Læserbrev

Mælkehormon skaber fedme

Fedmeepidemien i samfundet skyldes blandt andet et væksthormon i komælk.

Fedmeepidemien i samfundet skyldes blandt andet et væksthormon i komælk.

Morten Dueholm

23. juli 2011

Man fylder folk med væksthormon og kan ikke forstå, at de vokser. Jo, vi dyrker for lidt motion, og jo, der ryger for meget usund mad indenbords, men måske er det ikke hele forklaringen på, at 600.000 danskere nu er overvægtige. Måske har det også noget med væksthormonet IGF-1 at gøre.

Man er lovlig undskyldt, hvis man ikke lige ved, hvad IGF-1 er, men faktisk er det et hormon, som langt de fleste får i sig hver dag uden at have bedt om det, endsige vide det.

IGF-1 findes i komælk, fordi koens kalv skal vokse hurtigt. Det findes også i modermælk og i menneskekroppen i det hele taget. Her er det første problem: Menneskers IGF-1 og køers IGF-1 er identiske.

Altså virker IGF-1 fra komælk lige så godt som kroppens eget væksthormon. En kost rig på mælk øger mængden af IGF-1 med 10-20 procent hos voksne, men med 20-30 procent hos børn. Og spædbørn, der får modermælkserstatning, har 30 procent mere IGF-1 i blodet end spædbørn, der kun får modermælk.

Det er velkendt, at IGF-1 får knoglerne til at vokse, og især bliver rørknoglerne i arme og ben lange. Meget mælk giver lange 'ymerbørn', og de unge mennesker er blevet højere. I 2010 var mænd på session 10 cm højere end i 1930. Det er altså tydeligt, at befolkningen er udsat for væksthormonet i terapeutiske doser.

Væksthormonet lægger også grunden til fedme. Man ved, at IGF-1 øger antallet af celler, der bliver til fedtceller. Og er de først dannet, venter de kun på at fylde sig med fedt.

Starter med fosteret

Det starter allerede på fosterstadiet, hvor for meget af væksthormonet får moderkagen til at vokse og dermed fosteret til at blive for stort. Børn med for høj fødselsvægt (over fire kg) har øget risiko for fedme. Og yderligere dannes der flere fedtceller i fostre, der er udsat for meget IGF-1, hvad de bliver, hvis moderen får for meget mælk.

I USA indeholder mælken mere IGF-1 end her i Europa, fordi det er tilladt at sprøjte køerne med kunstigt væksthormon for at øge mælkeydelsen. Og i USA er fedmeepidemien værre end den er her.

Motion og kost gør det ikke alene, hvis man skal fedmeepidemien til livs. Man er nødt til at erkende sammenhængen mellem mælk og forøget IGF-1, og mellem IGF-1 og overvægt.

Danskernes brug af mælk og mælkeprodukter skal sænkes drastisk, og al den skjulte mælk i form af mælkepulver og lignende i alle mulige og umulige produkter skal væk.

Men det sker ikke, så længe mejeriindustrien har så stor indflydelse på forskningen i fødevarer og sundhed, som tilfældet er. Og det sker ikke før lægerne opdager, at den mælk, der kommer ud af moderne køer, har en anden sammensætning, end dengang deres lærebøger blev skrevet.

Ane Bodil Søgaard, biolog lic.scient., Karen Østergaard, overlæge og Troels V. Østergaard, mag.scient.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Peter Simonsen

Dihydrogenmonoxid, en forudsætning for seksuel aktivitet - for fisk.
Og tilsat visse metalsalte af fede syrer også et vigtigt element forud for den samme aktivitet hos mennesker. Synes jeg...

Erik Tvendager

Lars P. Simonsen viser med sin lumre spøg at han er løbet tør for saglige argumenter allerede i sit første indlæg. Det mest interessante er nu om han er i ledtog med Peter Hansen eller om han har taget fusen på samme Peter Hansen. Min vurdering er at begge mener sig berettiget til at bruge alle midler for at afspore en vigtig debat.

