anonymitet har haft sin tid, og er nu prøvet. Giver det mere ytringsfrihed og en mere åben debat?
Svaret er nej.
Det sætter debatterne op på kogepunktet, de bliver personlige.
Informations netdebat er fyldt med personer der har oprettet sig selv flere gange, og internt anbefaler og disser hinandens indlæg. Samtidig aner man ikke om man læser og debatter med mænd der udgiver sig for at være kvinder.
Jeg har skrevet til Information og de har ikke tænkt sig at gøre noget ved det.
Det synes jeg er at undervurdere netdebatternes betydning i lyset af sidste weekends begivenheder.
Kom igen, Esben Fyhrie
Med venlig hilsen
Martin Gerup
Østergade 21
Roskilde
martin@gerup.dk

Lennart Kampmann

@ martin gerup

Dit forslag kan ikke gennemføres i praksis. Skal Esben Fyhrie virkeligt sidde og kontrollere sygesikringsbeviser og billed-id før vi kan få lov til at skrive at skatten er for høj???

Med de anonyme får vi alle synspunkter på bordet og må argumentere med fakta, ikke holdninger til personen bag.

Færre regler, færre forbud, tak.

Med venlig hilsen
Lennart

Ole Falstoft

@Anne Marie:
'Det kunne jo også hænge sammen med, at vi som samfund forventer'
Nemlig! Spørgsmålet er hvor de forventninger kommer fra? De er jo ikke taget 'ud af den blå luft' men bygger på en erfaring af hvordan mænd typisk er.
Der er jo ikke tale om et 'enten eller' men om et samspil mellem forventninger/erfaringer/opdragelse på den ene side
medfødte adfærdsmønstre og indlæringsmekanismer
på den anden
Du er nødt til at se på begge sider hvis du ønsker at forstå hvad det sker i hovedet på unge mænd (og kvinder forstås) og hvad det i sidste ende medfører
af reaktioner

Kasper Thybo

@ Lennart Kampmann:

Det dig der læser ubestridelige konklusioner ind i artiklen. De "konklusioner" du mener han drager er jo blot betragtninger og tanker fra en psykiaters synspunkt som tilfældigvis arbejdede med emnet maskulinitet da den, ifølge Skårderud, manifesterede sig på allerværste vis i hans egen baghave.

Tag den forfra, og lad være at læse det som et samfundsvidenskabeligt indlæg, men blot en avisartikel.

God dag.
Kasper

martin gerup

@lennart kampmann

jeg kunne ønske mig en større debat om det, så. Jeg synes der er for mange nethustlere herinde.
Jeg mener at anonymitet, falskhed og fleridentitet griber om sig.

Det betyder sgu meget for min selvfølelse, at jeg debatterer med en jeg ved hvem er. Det er ikke en kold, gold ordleg, der handler om at vinde en konkurrence i argumentationsteknik.
Sgu fandme.
Når du kalder dig Lennart Kampmann, så forventer jeg at du ER Lennart Kampmann. Og ikke en kvinde ved navn Anne Marie f.eks. Eller et alias på 4-5 andre debattører.

Berlingske har gjort det. Så det kan altså lade sig gøre.

Lennart, jeg tror bare at jeg er træt af, at en professionel avis' debatsektion har så uprofessionel en tilgang til sine debattører. Jeg ved godt der findes folk, der føler sig bedst tilpas i deres liv med at udtale sig anonymt. Eller bevidst opretter en falsk profil, for at kunne fremme nogle - for dem - vigtige budskaber.

Jeg mener bare det bygger på et misforstået hensyn, at tilbyde dem debatplads på en professionel avis hjemmeside. Her bør man gøre ligesom Berlingske. Forlange at folk har en ekstern henvisning til deres hjemmeside, facebook-profil eller lignende, der kan legitimere deres identitet.

En professionel avis' hjemmesides debat skal have samme krav til kildetroværdighed som resten af avisen. Det mener jeg. Iøvrigt hedder han Espen. Med p - jeg kommer også til at glemme det.

Egentlig er min holdning, at man bør betale sit abonnement før man kan være med. Men det er ikke Informations holdning. Det har jeg forstået. Fint nok, men så må man bede folk om at legitimere sig med billede og eksternt link.

Der er masser af steder, hvor ens anonymitetsbehov kan blive dækket gratis.

Peter Hansen

Mon det på et tidspunkt, hvor vi har en regering, der har vist sig villig til at tage folks holdninger til indtægt for forskelsbehandling, og et erhvervsliv, der i ansættelsespolitkken ofte bedriver sindelagskontrol efter check på nettet, er det rette at forlange, Martin Gerup?

martin gerup

Men især fordi mulighederne for at optræde anonymt, hvis der er noget man er bange for er tilstede i andre sammenhænge.

Slettet Profil

Jeg forstår ikke hvorfor det er så vigtigt, hvem i taler med - For min skyld kunne i alle være roboter; jeg vil bare gerne ha' så mange synspunkter frem som muligt.

Hvis jeg var særlig dygtig til at skrive, ville jeg helst opfinde en hel række af alterego'er, med forskellige personligeheder og udforske hvordan de sider af mig tænker - Men det er for stor en udfordring.

