Læserbrev

Mælkehormon skaber fedme

Fedmeepidemien i samfundet skyldes blandt andet et væksthormon i komælk.

Fedmeepidemien i samfundet skyldes blandt andet et væksthormon i komælk.

Morten Dueholm

23. juli 2011

Man fylder folk med væksthormon og kan ikke forstå, at de vokser. Jo, vi dyrker for lidt motion, og jo, der ryger for meget usund mad indenbords, men måske er det ikke hele forklaringen på, at 600.000 danskere nu er overvægtige. Måske har det også noget med væksthormonet IGF-1 at gøre.

Man er lovlig undskyldt, hvis man ikke lige ved, hvad IGF-1 er, men faktisk er det et hormon, som langt de fleste får i sig hver dag uden at have bedt om det, endsige vide det.

IGF-1 findes i komælk, fordi koens kalv skal vokse hurtigt. Det findes også i modermælk og i menneskekroppen i det hele taget. Her er det første problem: Menneskers IGF-1 og køers IGF-1 er identiske.

Altså virker IGF-1 fra komælk lige så godt som kroppens eget væksthormon. En kost rig på mælk øger mængden af IGF-1 med 10-20 procent hos voksne, men med 20-30 procent hos børn. Og spædbørn, der får modermælkserstatning, har 30 procent mere IGF-1 i blodet end spædbørn, der kun får modermælk.

Det er velkendt, at IGF-1 får knoglerne til at vokse, og især bliver rørknoglerne i arme og ben lange. Meget mælk giver lange 'ymerbørn', og de unge mennesker er blevet højere. I 2010 var mænd på session 10 cm højere end i 1930. Det er altså tydeligt, at befolkningen er udsat for væksthormonet i terapeutiske doser.

Væksthormonet lægger også grunden til fedme. Man ved, at IGF-1 øger antallet af celler, der bliver til fedtceller. Og er de først dannet, venter de kun på at fylde sig med fedt.

Starter med fosteret

Det starter allerede på fosterstadiet, hvor for meget af væksthormonet får moderkagen til at vokse og dermed fosteret til at blive for stort. Børn med for høj fødselsvægt (over fire kg) har øget risiko for fedme. Og yderligere dannes der flere fedtceller i fostre, der er udsat for meget IGF-1, hvad de bliver, hvis moderen får for meget mælk.

I USA indeholder mælken mere IGF-1 end her i Europa, fordi det er tilladt at sprøjte køerne med kunstigt væksthormon for at øge mælkeydelsen. Og i USA er fedmeepidemien værre end den er her.

Motion og kost gør det ikke alene, hvis man skal fedmeepidemien til livs. Man er nødt til at erkende sammenhængen mellem mælk og forøget IGF-1, og mellem IGF-1 og overvægt.

Danskernes brug af mælk og mælkeprodukter skal sænkes drastisk, og al den skjulte mælk i form af mælkepulver og lignende i alle mulige og umulige produkter skal væk.

Men det sker ikke, så længe mejeriindustrien har så stor indflydelse på forskningen i fødevarer og sundhed, som tilfældet er. Og det sker ikke før lægerne opdager, at den mælk, der kommer ud af moderne køer, har en anden sammensætning, end dengang deres lærebøger blev skrevet.

Ane Bodil Søgaard, biolog lic.scient., Karen Østergaard, overlæge og Troels V. Østergaard, mag.scient.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kaspar Olsen

-"Ok, men det kan jo ikke være den eneste årsag, for så ville alle, der drikker komælk, vel være fede"

Hmm. "Fed og fede" - "kraftigt ekspanderede ud over alle grænser" er vel et udtryk der fint dækker problemet.

(kraftigt ekspanderede såvel hvad angår omkreds og længde og vægt !)

Liliane Morriello

Det interessante er at man i årevis har anbefalet skummetmælk og minimælk, og det kan måske vise sig at det ikke er mængden af fedt i mælken der har den store betydning, da næsten al det mælk der tilsættes til industrielt produceret mad, tilsættes i form af skummetmælkspulver.

Jeg drikker te med mælk, sød og stærk, og jeg har altid brugt sødmælk, ialt ca. en kop om dagen, og det vil jeg blive ved med, nu skal man jo heller ikke gå hen og blive hysteriske.