Martin Kaarup

Det går nok alt sammen. Det er ikke så mange generationer siden mennesket ikke var tvungen til at drikke mælk i så voldsomme mængder som i dag, så mon ikke vi kan leve et par generationer endnu førend substansen bliver forbudt.

At artiklen her har fundet vej til den bedste af de værste i mainstream extreme medierne, synes jeg er en milepæl indenfor borgeroplysning.
Med tanke på de stigende energipriser kommer dansk landbrug, omdannelsen af olie til mad v.hj.a. jorden, alligevel ved en korsvej, hvor hele landbruget bliver taget op til gennemsyn, og mon ikke komælk er en af de varer som ryger tilbage i kloaken.

Indtil da må vi leve med at danske indrætsudøvere reklamere for mælk uden at vise billeder af kræftssvulster, tilstoppede blodårer, såsom man gør med andre farlige substanser.

Anders Høeg Lammers

Pudsigt at hoejden sammenlignes med 1930 frem for eksempelvis 1980, hvor hoejden naaede det niveau, den har i dag.

Peter Hansen

Erik Tvendager, det er svært at finde en debat, der er mindre vigtig end denne. Et af de få forholdsvis naturlige levnedsmidler, vi har tilbage, er betydeligt mindre interessant at diskutere end den mængde af industrielt l..t, som befolkningen i ordets bogstaveligste forstand spises af med.

Kaspar Olsen

-"Et af de få forholdsvis naturlige levnedsmidler, vi har tilbage, osv osv"

Denne artikel har ligesom de seriøse indlæg netop påvist; at mælk ikke længere er at betragte som et levnedsmiddel for nogen andre end koens kalve...
Det et de nye tider og den nye viden der heldigvis trænger frem...

Anders Nedergaard

Nu har jeg kigget en del litteratur og mit indtryk er klart at i forhold til det for hånden værende materiale, så bliver der fremsat en række påstande som i nogle tilfælde er for stærke og i andre tifælde simpelthen er udokumenterede. Nu har jeg allerede brugt mere end rigelig tid på denne tråd.

En meget stor del af argumentationen er baseret på korrelative data og der fremsættes altså en række påstande om årsagssammenhænge uden der er dokumentation for kausalitet. F.eks. gælder der at hvis vi arbejder med IGF1 er det ganske tydeligt at det er en selvstændig prediktor for cancer og all-cause mortality, men hvis man går over og taler om mælk forsvinder dette forhold. Mælkeindtag ser altså ikke ud til at være en prediktor for dødelighed eller sygelighed i sig selv. Eller også er det selvfølgelig bare et spin fra den ondsindede mælkemafia ;o)

Tilsvarende er påstandene omkring fosterpåvirkning i nogle tilfælde vredet lidt. Der findes f.eks. dokumentation for at IGF1 stimulerer til celledeling af fedtceller i kultur. Det fortolker forfatterne så til at moderens mælkeindtag giver flere fedtceller i fosteret og her bliver der simpelthen skåret for mange hjørner. For det første er IGF1 en vækstfaktor for alle typer væv. Hvis man ville bruge et in vitro forsøg til at stille den slags argumenter op, skulle man dokumentere at IGF's mitogene effekt er stærkere på fedtvæv end andre væv, (hvilket generelt ikke er tilfældet, ved jeg tilfældigvis ;o). Derudover gælder der også at det bare er dårlig stil at lave den slags extrapolationer. Man kan slet ikke lave så generelle afledninger fra in vitro niveauet til in vivo. Endelig er det måske også relevant at både hGH og IGF1's virkninger in vivo er karakteriseret ved at de øger den fedtfri masse og sænker fedtmassen. Med disse fodfejl kan man ihvertfald godt sige at selve artiklens titel ser ud til at være dannet på et meget tyndt grundlag, så tyndt at det ikke lever op til almindelig videnskabelig praksis.