Og jeg syntes ikke man skal tag' disse kommentar så højtidigt - Så er det nok også nemmere ikke at tage sig selv højtidigt. Det er i virkeligheden meget svært at være helt sikker på, hvad man selv forstår og udtrykke kun det' og ikke alt muligt andet, som man bare ikke lige har lagt mærke til ligger implicit i ens sætninger.. (flere mennesker har grint af mig når jeg siger sådan???) Jeg TROR, at der er mange holdniinger der ikke komme frem, fordi de er bange for at tage fejl af sig selv, og blive angrebet.

Jeg prøver at huske mig selv på, at det kun er mine 10 fingre jeg bruger til at udtrykke mig med; altså en brøkdel af hvad jeg er vant til, også bliver det der efter.

Og for mig ville anonymitet være nødvendigt, hvis jeg skulle udtrykke det ting jeg egentlig tror på - Jeg kan kun pege i en retning, steder som her, andet TØR jeg ikke.

Slettet Profil

Også er det dejligt, at der ikke altid behøves kilder - Så kan man høre hvad andre tænker, uden "dårlige undskyldninger". Information skal jo også ha' noget at lave:)

odd bjertnes

Det er ganske centralt hvad Kristian Bevan skriver ang. det implicit modsatte som uvægerligt kommer ved frem ved en relativt kortfattet udbygning af et synspunkt.
Prøver man at skrive mere end en arrogant one-liner, virker det som om, at noget kompliceres, og man pludselig hænger på at skulle skrive en længere epistel af forbehold, forklaringer etc. etc.

Men Kristian, hvis du så oprettede dine alter-egoer, ville det stadig være af betydning, at man var klar over, at de var netop dette - for at få det fulde udbytte..
Selv i rollespils-verdenen er fjendtligheden mod 'rollespillere' stor.

Espen Fyhrie

Vedrørende diskussionen om reglerne for debat på information.dk

Vi takker for de mange velovervejede tilbagemeldinger, og vi vil gerne love, at de vil blive vægtet højt i vores løbende diskussioner vedrørende fremtiden for debatten. Vi er opmærksomme på mange af fordelene og ulemperne ved både den nuværende model og andre løsninger, men brugernes erfaringer er et nødvendigt supplement for at vi kan danne et komplet billede af eventuelle behov for ændringer.

Debatvært
Espen (med p, ganske rigtigt) Fyhrie

Inger Sundsvald

Der er flere væsentlige grunde til at det bør være i orden at være anonym debattør.
Det er jo ikke sikkert at man kan udtrykke sine holdninger og tanker helt frit, hvis man er ansat et sted hvor disse ikke ville falde i god jord.
Der er også kvinder som har gode grunde til ikke at ville kunne spores.

Så er den debat kørt af sporet!

Jeg sidder efter at have læst artiklen med et spørgsmål på læben.

Lærer man sociale kompetencer når agressionerne udleves i ensomhed på drengeværelset gennem krigsspil?

I min barndom fandtes den slags ikke. Hvis man legede krig var det sammen med andre. Små figurer af indianere og cowboys. Byggede tanks af legoklodser. Krigsleg i haven. Sgu da ikke alene, glemt og overladt til sine mørke sider med spil der er forbudt for børn.

Jeg har ikke selv drenge. Mine piger har spillet mange spil og fra en tidlig alder blev RayMan det store hit. Nu er det Manga på nettet der hitter.

@ Martin Gerup(det formoder jeg at du hedder)

Mit navn er mit. Information kender min email og censurerer mig hvis jeg bliver for grov. Mit billede er en kvindelig avatar. Jeg føler at mine skabende sider er bundet til en vis grad af kvindelighed. Det er vist det Jungpsykologer kalder "Anima".

Jeg udgiver mig altså ikke for at være en kvinde.

Havde dette været secondlife kunne jeg sende hende over til dig med smækkys og drivende lider.

Men det synes jeg der er ulækkert for Torben Skov er ikke en kvinde. Hun er en mand ;O) Og hvis der er nogen der tror at jeg ligner Elizabeth Taylor bliver de nok meget skuffede.

Anne Marie Pedersen

Nej Torben. Og her gik jeg og troede, at du var en af os. Nej, hvor det i den grad ændre alt hvad du har skrevet herinde.... Eller noget.

Men jeg tror stadig ikke, at det er den online vold der gør det. Jeg tror mere på, at det er fraværet af noget i den almindelige verden, der gør udslaget. Eller i hvert fald er det, som starter med at køre et menneske af sporet.

Inger Sundsvald

Tja, verdens gamle despoter havde nok ikke onlinevold på drengeværelset. Men jeg tror stadig på at opdragelsen af drenge som tilsiger at en ”rigtig” dreng er udfarende og har brug for action for at kunne sidde stille og lære noget i skolen er helt forfejlet. Og jeg tror også at voldelige spil kan påvirke i negativ retning.

Skuespilleren Flemming Jensen skrev en glimrende artikel engang i Politiken om, at det er naivt at tro at børn ikke bliver påvirket af al den vold, og jeg kan da huske at have hørt om piger og drenge, der så optagelser af ”happy slapping” på mobiltelefonen ikke forbandt det med noget der gjorde ondt på offeret. Det var jo bare ligesom det man så på film.

Mht. mediepåvirkning. Idag er en kvinde blevet hugget ned med et samuraisværd. I aftes viste DR2 filmen "Kill Bill 1".

Gud ved om....? Blop!!