Selvom det med væksthormonet var nyt, er det dog ikke overraskende men vel nærmest logisk, da det jo er det pattedyrebørn, skal leve og vokse af i den første tid af deres liv, og det er vigtigt at spæde patte(dyre)børn får et godt kickstart ind i livet.

Mvh.

Peter Hansen

Jeg har i hele mit liv drukket ca. 1 liter letmælk om dagen, plus brug forskellige andre mælkeprodukter i maden. Det er næppe det, der i perioder har gjort mig lidt overvægtig, for det er ikke dét, jeg lægger på hylden, når jeg med held har tabt mig.

Peter Hansen

Mette Lund, der skulle vel faktisk ikke være nogen forskel her, skulle der? Det er jo ikke et tilsat hormon. Men jeg drikker nu øko-mælk! :-)

Troels Østergaard

IGF-1 påvirker antallet af fedtceller, allerede mens man ligger i moders liv og i de tidlige barneår. Man kan have været heldig, at ens mor ikke har fået så meget mælk under graviditeten, og at man ikke selv er blevet stopfodret som lille. Det er en del af forklaringen på, at ikke alle er fede. Dertil kommer den biologiske variation - vi er heldigvis alle forskellige.
Og så skal man ikke være blind for, at indholdet af IGF-1 i mælken hænger sammen med koens ydelse. Den var meget lavere tidligere.
Vil man vide mere er www.nomilk.dk en indgang.

Karsten Aaen

Uanset hvad man måtte mene om mælk eller ej, er sandheden, at i dag lkkan man nemt komme oppå de cirka 500 ml, dvs. den halve liter mælke-produkter som anbefalingen lyder på i dag - for voksne.

Og det kan man fordi man skal huske, at to skiver ost også skal tælles med, det skummetmælks-pulver som er i meget brød i dag skal også tælles med.

---

Min egen holdning er den at jeg mener, at der er noget om snakken - ko-mælk er ikke godt for de fleste mennesker. Dertil kommer at jeg mener at det ikke er etisk at koen skal have en kalv hvert år, så vi kan få mælk.....

-----

I 1950erne var der et overskud af mælk i Danmark; derfor blev Karoline-bøgerne bl.a. til. Her kunne danske husmødre nu lærem hvordan man tilsatte mælk til stort set alt der kunne spises i denne verden...

Peter Hansen

Karsten Aaen, jeg er ikke enig med dig i mælks virkning - og for mit eget vedkommende kan jeg ikke se, at andet end min mælkedrikning har reddet mine af mig selv i lange perioder forsømte tænder igennem uden huller.
Desværre er der i dag også en betydelig overproduktion af mælk, som gør, at man stort ikke længere kan få mælk, der er helt frisk. Det er en daglig kilde til irritation, at vi i et land med så megen fremgang over årtierne ikke engang længere har friske varer på hylderne. Jeg er også holdt op med at købe hakket kød i coops butikker, da den jo nu pakkes som langtidsholdbar med en særlig teknik. Nej, tak!

Jens Christensen

Det er dog dybt rystende at en KVL-uddannet forsker - som man må formode har en minimal indsigt i statistik - kan smide hele sin lærdom overbord og så ellers påstå at amerikanerne er fede af at drikke mælk. Fede det er de ja, men de er også meget små. Hvordan hænger de sammen med udtrykket ymerbørn. Det er tydeligvis ikke objektiv forskning der har deres interesse. Hvis det er en hypotese, så lad det dog skinne igemmen i stedet for at sprede "løse rygte".

Kaspar Olsen

Forfatterne af artiklen udsættes for kritik, men har heldigvis "en stor naturlig kontrolgruppe" i de mange kinesere der aldrig har haft adgang til eller råd til mælkeprodukter og som netop ikke er "ekspanderet umådeholdent" i vægt og omkreds og længde grundet indtag af mælkeprodukter med væksthormon.

Iøvrigt er det min opfattelse at netop personer (som f. eks mange kinesere) fungerer fysisk optimalt i deres bevægeapparat, når dette har en længde på imellem 155 og 170 cm . Med fysisk optimalt menes eksempelvis stort talent for svømning dans akrobatik gymnastik og al anden harmonisk udført kropsbevægelse,

(Hov, har jeg mon lige sagt at personer på 190 cm og 120 kg kropsvægt er nogle store klumpedumper som kun kan marchere og arbejde ofte med stort besvær. Det er så ikke meningen. men de tydelige forskelle på de voldsomt ekspanderede som følge af indtag af mælkeprodukter og de ikke ekspanderede, f. eks kinesere burde være umiddelbar forståelig.)