Men hele denne debat beror stadig på en antagelse omkring at mælk giver øgede IGF1 niveauer, som nok er korrekt, men ikke uden forbehold. Det er ihvertfald ikke fuldstændigt klart om mælk fra ikke-BST behandlede køer kan give klinisk/fysiologisk relevante stigninger i IGF1 niveauer i samme omfang som BST mælk.

Hvis man præsenterer sig ved sine akademiske titler og forsøger at operere under en naturvidenskabelig diskurs, så bør man også spille efter de regler der hører til samme diskurs for ellers pryder man sig bare med lånte fjer, i.e. forsøger at score troværdighedspoint på at være videnskabelig. Det er så afgjort det jeg mener forfatterne gør sig skyldige i. Og jeg er vel at mærke fløjtende ligeglad med hvem der har ret. Hvis der er tilstrækkelig dokumentation og personlig empiri for at mælk virkeligt er så skidt, så skal jeg nok holde og op med at drikke det ;o) Jeg er nemlig villig til at revidere mine standpunkter løbende.

Og for god ordens skyld, så vil jeg lige sige at jeg sagtens kan acceptere at nogle folk oplever at de ikke kan tåle mælk, ligesom der findes folk der ikke kan tåle gluten eller nødder eller noget helt andet. Det forholder sig bare sådan at der er en masse mennesker der sagtens kan tåle det og jeg begriber fortsat ikke det her hysteri, hvor mælkemodstanderne stort set mener at der skal udstedes general forbud på næsten religiøs manér.

Jeg har været fysisk træner og kostvejleder for flere elitesportsfolk, hvor jeg endda har bedt flere af dem om at indtage flere mejeriprodukter (for at øge protein indtaget og fordi det logistisk set var svært på andre måder), som oplevede det klart positivt. Hvad med dem der har gavn af det, for de findes faktisk?

Martin Kaarup

@Anders Nedergaard

Tak for dine indtryk. Du glemmer vel nok lidt din Max Planck når du antyder at din del af en videnskabelige verden alene, eller måske hovedsagligt, består af dokumentation og (personlig) empiri.
Hvordan tror du ellers man får ahem... forskere til at forsvare hysteriske krav om mælks fantastiske egenskaber omstrøet med anekdotehistorier om hvordan hans patienter har overlevet dårlige kostråd :o)

Jeg synes du gør det helt rigtig, når du udskriver høje koncentrationer af mælkeprodukter til sportsfolkene, de stakkels eliteidrætsudøvere, men målet er jo også at få dem til at vokse fra kalv til tyr på rekordtid, ikke sandt. Jeg er sikker på du var dygtig. Hvordan fik du elimineret fedtindtaget fra den større mængde mælkeprodukt? Et modvirkende præparat? forbrænding?

Havde målet derimod været, at fremelske sundhed og modstandskraft, så er rådgivning jo en hel anden. Det er vores allesammens held, at eliteidræt er så usundt for kroppen og sindet, at de fleste ikke kan deltage, og mange af dem som kan, er på f.eks. farlige præparater.
Havde målet derimod været sundhed, så ville øget indtag af grøntsager med mange flere proteiner end mælk, samt massage og koldt/vamt-bad for at stimulere blodfløden, og så lige en udrensning af samtlige eliminationskanaler, nok været kostvejlederens anbefaling. Eller hur ;-)

Heldigvis for os, er menneskekroppen uhørt dygtig til at klare dårlig kost & -livstilsvaner. Flere har overleve en livstid med cigaretrygning uden at udvikle kræft en eneste gang. Rigtig mange overlever overdosering af melis uden at udvikle (for megen ;-) skitzofreni, og heldigivs for mig, og så mange andre herinde, så kan menneskekroppen også overleve overdosering af et fremmed dyrs væsker.
Heldigivis så beror overlevelsesevnen også på den resterende del af ens kost- & livsstil.