At artiklens forskere vil møde megen modstand fremover fra diverse synlige såvel som camouflerede lobbyister fra mælkeindustrien er stensikkert .
Men ikke desto mindre er det absurd at mælkelobbyen igennem årtier overhovedet er lykkedes med at afrette voksne danskere til at drikke mælk som ifølge min mening fremover kun burde gives som kosttilskud på recept til svagelige børn.

Anders Nedergaard

1. Er det ikke problematisk at der henvises til en hjemmeside som nomilk.dk, som jo næppe kan siges at være objektiv
2. Jeg er sundhedsfaglig forsker og har ledt en del efter dokumentation for de påstande der fremføres og har endnu ikke kunnet finde det. Er det noget forfatterne kan være så venlige at hjælpe med?

For god ordens skyld så er jeg slet ikke afvisende overfor at den videnskabelige koncensus kan være påvirket af mejeriindustrien, men til gengæld findes der en ligeså aktiv "alternativ lobby", som ikke er en skid bedre. Jeg mener ikke at mennesker har behov for hverken at vælge mælk til eller fra, med mindre derer kliniske forhold som laktose intolerance tilstede.

Faktum er indtil videre at de fleste ting tyder på en netto gunstig effekt af mælkeprodukter, specielt syrnede, på kredsløbssundhed og muligvis all-cause mortality. Set i det lys har jeg svært ved at sluge flere af de påstande som forfatterne fremfører i deres bøger og denne artikel.

Lisbet Jørgensen

En helt ny undersøgelse offentliggjort i The Lancet viser sammenhæng mellem kræft og højde.
Forskerne har kædet 10 almindelige kræftformer som f.eks. brystkræft, tarmkræft, livmoderkræft og ondartet hudkræft sammen med højde.
Hvorfor høje mennesker oftere rammes af kræft, ved forskerne endnu ikke. Hypotesen er, at det hænger sammen med, at høje mennesker har højere niveauer af vækst-relaterede hormoner, som resulterer i flere celler, som derved kan mutere og blive til svulster.

Så måske bliver vi ikke bare fede af væksthormonerne i mælk, men får også større risiko for at udvikle kræft ?!?!!

Anders Nedergaard

@Kasper Olsen

jeg synes dit udsagn er så dybt arrogant og nedladende at jeg mine tæer næsten når hælene af bare tåkrumning.

Jeg er selv forsker og mange af mine venner er det følgelig også. Jeg kan fortælle dig at de her mennesker, der f.eks. udtaler sig på videnskab.dk absolut ikke er drevet af mejerilobbyen, men af deres oprigtige meninger. Jeg kan også oplyse dig at langt de flestes vedkommende tale om mennesker som har valgt et liv hvor de ikke tjener voldsomt mange penge og skal arbejde rigtigt meget kun fordi de i en forstand føler at det er en sag der er værd at give noget til. De mennesker her har truffet et valg begrundet af personlig integritet, en integritet de ville miste totalt hvis de blev taget i at sælge deres mening til højstbydende.

Det er simpelthen så himmelråbende stupidt bare at mene at alle dem der ikke er enige med en selv er under påvirkning af en lobby. Forskere er ikke enige, , men generelt set er de (vi) trænet i at holde sig objektive til et emne og holde sindet åbent for nye mulige svar, kan du sige det samme for dig selv? Og synes du at det tyder på en god objektiv videnskabelig praksis at henvise til en side som nomilk.dk og iøvrigt ikke lave nogen form for kildeangivelser i en artikel som denne?

Iøvrigt vil jeg mene at der på nomilk er flere fejlslutninger omkring de fysiologiske effekter af rBST/rGH og IGF, idet begge hormoner ihvertfald i voksentilstanden reducerer fedtmassen i kroppen og øger mængden af fedtfri masse, også rent på den kant vil jeg mene at der rent fagligt blive både klippet en hæl og skåret en tå (eller hvad det nu er man siger ;o)

Anders

Lisbet Jørgensen

@ Anders Nedergaard: "Jeg mener ikke at mennesker har behov for hverken at vælge mælk til eller fra, med mindre derer kliniske forhold som laktose intolerance tilstede."