Det som ærgrer mig mest ved forskningens slutsats er af den er så indlysende, at jeg føler jeg selv burde have fremtænkt den vilkårligt. Øvbøv altså. Mekanismen er jo såre simpel. Hmmm, men på den anden side er det vel godt, at andre kan stille de spørgsmål jeg ikke har tænkt på.

Jeg synes det er rigtigt sjovt når du hentyder til den onde mælkemafia; jeg kan levende forestille mig hvordan køerne fodres med en ny afgrødstype som er kunstigt beriget med kunstgødning og som i sin tur indebærer af køernes mælkeproduktion stiger voldsomt. Og hvad skal disse driftige forretningsfolk med alle deres penge, den såkaldte mælkemafia, så gøre? Det havde jo været dumt at forpasse en chance til at tjene penge ved at introducere den på et marked der allerede bærer præg af fejlernæring.....åh pis!
Nåh, det var da godt det ikke var en overproduktion hos tyren - for det havde nok ikke været lige så let at markedsføre :o)

Sålænge du er åben for nye indslag så læs en historiebog om det moderne landbrug.

For god ordens skyld vedlægger jeg en engelsk udgave (beklager) af Max Plancks vise ord om videnskabelig anerkendelse:

A new scientific truth does not triumph by convincing its opponents and making them see the light, but rather because its opponents eventually die, and a new generation grows up that is familiar with it

Anders Nedergaard

I det konkrete tilfælde var der tale om kvinder i udholdenhedssport, så at få dem større var ikke mål. Og for det først findes der jo skummetmælk og for det andet er fedtindtag slet ikke.

Det her minder frygteligt meget om at diskutere med religiøs fundamentalist... Min holdning til Guds eksistens er egentlig en udemærket parallle. Jeg er agnostiker, så indtil jeg har set overbevisende tegn på at Gud er virkelig, så tror jeg ikke på ham.

Jeg er selv vokset op på et landbrug (ja, jeg har sågar været landbrugsmedhjælper for at spare penge sammen for et dusin år siden ;o) og mener det rimeligt sandsynligt at jeg har et noget mere realistisk syn på både landbrugets praksis og historie, samt mejeriteknik (fra min uddannelse)

Jeg prøver (heldigvis) ikke på at overbevise dig om at mælk er uskadeligt, men jeg kigger sgu på både de dårlige og gode ting. Ja, der er masser af folk med laktose intolerance - ja, BST-mælk kan vise sig at være et problem - ja, gluten og laktose fri diæter kan have en mindre effekt på visse autisme spektrum og ADHD sygdomme - men NEJ, der kan ikke opdrives beviser for at mælk er stærkt usundt for voksne generelt og dem der forsøger er nødt til liige at vride litteraturen en ekstra gang for at få den ti lat sige det som de gerne vil have den til. Det er ikke kun dårlig videnskabelig praksis, det skader også videnskabens renomme (endnu mere)

Hvilke oplevelser har ført dig frem til den erkendelse du har nu. Jeg spørger af oprigtig interesse. Din overbevisning grænser til det religiøse og jeg finder det fascinerende hvordan du (i) kan nå frem til anderledes en oplevelse af mælk end gennemsnittet...

Kaspar Olsen

-"Din overbevisning grænser til det religiøse og jeg finder det fascinerende hvordan du (i) kan nå frem til anderledes en oplevelse af mælk end gennemsnittet…"

Gennemsnittet er jo kendt og berygtet for deres Mæææh-
Men måske i lige dette tilfælde mener "gennemsnittet" sikkert bare - "Muuuh?!?"

Martin Kaarup

Jeg har ikke så megen erfaring, om nogen, med religiøse fundamentalister at jeg kan besvare den del af indlæg, og alligevel er jeg ikke helt sikker på rigtigheden at det du påstår. Jeg kan godt li din sobre forskerstil med anekdoter, usammenhængende herledninger og personangreb. Sådan en spasmager må da være en sand fryd at have som arbejdskollega :o)
Du må gerne forsætte de sjove indslag for min del.

Sagen om laktoseintolerant er virkelig spændende, men har nu ikke noget med det jeg skriver om. Mon ikke det var med en anden meddebatør du forsøgte at starte den diskurs.

Nu er skummetmælk, som hyldevare, slet ikke det samme produkt som rigtig komælk fra køer. Deres næringsindhold er så forskellig at de nok ikke burde dele samme køleboks. Jeg så hellere de dersens forvarmede restprodukter bagved skranken for ved siden af den farlige håndkøbsmedicin. Det kræver mindst en veluddannet butiksassistent til at udlevere den slags (og her tænker jeg naturligvis på at både læger, apotekere og butiksassistenter har gennemgået ca. et kvart årsværk indenfor ernæring)

Mens rigtig mælk fra køer som har spist hurtigvoksende græsarter, dvs. om sommeren, er med til at mindske huller i tænderne med 30-40%, så er det der statstøtte opslemning, som mest af alt ligner nonget homeopaterne kunne finde på at lave, ikke en potte pis værd i den sammenhæng. Det er da muligt der findes rester af næring i mælken, men jeg vil nu gætte på ulemperne og tidsspildet ikke er besværet værd.

Jeg har ikke noget mod mælk, såvel som jeg ikke har noget mod fiskeleverolie, men jeg er sandeligt agtpågivende når jeg hører såkaldte forskere indirekte anbefale farlige overdosering af industrielle restprodukter uden at ænse varens kvalitet, målet om folkesundhed eller kostvaner.
Når vi taler rådgivning om folkesundhed, så burde du jo være lidt mere forsigtig med dine ensidige påstande. Det sømmer hverken befolkningen, ej heller den videnskabelig metode. Jeg mindes ikke det er en kvalitet som højagtes af videnskaben - eller samfundet for den sags skyld.

Jeg forestiller mig ikke du har nået at læse en bog om mælks historie. Måske nogensinde. Og du har da heldigvis heller ikke anfægtet Karsten Aaens antydning oppeover, eftersom vi da skulle starte et helt andet sted. Jeg oplever dog alligevel at du savner et historisk indblik i kost og ernæring, så jeg vil vove at anbefale tandlægen Weston Price's fantastiske iagttagelser om kostvaner og sundhed. Dem har han nedfældet i Nutrition and Physical Degenration. A Comparison of Primitive and Modern Diets and Their Effects fra 1938 (316 sider). Den er letlæselig og fås sikkert i en oversat, hvis du har problemer med fagudtrykkene.

Når du har læst den, så lad mig vide hvad du mener. Herefter kan vi gennemgå mine såkaldte religiøse oplevelser

Nu er mælkeprodukter nu engang ganske kalkholdige og dermed ikke uvigtige, hvis man har tendens til knogleskørhed i familien. Der er også kalk i andre fødevarer, men slet ikke i de samme mængder.

Og man må jo sige, at der er bred uenighed i forskningen, så hvordan skal almindelige mennesker overhovedet vurdere, hvilket forskningsresultat, der taler sandt. Så sent som i dag læste jeg en artikel, der hævdede, at væksthormonet påvirkede muskler og knogler, men ikke fedtvæv.

Så eftersom det kan være svært at vurdere, skulle man måske bare konstatere, at "alting med måde" og en varieret kost er vejen frem, så længe kroppen synes at have det fint med det, man spiser.

Peter Hansen

Jeg vil anbefale,at folk griber den nærmeste mælkekarton og gør sig bekendt med indholdet af kalorier, kulhydrat, fedt - plus andet, de måtte finde interessant.
Så vil det fremgå, at mælk efter de gængse målestokke for levnedsmidler burde være aldeles u-fedende. Der er 350 kilokalorier i en liter letmælk, knapt det dobbelte i en liter sødmælk, hvad man derfor af gode grunde nok skal rationere, hvis man har en sådan lyst.

Sider