Det kan du jo have lov at mene, men når så mange mennesker - og især børn - får det så meget bedre ved at udelade mælkeprodukter fra deres kost, så kan det jo ikke bare negligeres. Og det skal du jo ihvertfald ikke afgøre !!
Og mht lobby-virksomhed, så kan du slet ikke sammenligne mejeri-industrien og en lille såkaldt "alternativ lobby". Prøv at høre P1 Dokumentar om modspin
http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2011/04/11104825.htm

Kaspar Olsen

Anders Nedergård
-"Jeg er selv forsker og mange af mine venner er det følgelig også. Jeg kan fortælle dig at de her mennesker, der f.eks. udtaler sig på videnskab.dk absolut ikke er drevet af mejerilobbyen,
og
-"Det er simpelthen så himmelråbende stupidt bare at mene at alle dem der ikke er enige med en selv er under påvirkning af en lobby."

Svar:
Ordet og titlen "forsker" aftvinger ikke nogen automatisk respekt fra mig - og specielt ikke når vi taler om fødevareforskning - som netop brillerer med at give befolkningen helse og kostråd der muligvis kun holder den store befolkningsmasse i nogenlunde arbejdsfunktionel live til den når de 67 års alder.

Og så kan du kalde mig arrogant igen- men hvad Fanden er det for noget svineri at give befolkningen madråd, der stik imod eksisterende gammel viden om fødevarer (sjældent anerkendt af netop tidens forskere) medfører både adskillelige sygdomme og og risiko for død omkring pensioneringsalderen.

Om lige du som forsker er en del af en betalt mælkelobby eller ej ved jeg ikke, men vil overlade det til rette vedkommende at undersøge det selv, hvis de finder det bare nogenlunde sandsynligt.

Ihvertfald har du nu opponeret mod mine foregående udtalelser måske endda uden at fatte hvad jeg egentlig mener.
Min tekst er så bare ikke inden for din forståelsesramme - i bedste fald eller også lobbyer du bare helt tilfældigt for mælkeindustriens interesser.

iøvrigt mener jeg, at det er en større salgsmæssig bedrift at sælge mælk som drikkemiddel til voksne menesker end at sælge sand i Sahara eller køleskabe til eskimoer.
Den største plattensalger over alle verdens plattenslagere og svindlere er derfor den mælkelobby der har formået at få et voksent menneske til 2011 at drikke mælk.
Men jeg er i det mindste ikke på mission for at overbevise hverken dig eller andre forskere fra din skuffe.
Det vil overstige min evner.

Men jeg kræver ret til at have mine synpunkter om mælk og formidle dem også uden at blive irettesat på denne ret af en (muligvis) "forsker" som dig.

Kaspar Olsen

Anders Nedergård

Jeg går ud fra som en selvfølge i henhold til mit foregående indlæg, at du gerne selv vil have muligheden for at dokumentere hvor du forsker henne og med hvad så jeg har naturligvis ikke Googlet dig.

Peter Hansen

Det er muligt, Lisbeth Jørgense, at mange børn får det bedre, når de ikke får mælk; men selv har jeg altid fået det værre, når jeg en dag eller måske endog i længere tid ikke har fået det.

Troels Østergaard

Anders Nedergaard har svært ved at finde forskningsresultater, der underbygger påstandene om, at mælk kan være skadelig for helbredet. Det kan da også være vanskeligt at finde den usponsorerede forskning, men så svært er det heller ikke. Hvor der er en vilje, er der en vej. Og man kan jo begynde med referencerne i "Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker?"
Artiklen om fedmeepidemien bygger på følgende iagttagelser:
Meget mælk øger koncentrationen af IGF-1 i blodet: Flere artikler citeret i Melnik, B. 2009: Milk consumption: aggravating factor of acne and promoter of chronic diseasis of Western societies. Journ. Germ. Soc. Derm. 7 364-370.
Den gravides mælkeforbrug øger risikoen for, at barnet fødes for stort: f.eks.: Akcakus, M. et al. 2006: The relationship among intrauterine growth, insulinlike growth factor I (IGF-I), IGF-binding protein-3, and bone mineral status in newborn infants. Am J Perinatol. Nov;23(8):473-80.
Stor fødselsvægt øger risikoen for fedme: Mehta SH 2011: Being too large for gestational age precedes childhood obesity in African Americans. Am J Obstet Gynecol. Mar;204(3):265.e1-5.
IGF-1 øger antallet af fedtceller f.eks.: Blüher, s. et al. 2005: Insulin-like growth factor I, growth hormone and insulin in white adipose tissue. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. Dec;19(4):577-87.
Mælk øger rørknoglernes længdevækst: Rich-Edwards, J.W. et al. 2007: Milk consumption and the pre-pubertal somatotropic axis. Nutr. J. 6; 28. doi: 10.1186/1475-2891-6-28.
IGF-1 har mange andre ting på samvittigheden – bl.a. at det fremmer kræft. Sammenhængen mellem højde og kræftrisiko kan derfor udemærket have sin rod i IGF-1.

Erik Karlsen

Det er også for dårligt, at den fæle mejerilobby har fået os til at drikke mælk, så vi dør, når vi bliver gamle!

Anders Nedergaard

@Troels:
Jeg siger tak, jeg kigger på det ;o)

@Kaspar Olsen
her er min tilknytning:
http://www.ismc.dk/pages/afn

For det første, så mener jeg absolut ikke at en akademisk titel eller forskerstilling i sig selv bør aftvinge respekt på nogen som helst måde, og mener ikke at jeg har insinueret noget i den retning, hvorfor jeg har svært ved at forstå din kommentar som andet end et forsøg på at aggravere debatten.
For det andet, meningen med at jeg fortæller at jeg er forsker er udelukkende at anskueliggøre at jeg ser dine udfald mod kritikere af forfatterne, som ufaglige, som et angreb mod min faggruppe. Jeg oplever hyppigt eksponenter fra det "alternative miljø" med udfald mod fagfolk á la "forskere er kyniske, af industrien betalte marionetter, deres mening er til salg osv". Disse udfald kommer oftest fra mennesker som ikke har en kæft indsigt i hvordan forskningsmiljøet og som har meget svært ved selv at se hvor forkert det er at generalisere så bredt. I virkeligheden kunne man erstatte forskere med "muslimer" og så ville det være grænsende til injurierende og dermed ulovligt, hvis det bare var en smule mindre generaliserende. At være forsker betyder at man er så trænet som muligt i at være objektiv og at lægge sine forudindtagetheder til side og det er selvfølgelig ikke er perfekt system og der findes brodne kar, men det gør der på begge sider af vandet så at sige og derfor klinger den slags genealisering som du lægger for dagen så hult.
for det tredje, jeg mener også der er flere problemer ved fødevarestyrelsens og velfærdskommisionens rapporter og anbefalinger af flere årsager. Men i modsætning til dig er jeg faktisk ikke interesseret i om den alternative lobby eller mejerilobbyen har ret, men at debatten er så saglig som mulig og at vi kommer tættest mulig på sandheden, hvor den end ligger.
For det fjerde, i dit initielle indlæg skriver du "At artiklens forskere vil møde megen modstand fremover fra diverse synlige såvel som camouflerede lobbyister fra mælkeindustrien er stensikkert ." Et udsagn som dette betyder at du fra start af fravælger muligheden for at du kunne tage fejl, idet du stort set per automatik vil afskrive alle meninger modsat dine egne som være betalt af den onde mejerilobby. Det er fundamentalt punkt hvor vi fungere forskelligt. Hvis der er gode, velfunderede argumenter for at jeg tager fejl, har jeg intet problem med at ændre mening. Iøvrigt minder dit standpunkt rystende om det man møder når man diskuterer med religiøse individer. Hvis det vitterligt er det du mener, må du gerne sige til med det samme, for så behøves jeg ikke bruge mere tid på at diskutere med dig - det er nemlig en type oplevelse jeg har været gennem lidt for mange gange før.
For det femte, nu har jeg ikke gennemgået de artikler som troels har refereret til endnu, men indtil videre forekommer det mig at de i artiklen anførte synspunkter er på et noget svagt grundlag, dog med forbehold for at jeg ændrer mening efter at have kigget artiklerne igennem. Der findes dog mange studier hvor man har vist at indtag af mælkeprodukter har nogle gunstige virkninger på vores kroppe, ligesom der findes nogle der viser at der er nogle ugunstige effekter. Man må tage stillingen til alt dette og ikke kun læse den ene side af sagen og afskrive alt det der ikke passer ind i ens fortælling.
Og jeg (og det meste af resten af den videnskabelige stand) mener modsat forfattertrioen ikke at man kan afskrive et forsøg bare fordi det er sponsoreret af mejeriforeningen eller lignende. At gøre det er i praksis det samme som at afskrive forfatternes integritet fuldstændigt, alene udfra ens egne antagelser og ikke på faktiske forhold. Hvis man vil ekskludere forsøg fra sit litteraturarbejde må det ske på grund af konkrete forhold omkring forsøgene, som fraværende randomisering, forkerte kontroller osv.

@Lisbet Jørgensen
Jeg kender godt den udsendelse du linker til, men det ændrer ikke på at jeg er uenig i din karakterisering af den "alternative lobby" (det er ikke en god vending, men jeg har ikke lige et bedre bud her og nu ;o). Se bare hvad der rører sig i blogsfæren, på facebook osv. Denne kommunikationssfære tror jeg har større indflydelse på den folkelige opinion end mejeriindustrien nogensinde har haft.

Puh, det blev en lang omgang ;o)

Peter Hansen

Parallelt til Troels Østergaards kildeliste vil jeg godt gøre opmærksom, at der er opstået behov for at læse selv peer-review artikler med yderste kritiske sans i denne tid, hvor antallet af periodica er eksploderet.
Som eksempel vil jeg pege på denne uges Weekendavisen, hvor Lone Frank i en stor artikel på forsiden medvirker til at hvidvaske den moderne eugeniske bevægelse, bl.a. pba. artikler i tilsyneladende seriøse videnskabelige tidsskrifter, der imidlertid har stærkt tilhørsforhold til netop det betændte moderne miljø for akademisk racisme.

Sophie Hytteballe

Jeg fik modermælkserstatning som barn og drak mellem ½ til 1 L mælk om dagen indtil jeg blev 15. Jeg er alligevel blevet normalvægtig. Det er da mærkeligt.

Sophie Hytteballe

I øvrigt er jeg kun 1,60 m høj, og dermed mindre end begge mine forældre, så jeg er faktisk lidt skuffet nu.

Martin Kaarup

@S hytteballe

Nej, det beror på dine andre kostvaner og livsstil. kroppen en utrolig dygtig til at modvirke usund kost.

Det du skriver svarer nogenlunde til at sige "jeg har røget hele mit liv og har (endnu) ikke fået kræft". Det er jo ikke et argument for at rygning er sundt, men snarere for, at kroppen er særdeles mostandsdygtig.

Anders Nedergaard

aj, stop nu med det fis. Mælkeintag er IKKE entydigt selvstændigt forbundet med generel (all-cause) dødelighed.

Jeg siger ikke at det er 100% frikendt, men i lyder fanme som om det svarer til at drikke uran.

Mælkeprodukter har, ikke ulig andre populære fødeemner, en række gunstige og en række ugunstige effekter. Den samlede vurdering bør bero på kontekst og en omhyggelig vurdering af den tilgængelige litteratur.

Erik Karlsen

Denne "debat" her får mig til at tænke på det polære opløsningsmiddel dihydrogenmonoxid, som både er godt og skidt for mennesker.

Det er nok det kemiske stof, der er årsag til flest døde verden over - både på årsbasis og gennem historien.

Men samtidig er det ekstremt vigtigt for vor overlevelse, og det indgår i stort set alle vigtige fødevarer, herunder øl....

Burde det nu være forbudt, eller hvad synes det ærede debatpanel?

Sophie Hytteballe

@ Martin Kaarup:
Jeg synes det er lidt kækt af dig at påstå at du ved hvad jeg har spist som barn.
Så derfor synes jeg ærlig talt heller ikke, at du kan påstå at det var min kost, der reddede mig fra komælkens lange, krumme klør.
Tak.

Troels Østergaard

@ Peter Hansen
Det lyder, som om du får abstinenser af at undvære mælk. Det kunne betyde, at du er blevet afhængig af "mælkemorfin" (Betacasomorfin7).
Hvis du oplever det som abstinenser, vil vi gerne i kontakt med dig - skriv på nomilk.dk.

Martin Kaarup

@S Hytteballe

Det gjorde jeg såmænd ikke af kækhed eller viden om dine kostvaner. Jeg stilede blot den urimelige herledning du fremførte.

Kaspar Olsen

Anders Nedergaard

Jeg har læst dit svar med interesse og kan fortælle dig, at artiklen her på siden for mig indeholder svaret på mange års spørgsmål om ernæring.

Jeg anser derfor denne ovenstående artikel som en milepæl inden for kost-forståelse og kan derfor ikke ikke ændre min opfattelse tilbage til synpunkter der taler til fordel for nogen som helst mælkeprodukt indtagelse - med undtagelse af receptudskrivning til patienter der kan tage fordel af mælkeprodukter grundet helseproblemer.

Rent historisk har Danmark været et land med megen mælk og mælkeprodukter fra en stor kødkvæg-produktion.
Sundhedsbølgerne omkring 70'erne stillede berettigede spørgsmål til både mælkeprodukter og oma.

Modstrækket fra mælkeindustrien var bl.a reklamekampagner der påstod, at f. eks landsholdets fodboldspillere indtog flere daglige portioner mælk i flydende form.

Det er indlysende at der idag findes en mælkelobby der vil gøre alt for at forhindre, at den stadig mælkedrikkende befolkning sparer pengene og køber en god vitaminpille frem for at spilde pengene på måske sundhedsskadelige mælkeprodukter.
Kød-kvægproducenterne er jo glade for de ekstra penge fra salget af komælk til mejeriet.

At fritage en trælbundet befolkning fra dens indtag af grundlæggende usunde fødemidler er en jungle at komme frem i og langt de fleste mennesker kommer derfor til at leve med deres usunde madvaner livet ud - grundet på omstillingsproblemet.
Der er mange danskere der kunne komme længere væk fra den næste hjerneblødning og dewt næste hjertetilfælde blot ved at lægge kosten om, men mange kan ikke opgive f eks de daglige ostemadder og anden usund kost.

Som du forstår af ovennævnte finder jeg emnet interessant, men jeg kommer ikke til ændre min nuværende mening om mælk.

."Hvis det vitterligt er det du mener, må du gerne sige til med det samme, for så behøves jeg ikke bruge mere tid på at diskutere med dig - det er nemlig en type oplevelse jeg har været gennem lidt for mange gange før."

svar:
Hvad jeg har skrevet i mine ovenstående ord er det jeg mener.

Peter Hansen

Vås, Troels Østergaard, jeg har det bare bedre, når jeg har drukket min liter mælk. Der er ingen abstinenser, blot en større tørst.
Og jeg er ærlig talt temmelig træt af denne mistænkeliggørelse af et helt almindeligt næringsmiddel, brugt gennem århundreder som eminent tørstslukker. Der bliver bare fremstillet for meget af det, så den ikke længere kan fås frisk.

Ah, konspiration i mælkeindustrien.

Det er jo nærmest en lille sol på sådan en regnvejsdag.

Er der underteorier for sødmælk, letmælk mv.

Martin Kaarup

Karsten Aaen er en af de få med historisk sans (læs: læren om årsagssammenhænge) og det han skriver ovenover er ganske rigtig.

Det er værd at huske på, at mælk i disse enorme mængder som det forbruges indvortes i dag er esktrem hårdt for menneskekroppen. Vi er ikke kalve; vi har ikke 4 maver (jeg tæller organer, ikke livvidde her ;-)

Det er vel ikke så svært at fatte, endsige forstå - særligt når vi husker på at vi er hvad vi spiser; en almen betragtning vi alle accepterer som grundlæggende for vores helbredssyn.
Desværre findes der en stor adskillelse mellem ordsproget og udlevelsen.

Vi har rigtig mange gode forsøg med kost og ernæring. Vi ved f.eks. hvad der sker med køer når vi fodrer dem med landbrugets cash-crop, i stedet for koens oprindelige mad; den udvikler en lang række livstilssygdomme. Det er dem vi idag symptombehandler med de yderst farlige kunstgjorde antibiotika.
Disse kostforsøg er gjort på adskillige fauna såvel som flora, og med samme udfald hver gang (en sand sjældenhed i forskning faktisk!?), så hvorfor skulle menneskekroppen være undtaget?

Selvom vi kan indtage mælk uden at falde død om, så indebærer det ikke automatisk at mælk er sundt. Jeg kan (sikkert?) ryge en cigaret og overleve - er det er argument for sundhed? Der ligger tonsvis af forskning omkring rygnings positive egenskaber; afslappende, åndstimulerende (hallucinationer ;-), sågar siges det at soldater som indhalerede de gratis cigaretter de fik under 2. verdenskrig blev modigere. Selv synes jeg det er dumt at forsøge kvæle sig selv inden man skal angribe skansen ;-)
Det findes naturligvis lignende argumenter for indvortes såvels som udvortes brug, uden at disse er et argument for sundhed.

Det er ganske rigtig insinueret af Karlsen at madindtag kan eller måske bør handle om grænseværdier; det giver jo heller ikke mening blot at spise gulerødder dagen langt (med mindre man synes en hudfarve a la rød-gule betakarotin er på mode ;-) .
Jeg vil du anfægte Karlsens zoo-logik med sproget, fordi han jo nok tæller de individer med som forsøgte at optage denne brintilte-forbindelse direkte via lungerne ;-) Selv indtager jeg kun denne kemikalie opslæmmet i kaffeiner o.m.a.

Spis varieret lyder den grundsætning i sund kost og princippet forsøger da også at varetage grænseværdi-problematikken. Desværre var der ikke tænk møje på propaganda (som det hed førkrigstids) eller public relations, reklamer, som vi kalder denne type interesseorienteret sludder, oftest betalt fejlinformation i dag.

F-1 bliver sponsoreret af Marlboro og diverse sportsudøvere bliver sponsoreret af Komælk.

Der findes yderst sjældent hemmelige lobbyer, onde lobbyer. Det er slet ikke sådan rigtig lobbyarbejde virker på samfundssystemer. Man ved lobbyisterne har gjort deres arbejde rigtig, når systemet selv frembringer iltre hidsigpropper til at forsvare status quo.
Når Carsten Jensen maner journalister til bedre og længe ønsket faglighed, og redaktørerne fra landets allerstørste aviser autoamtisk sviner ham til.
Når forskere spiser ddt i en reklamer for at vise stoffets uskadelighed (eller forsøg på at komme i darwin awards!)
Og så fremdeles; det gælder samtlige samfundssystemer. Der findes ingen 'ond' lobby, begge påstås velmenende. Skal man finde (magt)påvirkningen af en given lobby, så kan man evt. gøre dette ved at undersøge hvor ofte der gives midler, offentlige eller ej, til deres anti-tese.
Mælk har ganske givet tilført sundhed til det danske folk i en tid med almen under- og fejlernæring. Og der findes hyldevis med forskning om mælks gode virkninger. Men hvor få findes der om mælks usunde påvirkning? Hvorfor antages det, med held, at komælk nærmest kun har gode egenskaber for mennesker? Kan det handle om at der er kørt hårdt på sammenligningen mellem modersmælk og den mælk som mor ko giver sin kalv?

Der er iøvrigt en spøjs politisk sidehistorie i hele denne sag om væksthormoner og højde. Sydkorea, som forgifter sig selv i konventionel komælk og kød (med og uden kunstgjorde og naturlige væksthormoner), er højere en nordkoreanerne. Gæt hvilken diæt nordkoreanere ikke har særlig meget af?
Højdeargumentet bruges oftest af USA og vasalstaten Sydkorea til at påstå Nordkorea er et totalitært rædselsregime - hvilket det givetvis er, men det skyldes knappest manglen på komælk ;-)

Anne Marie Pedersen

Det er efter min bedste overbevisning ikke særlig produktivt at sammenligne grupper af mennesker, der gennem evolution har udviklet tolerance over for ko-mælk med mennesker, der ikke har.

Det giver ikke mening. Der må jo have været en fordel for de mennesker, der tålte mælk i samfund med kvæg.

Og så er der i øvrigt forskel på korrelation og kausalitet. Mælken er nok næppe eneste forskel for mennesker i USA og Asien.

Lisbet Jørgensen

Nyere forskning har vist, at mennesker kan deles ind i tre grupper ift deres tarmbakterier - enterotyper. Mange ernæringsvejledere arbejder med såkaldte stofskiftetyper - ligeledes tre forskellige. Så de to teorier harmonerer jo meget godt.
Måske ligger noget af forklaringen her, på de forskellige måder at reagere på mælk?!?

Men det er alligevel utroligt, det skal være så svært at blive fri for mælk - f.eks. for børn i institutioner - det skal proppes ned i halsen på alle børn. Her skal man medbringe en lægeattest for, at ens barn kan blive fri for mælk. Det er ikke nok, at man kan selv har observeret, at ens børn er blevet fri for konstante infektioner og mellemørebetændelser efter stop med mælk..

Lisbet Jørgensen

Ja, eller skudt ned af en fanatisk højreekstremist.

Men heldigvis kan man selv vælge om man vil lade sig forgifte af fødevarer - så langt ens lyst og evne til at holde sig orienteret rækker.

Sider